Fokusområde

Stofmisbrug

Stofmisbrug forstås som et forbrug af et eller flere rusmidler, der medfører sociale, psykiske og/eller fysiske problemer for brugeren eller omgivelserne.

Indhold

Social- og Boligstyrelsens viden om voksne i stofmisbrug er fordelt i tre indgange: Viden og temaer, sociale indsatser samt oversigt over relevante udgivelser.

Vidste du...
Dette indhold kræver cookies Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt. Læs mere om cookies herunder.
Hvis du accepterer cookies skal du genopfriske siden (CTRL+F5), når du vender tilbage.
Læs mere og acceptér cookies her

Vil du se flere tal om voksne i stofmisbrugsbehandling, så besøg vores data- og rapportbank:

Find data- og rapportbanken her

Voksne i stofmisbrug

På det sociale område anses misbrug som et vedvarende forbrug af et eller flere rusmidler, som medfører sociale, fysiske og/eller psykiske problemer eller skader for brugeren selv eller omgivelserne (jf. vejledning til servicelovens §101). Det er med andre ord konsekvenserne af et forbrug af stoffer og ikke udelukkende stoffet eller stofbruget i sig selv, der afgør, om en person har et stofmisbrug.

Konkret betyder det, at fx et forbrug af hash, som medfører problemer for fx personens partner og børn eller går ud over arbejdsevnen, kan ses som et misbrug, selvom forbruget ikke i sig selv er omfattende.

Mange af de problemstillinger, der knytter sig til stofmisbrug, er generelle for misbrugs- og afhængighedsproblematikker og kendes også fra alkoholområdet, selvom terminologien kan være anderledes. Fx taler man ofte ikke om alkoholmisbrug, men om hhv. et skadeligt forbrug af alkohol og alkoholafhængighed.

Mennesker med stofmisbrug udgør en meget forskelligartet gruppe, der dækker over en stor variation både med hensyn til arten og tyngden af misbruget og livsomstændigheder i øvrigt.

Også socialt spænder gruppen vidt, og der findes således også personer, der – i al fald i en periode - har et tilsyneladende velfungerende liv trods misbruget.

Hovedparten har dog typisk en række andre problemer ud over rusmiddelbruget som psykiske og fysiske helbredsproblemer, boligproblemer, økonomiske problemer, manglende uddannelse/beskæftigelse, sårbare sociale og familiære relationer mv.

Ofte vil psykologiske, sundhedsmæssige og sociale faktorer have betydning for at en person udvikler et misbrug af rusmidler samtidig med, at mange af de samme faktorer kan være en konsekvens af dette forbrug.

Unge i stofmisbrugsbehandling udgør en stadig mindre andel af det samlede antal i behandling. I 2016 var 39 pct. af personer i stofbehandling unge mellem 18-24 år, mens andelen af unge i 2021 var faldet til 29 pct. Det er hash og centralstimulerende stoffer som amfetamin og kokain, der dominerer som hovedstof blandt de unge, og færre har heroin som hovedproblem for deres rusmiddelbrug

(Kilde: Sundhedsstyrelsen 2022: Stofmisbrugsbehandling – efterspørgsel og tilgængelighed. Narkotikasituationen i Danmark - delrapport 3)

På sundhedsområdet anvendes betegnelsen misbrug generelt ikke om de legale rusmidler såsom alkohol og nikotin. I stedet taler man om henholdsvis skadeligt alkoholforbrug og alkoholafhængighed, som begge er diagnoser i WHO’s diagnosesystem ICD-10.

På socialområdet anvendes det amerikanske diagnose- og klassifikationssystem DSM-V til beskrivelse af et skadeligt forbrug og afhængighed på en skala fra let til svær grad.

Antallet af personer med et højrisikoforbrug af hash estimeres til at være ca. 32.000 (Sundhedsstyrelsen, 2019)

Social- og Boligstyrelsen har udarbejdet ”Nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling”.

Retningslinjerne baserer sig på recoveryorienteret rehabilitering. De indeholder principper for en systematisk og vidensbaseret stofmisbrugsbehandling, som er helhedsorienteret og centreret om mål, der er sat i et samarbejde med personen.

Hent de nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling her.

Anbefalinger til at arbejde traumebevidst i den sociale indsats

Læs Social- og Boligstyrelsens anbefalinger til, hvordan sociale indsatser kan samarbejde traumebevidst med voksne borgere. Anbefalingerne er særligt rettet mod ledere og medarbejdere, der arbejder med mennesker i socialt udsatte positioner. Det kan fx være mennesker, som har et problematisk forbrug af rusmidler.

Læs mere om anbefalingerne her