Ud af Voldens Skygge (UVS)

Ud af Voldens Skygge (UVS) har eksisteret siden 2009, og indsatsen er løbende blevet revideret. Indsatsen er i sin nuværende form et terapeutisk behandlingstilbud, der henvender sig til voldsudsatte mødre og fædre og deres børn (Mødrehjælpen, 2018). Mødrehjælpen gav støtte til 173 voldsudsatte og 176 medfølgende børn i 2018 (Mødrehjælpen, u.å.).

Målgruppen omfatter voldsudsatte, som

• har levet i et voldeligt forhold
• har forladt den voldelige partner eller har besluttet sig for at gøre det
• fortsat lever i det voldelige forhold og ikke har besluttet at forlade den voldelige partner
• vurderes at kunne profitere af et terapeutisk forløb
• behersker dansk eller engelsk på samtaleniveau
• ikke aktuelt er i et lignende forløb
• har børn mellem 0 og 18 år
• er sårbare unge under 30 år, som enten kan have forladt den voldelige partner eller fortsat lever i forholdet
• er motiverede for og udtrykker ønske om at deltage i projektet – både for sig selv og barnets skyld (Mødrehjælpen, 2018; Mødrehjælpen, 2019).

Karakteristika af kvinderne, som deltog i den senest evaluerede version af UVS

Mødrehjælpen oplyser, at der fra 2012 til 2014 er registreret oplysninger om 215 forløb i UVS i Aarhus og København (Mødrehjælpen, 2019). I en evalueringsrapport udgivet af Videnscenter for Psykotraumatologi i 2014 fremgår det, at kvinderne i UVS i samme periode i gennemsnit er 38 år, og at 50 pct. har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse (Eriksen et al., 2014).

Mødrehjælpen oplyser, at målgruppen, som tilbydes behandling i UVS, er blevet udvidet siden den seneste evaluering. Udover voldsudsatte mødre og deres børn kan voldsudsatte fædre og deres børn nu også komme i behandling. Derudover er der kommet mere fokus på sårbare unge under 30 år, og det er ikke længere en forudsætning, at den voldsudsatte har forladt den voldelige partner eller besluttet sig herfor (Mødrehjælpen, 2018).

Kilder

Eriksen, Sara et al. (2014). Ud af Voldens Skygge II. Evaluering af rådgivning- og behandlingseffekt (pdf). Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi.

Mødrehjælpen (2018). Mailkorrespondance. Mødrehjælpen. Aarhus. November 2018.

Mødrehjælpen (2019). Mailkorrespondance. Mødrehjælpen. København. November 2019.

Mødrehjælpen (u.å.). Vores resultater. Tilgængelig fra: https://moedrehjaelpen.dk/forside/det-goer-vi/resultater/ [Lokaliseret 24-06-2018]

Formålet med Ud af Voldens Skygge (UVS) er terapeutisk behandling af voldsudsatte og deres børn. Behandlingen har til formål at bearbejde de fysiske og psykiske reaktioner, som voldsudsatte og deres børn har fået efter at have levet i et voldeligt forhold (Mødrehjælpen, 2019).

Behandlingen er tværfagligt sammensat og varetages af socialrådgivere, pædagoger, terapeuter og psykologer. Et forløb i UVS varer typisk et til halvandet år (Mødrehjælpen, 2019). Deltagerne bliver tilbudt et forløb i UVS ud fra en screeningssamtale, som foretages af de rådgivere, som er tilknyttet første fase i forløbet (Eriksen et al., 2014).

Ud af Voldens Skygge – tre faser

Forløbet i UVS er bygget op om tre faser. I samarbejde med deltageren bliver der lavet en konkret plan for behandlingen, hvor det blandt andet vurderes, hvorvidt deltageren er egnet til et gruppeforløb eller har brug for individuel terapi (Eriksen et al., 2014).

Der er også mulighed for, at den voldsudsattes barn/børn kan henvises til børneforløb, uanset hvilken fase den voldsudsatte befinder sig i (Mødrehjælpen, 2018a).

En vigtig del af behandlingen er arbejdet med mor-barn-relationen. Der arbejdes med mor-barn-relationen gennem moderen, gennem barnet og gennem mor og barn sammen (Mødrehjælpen, 2019).

Fase 1: Stabiliserings- og sikkerhedsfasen

Formålet med stabiliserings- og sikkerhedsfasen er at give den voldsudsatte kontrol over sin psykiske, sociale og sikkerhedsmæssige situation, så den voldsudsatte i højere grad opnår gavn af de efterfølgende behandlingstiltag. Det er også i denne fase, at rådgiveren i samarbejde med den voldsudsatte planlægger den konkrete behandling. Andre aktiviteter i fase 1 er fx at henvise den voldsudsatte til egen læge eller skadestue, hvis der er fysiske skader efter volden og udarbejde en risikovurdering af voldsudøverens farlighed for den voldsudsatte.

Denne fase varierer fra 1 til 12 samtaler, alt afhængig af den voldsudsattes behov (Eriksen et al., 2014; Mødrehjælpen, 2012).

Fase 2: Bearbejdning af traumatiske oplevelser

I fase 2 tilbydes den voldsudsatte individuel terapi og eventuelt gruppebehandling.

Formålet med den individuelle terapi er, at den voldsudsatte:

• får bearbejdet de voldelige oplevelser og reduceret følgevirkningerne af volden
• får genetableret et socialt netværk og stabiliseret sin økonomi og sikkerhed
• opnår en større forståelse for barnets situation og evne til at tale med barnet om volden (Eriksen et al., 2014).

Den individuelle terapi tager udgangspunkt i traumebehandling. Derudover arbejdes der med kropsbevidsthedsøvelser, tilknytningsteoretiske aspekter og elementer fra kognitiv terapi, assertionstræning og tegneterapi (Eriksen et al., 2014).

Den individuelle terapi varierer fra 1 til 12 sessioner afhængig af den voldsudsattes behov. Som udgangspunkt er der samtale hver 14. dag. Formålet med gruppebehandlingen er at:

• reducere den voldsudsattes følelser af skyld, skam, fordømmelse og fremmedfølelse
• bearbejde de traumatiske oplevelser
• bearbejde personlighedsmæssige ændringer, som er opstået som følge af volden (Eriksen et al., 2014)
• møde genkendelse og forståelse og muligheder for et nyt netværk (Mødrehjælpen, 2019).

Gruppebehandlingen strækker sig over 15 mødegange á tre timers varighed med en ugentlig samling, hvor forskellige temaer behandles (Eriksen et al., 2014; Mødrehjælpen, 2012).

Fase 3: Efterværn

Formålet med fase 3 er at:

• styrke den positive fremgang
• styrke den psykologiske løsrivelse fra den voldelige ekspartner
• forebygge, at den voldsudsatte kommer i et nyt voldeligt forhold (Eriksen et al., 2014).

For voldsudsatte, som har været i individuel behandling, tilbydes der kun efterværn i særlige tilfælde, og hvis den voldsudsatte selv henvender sig, inden for et år efter forløbet er afsluttet. For voldsudsatte, som har været i gruppebehandling, er der to opfølgningsmøder (Mødrehjælpen, 2018a).

Støtte ud over behandlingsforløbet

Foruden behandlingsforløbet afholdes der flere gange om året pårørendeaften, hvor de voldsudsattes pårørende sammen med den voldsudsatte bliver inviteret ind til Mødrehjælpen for at få indblik i, hvad det vil sige at være udsat for vold, og hvordan de pårørende bakker bedst op om familien (Mødrehjælpen, 2018a; Mødrehjælpen, 2019).

Børneforløb

På baggrund af en visitation gennem moderen kan børnene, ligesom de voksne, komme i både individuelt forløb og gruppeforløb. Børneforløbet sammensættes med udgangspunkt i barnets alder og individuelle behov.

De individuelle samtaler har til formål at afdække barnets oplevelser med vold og konflikter i familien, og hvilke udfordringer barnet møder på grund af volden og konflikterne. Målet med samtalerne er at hjælpe børnene med at sætte ord på deres oplevelser, give dem redskaber til at navigere i det konfliktfelt, de ofte stadig befinder sig i og støtte dem i affektregulering (Mødrehjælpen, 2020).

Børn i alderen 6-18 år tilbydes deltagelse i en børnegruppe. Muligheden for, at børnene kan spejle sig i andre børn, som har oplevet det samme, mindsker oplevelsen af at stå alene og reducerer den skam og skyld, børn i voldsudsatte familier ofte er præget af (Mødrehjælpen, 2020).

Børneforløbet kan følges op med et efterværn. Forløbet er tæt integreret med mor-barn-samtalerne og hjælpen efter moderens behandlingsforløb (Mødrehjælpen, 2020).

Hjælpen efter behandlingsforløbet

Alle voldsudsatte i København tilbydes en frivillig familieven for at hjælpe de voldsudsatte videre efter et forløb i UVS og forebygge tilbagefald. Formålet er at:

• tilbyde en stabil voksenrelation til børn og unge efter et endt UVS-forløb
• tilbyde den voldsudsatte med mindre børn en mentorlignende relation efter et endt UVS-forløb
• styrke familien til at stå mere sikkert i livet via en erfaren og tryghedsskabende voksen
• styrke netværket omkring familien
• styrke familien i at nå nye udviklingsmål sammen med familievennen (Mødrehjælpen, 2018b).

Hjælpende manual

Mødrehjælpen har lavet en samlet manual til UVS. I den samlede manual er der uddybende guidelines med tilhørende tjekliste til behandleren og konkrete forslag til, hvilke aktiviteter der er meningsfulde i den pågældende fase (Mødrehjælpen, 2012).

Læs mere om Ud af Voldens Skygge på Mødrehjælpens hjemmeside

Kilder

Eriksen, Sara et al. (2014). Ud af Voldens Skygge II. Evaluering af rådgivning- og behandlingseffekt (pdf). Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi.

Mødrehjælpen (2012). Ud af voldens skygge – Mødrehjælpens guideline til arbejdet med voldsramte kvinder og deres børn. Mødrehjælpen.

Mødrehjælpen (2018a). Mailkorrespondance. Mødrehjælpen. Aarhus. November 2018.

Mødrehjælpen (2018b). Mundtligt oplæg. Mødrehjælpen. København. Oktober 2018.

Mødrehjælpen (2019). Mailkorrespondance. Mødrehjælpen. København. November 2019.

Mødrehjælpen (2020). Mailkorrespondance. Mødrehjælpen. København. Februar 2020.

Ud af Voldens Skygge (UVS) er et terapeutisk behandlingstilbud, som varetages af Mødrehjælpen, og har eksisteret siden 2009. UVS er et landsdækkende tilbud, og kommunerne kan henvise borgere til Mødrehjælpens rådgivningsfunktion ”Holdepunkt”, hvor visitation til UVS foregår (Mødrehjælpen, 2018a).

Visitation

Grundet en længere venteliste og for at undgå fejlvisiteringer er Mødrehjælpens erfaring, at det fungerer bedst, hvis henvendelser fra samarbejdspartnere og brugere sker gennem Mødrehjælpens indsats ”Holdepunkt”, som er et professionelt rådgivningstilbud på telefon, chat og ansigt-til-ansigt (Mødrehjælpen, u.å.; Mødrehjælpen, 2018b).

Samarbejdspartnere kan fx være

• kommuner
• jordemødre
• sygeplejersker
• læger (Mødrehjælpen, 2018a).

Ved visitationen af voldsudsatte anvendes der en spørgeguide, som indeholder spørgsmål om den voldsudsattes sociale forhold, volden og medfølgende børn (Mødrehjælpen, 2018a).

Efteruddannelse af medarbejdere

Når der tages nye metoder i brug i UVS, bliver udvalgte medarbejdere efteruddannet, så de kan varetage de nye metoder tilstrækkeligt. Dette kan ske både gennem grund- og efteruddannelse eller gennem invitation af eksterne undervisere (Mødrehjælpen, 2018a).

Kilder

Mødrehjælpen (u.å.). Ud af Voldens Skygge. Mødrehjælpen. Tilgængelig fra: https://moedrehjaelpen.dk/forside/det-goer-vi/radgivning/ud-af-voldens-skygge/ [Lokaliseret 3-10-2018]

Mødrehjælpen (2018a). Mailkorrespondance. Mødrehjælpen. Aarhus. November 2018.

Mødrehjælpen (2018b). Mundtligt oplæg. Mødrehjælpen. København. Oktober 2018.

For at kunne måle effekten af indsatsen laver Mødrehjælpen løbende dokumentation vedrørende de kvinder og børn, som har deltaget i et UVS-forløb. Dataindsamlingen foregår på baggrund af forandringsteori og effektmål, der er opstillet på forhånd. Dataene bruges til at lave en før-/eftermåling. I forbindelse med en evaluering fra 2014 er der foretaget en måling på fem tidspunkter i kvindernes forløb:

1. ved opstart af fase 1
2. ved afslutning af fase 1
3. midt i fase 2
4. ved afslutning af fase 2
5. ved afslutning af fase 3 (Eriksen et al., 2014).

Der er med forskellige validerede måleredskaber målt på følgende faktorer:

• økonomi
• barn/børns samvær med far
• fysisk sikkerhed
• tillid til andre
• forholdet til voldelig ekspartner
• selvværd
• PTSD, angst, depression og social støtte (Eriksen et al., 2014).

Positiv udvikling på centrale parametre

Resultaterne i evalueringsrapporten udarbejdet af Eriksen et al. fra Videnscenter for Psykotraumatologi (2014) viser, at kvinderne i UVS oplever en positiv udvikling på centrale parametre såsom symptomer på stress fra forløbets opstart til dets afslutning. For de kvinder, der har gennemgået hele forløbet, er der fundet følgende resultater:

• reduktion af symptomer på PTSD
• reduktion af symptomer forbundet med negativ affektivitet, somatisering og dissociation
• reduktion af symptomer på angst og depression
• reduktion af stress forbundet med økonomi, barns/børns samvær med far og egen fysisk sikkerhed
• større tillid til andre mennesker og et bedre funktionsniveau
• større følelse af social støtte
• bedre selvværd
• større uafhængighed fra voldelig ekspartner (Eriksen et al., 2014).

Mødrehjælpen oplyser, at målinger fra 2014 og frem viser de samme effekter af indsatsen (Mødrehjælpen, 2019).

Resultater i de første faser af forløbet

Resultaterne fra evalueringen af de forskellige faser viser positive resultater for stabiliserings- og sikkerhedsfasen samt den individuelle terapi/gruppebehandling (Eriksen et al., 2014).

Fase 1

Fra før til efter fase 1: Stabiliserings- og sikkerhedsfasen angiver kvinderne (100 respondenter), at de oplever:

• reduktion af symptomer på PTSD
• reduktion af symptomer omhandlende negativ affektivitet, somatisering og dissociation
• reduktion af angst- og depressionssymptomer
• reduktion af stress forbundet med barns samvær med far og egen fysisk sikkerhed
• stigning i selvværd
• større uafhængighed fra voldelig ekspartner
• bedre funktionsniveau i det daglige (Eriksen et al., 2014).

Fase 2

Fra før til efter fase 2: Individuel terapi/gruppebehandling angiver kvinderne (54 respondenter), at de oplever:

• reduktion af symptomer på PTSD
• reduktion af symptomer omhandlende negativ affektivitet, somatisering og dissociation
• reduktion af angst- og depressionssymptomer
• mere tillid til andre
• større uafhængighed fra voldelig ekspartner
• mindre stress forbundet med økonomi og egen fysisk sikkerhed (Eriksen et al., 2014).

Mødrehjælpen oplyser, at målinger fra 2014 og frem viser samme effekter af indsatsen (Mødrehjælpen, 2019).

Kilder

Eriksen, Sara et al. (2014). Ud af Voldens Skygge II. Evaluering af rådgivning- og behandlingseffekt (pdf). Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi.

Mødrehjælpen (2019). Mailkorrespondance. Mødrehjælpen. København. November 2019.

Der er ikke fundet studier, der dokumenterer cost-benefit eller cost-effectiveness for Ud af Voldens Skygge (UVS).

Omkostningsanalyse af UVS

Socialstyrelsen har udarbejdet en omkostningsanalyse af UVS. Analysen tager udgangspunkt i UVS II, der har været tilbudt til voldsudsatte kvinder og deres børn i årene 2012-2017. Indsatsen er efterfølgende blevet udviklet og indeholder ikke nødvendigvis de samme elementer, som beskrives i omkostningsanalysen. Det vurderes dog, at ændringen i indsatsen ikke har væsentlig betydning for omkostningerne forbundet med UVS (Socialstyrelsen, 2020).

Et forløb i UVS sammensættes individuelt efter den enkelte kvindes og det enkelte barns behov. Forløbet varer typisk op til 18 måneder og består af individuelle rådgivnings- og behandlingsforløb samt gruppeforløb (Mødrehjælpen, 2019).

Forløbene kan være meget forskellige, og derfor er omkostningsanalysen foretaget på baggrund af tre caseforløb, som er udarbejdet i samarbejde med Mødrehjælpen. Derudover indeholder omkostningsanalysen en analyse af de omkostninger, der er forbundet med de forskellige delelementer, som et UVS-forløb kan bestå af (Socialstyrelsen, 2020).

Den største del af omkostningerne ved et UVS-forløb er lønomkostninger. Ud over lønomkostninger er der omkostninger forbundet med driften af UVS. Disse omkostninger dækker over:

• øvrige personaleomkostninger
• omkostninger til IT, lokaler og kontorforhold
• klientudgifter som fx forplejning til gruppemøder, dokumentation og administrationsbidrag (Socialstyrelsen, 2020).

De samlede omkostninger ved de typiske forløb i UVS er:

• caseforløb 1 (mindst omfangsrige forløb): 59.669 kr.
• caseforløb 2 (mellem-omfangsrigt forløb): 68.986 kr.
• caseforløb 3 (mest omfangsrige forløb): 99.871 kr. (Socialstyrelsen, 2020).

Caseforløb 2 indebærer et individuelt rådgivnings- og behandlingsforløb for kvinden og et individuelt behandlingsforløb til barnet. Caseforløb 3 indebærer et rådgivnings- og behandlingsforløb og et gruppeforløb for kvinden samt et behandlingsforløb og et gruppeforløb for barnet (Socialstyrelsen, 2020). 

Læs hele omkostningsanalysen på Socialstyrelsens hjemmeside

Kilder

Mødrehjælpen (u.å.). Ud af Voldens Skygge. Mødrehjælpen. Tilgængelig fra: https://moedrehjaelpen.dk/forside/det-goer-vi/radgivning/ud-af-voldens-skygge/ [Lokaliseret 19-11-2018].

Socialstyrelsen (2020). Omkostningsanalyse af ambulant rådgivning til personer udsat for vold i nære relationer. Odense: Socialstyrelsen.