Et behandlingsforløb i Ud af Voldens Skygge (UVS) består af tre faser. En stabiliserings- og sikkerhedsfase, en fase, hvor der arbejdes med bearbejdning af traumatiske oplevelser enten individuelt eller i gruppe, og en efterværnsfase.
Formålet med Ud af Voldens Skygge (UVS) er terapeutisk behandling af voldsudsatte og deres børn. Behandlingen har til formål at bearbejde de fysiske og psykiske reaktioner, som voldsudsatte og deres børn har fået efter at have levet i et voldeligt forhold (Mødrehjælpen, 2019).
Behandlingen er tværfagligt sammensat og varetages af socialrådgivere, pædagoger, terapeuter og psykologer. Et forløb i UVS varer typisk et til halvandet år (Mødrehjælpen, 2019). Deltagerne bliver tilbudt et forløb i UVS ud fra en screeningssamtale, som foretages af de rådgivere, som er tilknyttet første fase i forløbet (Eriksen et al., 2014).
Ud af Voldens Skygge – tre faser
Forløbet i UVS er bygget op om tre faser. I samarbejde med deltageren bliver der lavet en konkret plan for behandlingen, hvor det blandt andet vurderes, hvorvidt deltageren er egnet til et gruppeforløb eller har brug for individuel terapi (Eriksen et al., 2014).
Der er også mulighed for, at den voldsudsattes barn/børn kan henvises til børneforløb, uanset hvilken fase den voldsudsatte befinder sig i (Mødrehjælpen, 2018a).
En vigtig del af behandlingen er arbejdet med mor-barn-relationen. Der arbejdes med mor-barn-relationen gennem moderen, gennem barnet og gennem mor og barn sammen (Mødrehjælpen, 2019).
Fase 1: Stabiliserings- og sikkerhedsfasen
Formålet med stabiliserings- og sikkerhedsfasen er at give den voldsudsatte kontrol over sin psykiske, sociale og sikkerhedsmæssige situation, så den voldsudsatte i højere grad opnår gavn af de efterfølgende behandlingstiltag. Det er også i denne fase, at rådgiveren i samarbejde med den voldsudsatte planlægger den konkrete behandling. Andre aktiviteter i fase 1 er fx at henvise den voldsudsatte til egen læge eller skadestue, hvis der er fysiske skader efter volden og udarbejde en risikovurdering af voldsudøverens farlighed for den voldsudsatte.
Denne fase varierer fra 1 til 12 samtaler, alt afhængig af den voldsudsattes behov (Eriksen et al., 2014; Mødrehjælpen, 2012).
Fase 2: Bearbejdning af traumatiske oplevelser
I fase 2 tilbydes den voldsudsatte individuel terapi og eventuelt gruppebehandling.
Formålet med den individuelle terapi er, at den voldsudsatte:
- får bearbejdet de voldelige oplevelser og reduceret følgevirkningerne af volden
- får genetableret et socialt netværk og stabiliseret sin økonomi og sikkerhed
- opnår en større forståelse for barnets situation og evne til at tale med barnet om volden (Eriksen et al., 2014).
Den individuelle terapi tager udgangspunkt i traumebehandling. Derudover arbejdes der med kropsbevidsthedsøvelser, tilknytningsteoretiske aspekter og elementer fra kognitiv terapi, assertionstræning og tegneterapi (Eriksen et al., 2014).
Den individuelle terapi varierer fra 1 til 12 sessioner afhængig af den voldsudsattes behov. Som udgangspunkt er der samtale hver 14. dag. Formålet med gruppebehandlingen er at:
- reducere den voldsudsattes følelser af skyld, skam, fordømmelse og fremmedfølelse
- bearbejde de traumatiske oplevelser
- bearbejde personlighedsmæssige ændringer, som er opstået som følge af volden (Eriksen et al., 2014)
- møde genkendelse og forståelse og muligheder for et nyt netværk (Mødrehjælpen, 2019).
Gruppebehandlingen strækker sig over 15 mødegange á tre timers varighed med en ugentlig samling, hvor forskellige temaer behandles (Eriksen et al., 2014; Mødrehjælpen, 2012).
Fase 3: Efterværn
Formålet med fase 3 er at:
- styrke den positive fremgang
- styrke den psykologiske løsrivelse fra den voldelige ekspartner
- forebygge, at den voldsudsatte kommer i et nyt voldeligt forhold (Eriksen et al., 2014).
For voldsudsatte, som har været i individuel behandling, tilbydes der kun efterværn i særlige tilfælde, og hvis den voldsudsatte selv henvender sig, inden for et år efter forløbet er afsluttet. For voldsudsatte, som har været i gruppebehandling, er der to opfølgningsmøder (Mødrehjælpen, 2018a).
Støtte ud over behandlingsforløbet
Foruden behandlingsforløbet afholdes der flere gange om året pårørendeaften, hvor de voldsudsattes pårørende sammen med den voldsudsatte bliver inviteret ind til Mødrehjælpen for at få indblik i, hvad det vil sige at være udsat for vold, og hvordan de pårørende bakker bedst op om familien (Mødrehjælpen, 2018a; Mødrehjælpen, 2019).
Børneforløb
På baggrund af en visitation gennem moderen kan børnene, ligesom de voksne, komme i både individuelt forløb og gruppeforløb. Børneforløbet sammensættes med udgangspunkt i barnets alder og individuelle behov.
De individuelle samtaler har til formål at afdække barnets oplevelser med vold og konflikter i familien, og hvilke udfordringer barnet møder på grund af volden og konflikterne. Målet med samtalerne er at hjælpe børnene med at sætte ord på deres oplevelser, give dem redskaber til at navigere i det konfliktfelt, de ofte stadig befinder sig i og støtte dem i affektregulering (Mødrehjælpen, 2020).
Børn i alderen 6-18 år tilbydes deltagelse i en børnegruppe. Muligheden for, at børnene kan spejle sig i andre børn, som har oplevet det samme, mindsker oplevelsen af at stå alene og reducerer den skam og skyld, børn i voldsudsatte familier ofte er præget af (Mødrehjælpen, 2020).
Børneforløbet kan følges op med et efterværn. Forløbet er tæt integreret med mor-barn-samtalerne og hjælpen efter moderens behandlingsforløb (Mødrehjælpen, 2020).
Hjælpen efter behandlingsforløbet
Alle voldsudsatte i København tilbydes en frivillig familieven for at hjælpe de voldsudsatte videre efter et forløb i UVS og forebygge tilbagefald. Formålet er at:
- tilbyde en stabil voksenrelation til børn og unge efter et endt UVS-forløb
- tilbyde den voldsudsatte med mindre børn en mentorlignende relation efter et endt UVS-forløb
- styrke familien til at stå mere sikkert i livet via en erfaren og tryghedsskabende voksen
- styrke netværket omkring familien
- styrke familien i at nå nye udviklingsmål sammen med familievennen (Mødrehjælpen, 2018b).
Hjælpende manual
Mødrehjælpen har lavet en samlet manual til UVS. I den samlede manual er der uddybende guidelines med tilhørende tjekliste til behandleren og konkrete forslag til, hvilke aktiviteter der er meningsfulde i den pågældende fase (Mødrehjælpen, 2012).
Læs mere om Ud af Voldens Skygge på Mødrehjælpens hjemmeside
Kilder
Eriksen, Sara et al. (2014). Ud af Voldens Skygge II. Evaluering af rådgivning- og behandlingseffekt (pdf). Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi.
Mødrehjælpen (2012). Ud af voldens skygge – Mødrehjælpens guideline til arbejdet med voldsramte kvinder og deres børn. Mødrehjælpen.
Mødrehjælpen (2018a). Mailkorrespondance. Mødrehjælpen. Aarhus. November 2018.
Mødrehjælpen (2018b). Mundtligt oplæg. Mødrehjælpen. København. Oktober 2018.
Mødrehjælpen (2019). Mailkorrespondance. Mødrehjælpen. København. November 2019.
Mødrehjælpen (2020). Mailkorrespondance. Mødrehjælpen. København. Februar 2020.