Forside » Voksne » Vold i nære relationer » Indsatser » Ud af Voldens Skygge (UVS)

Ud af Voldens Skygge (UVS)

Ud af Voldens Skygge er et rådgivnings- og behandlingstilbud til voldsudsatte og deres børn, som enten er eller har været i et voldeligt forhold.

Mødrehjælpen startede Ud af Voldens Skygge (UVS) i 2009. Formålet med indsatsen er at forbedre ambulante behandlingstilbud til voldsudsatte og deres børn. I 2018 gav Mødrehjælpen støtte til 173 voldsudsatte og 176 medfølgende børn.

Målgruppen for UVS er voldsudsatte og deres børn, som har levet i et voldeligt forhold, og som enten har forladt den voldelige partner eller har besluttet sig for at gøre det. Derudover omfatter målgruppen voldsudsatte og deres børn, som fortsat lever i det voldelige forhold og ikke har besluttet at forlade den voldelige partner.

UVS består af tre faser. En stabiliserings- og sikkerhedsfase, en fase, hvor der arbejdes med bearbejdning af traumatiske oplevelser enten individuelt eller i gruppe, og en efterværnsfase. Behandlingen er tværfagligt sammensat og varetages af socialrådgivere, socialpædagoger, terapeuter og psykologer. Et forløb i UVS varer typisk mellem et halvt og et helt år. Guidelines med tilhørende tjekliste til behandleren og konkrete forslag til, hvilke aktiviteter der er meningsfulde i den pågældende fase, er medvirkende til en ensartet indsats.

UVS er en del af Mødrehjælpens kommunale partnerskaber, som har fokus på en mere helhedsorienteret indsats for voldsudsatte og deres børn.

Resultaterne fra en evalueringsrapport udarbejdet af Videnscenter for Psykotraumatologi viser, at de kvinder, der har gennemgået hele forløbet, har fået reduceret symptomer på PTSD, angst og depression og symptomer forbundet med negativ affektivitet, somatisering og dissociation. Derudover er deres stress forbundet med økonomi, barns/børns samvær med far og egen fysiske sikkerhed blevet reduceret, og de har fået bedre selvværd og funktionsniveau, større tillid til andre, større følelse af social støtte og større uafhængighed fra den voldelige partner.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Ud af Voldens Skygge (UVS)Ud af Voldens Skygge er et rådgivnings- og behandlingstilbud til voldsudsatte og deres børn, som enten er eller har været i et voldeligt forhold.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

Ud af Voldens Skygge (UVS) henvender sig til voldsudsatte mødre og fædre og deres børn. Motivation og erkendelse af volden er afgørende for at profitere af indsatsen.

Ud af Voldens Skygge (UVS) har eksisteret siden 2009 og indsatsen er løbende blevet revideret. Indsatsen er i sin nuværende form et rådgivnings- og behandlingstilbud, der henvender sig til voldsudsatte mødre og fædre og deres børn (Mødrehjælpen, 2018). Mødrehjælpen gav støtte til 173 voldsudsatte og 176 medfølgende børn i 2018 (Mødrehjælpen, u.å.).

Målgruppen omfatter voldsudsatte, som:

  • har levet i et voldeligt forhold
  • har forladt den voldelige partner eller har besluttet sig for at gøre det
  • fortsat lever i det voldelige forhold og ikke har besluttet at forlade den voldelige partner
  • vurderes at kunne profitere af et rådgivnings-/korttidsterapeutisk forløb
  • behersker dansk på samtaleniveau
  • ikke aktuelt er i et andet konkurrerende forløb
  • har børn mellem 0 og 18 år 
  • er sårbare unge under 30 år, som både kan have forladt den voldelige partner eller fortsat lever i forholdet
  • er motiverede for og udtrykker ønske om at deltage i projektet – både for sig selv og barnets skyld (Mødrehjælpen, 2018).

Karakteristika af kvinderne, som deltog i den senest evaluerede version af UVS

I en evalueringsrapport fra 2014, udarbejdet af Videnscenter for Psykotraumatologi, som beskriver effekten af indsatsen, er der i dataindsamlingsperioden registreret oplysninger om 215 henvendelser til Mødrehjælpen i henholdsvis Aarhus og København. Disse registreringer viser blandt andet, at kvinderne i UVS i gennemsnit er 38 år, og at 50 pct. har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse (Eriksen et al., 2014).

Mødrehjælpen oplyser, at målgruppen, som tilbydes behandling i UVS, er blevet udvidet siden den seneste evaluering. Udover voldsudsatte mødre og deres børn kan voldsudsatte fædre og deres børn nu også komme i behandling. Derudover er der kommet mere fokus på sårbare unge under 30 år, og det er ikke længere en forudsætning, at den voldsudsatte har forladt den voldelige partner eller besluttet sig herfor (Mødrehjælpen, 2018).

Hvem profiterer bedst af indsatsen?

Mødrehjælpens erfaringer peger på, at den gruppe af voldsudsatte, der profiterer bedst af indsatsen, er dem, som er motiverede for hjælp og har en vis erkendelse af at leve i eller have levet i et voldeligt forhold. Derudover profiterer den voldsudsatte bedst, hvis det er volden, der er den primære problemstilling, og der ikke er for mange aktører, der er involveret i familiens situation, fx jobcenter, socialforvaltning og psykiatri. Jo dårligere den voldsudsattes psykiske symptom- og funktionsniveau er, dvs. graden af depression, angst og PTSD, desto vanskeligere har han/hun ved at profitere af indsatsen (Mødrehjælpen, 2018).

Kilder

Eriksen, Sara et al. (2014). Ud af Voldens Skygge II. Evaluering af rådgivning- og behandlingseffekt. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi.

Mødrehjælpen (2018). Mail-korrespondance. Mødrehjælpen. Aarhus. November 2018.

Mødrehjælpen (u.å.). Vores resultater. Tilgængelig fra: https://moedrehjaelpen.dk/forside/det-goer-vi/resultater/[Lokaliseret 24-06-2018]

Metode

Et behandlingsforløb i Ud af Voldens Skygge (UVS) består af tre faser. En stabiliserings- og sikkerhedsfase, en fase, hvor der arbejdes med bearbejdning af traumatiske oplevelser enten individuelt eller i gruppe, og en efterværnsfase.

Formålet med Ud af Voldens Skygge (UVS) er at styrke indsatsen og forbedre ambulante behandlingstilbud til voldsudsatte og deres børn (Eriksen et al., 2014).

Behandlingen er tværfagligt sammensat og varetages af socialrådgivere, socialpædagoger, terapeuter og psykologer. Et forløb i UVS varer typisk mellem et halvt og et helt år (Mødrehjælpen, u.å.). Deltagerne bliver tilbudt et forløb i UVS ud fra en screeningssamtale, som foretages af de rådgivere, som i forvejen er tilknyttet første fase i forløbet (Eriksen et al., 2014).

Ud af Voldens Skygge – tre faser

Forløbet i UVS er bygget op om tre faser. I samarbejde med deltageren bliver der lavet en konkret plan for behandlingen, hvor det blandt andet vurderes, hvorvidt deltageren er egnet til et gruppeforløb eller har brug for individuel terapi (Eriksen et al., 2014). Der er også mulighed for, at den voldsudsattes barn/børn kan henvises til børnedelen, uanset hvilken fase den voldsudsatte befinder sig i (Mødrehjælpen, 2018).

Foruden behandlingsforløbet afholdes der en til to gange om året pårørendeaften, hvor de voldsudsattes pårørende bliver inviteret ind til Mødrehjælpen for at få indblik i, hvad det vil sige at være udsat for vold. Derudover er der familievenner med en mentorlignende funktion, som bliver matchet med familien omkring afslutningen af behandlingsforløbet samt grupper specielt for kvinder under 30 år (Mødrehjælpen, 2018).

Fase 1: Stabiliserings- og sikkerhedsfasen

Formålet med denne fase er at give den voldsudsatte kontrol over sin psykiske, sociale og sikkerhedsmæssige situation, så den voldsudsatte i højere grad opnår gavn af de efterfølgende behandlingstiltag. Det er også i denne fase, at rådgiveren i samarbejde med den voldsudsatte planlægger den konkrete behandling. Andre aktiviteter i fase 1 er fx at henvise den voldsudsatte til egen læge eller skadestue, hvis der er fysiske skader efter volden og udarbejde en risikovurdering af voldsudøverens farlighed for den voldsudsatte.

Denne fase varierer mellem 1 til 12 samtaler, alt afhængig af den voldsudsattes behov (Eriksen et al., 2014 & Mødrehjælpen, 2012).

Fase 2: Bearbejdning af traumatiske oplevelser

I fase 2 tilbydes den voldsudsatte enten individuel terapi eller gruppebehandling.

Formålet med den individuelle terapi er, at den voldsudsatte:

  • får bearbejdet de voldelige oplevelser og reduceret følgevirkningerne af volden
  • får genetableret et socialt netværk og stabiliseret sin økonomi og sikkerhed
  • opnår en større forståelse for barnets situation og evne til at tale med barnet om volden (Eriksen et al., 2014).

Den individuelle terapi tager udgangspunkt i traumebehandling. Derudover arbejdes der med kropsbevidsthedsøvelser, tilknytningsteoretiske aspekter og elementer fra kognitiv terapi, assertionstræning og tegneterapi (Eriksen et al., 2014).

Den individuelle terapi varierer fra 1 til 12 sessioner afhængig af den voldsudsattes behov. Som udgangspunkt er der samtale hver 14. dag.

Formålet med gruppebehandlingen er at:

  • reducere den voldsudsattes følelser af skyld, skam, fordømmelse og fremmedfølelse
  • bearbejde de traumatiske oplevelser
  • bearbejde personlighedsmæssige ændringer, som er opstået som følge af volden (Eriksen et al., 2014).

Gruppebehandlingen strækker sig over 15 mødegange af tre timers varighed med en ugentlig samling, hvor forskellige temaer behandles (Eriksen et al., 2014 & Mødrehjælpen, 2012).

Fase 3: Efterværn

Formålet med fase 3 er at:

  • styrke den positive fremgang
  • styrke den psykologiske løsrivelse fra den voldelige ekspartner
  • forebygge, at den voldsudsatte kommer i et nyt voldeligt forhold (Eriksen et al., 2014).

For voldsudsatte, som har været i individuel behandling, tilbydes der kun efterværn i særlige tilfælde, og hvis den voldsudsatte selv henvender sig inden for et år efter forløbet er afsluttet. For voldsudsatte, som har været i gruppebehandling ,er der to opfølgningsmøder (Mødrehjælpen, 2018).

Hjælpende guidelines

Mødrehjælpen har lavet en samlet guideline til UVS. I den samlede guideline er der uddybende guidelines med tilhørende tjekliste til behandleren og konkrete forslag til, hvilke aktiviteter der er meningsfulde i den pågældende fase (Mødrehjælpen, 2012).

Læs mere om Ud af Voldens Skygge på Mødrehjælpens hjemmeside

Kilder

Eriksen, Sara et al. (2014). Ud af Voldens Skygge II. Evaluering af rådgivning- og behandlingseffekt. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi.

Mødrehjælpen (2012). Ud af voldens skygge – Mødrehjælpens guideline til arbejdet med voldsramte kvinder og deres børn. Mødrehjælpen.

Mødrehjælpen (2018). Mail-korrespondance. Mødrehjælpen. Aarhus. November 2018.

Mødrehjælpen (u.å.). Ud af Voldens Skygge. Mødrehjælpen. Tilgængelig fra: https://moedrehjaelpen.dk/forside/det-goer-vi/radgivning/ud-af-voldens-skygge/ [Lokaliseret 3-10-2018]

Implementering

Ud af Voldens Skygge (UVS) er en del af Mødrehjælpens kommunale partnerskaber, som har fokus på en helhedsorienteret indsats for voldsudsatte og deres børn.

Ud af Voldens Skygge (UVS) er et rådgivnings- og behandlingstilbud, som varetages af Mødrehjælpen, og har eksisteret siden 2009. UVS er et landsdækkende tilbud, og kommunerne kan gratis henvise borgere til Mødrehjælpens rådgivningsfunktion ”Holdepunkt”, hvorigennem visitation til UVS foregår (Mødrehjælpen, 2018a).

Visitation

Grundet længere venteliste og for at undgå fejlvisiteringer er Mødrehjælpens erfaring, at det fungerer bedst, hvis henvendelser fra samarbejdspartnere og brugere sker gennem Mødrehjælpens indsats ”Holdepunkt”, som er et professionelt rådgivningstilbud på telefon, chat og ansigt-til-ansigt (Mødrehjælpen, u.å. & Mødrehjælpen, 2018b). Samarbejdspartnere kan fx være kommuner, jordemødre, sygeplejersker og læger. Ved visitationen af voldsudsatte anvendes der en spørgeguide, som indeholder spørgsmål om den voldsudsattes sociale forhold, volden og medfølgende børn (Mødrehjælpen, 2018a).

Efteruddannelse af medarbejdere

Når der tages nye metoder i brug i UVS, bliver udvalgte medarbejdere efteruddannet, så de kan varetage de nye metoder tilstrækkeligt. Dette kan ske både gennem grund- og efteruddannelse eller gennem invitation af eksterne undervisere (Mødrehjælpen, 2018a).

Kommunale partnerskaber

UVS indgår i et tværsektorielt samarbejde med andre aktører igennem Mødrehjælpens kommunale partnerskaber. Mødrehjælpen peger på, at den tværsektorielle tilgang på tværs af kommuner, regioner og civilsamfund giver bedre indsatser for brugerne, da alle involverede partnere bidrager med hver deres spidskompetence. Derudover bliver der sikret bæredygtighed ved en bredere forankring, og det tværsektorielle samarbejde medvirker til, at flere i en bredere målgruppe bliver hjulpet (Mødrehjælpen, 2018b).

Principperne for partnerskaberne indebærer, at:

  • der er en helhedsorienteret indsats
  • der er en inkluderende indsats med frivillig deltagelse
  • partnerskabet er adskilt fra myndighedsafgørelser
  • civilsamfundet bliver inddraget
  • der arbejdes med en dokumenteret og resultatbaseret indsats
  • der er ligeværdig ledelse
  • arbejdet tager afsæt i lokal struktur og er tættest muligt på brugeren (Mødrehjælpen, 2018b).

Hjælpen efter behandlingsforløbet

For at hjælpe voldsudsatte videre efter et forløb i UVS og forebygge tilbagefald har UVS i København startet en familievensordning. Formålet er at:

  • tilbyde en stabil voksenrelation til børn og unge efter et endt UVS-forløb
  • tilbyde den voldsudsatte med mindre børn en mentorlignende relation efter et endt UVS-forløb
  • styrke familien til at stå mere sikkert i livet via en erfaren og tryghedsskabende voksen
  • styrke netværket omkring familien
  • styrke familien i at nå nye udviklingsmål sammen med familievennen (Mødrehjælpen, 2018b).

Kilder

Eriksen, Sara et al. (2014). Ud af Voldens Skygge II. Evaluering af rådgivning- og behandlingseffekt. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi.

Mødrehjælpen (u.å.). Ud af Voldens Skygge. Mødrehjælpen. Tilgængelig fra: https://moedrehjaelpen.dk/forside/det-goer-vi/radgivning/ud-af-voldens-skygge/ [Lokaliseret 3-10-2018]

Mødrehjælpen (2018a). Mail-korrespondance. Aarhus: Mødrehjælpen. November 2018.

Mødrehjælpen (2018b). Mundtligt oplæg. København: Mødrehjælpen. Oktober 2018.

Effekt

Resultater fra en evalueringsrapport viser, at deltagerne i et forløb i Ud af Voldens Skygge (UVS) oplever en positiv udvikling på centrale parametre såsom symptomer på PTSD og stress. Særligt forløbets første to faser viser god effekt.

For at kunne måle effekten af den tidligere version af Ud af Voldens Skygge (UVS), hvor det kun var for voldsudsatte kvinder og deres børn, har Mødrehjælpen løbende registreret data på de kvinder, som har deltaget i et UVS-forløb. Dataindsamlingen er foregået på baggrund af en på forhånd udarbejdet forandringsteori og opstillede effektmål og er brugt til at lave en før-/eftermåling. Der er foretaget måling på fem tidspunkter i kvindernes forløb: ved opstart og afslutning af fase 1; midt i og ved afslutning af fase 2; ved afslutning af fase 3. Der er med forskellige validerede måleredskaber målt på følgende faktorer:

  • økonomi
  • barn/børns samvær med far
  • fysisk sikkerhed
  • tillid til andre
  • forholdet til voldelig ekspartner
  • selvværd
  • PTSD, angst, depression og social støtte (Eriksen et al., 2014).

Positiv udvikling på centrale parametre

Resultaterne i evalueringsrapporten udarbejdet af Eriksen et al. fra Videnscenter for Psykotraumatologi (2014) viser, at kvinderne i UVS oplever en positiv udvikling på centrale parametre såsom symptomer på stress fra forløbets opstart til dets afslutning. For de kvinder, der har gennemgået hele forløbet, er der fundet følgende resultater:

  • reduktion af symptomer på PTSD
  • reduktion af symptomer forbundet med negativ affektivitet, somatisering og dissociation
  • reduktion af symptomer på angst og depression
  • reduktion af stress forbundet med økonomi, barns/ børns samvær med far og egen fysisk sikkerhed
  • større tillid til andre mennesker og et bedre funktionsniveau
  • større følelse af social støtte
  • bedre selvværd
  • større uafhængighed fra voldelig ekspartner (Eriksen et al., 2014).

Resultater i de første faser af forløbet

Resultaterne fra evalueringen af de forskellige faser viser positive resultater for stabiliserings- og sikkerhedsfasen samt den individuelle terapi/ gruppebehandling (Eriksen et al., 2014).

Fra før til efter fase 1: Stabiliserings- og sikkerhedsfasen angiver kvinderne (100 respondenter), at de oplever:

  • reduktion af symptomer på PTSD
  • reduktion af symptomer omhandlende negativ affektivitet, somatisering og dissociation
  • reduktion af angst- og depressionssymptomer
  • reduktion af stress forbundet med barns samvær med far og egen fysisk sikkerhed
  • stigning i selvværd
  • større uafhængighed fra voldelig ekspartner
  • bedre funktionsniveau i det daglige (Eriksen et al., 2014).

Fra før til efter fase 2: Individuel terapi/ gruppebehandling angiver kvinderne (54 respondenter), at de oplever:

  • reduktion af symptomer på PTSD
  • reduktion af symptomer omhandlende negativ affektivitet, somatisering og dissociation
  • reduktion af angst- og depressionssymptomer
  • mere tillid til andre
  • større uafhængighed fra voldelig ekspartner
  • mindre stress forbundet med økonomi og egen fysisk sikkerhed (Eriksen et al., 2014).

Evalueringen viser dog, at efterværnsforløbet ikke bidrager til en fortsat forbedring af kvindernes trivsel. Det eneste punkt, hvor der er bedring i denne fase (48 respondenter), er kvindernes undgåelsessymptomer (Eriksen et al., 2014). Undgåelsesadfærd ses ofte som et symptom på PTSD og handler om, at man forsøger at undgå situationer eller lignende, som minder om den traumatiske hændelse (Patienthåndbogen, 2018).

Kilder

Eriksen, Sara et al. (2014). Ud af Voldens Skygge II. Evaluering af rådgivning- og behandlingseffekt. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi.

Patienthåndbogen (2018, 14. september). Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD). Sundhed.dk. Tilgængelig fra: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/sygdomme/oevrige-sygdomme/posttraumatisk-stressforstyrrelse/ [Lokaliseret 16-10-2018]

Økonomi

Der er i den systematiske litteratursøgning til temaet om vold i nære relationer ikke fremkommet viden, der belyser udgiften til arbejdet med Ud af Voldens Skygge, eller som dokumenterer cost-benefit af metoden.

Det er gratis for kommunerne at henvise til Mødrehjælpens tilbud (Mødrehjælpen, u.å.).

Kilder

Mødrehjælpen (u.å.). Mødrehjælpens rådgivning. Mødrehjælpen. Tilgængelig fra: https://moedrehjaelpen.dk/forside/det-goer-vi/radgivning/ [lokaliseret 20-11-2018]

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Ud af Voldens Skygge (UVS)Ud af Voldens Skygge er et rådgivnings- og behandlingstilbud til voldsudsatte og deres børn, som enten er eller har været i et voldeligt forhold.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Målgruppen for Ud af Voldens Skygge er voldsudsatte kvinder og mænd og deres børn, som har levet eller stadig lever i et voldeligt forhold. Der er tydelige inklusions- og eksklusionskriterier for målgruppen i indsatsen. Der er udarbejdet en spørgeguide, som bruges til visitation af borgere til indsatsen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren A.
Metode
Metodens forløb og aktiviteter er velbeskrevet i en intern guideline. Redskaber og procedurer for at understøtte metodeintegriteten er beskrevet. Metoden bygger på anerkendte teoretisk begrundede antagelser, er afprøvet og fungerer i en dansk kontekst. Det er tydeligt beskrevet i en forandringsteori, hvilke gevinster metoden tilstræber for borgeren. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren A.
Implementering
Ud af Voldens Skygge er ikke en indsats, som skal implementeres i kommunerne, men en landsdækkende indsats, som varetages af Mødrehjælpen. Der foreligger ikke dokumenterede implementeringserfaringer. Dog er der udarbejdet en intern guideline, som de medarbejdere, der er en del af Ud af Voldens Skygge, gør brug af, for at ensrette indsatsen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren C.
Effekt
Der foreligger en dansk evaluering, hvor der er gennemført en før- og eftermåling, som måler på de resultater deltagerne i Ud af Voldens Skygge har opnået. Evalueringen har vist positive resultater. Der er ikke gennemført yderligere effektstudier. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren C.
Økonomi
Der er ikke fremkommet viden om økonomi i den systematiske litteratursøgning. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren D.