Forside » Voksne » Vold i nære relationer » Indsatser » Dialog mod Vold

Dialog mod Vold

Dialog mod Vold tilbyder psykologbehandling til hele den voldsudsatte familie. Det er et landsdækkende tilbud med afdelinger i Aarhus, Odense og København.

Dialog mod Vold (DMV) tilbyder psykologbehandling til voldsudsatte familier ud fra evidensbaserede metoder. DMV blev etableret i 2001 som et tilbud til mandlige voldsudøvere, men i dag kan både kvindelige og mandlige voldsudøvere og voldsudsatte og deres børn få behandling. 90 pct. af de voldsudøvere, der søger eller bliver henvist til behandling i DMV, er fortsat mænd.

Formålet med indsatsen er at stoppe den voldelige adfærd og anvise alternative måder at håndtere konflikter på. DMV lægger vægt på at inddrage barnets perspektiv og få voldsudøveren til at tage ansvar for sine handlinger.

Kommuner kan indgå samarbejde med DMV om at henvise voldsudsatte familier til behandling. Fx samarbejder DMV med Københavns Kommune om at yde behandling til voldsudsatte familier, hvor barnet modtager støtte efter servicelovens § 52 stk. 3.

Socialstyrelsen har i 2011 evalueret DMV’s tilbud. Evalueringen, som var en før-/eftermåling, viste, at behandlingen mindsker forekomsten af vold på kort sigt, og de fleste voldsudøvere angiver, at behandlingen har hjulpet dem i deres parforhold.

DMV er delvist finansieret af satspuljemidler og er en del af Askovfonden, som er en NGO.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Dialog mod VoldDialog mod Vold tilbyder psykologbehandling til hele den voldsudsatte familie. Det er et landsdækkende tilbud med afdelinger i Aarhus, Odense og København.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

Dialog mod Vold er en familieorienteret indsats, som tilbyder behandling til både voldsudøveren og den voldsudsatte samt eventuelle børn. 90 pct. af voldsudøverne i tilbuddet er mænd, og 10 pct. er kvinder.

Dialog mod Vold (DMV) er en familieorienteret indsats, som tilbyder behandling til både voldsudøveren og den voldsudsatte samt eventuelle børn. Oprindeligt var målgruppen mandlige voldsudøvere, og DMV tilbyder stadig behandling alene til voldsudøveren. 

Læs mere om målgruppen på Dialog mod Volds hjemmeside

Voldsudøvere og familier kan enten blive henvist gennem DMV’s samarbejdsaftaler med kriminalforsorgen og kommunale forvaltninger eller kan henvende sig selv. (Susanne Nour Magnusson, 2018)

Visitation til indsatsen beror på en individuel vurdering. Dialog mod Vold har ingen faste eksklusionskriterier, men ofte er svært stofmisbrug eller psykopatologi årsag til, at en person ikke tilbydes behandling. (Susanne Nour Magnusson, 2018)

Karakteristika for voldsudøverne

872 voldsudøvere har været i behandling hos DMV i perioden 2010 til 2015. DMV’s rapport om voldsudøvere i tilbuddet viser, at:

  • 90 pct. var mænd, mens 10 pct. var kvinder
  • 68 pct. var mellem 26 og 45 år (Volsing, et. al., 2018)

Uddannelse og beskæftigelse

  • 22,5 pct. havde gennemført grundskolen, 34,5 pct. en gymnasial uddannelse, 7,8 pct. en kort videregående uddannelse, 22,3 pct. en mellemlang videregående uddannelse og 9,7 pct. en lang videregående uddannelse. 3,2 pct. havde ingen uddannelse
  • 58,1 pct. var i beskæftigelse
  • 41,9 pct. ikke var i beskæftigelse (Volsing et. al., 2018)

Kriminalitet og misbrug

  • 57 pct. havde udøvet kriminalitet, heraf 84 pct. vold, 42,3 pct. tyveri, 40,2 pct. narkorelateret kriminalitet og 29,1 pct. anden kriminalitet
  • 15 pct. havde et misbrug, heraf 52,8 pct. alkohol, 52,8 pct. hash, 3,2 pct. medicin, 20,8 pct. andre stoffer, 29,6 pct. kokain og 6,4 pct. steroider. (Volsing et. al., 2018)

Udsat i barndommen

Rapporten viser også, at 74 pct. af voldsudøverne i behandling hos DMV har oplevet vold i deres egen barndom. Enten som pårørende eller udsat. For 83,8 pct. af voldsudøvernes vedkommende har de selv været udsat for vold i barndommen. 42,1 pct. af voldsudøverne har overværet vold mod deres mor, mens 39,6 pct. har overværet vold mod deres søskende (Volsing et. al., 2018).

I rapporten foreligger der ikke data for voldsudsatte eller børn i behandling.

Kilder

Magnusson, Susanne Nour, direktør for Dialog mod Vold (2018) Interview. November 2018.

Volsing et. al. (2018). Karakteristik af voldsudøvere i behandling: Barndommens skygger rækker ind i voksenlivet. Dialog mod Vold & Askovfonden.

Metode

Dialog mod Vold er et modulbaseret behandlingstilbud, der tilpasses den enkelte familie. Forløbet består af tre faser og omfatter fx behandling med kognitive metoder, mindfulness og narrativ terapi.

Behandlingsforløbet består af tre faser, der strækker sig op til et år. Hver fase kan sammensættes af forskellige moduler, fx individelle terapisamtaler, gruppeforløb eller familiesamtaler. Forløbet skræddersys til den enkelte voldsudsatte familie, og Dialog mod Vold (DMV) bruger Feedback Informed Treatment (FIT) til at tilpasse behandlingen og måle progression. (Susanne Nour Magnusson, 2018)

Læs mere om Feedback Informed Treatment (FIT) på Vidensportalen

Alle behandlere i DMV er psykologer. Behandlerne deltager i regelmæssig supervision og emotionel debriefing for at bearbejde følelsesmæssige reaktioner på arbejdet med voldsudsatte familier. (Susanne Nour Magnusson, 2018)

Fase 1: Udredningsfasen

Udredningsfasen består af samtaler med voldsudøveren og partneren hver for sig og undersøgende, fælles forældre- eller familiesamtaler (Dialog mod Vold, u.å.b). Formålet er at sikre tidlig inddragelse af hele familien. Tidlig inddragelse giver behandlerne et helhedsindtryk af den voldsudsatte familie, og dette indtryk er med til at understøtte og tilrettelægge den videre behandling (Dialog mod Vold, u.å.b).

Fasens andet formål er at stabilisere den voldsudsatte familie og stoppe volden. Når volden er stoppet, kan behandlerne i samarbejde med den voldsudsatte familie afklare, hvilke mål familien ønsker at opnå med behandlingen (Dialog mod Vold, u.å.b).

Til at udrede familien anvender DMV en række psykologiske tests og screeningsværktøjer, herunder SCL-90, NAS-PI og CTS II. DMV bruger risikovurderingsværktøjet SARA under udredningen og løbende i behandlingsforløbet for at vurdere sikkerhedsrisiko for partner og børn (Susanne Nour Magnusson, 2018)

Som afslutning på udredningen laver familien sammen med behandlerne en forandringsteori, der indeholder mål for behandlingen og en plan for, hvordan den voldsudsatte families behov vil blive mødt. (Susanne Nour Magnusson, 2018)

Fase 2: Behandlingsfasen

Behandlingsfasen består af en række elementer, der kan sammensættes, så de passer til den enkelte familie. Behandlingsfasen kan bestå af individuelle samtaleforløb med voldsudøveren og den voldsudsatte partner, familiesamtaler, forældresamtaler, parsamtaler og gruppeforløb. Eventuelle børn tilbydes individuelle samtaleforløb eller gruppeforløb (Dialog mod Vold (u.å.c)

Formålet er, at:

  • voldsudøveren får bevidsthed om, hvad der igangsætter vredesudbrud
  • voldsudøveren tager ansvar for sine handlinger
  • voldsudøveren får mulighed for at fortælle, hvorfor man har søgt hjælp, og hvordan man vil ændre sig
  • anvise alternative måder at håndtere konflikter på
  • rådgive og behandle den voldsudsatte partner
  • belyse barnets perspektiv og ønsker for fremtiden (Dialog mod Vold (u.å.c).

Metoder i fase 2: Behandlingsfasen

DMV bruger systemisk, narrativ, mentaliseringsbaseret, kognitiv og mindfulnessterapi i deres behandling. (Dialog mod Vold, u.å.a)

Kognitive metoder

DMV bruger kognitiv adfærdsterapi og andre kognitive metoder i deres individuelle terapeutiske samtaler. Behandlingen fokuserer på forholdet mellem tanker, følelser og adfærd. Formålet er at forstå, hvilke tanker og følelser der optræder før en voldsepisode og få handlinger til at afspejle, hvordan man ønsker at behandle sine nærmeste. (Dialog mod Vold, u.å.a)

Mindfulness

I de tilfælde, hvor kognitiv terapi ikke egner sig, bruger DMV mindfulness. Behandlingen skaber hos udøveren en bevidsthed om at være til stede i nuet med de tanker og følelser, man har. Udøveren registrerer og accepterer tankerne uden at handle på dem eller give en positiv eller negativ bedømmelse af dem. Derved opnår udøveren en tolerance over for negative følelser og tankemønstre, som kan føre til vold. (Dialog mod Vold, u.å.a)

Narrativ metode

DMV bruger fx narrativ terapi i behandlingen af børn. Formålet er, at skabe fokus på barnets behov og sikre tryghed i familien. Traumet, som volden har forårsaget, skal ikke dominere barnets identitet, så aktiviteterne er rettet mod, at børnene oplever at kunne mestre eget liv. (Dialog mod Vold, u.å.a)

Læs mere i Vidensportaltemaet om børn, der oplever vold

Fase 3: Den afsluttende fase

Formålet med den afsluttende fase er at planlægge den bedst mulige afslutning på behandlingsforløbet. Det sker ved at samle op på, hvad familien har lært, og ved at tale om tilbagefaldsforebyggelse. (Susanne Nour Magnusson, 2018)

Kilder

Dialog mod Vold (u.å.a) Metode. Dialog mod Vold & Askovfonden. Tilgængelig fra: http://dialogmodvold.dk/metode-og-programteori/ [lokaliseret 02-01-2019]

Dialog mod Vold (u.å.b) Faser i behandlingsforløbet. Dialog mod Vold & Askovfonden. Tilgængelig fra: http://dialogmodvold.dk/faser-i-behandlingsforloebet/ [lokaliseret 02-01-2019]

Dialog mod Vold (u.å.c) Behandlingsfasen. Dialog mod Vold & Askovfonden. Tilgængelig fra: http://dialogmodvold.dk/behandlingsfasen/ [lokaliseret 02-01-2019]

Magnusson, Susanne Nour, direktør for Dialog mod Vold (2018) Interview. November 2018.

Implementering

Kommuner kan indgå samarbejdsaftale med Dialog mod Vold (DMV). DMV har en samarbejdsaftale med Københavns Kommune baseret på §§§ 11, stk. 3, 50 og 52, stk. 3 i serviceloven. 

Samarbejdsaftaler

Kommuner har mulighed for at indgå samarbejdsaftale med Dialog mod Vold (DMV). En samarbejdsaftale kan give kommunen mulighed for at henvise familier direkte til behandling, når der er konstateret vold i familien. Det kan fx være, når

  • en kvinde med/uden børn flytter på krisecenter
  • der er gennemført en børnefaglig undersøgelse, som bekræfter, at der er udøvet vold i familien
  • der er en sag i Børnehuset, som bekræfter, at der er udøvet vold eller seksuelle overgreb i familien (Susanne Nour Magnusson, 2018).

DMV har siden 2013 haft en samarbejdsaftale med Københavns Kommune. Aftalen indebærer, at Københavns Kommune køber et antal forløb hos Dialog mod Vold, og kommunen giver derefter sine sagsbehandlere mulighed for at henvise borgere til forløbene. Ifølge samarbejdsaftalen kan en voldsudsat familie blive henvist direkte til behandling, når der er iværksat en foranstaltning efter servicelovens §§ 50 eller 52, stk. 3 (Susanne Nour Magnusson, 2018).

Koordination med kommunal handlingsplan

VIVE har i en rapport foretaget en kortlægning af lovende praksisser på området vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i alderen 0-17 år. Én af de praksisser, som VIVE udvalgte, var DMV’s individuelle forløb med narrativ terapi til børn og unge, der har overværet eller været udsat for fysisk eller psykisk vold i nære relationer (Strandby et. al., 2017).

En lovende praksis kan defineres som en praksis, der med stor sandsynlighed vil skabe progression og velfærd for borgerne i samfundet, men som endnu ikke er baseret på evidens (Strandby et. al., 2017).

VIVE fremhæver i rapporten, at DMV’s individuelle forløb med narrativ terapi er lovende, bl.a. fordi der er klare og relevante mål for børnenes og familiernes udvikling og velfærd, som nedskrives i en forandringsteori for den enkelte familie (Strandby et. al., 2017).

I behandling af familier, hvor der er myndighedsarbejde i kommunen, sikrer DMV, at målene i forandringsteorien afspejler målene i den kommunale handlingsplan. Dette sker ved, at DMV afholder møder med kommunen, som omhandler en konkret familie. (Strandby et. al., 2017).

Kilder

Strandby et. al. (2017). Kortlægning af lovende praksisser på området for overgreb mod børn og unge. København: VIVE.

Magnusson, Susanne Nour, direktør for Dialog mod Vold (2018) Interview. November 2018.


Effekt

Dialog mod Vold bruger evidensbaserede metoder. En evaluering fra Socialstyrelsen (dengang: Servicestyrelsen) viser, at Dialog mod Volds indsats kan afhjælpe forekomsten af vold. 

Socialstyrelsen gennemførte i 2011 en kvantitativ evaluering af Dialog mod Volds (DMV’s) indsats. Evalueringen er en før- og eftermåling.

Evalueringen viser, at behandlingen mindsker forekomsten af vold.

Undersøgelsen måler virkningen på følgende tre outcomes:

  • Voldsudøverens og partnernes vurdering af, om behandlingen har reduceret den fysiske vold
  • Behandlernes vurdering af graden af fortsat voldsudøvelse
  • Behandlernes vurdering af adfærds- og eventuelle personlighedsforandringer hos voldsudøveren (Servicestyrelsen, 2011)

Undersøgelsen er baseret på fire spørgeskemaer. Heraf blev to udfyldt af klienten (før og efter behandling). Det tredje skema blev udfyldt af partneren, og behandleren udfyldte det fjerde (Servicestyrelsen, 2011).

Reduktion af vold

De fleste af voldsudøverne giver udtryk for, at behandlingen har hjulpet dem med parforholdet og voldsproblematikken. Ca. fire ud af fem partnere har samme opfattelse (Servicestyrelsen, 2011).

Behandlerne vurderer, at voldsudøverne har oplevet en forbedret evne til at forvalte deres aggressioner. Derudover vurderer behandlerne, at der er generel forbedring i forhold til reduktion af den voldelige adfærd (Servicestyrelsen, 2011).

Endelig rapporterer behandlerne, at behandlingen har større effekt på reduktion af volden end på personlighedsforandringer hos voldsudøverne. Der er således flere voldsudøvere, hvor behandlerne har vurderet, at omfanget af volden er blevet reduceret, end voldsudøvere, hvor behandlerne vurderer, at evnen til empati og indlevelse er blevet forbedret (Servicestyrelsen, 2011).

Metodiske forbehold

Socialstyrelsen vurderer i evalueringen, at resultaterne skal tages med forbehold. Det er således uklart, dels hvorvidt behandlingen har en effekt, og dels om effekten er til stede for alle typer udøvere (Servicestyrelsen, 2011).

Denne vurdering er foretaget på baggrund af, at:

  • evalueringsdesignet ikke medtager en kontrolgruppe. Det er således svært at afgøre, om klienterne i fraværet af indsatsen ville have udviklet sig anderledes på de tre outcome-mål
  • evalueringen har en frafaldsprocent på 21 pct. Bortfaldsanalysen finder, at der er systematisk forskel på, hvor alvorlig vold gennemførsels- og frafaldgruppen har udøvet. Volden, som frafaldsgruppen har udøvet, er alvorligere
  • kun ca. 60 pct. af klienterne deltog i førmålingen. Der er således et stort repræsentativitetsproblem, og undersøgelsen kan ikke afdække, om de, der ikke deltog i undersøgelsen, afviger systematisk fra undersøgelsespopulationen
  • evalueringen kun måler behandlingseffekten på selvrapporteret korttidsvirkning. Det er således uklart, om effekterne af behandlingen også kan genfindes fx 2 år efter indsatsens afslutning. Tilbagefaldstendens er derfor uafklaret (Servicestyrelsen, 2011).

Kilder

Servicestyrelsen (2011). Behandling af mænd der udøver vold: Evaluering af fire projekter. Odense: Servicestyrelsen.

Økonomi

Der er i den systematiske litteratursøgning til teamet om vold i nære relationer ikke fremkommet viden, der belyser udgiften til arbejdet med Dialog mod Vold, eller som dokumenterer cost-benefit af metoden.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Dialog mod VoldDialog mod Vold tilbyder psykologbehandling til hele den voldsudsatte familie. Det er et landsdækkende tilbud med afdelinger i Aarhus, Odense og København.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Målgruppen for Dialog mod Vold er voldsudøvere og dennes voldsudsatte familie. Målgruppen er klart beskrevet, og der foreligger tydelige inklusions- og eksklusionskriterier, der suppleres af behandlerens individuelle vurdering. Dialog mod Vold anvender psykologiske tests og screeningsredskaber, der er velegnede til at identificere og udrede målgruppen, fx SCL-90, NAS-PI, CTS II og SARA. Der arbejdes med motivation og fastholdelse, og hele familien tilbydes rådgivning og behandling. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren A.
Metode
Dialog mod Vold er et modulbaseret behandlingstilbud, der tilpasses den enkelte familie. Forløbet består af tre faser, der er klart beskrevet, og som fx omfatter psykologfaglig behandling med kognitive metoder, mindfulness og narrativ terapi. Hvert behandlingsforløb indledes med udarbejdelse af en individuelt tilrettelagt forandringsteori, der tydeligt beskriver mål for behandlingen og en plan for, hvordan den voldsudsatte families behov vil blive mødt. Det er tydeligt beskrevet, hvilke faser metoden bestå af, og klienternes progression monitoreres løbende. Metodeintegritet understøttes gennem faglig sparring og supervision og systematisk tilbagemelding fra klienterne. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren A.
Implementering
Dialog mod Vold er ikke en indsats, som skal implementeres i kommunerne, men en landsdækkende indsats, som varetages af Askovfonden. Det er beskrevet, hvordan rekruttering til indsatsen sker i samarbejde med kommuner og kriminalforsorg, og samarbejde med kommuner er skriftliggjort i samarbejdsaftaler. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren C.
Effekt
En dansk evaluering viser, at behandlingen mindsker forekomsten af vold. Evalueringen er en før- og eftermåling, som måler voldudøverens og partnerens vurdering af, om behandlingen har reduceret den fysiske vold. Evalueringen måler også behandlernes vurdering af graden af fortsat voldsudøvelse og behandlernes vurdering af adfærds- og eventuelle personlighedsforandringer hos voldsudøveren. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren C.
Økonomi
Der er ikke fremkommet viden om økonomi i den systematiske litteratursøgning. På den bagrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren D.