CTI til kvinder på krisecenter

CTI-indsatsen henvender sig til kvinder i overgangen fra kvindekrisecenter til egen bolig. Målgruppen er kvinder på kvindekrisecentre, der er berettiget til koordinerende rådgivning i henhold til servicelovens § 109, stk. 7 (Bekendtgørelse af lov om social service § 109, stk. 7). 

Målgruppens karakteristika

Partnervold forekommer på tværs af samfundslag og køn. En evaluering af kvindekrisecentertilbud fra 2015 viser dog, at der er nogle særlige karakteristika for kvinder på krisecenter. De er mindre ressourcestærke end den almene befolkning, de har et lavere indkomst- og uddannelsesniveau samt en lavere grad af tilknytning til arbejdsmarkedet, og de har oftere sociale problemer og en svagere familiebaggrund end den almene kvindelige befolkning. Kvinder på krisecentrene har flere børn, sammenlignet med den almene kvindelige befolkning, og børnene har en svagere social baggrund end den almene kvindelige befolknings børn (Rambøll, 2015).

Årsstatistikken om kvinder på kvindekrisecenter for 2017 viser, at det er forskelligt, hvor længe kvinderne har været udsat for vold i det seneste voldsforhold og i deres voksenliv, når de får ophold på et kvindekrisecenter:

• 20 pct. af kvinderne har været udsat for vold i under ét år i det seneste voldsforhold
• 25 pct. af kvinderne har været udsat for vold i 5-10 år i det seneste voldsforhold
• 13 pct. af kvinderne har været udsat for vold i over 10 år i det seneste voldsforhold (Socialstyrelsen, 2018).

Karakteristika af målgruppen i afprøvningsprojektet CTI for kvinder på krisecenter

Fire kommuner – Aalborg, Randers, Odense og København – har i perioden 2015-2018 i samarbejde med Socialstyrelsen afprøvet den evidensbaserede metode Critical Time Intervention (CTI) som en metode til at yde koordinerende rådgivning efter servicelovens § 109, stk. 7 til kvinder, der fraflytter et krisecenter.

I afprøvningsprojektet (Deloitte, 2019) er knap halvdelen af kvinderne dagligt udsat for vold forud for deres ophold på krisecentret. Yderligere en tredjedel af kvinderne var udsat for vold hver uge (Deloitte, 2019).

84 pct. af kvinderne har børn, og børnenes far var i fire ud af fem tilfælde voldsudøveren. Som konsekvens heraf fylder samværssager, møder i Statsforvaltningen og andre forhold omkring børnene meget i et CTI-forløb til denne del af målgruppen (Deloitte, 2019).

Hver fjerde kvinde er i høj risiko for traume ved udflytningen fra krisecenteret og cirka 70 pct. af kvinderne er desuden i risikozonen for stress og/eller depression og har således lav trivsel sammenlignet med normalbefolkningen. Kvinderne i projektet er desuden betydeligt mere ensomme end normalbefolkningen. Andelen af kvinder i projektet, der føler sig ensomme, er 35 pct., hvorimod der er 10 pct. blandt gruppen af fraskilte kvinder mellem 30 og 44 år, der føler sig ensomme (Deloitte, 2019).

Kvinderne i afprøvningsprojektet af CTI for kvinder på krisecenter har generelt lav tilknytning til arbejdsmarkedet. Cirka seks ud af ti kvinder står således uden for arbejdsmarkedet, når CTI-forløbet påbegyndes, hvilket er betydeligt højere end normalbefolkningen. Indvandrere med ikkevestlig baggrund er desuden overrepræsenterede i forhold til den generelle befolkning (Deloitte, 2019).

Kilder

Bekendtgørelse af lov om social service, LBK nr. 1114 af 30/08/2018.
Tilgængelig fra: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=202239 [lokaliseret 29-03-2019]

Deloitte (2019). Evaluering af CTI for kvinder på krisecenter: Afsluttende rapport.  Udarbejdet af Deloitte for Socialstyrelsen. Odense: Socialstyrelsen. 

Rambøll (2015). Evaluering af krisecentertilbuddene: Evalueringsrapport. Udarbejdet af Rambøll på vegne af Socialstyrelsen. Odense: Socialstyrelsen. 

Socialstyrelsen (2018). Årsstatistik 2017: Kvinder og børn på krisecenter. Odense: Socialstyrelsen. 

CTI er en case-management-metode, der har til formål at sikre en vellykket overgang for borgere, som er i en kritisk overgangsfase. På voldsområdet anvendes metoden til kvinder i overgang fra krisecenter til egen bolig og til et selvstændigt liv uden voldsudøver (Deloitte, 2019b). En CTI-indsats er en tidsbegrænset indsats med lavt caseload, som er fordelt på tre lige lange faser med specifikke aktiviteter i hver fase og en faldende intensitet (Socialstyrelsen, [2016]).

Det overordnede formål med en CTI-indsats er at

• sikre en vellykket overgang til et nyt liv for borgeren
• styrke borgerens samlede livssituation
• understøtte borgeren i at blive mere selvhjulpen (Socialstyrelsen, [2016]).

I afprøvningsprojektet CTI for kvinder på krisecenter er der defineret yderligere formål med CTI-indsatsen. Formålene er dels, at voldsudsatte kvinder ved fraflytning af krisecenter får bedre muligheder for at etablere et liv uden vold, dels at reducere kvindernes skadevirkninger af vold. CTI for kvinder, der fraflytter krisecenter, skal sikre progression i kvindens liv og understøtte, at hun efter et CTI-forløb kan klare sig selv med støtte fra et privat og/eller professionelt støttenetværk (Deloitte, 2019a). 

Empowerment og recovery

CTI bygger på en empowerment- og recovery-tilgang, som fokuserer på at understøtte borgerens selvstændighed, og som tager udgangspunkt i borgerens egen oplevelse af sit støttebehov. Derfor er borgerens ønsker, drømme og håb for fremtiden i centrum, når borgeren og CTI-medarbejderen udarbejder en plan for forløbet med nogle få afgrænsede mål. Borgeren modtager i forløbet social og praktisk støtte fra CTI-medarbejderen, og i samarbejde identificerer de og bygger bro til et støttenetværk, som sammen med borgeren overtager ansvaret for støtten efter de ni måneder, som CTI-forløbet varer (Benjaminsen, 2015).

Metodens kerneelementer

CTI-metoden er baseret på nogle kerneelementer, som altid skal indgå i implementeringen af metoden. De består i, at CTI-indsatsen

• er recovery-orienteret. Det vil sige, at borgeren er den centrale aktør og vidensperson, og at støttepersonalet understøtter borgerens fokus på egne ressourcer, håb og ønsker
• er tidsbegrænset
• er faseopdelt
• har aftagende intensitet, idet ansvar og opgaver overdrages til borger og netværk
• har et målrettet fokus på særlige områder, der er udvalgt af borgeren
• er individualiseret
• er baseret i lokalmiljøet
• udføres af medarbejdere med en uddannelse eller kompetencer, der er i overensstemmelse med Center for the Advancement of Critical Time Interventions uddannelse i CTI-metoden (Socialstyrelsen, [2016]).

Der er udarbejdet en metodemanual, som er målrettet CTI for kvinder på kvindekrisecenter.

Læs metodemanualen for kvinder på krisecenter på Socialstyrelsens hjemmeside

CTI-indsatsens tre faser

CTI-indsatsen forløber over tre lige lange faser med hvert sit definerede indhold, hvor intensiteten i kontakten mellem borger og CTI-medarbejder falder støt gennem forløbet. Ved CTI for kvinder på kvindekrisecenter og for de fleste andre målgrupper varer hver fase tre måneder, og CTI-forløbet varer derfor ni måneder. CTI-indsatsens tre faser ser ud som følger:

1. Første fase (1.-3. måned): Planlægning og igangsættelse af forløb. Indholdet i denne fase består i at afklare borgerens støttebehov, udarbejde en plan for forløbet, indlede kontakten til relevante støttepersoner/-tilbud og igangsætte aktiviteter. Centralt i fase et er selve overgangen fra krisecenter til indflytning og selve indflytningen i egen bolig uden voldsudøveren
2. Anden fase (4.-6. måned): Afprøvning og tilpasning af forløb. Aktiviteterne i denne fase består i at afprøve og tilpasse den udarbejdede plan og i, at støttenetværket gradvist overtager støtten
3. Tredje fase (7.-9. måned): Ansvarsoverdragelse og forankring af støtte. I denne fase overdrages ansvaret for støtten til borgeren selv og til det etablerede støttenetværk, og det sikres, at borgeren har en plan for, hvordan langsigtede behov og mål nås.

CTI-forløbet afsluttes ved afslutningen af 3. fase (Socialstyrelsen, [2016]).

CTI-medarbejderen

Forud for forløbets start tilknyttes hver borger en CTI-medarbejder, som er gennemgående i CTI-forløbet. CTI-medarbejderen skal sikre, at indsatsen er kontinuerlig og intens gennem at være både opsøgende i forhold til iværksættelse af aktiviteter og være til rådighed i tilfælde af kriser. CTI-medarbejderen har to roller:

1. Støtteperson. CTI-medarbejderen skal yde borgeren en midlertidig, intensiv støtte med afsæt i borgerens ønsker og behov med det formål at stabilisere borgerens situation og styrke borgerens forudsætninger for, at den ønskede forandring lykkes. CTI-medarbejderen skal støtte, vejlede og coache borgeren til at træffe egne beslutninger og til at skabe forandring i sit liv samt til at udvikle og styrke personlige og sociale kompetencer og ressourcer
2. Koordinator. CTI-medarbejderen skal samarbejde med borgeren om at etablere kontakt til behandlingstilbud og sociale tilbud og netværk efter borgerens ønske samt skabe sammenhæng og sikre dialog i indsatsen på tværs af sektorer og forvaltninger (Socialstyrelsen, [2016]).

Erfaringer fra afprøvningsprojektet CTI for kvinder på kvindekrisecenter viser, at en fuldtidsansat CTI-medarbejder kan have cirka otte-ti kvinder i forløb ad gangen, under forudsætning af at kvindernes forløb er fordelt over alle tre faser (Deloitte, 2019a).

Fokusområder i CTI-forløb

Selvom CTI er et individuelt tilpasset forløb, og de temaer, der arbejdes med, afhænger af kvindens behov for støtte, viser erfaringer fra afprøvningsprojektet CTI for kvinder på krisecenter, at de fleste kvinder særligt finder det relevant at arbejde med følgende syv fokusområder

1. fysisk og psykisk helbred
2. sikkerhed
3. daglige aktiviteter
4. netværk og sociale relationer
5. økonomi
6. bolig
7. uddannelses- og arbejdsmarkedstilknytning (Deloitte, 2019a).

For kvinder med børn er børnene samt deres relation til børnenes far, herunder samvær og eventuel skilsmisse, et tema, der fylder meget (Deloitte, 2019a).

CTI og andre målgrupper af udsatte borgere

CTI-metoden er også anvendt til andre målgrupper af udsatte borgere med gode resultater, eksempelvis borgere i hjemløshed eller i prostitution og borgere med psykiske lidelser.

Læs om CTI til borgere i hjemløshed på Vidensportalen

Læs om CTI til borgere med prostitutionserfaring på Vidensportalen

Kilder

Benjaminsen, Lars (2015). Critical Time Intervention (CTI): Manual. Udarbejdet af Lars Benjaminsen, SFI for Socialstyrelsen. Odense: Socialstyrelsen. 

Deloitte (2019a). CTI for kvinder på krisecenter: Metodemanual. Udarbejdet af Deloitte for Socialstyrelsen. Odense: Socialstyrelsen.

Deloitte (2019b). Evaluering af CTI for kvinder på krisecenter: Afsluttende rapport. Udarbejdet af Deloitte for Socialstyrelsen. Odense: Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen [2016]. Beskrivelse af CTI-metoden. Odense: Socialstyrelsen. 

I projektet CTI for kvinder på kvindekrisecenter blev indsatsen implementeret i fire projektkommuner.  I alt har 176 kvinder gennemført et CTI-forløb, heraf har 134 kvinder gennemført et helt CTI-forløb (Deloitte, 2019a). 

Du kan læse implementeringsguiden til CTI for kvinder på krisecenter på Socialstyrelsens hjemmeside 

Forudsætninger for en optimal implementering

En implementeringsguide, der indeholder anbefalinger til at implementere CTI til kvinder, der fraflytter et krisecenter, peger på, at en vellykket implementering af CTI kan deles i to faser, forberedelsesfasen og implementeringsfasen. I forberedelsesfasen skal der især fokuseres på at gøre medarbejderne og organisationen parat til at anvende CTI, mens implementeringsfasen består af den konkrete anvendelse af CTI for målgruppen (Deloitte, 2019b).

De vigtigste forudsætninger hos medarbejdere er

• baggrund og uddannelse. Det er vigtigt, at CTI-medarbejdere har en socialfaglig baggrund og er uddannet i brug af metoden. Uddannelsen skal være i overensstemmelse med Center for the Advancement of Critical Time Interventions brug af metoden
• viden. Det er vigtigt, at CTI-medarbejdere har relevant viden om vold og voldens konsekvenser
• faglig sparring. Det er vigtigt, at CTI-medarbejdere har mulighed for faglig sparring, dels fordi der kan opstå mange spørgsmål/dilemmaer ved at anvende CTI til voldsudsatte kvinder, dels for at kvalitetssikre indsatsen på tværs af kommunens CTI-medarbejdere
• fleksibilitet. CTI-medarbejdere skal være meget fleksible, da kvindens behov er udgangspunkt for aktiviteterne, også fx hvad angår tid og sted for møder
• mulighed for supervision. Det er vigtigt, at CTI-medarbejdere har mulighed for supervision med henblik på at vende dilemmaer mm., der opstår i forbindelse med deres daglige arbejde (Deloitte, 2019b).

Med hensyn til ledelse af CTI-projekterne viser implementeringsguiden, at det er vigtigt, at ledere

• kan fungere som sparringspartnere for CTI-medarbejderne. Dette kræver kendskab til og viden om metoden og en empowerment- og recovery-orienteret tilgang
• er ambassadører for CTI-metoden i andre dele af kommunen, således at CTI-medarbejdernes samarbejde med andre støttetilbud i kommunen understøttes
• sikrer rammerne for indsatsen, eksempelvis hvad angår økonomi
• sikrer, at der er tid til faglig sparring og løbende fokus på, at metoden efterleves (Deloitte, 2019b).

Ved implementering af CTI skal det desuden overvejes, om CTI skal tilbydes alle kvinder i målgruppen, eller der skal udarbejdes deciderede visitationskriterier. Erfaringer fra afprøvningsprojektet CTI for kvinder på krisecenter viser, at nogle kvinder kan hjælpes med en mindre støtteindsats, mens andre har brug for mere støtte, end der tilbydes i CTI. Derudover skal der tages beslutning om placeringen af CTI-medarbejderne (Deloitte, 2019b).

CTI-medarbejderne kan eksempelvis være forankret i en kommunal afdeling eller på et kvindekrisecenter.  Hvis CTI-medarbejderne indgår i dagligdagen på et kvindekrisecenter, er det nemmere at opbygge en tillidsfuld relation til kvinden. Ved forankring i kommunen er der lettere adgang til samarbejde med øvrige kolleger og samarbejdspartnere i kommunen om kvindens sag (Deloitte, 2019b). 

Metodefidelitet

Af evalueringen af afprøvningsprojekt CTI for kvinder på krisecenter fremgår det, at projektkommunerne i overvejende grad har implementeret CTI i overensstemmelse med metoden. Det er særligt i forhold til rammerne for CTI-forløbene samt empowerment- og recovery-tilgangen og medarbejdernes mobilitet, at efterlevelsesgraden er høj. Derimod har der været udfordringer med efterlevelsen vedrørende arbejdet med planer, koordinering og samarbejde samt organisatorisk forankring (Deloitte, 2019a).

Implementeringsgraden af CTI- metoden i de fire projektkommuner blev målt med udgangspunkt i 12 bærende principper for indsatsen, som handler om følgende temaer

• rammerne for forløbet
• recovery- og empowerment-tilgang
• arbejdet med planer i forløbet
• koordination og samarbejde med andre planer/indsatser
• organisatorisk forankring
• overdragelse af støttefunktion til netværk (Deloitte, 2019a).

Kilder

Deloitte (2019a). Evaluering af CTI for kvinder på krisecenter: Afsluttende rapport. Udarbejdet af Deloitte for Socialstyrelsen. Odense: Socialstyrelsen. 

Deloitte (2019b). CTI for kvinder på krisecenter: Implementeringsguide. Udarbejdet af Deloitte for Socialstyrelsen. Odense: Socialstyrelsen.

Resultater og effekter fra afprøvningsprojektet CTI til kvinder på krisecenter

Resultater fra afprøvningsprojektet viser, at kvinder oplever en positiv udvikling på centrale parametre. Dermed understøtter CTI formålet om at støtte voldsudsatte kvinder i overgangen fra krisecenterophold til et liv uden vold med en styrket livssituation og en selvstændig livsførelse. Resultaterne er beskrivende og siger ikke noget om, hvorvidt kvinderne ville have oplevet den samme udvikling, hvis de havde modtaget den sædvanlige indsats, som er koordinerende rådgivning (Deloitte, 2019).

Evalueringen af afprøvningsprojektet peger på en række resultater, der viser, at kvinderne har flyttet sig på en række centrale parametre i løbet af CTI-forløbet. Konkret drejer det sig om, at

• volden reduceres i kvindernes liv
• kvinderne bliver bedre i stand til at tage vare på sig selv og deres situation
• kvinderne får det bedre både psykisk og fysisk
• kvinderne trives bedre
• kvinderne oplever mindre ensomhed
• kvinderne oplever mere tryghed i hverdagen
• kvinderne mestrer forældrerollen og relationen til barnets/børnenes far bedre
• risiko for traumer reduceres
• kvinderne genoptager, vedligeholder og/eller udbygger deres netværk (Deloitte, 2019).

Kvinderne har efter CTI-forløbet fortsat en høj risiko for stress og depression. Vedvarende symptomer på stress og depression kan antages at være en følge af, at man har været udsat for vold (Deloitte, 2019).

Evalueringen viser derudover, at der er positive effekter af CTI-metoden, i form af at kvinderne opnår en styrket arbejdsmarkedstilknytning. 18 måneder efter udflytning fra krisecenter (ni måneder efter CTI-forløbets afslutning) har kvinder, der har fået CTI-indsatsen, en signifikant højere beskæftigelsesgrad end kvinder, der har modtaget den sædvanlige indsats. 31 pct. af de kvinder, der har modtaget CTI, er i beskæftigelse sammenlignet med 17 pct. i kontrolgruppen. Når man ser på uddannelse, kan der ikke påvises en signifikant effekt. Der kan heller ikke ses en effekt hverken i forhold til arbejdsmarkedstilknytning eller uddannelse, når man sammenligner indsatsgruppen med kontrolgruppen ni måneder efter udflytning fra krisecenteret (Deloitte, 2019). 

Effektstudiet sammenligner indsatsgruppen med en kontrolgruppe, som består af kvinder fra landets øvrige kommuner, som har haft ophold på et krisecenter i samme periode, og som ikke har modtaget CTI (Deloitte, 2019).

Hollandsk RCT-studie

Et hollandsk randomiseret kontrolleret studie om CTI for kvinder, der fraflytter et krisecenter, viser, at kvinder, der har modtaget CTI, har signikant færre symptomer på posttraumatisk stress, end kvinder der har fået den sædvanlige indsats. Derudover viser studiet, at indsatsgruppen oplevede en markant reduktion i ”ikkeimødekomne støttebehov”. Der kunne ikke konstateres markante effekter på bl.a. livskvalitet, symptomer på depression og selvværd. Indsatsgruppen omfattede 70 kvinder og kontrolgruppen 66 kvinder (Lako et al., 2018).

Kilder

Deloitte (2019). Evaluering af CTI for kvinder på krisecenter: Afsluttende rapport. Udarbejdet af Deloitte for Socialstyrelsen. Odense: Socialstyrelsen. 

Lako, D.A.M. et al. (2018). The effectiveness of critical time intervention for abused women leaving women’s shelters: A randomized controlled trial. International journal of public health, vol. 63(4): 513-523. 

I forbindelse med evalueringen af afprøvningsprojektet er der lavet en undersøgelse af omkostninger af et gennemsnitligt CTI-forløb i forhold til omkostningerne ved den koordinerende rådgivning. 

Omkostninger forbundet med et gennemsnitligt CTI-forløb

En sammenligning af medarbejdernes gennemsnitlige timeforbrug ved henholdsvis et CTI-forløb og den koordinerende rådgivning viser, at CTI-forløbet er lidt dyrere end almindelig koordinerende rådgivning. Det estimeres, at omkostninger for et CTI-forløb ud fra det opgjorte timeforbrug ligger på 26.600 kr. (i gennemsnit 66,5 timer med en timepris på 400 kr.), uanset om det handler om kvinder med eller uden børn. Den primære udgift ved et CTI-forløb er løn (Deloitte, 2019).

Prisen for et koordinerende rådgivningsforløb estimeres til 22.400 kr. for kvinder med børn og 17.200 kr. for kvinder uden børn. Det vil sige, at meromkostninger ved et CTI-forløb er 4.000 til 10.000 kr. Estimaterne i forhold til CTI-forløb baserer sig på projektkommunernes dokumentation af indsatsens omkostninger. Estimatet for omkostningen til koordinerende rådgivning er beregnet ud fra et gennemsnitligt tidsforbrug på tværs af landets kommuner (Deloitte, 2019).

Break-even-beregning

En break-even-beregning viser, at meromkostningerne ved et CTI-forløb kan dækkes, hvis CTI-forløbet sammenlignet med den koordinerende rådgivning, bevirker, at en kvinde kommer mellem en og fire uger tidligere i beskæftigelse. Det præcise tal er afhængigt af kvindens eksisterende forsørgelsesgrundlag, og om kvinden har børn. Desuden kan meromkostninger ved et CTI-forløb dækkes, hvis CTI forkorter opholdet på krisecenteret med tre til fem dage, forudsat at ét døgns indskrivning på et krisecenter koster 2.000 kr., uafhængigt af om kvinden har børn eller ej (Deloitte, 2019).

Kilder

Deloitte (2019). Evaluering af CTI for kvinder på krisecenter: Afsluttende rapport. Udarbejdet af Deloitte for Socialstyrelsen. Odense: Socialstyrelsen.