CTI er en evidensbaseret case-management-metode, som har til formål at sikre en vellykket overgang for borgere, som er i en kritisk overgangsfase. For kvinder på krisecenter anvendes metoden i overgangen fra ophold på krisecenter til egen bolig.
CTI er en case-management-metode, der har til formål at sikre en vellykket overgang for borgere, som er i en kritisk overgangsfase. På voldsområdet anvendes metoden til kvinder i overgang fra krisecenter til egen bolig og til et selvstændigt liv uden voldsudøver (Deloitte, 2019b). En CTI-indsats er en tidsbegrænset indsats med lavt caseload, som er fordelt på tre lige lange faser med specifikke aktiviteter i hver fase og en faldende intensitet (Socialstyrelsen, [2016]).
Det overordnede formål med en CTI-indsats er at
- sikre en vellykket overgang til et nyt liv for borgeren
- styrke borgerens samlede livssituation
- understøtte borgeren i at blive mere selvhjulpen (Socialstyrelsen, [2016]).
I afprøvningsprojektet CTI for kvinder på krisecenter er der defineret yderligere formål med CTI-indsatsen. Formålene er dels, at voldsudsatte kvinder ved fraflytning af krisecenter får bedre muligheder for at etablere et liv uden vold, dels at reducere kvindernes skadevirkninger af vold. CTI for kvinder, der fraflytter krisecenter, skal sikre progression i kvindens liv og understøtte, at hun efter et CTI-forløb kan klare sig selv med støtte fra et privat og/eller professionelt støttenetværk (Deloitte, 2019a).
Empowerment og recovery
CTI bygger på en empowerment- og recovery-tilgang, som fokuserer på at understøtte borgerens selvstændighed, og som tager udgangspunkt i borgerens egen oplevelse af sit støttebehov. Derfor er borgerens ønsker, drømme og håb for fremtiden i centrum, når borgeren og CTI-medarbejderen udarbejder en plan for forløbet med nogle få afgrænsede mål. Borgeren modtager i forløbet social og praktisk støtte fra CTI-medarbejderen, og i samarbejde identificerer de og bygger bro til et støttenetværk, som sammen med borgeren overtager ansvaret for støtten efter de ni måneder, som CTI-forløbet varer (Benjaminsen, 2015).
Metodens kerneelementer
CTI-metoden er baseret på nogle kerneelementer, som altid skal indgå i implementeringen af metoden. De består i, at CTI-indsatsen
- er recovery-orienteret. Det vil sige, at borgeren er den centrale aktør og vidensperson, og at støttepersonalet understøtter borgerens fokus på egne ressourcer, håb og ønsker
- er tidsbegrænset
- er faseopdelt
- har aftagende intensitet, idet ansvar og opgaver overdrages til borger og netværk
- har et målrettet fokus på særlige områder, der er udvalgt af borgeren
- er individualiseret
- er baseret i lokalmiljøet
- udføres af medarbejdere med en uddannelse eller kompetencer, der er i overensstemmelse med Center for the Advancement of Critical Time Interventions uddannelse i CTI-metoden (Socialstyrelsen, [2016]).
Der er udarbejdet en metodemanual, som er målrettet CTI for kvinder på kvindekrisecenter.
Læs metodemanualen for kvinder på krisecenter på Socialstyrelsens hjemmeside
CTI-indsatsens tre faser
CTI-indsatsen forløber over tre lige lange faser med hvert sit definerede indhold, hvor intensiteten i kontakten mellem borger og CTI-medarbejder falder støt gennem forløbet. Ved CTI for kvinder på kvindekrisecenter og for de fleste andre målgrupper varer hver fase tre måneder, og CTI-forløbet varer derfor ni måneder. CTI-indsatsens tre faser ser ud som følger:
- Første fase (1.-3. måned): Planlægning og igangsættelse af forløb. Indholdet i denne fase består i at afklare borgerens støttebehov, udarbejde en plan for forløbet, indlede kontakten til relevante støttepersoner/-tilbud og igangsætte aktiviteter. Centralt i fase et er selve overgangen fra krisecenter til indflytning og selve indflytningen i egen bolig uden voldsudøveren
- Anden fase (4.-6. måned): Afprøvning og tilpasning af forløb. Aktiviteterne i denne fase består i at afprøve og tilpasse den udarbejdede plan og i, at støttenetværket gradvist overtager støtten
- Tredje fase (7.-9. måned): Ansvarsoverdragelse og forankring af støtte. I denne fase overdrages ansvaret for støtten til borgeren selv og til det etablerede støttenetværk, og det sikres, at borgeren har en plan for, hvordan langsigtede behov og mål nås.
CTI-forløbet afsluttes ved afslutningen af 3. fase (Socialstyrelsen, [2016]).
CTI-medarbejderen
Forud for forløbets start tilknyttes hver borger en CTI-medarbejder, som er gennemgående i CTI-forløbet. CTI-medarbejderen skal sikre, at indsatsen er kontinuerlig og intens gennem at være både opsøgende i forhold til iværksættelse af aktiviteter og være til rådighed i tilfælde af kriser. CTI-medarbejderen har to roller:
- Støtteperson. CTI-medarbejderen skal yde borgeren en midlertidig, intensiv støtte med afsæt i borgerens ønsker og behov med det formål at stabilisere borgerens situation og styrke borgerens forudsætninger for, at den ønskede forandring lykkes. CTI-medarbejderen skal støtte, vejlede og coache borgeren til at træffe egne beslutninger og til at skabe forandring i sit liv samt til at udvikle og styrke personlige og sociale kompetencer og ressourcer
- Koordinator. CTI-medarbejderen skal samarbejde med borgeren om at etablere kontakt til behandlingstilbud og sociale tilbud og netværk efter borgerens ønske samt skabe sammenhæng og sikre dialog i indsatsen på tværs af sektorer og forvaltninger (Socialstyrelsen, [2016]).
Erfaringer fra afprøvningsprojektet CTI for kvinder på kvindekrisecenter viser, at en fuldtidsansat CTI-medarbejder kan have cirka otte-ti kvinder i forløb ad gangen, under forudsætning af at kvindernes forløb er fordelt over alle tre faser (Deloitte, 2019a).
Fokusområder i CTI-forløb
Selvom CTI er et individuelt tilpasset forløb, og de temaer, der arbejdes med, afhænger af kvindens behov for støtte, viser erfaringer fra afprøvningsprojektet CTI for kvinder på krisecenter, at de fleste kvinder særligt finder det relevant at arbejde med følgende syv fokusområder
- fysisk og psykisk helbred
- sikkerhed
- daglige aktiviteter
- netværk og sociale relationer
- økonomi
- bolig
- uddannelses- og arbejdsmarkedstilknytning (Deloitte, 2019a).
For kvinder med børn er børnene samt deres relation til børnenes far, herunder samvær og eventuel skilsmisse, et tema, der fylder meget (Deloitte, 2019a).
CTI og andre målgrupper af udsatte borgere
CTI-metoden er også anvendt til andre målgrupper af udsatte borgere med gode resultater, eksempelvis borgere i hjemløshed eller i prostitution og borgere med psykiske lidelser.
Læs om CTI til borgere i hjemløshed på Vidensportalen
Læs om CTI til borgere med prostitutionserfaring på Vidensportalen
Kilder
Benjaminsen, Lars (2015). Critical Time Intervention (CTI): Manual. Udarbejdet af Lars Benjaminsen, SFI for Socialstyrelsen. Odense: Socialstyrelsen.
Deloitte (2019a). CTI for kvinder på krisecenter: Metodemanual. Udarbejdet af Deloitte for Socialstyrelsen. Odense: Socialstyrelsen.
Deloitte (2019b). Evaluering af CTI for kvinder på krisecenter: Afsluttende rapport. Udarbejdet af Deloitte for Socialstyrelsen. Odense: Socialstyrelsen.
Socialstyrelsen [2016]. Beskrivelse af CTI-metoden. Odense: Socialstyrelsen.