Forside » Voksne » Vold i nære relationer » Definition

Definition

Vold i nære relationer er et samfundsmæssigt problem og en overtrædelse af menneskerettighederne. Volden kan være fysisk eller psykisk, og den kan være en enkeltstående hændelse eller del af en systematisk kontrol- og undertrykkelsesdynamik.

 og  | Socialstyrelsen

Vold i nære relationer er et samfundsmæssigt problem, som har sundhedsmæssige, økonomiske og sociale omkostninger, og som forekommer på tværs af køn, kulturer og socioøkonomiske samfundslag (Costa et al., 2015).

Istanbulkonventionen

Socialstyrelsens forståelse af vold i nære relationer følger Istanbulkonventionen, som Danmark har ratificeret. Istanbulkonventionen definerer vold i hjemmet som:

”Alle former for fysisk, seksuel, psykologisk eller økonomisk vold, som forekommer inden for familien eller i hjemmet eller mellem tidligere eller nuværende ægtefæller eller partnere, hvad enten gerningsmanden er offerets nuværende eller forhenværende sambo” (Europarådet, art. 3, litra b, 2011).

Hvad er vold?

Socialstyrelsen definerer vold som:

”En handling eller trussel, der – uanset formålet – kan krænke en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen – uanset om personen er et barn eller voksen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt. Handlingen overskrider samfundets love og normer” (Socialstyrelsen, 2018).

Når vold smerter, skræmmer og skader andre personer, betyder det, at vold påfører den voldsudsatte kropslig eller mental skade. Det betyder også, at voldens konsekvens er, at den voldsudsatte gør eller afstår fra at gøre noget, som vedkommende i fraværet af volden ville eller ikke ville have gjort. Den voldsudsatte bliver med andre ord underlagt voldsudøverens vilje (Isdal, 2000).

Når vold er et indgreb, der kan krænke individets integritet, er det en anerkendelse af, at særligt grove tilfælde af vold er en overtrædelse af menneskerettighederne, herunder retten til liv og sikkerhed, retten til lighed og frihed fra diskrimination og retten til ikke at være udsat for tortur.

Definitionen indebærer også, at et barn er udsat for vold, hvis det overværer eller overhører vold eller trusler.

Få mere viden om børn, der oplever vold, på Vidensportalen

Hvad er nære relationer?

Socialstyrelsen afgrænser nære relationer til familien, hjemmet eller tidligere eller nuværende ægtefæller eller partnere, uanset om de er samboende. Derudover omfatter nære relationer også omsorgs-, kæreste- og familierelationer, både biologiske og ikkebiologiske (Lev Uden Vold, 2018).

Vold i nære relationer dækker i dette Vidensportaltema primært over partnervold, da de tilgængelige omfangsundersøgelser kun afdækker vold begået af en tidligere eller nuværende partner. 

Voldsformer og voldsdynamikker

Volden kommer til udtryk enten fysisk, psykisk, seksuelt og/eller økonomisk.

  • Fysisk vold er fx spark, skub, rusk eller slag med genstande (Ottosen & Østergård, 2018).
  • Psykisk vold er en gentagende og vedvarende adfærd, der nedværdiger, ydmyger og isolerer den udsatte. Den psykiske vold er kendetegnet ved, at der ikke er tale om enkeltstående tilfælde, men en voldsdynamik, der udspiller sig over længere tid (Stark, 2007).
  • Seksuel vold er fx voldtægt, uønsket berøring eller anden kønslig omgang (Ottosen & Østergaard, 2018).
  • Økonomisk vold er fx at forhindre adgang til bankkonto og hævekort eller at presse til at betale eller kautionere (Ottosen & Østergaard, 2018).

Man kan også beskrive volden ved at se på relationen mellem voldsudøveren og den voldsudsatte.

Den alvorligste vold er, når voldsudøveren systematisk bruger volden som kontrolmiddel i forholdet. Johnson kalder denne dynamik for intimterror (Johnson, 2008), og Stark kalder den tvangsmæssig kontrol (Stark, 2007).

Volden kan også opstå spontant uden at have systematisk kontrol af den voldsudsatte til hensigt. Johnson kalder denne dynamik situationsbetinget vold, og den optræder ofte i forbindelse med følelsesudbrud eller indtagelse af rusmidler (Johnson, 2008).

Kilder

Costa et. al. (2015). Longitudinal predictors of domestic violence perpetration and victimization: A systematic review. Aggression and Violent Behavior, vol. 24

Europarådet (2011). Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet. Istanbul: Europarådets traktatserie.

Isdal, Per (2000). Meningen med volden. Norge: Kommuneforlaget.

Johnson, Michael (2008). A Typology of Domestic Violence: Intimate Terrorism, Violent Resistance, and situational couple violence. University Press of New England.

Lev Uden Vold (2018). Socialfaglig definition af psykisk vold i nære relationer. Lev Uden Vold.

Ottosen, Mai & Østergård, Stine (2018). Psykisk Partnervold – En Kvantitativ Kortlægning. VIVE.

Socialstyrelsen (2018, 24. oktober). Viden om vold i nære relationer. Tilgængelig fra: https://socialstyrelsen.dk/voksne/vold-i-naere-relationer/viden-om-vold [lokaliseret 02-01-2019]

Stark, Evan (2007). Coercive Control: How Men Entrap Women in Personal Life. New York: Oxford University Press.

Publiceret: 13.08.2019. Sidst opdateret: 09.09.2019