Forside » Voksne » Unge og voksne i hjemløshed » Traumer og hjemløshed

Traumer og hjemløshed

International forskning viser, at traumer er en problemstilling, der i tiltagende grad sættes i forbindelse med hjemløshed. Forskningen påviser sammenhænge mellem traumer i barndommen og senere hjemløshed, og at hjemløshed i sig selv kan være en traumatiserende oplevelse.

| Socialstyrelsen 

Typer af traumer

Ordet traume betyder sår eller skade. Traumer er psykologiske skader, der typisk opdeles i tre typer:

  • de upersonlige traumer, der kan opstå som følge af naturkatastrofer eller ulykker
  • de personlige traumer, der kan opstå som følge af vold og overgreb begået af en fremmed
  • tilknytningstraumer, der kan opstå, når en traumatisk hændelse begås af en person med tilknytningsrelation til den udsatte (Bateman & Fonagy, 2019).

Et traume kan opstå som følge af forskellige hændelser i et menneskes liv. Det kan fx dreje sig om overgreb, tidligt omsorgssvigt, misbrug i familien, vold, psykisk sygdom, eller at et familiemedlem er indsat i fængsel. Det kan også være resultat af ulykker eller eksempelvis traumatiske hændelser under militære udsendelser. Forskning viser, at traumer kan have omfattende psykosociale og somatiske konsekvenser for personers liv (Bateman & Fonagy, 2019; Socialstyrelsen 2019).

Traumer som risikofaktor for hjemløshed

International forskning viser sammenhæng mellem traumer i barndommen og senere hjemløshed. Særligt overgreb og omsorgssvigt er stærke indikatorer for traumer. Traumer kan være udslagsgivende for at udvikle den psykiske lidelse PTSD, posttraumatisk stresssyndrom. Unge i hjemløshed har sammenlignet med øvrige unge i højere grad forekomst af PTSD. Dette indikerer ifølge international forskning, at traumer kan være en risikofaktor for hjemløshed (Socialstyrelsen, 2019, Donley & Wright, 2017).

En britisk undersøgelse fra 2011 viser, at traumer i barndommen kan trække tråde langt frem i personers liv. Studiet viser en stærk sammenhæng mellem traumer begået i barndommen og kognitive og adfærdsmæssige udfordringer blandt voksne i hjemløshed (Pluck et al., 2011).

Hjemløshed som en potentielt traumatiserende oplevelse

Resultater fra international forskning peger på, at traumer ikke blot kan være en årsag til hjemløshed, men at hjemløshed i sig selv kan være en traumatisk oplevelse (Tsai et al., 2020).

Et amerikansk følgestudie af veteraner fra 2020 viser en stærk forbindelse mellem hjemløshed og PTSD. Sammenlignet med veteraner, der ikke har befundet sig i hjemløshed, har veteranerne i hjemløshed mere end fem gange højere forekomst af akut og længerevarende PTSD. Samtidig angiver veteranerne i hjemløshed, at selve hjemløshedssituationen er den ”værste” traumatiske hændelse, der er sket for dem (Tsai et al., 2020).

Tsai et al. (2020) konkluderer, at der kan ses tegn på, at hjemløshed i sig selv er en potentielt traumatiserende oplevelse, altså en hændelse, der ikke nødvendigvis vil, men kan medføre en psykisk lidelse som fx PTSD. Ud fra anden international litteratur kan hjemløshed ligeledes ses som en situation, hvor borgere er i høj risiko for at blive udsat for andre former for potentielt traumatiserende oplevelser, eksempelvis seksuelle overgreb (Tsai et al., 2020; Kidd, 2017).

Et amerikansk systematisk litteraturstudie fra 2020 viser desuden, at forekomsten af PTSD blandt borgere i hjemløshed generelt er høj (Ayano et al., 2020).

Veteraner i hjemløshed

Sammenhængen mellem traumer og hjemløshed er ikke belyst i en dansk kontekst, men siden 2015 er borgere i hjemløshed i forbindelse med de nationale kortlægninger af hjemløshed blevet spurgt om, hvorvidt de har en baggrund som udsendt ved forsvaret eller Beredskabsstyrelsen (Benjaminsen & Lauritzen, 2015).

Kortlægningen af hjemløshed fra 2019 viser, at antallet af veteraner i hjemløshed er steget fra 70 borgere i 2017 til 100 borgere i 2019. Vi ved fra kortlægningerne fra 2015 og 2017, at der blandt veteraner i hjemløshed ses en større forekomst af psykisk sygdom, bl.a. PTSD. I 2017 havde 93 pct. af de optalte veteraner i hjemløshed en psykisk sygdom mod 53 pct. i den samlede gruppe af borgere i hjemløshed. En hyppigere forekomst af dobbeltdiagnose sås ligeledes blandt veteraner i hjemløshed i 2017, hvor ca. halvdelen havde psykisk sygdom og misbrugsproblemer, mens den procentdel lå på 31 pct. blandt den samlede gruppe (Benjaminsen & Lauritzen, 2015; Benjaminsen, 2017; Benjaminsen, 2019).

VIVE påpeger i kortlægningen fra 2015, at årsagen til hjemløshed for flere veteraner var angivet som PTSD, og at erfaringer fra udlandet viser, at veteraner har større risiko for hjemløshed, eksempelvis på grund af traumer og PTSD (Benjaminsen & Lauritzen, 2015).

Borgere i hjemløshed med grønlandsk baggrund

Dansk forskning peger på, at udsatte grønlændere i Danmark kan kæmpe med traumer fra hændelser inden tilflytning til Danmark. Det kan dreje sig om personlige traumer og tilknytningstraumer, og det kan dreje sig om traumer som følge af hastige kulturelle forandringer under koloniseringen af Grønland (Karsberg, 2012).

En dansk undersøgelse af forekomsten af potentielt traumatiserende oplevelser og PTSD blandt unge i Grønland fra 2012 viser, at 86 pct. af de grønlandske unge har været udsat for mindst én potentielt traumatiserende oplevelse. Det ses, at mentale sundhedsproblemer blandt grønlandske unge er et betydeligt problem, som relaterer sig til potentielt traumatiserende oplevelser (Karsberg, 2012).

Når grønlændere flytter til Danmark, kan sproglige barrierer besværliggøre opdagelsen af og behandling af potentielt traumatiserende oplevelser (Baviskar, 2015).

Ubehandlede personlige traumer og tilknytningstraumer samt traumer af en kulturel karakter kan udgøre en del af den kompleksitet, som kendetegner problemstillingerne hos borgere i hjemløshed med grønlandsk baggrund i Danmark. Forskningen peger på behov for indsatser, der tager højde for borgernes kulturelle baggrund, kontekst og de sociale problematikker, der kan udfordre den specifikke gruppe af borgere (Karsberg, 2012; Baviskar, 2015).

International forskning om oprindelige folk og hjemløshed

International forskning om oprindelige folk og hjemløshed peger på en tæt sammenhæng mellem hjemløshed og historisk diskrimination af borgere fra oprindelige folk, som har været koloniseret. Det beskrives, at diskriminationen kan opleves som et traume, der overføres fra generation til generation, og som udgør risikofaktorer for hjemløshed (Kidd et al., 2018; Gaetz et al., 2016).

Mentaliseringsbaseret tilgang til traumeinformeret støtte

Traumeinformeret støtte er, når fagpersoner omkring borgeren har en forståelse for, at borgerens traumer har en indgribende effekt på borgerens liv og adfærd, og når fagpersonen samtidig arbejder ud fra denne viden (Socialstyrelsen, 2019).

International forskning peger på behov for mere traumeinformerede indsatser i mødet med unge og voksne borgere i risiko for eller i hjemløshed (Socialstyrelsen, 2019; Tsai et al., 2020). Ifølge litteraturen om traumeinformerede indsatser indebærer en traumeinformeret tilgang til borgerne, at det ikke kun er indsatsen, der skal være traumebaseret, men også tilgangene i administrationen og organiseringen (Fallot & Harris, 2006; Guarino, 2009).

Mentaliseringsteori er en måde fagpersoner kan arbejde med traumer på. Mentalisering er evnen til at kunne fortolke egne og andres handlinger, at kunne se bag om adfærden og anskue andres handlinger som meningsfulde. Tilgangen bygger på en forståelse af traumet som en nedbrydende tilstand, der kan føre til mentaliseringssvigt. Ved mentaliseringssvigt hæmmes evnen til at knytte sig til andre og evnen til at have tillid til informationer fra andre personer (Bateman & Fonagy, 2019).

Ifølge den mentaliseringsbaserede tilgang til behandling vil borgere, der oplever traumer, have sværere ved at have tiltro til, at andre personer kan tilføre dem noget eller vil dem det godt. Den manglende tiltro kan fejlagtigt læses som om, at personer udsat for traumer er svære at komme i kontakt med og tilbyde hjælp (Bateman & Fonagy, 2019).

Mentalisering er en behandlingsmetode, som kan benyttes over for forskellige målgrupper (Bateman & Fonagy, 2019). Der mangler endnu forskning om mentalisering som behandlingstilgang til traumer og endnu mere specifikt som tilgang til traumatiserede borgere i hjemløshed.

Kilder

Ayano, G. et al. (2020). A systematic review and meta-analysis of the prevalence of post-traumatic stress disorder among homeless people. Psychiatric Quarterly, Vol. 91: 949-963.

Bateman, A. W. & Fonagy, P. (Red.) (2019). Handbook of mentalizing in mental health practice (2. Udg.). Washington, D.C.: American Psychiatric Publishing.

Baviskar, S. (2015). Grønlændere i Danmark. En registerbaseret kortlægning. Kbh.: SFI.

Benjaminsen, L. & Lauritzen, H. H. (2015). Hjemløshed i Danmark 2015: National kortlægning. Kbh.: SFI.

Benjaminsen, L. (2017). Hjemløshed i Danmark 2017: National kortlægning. Kbh.: VIVE.

Benjaminsen, L. (2019). Hjemløshed i Danmark 2019: National kortlægning. Kbh.: VIVE.

Donley, A. & Wright, J. (2017). The health of the homeless. Sociology Compass, Vol. 12(1): 12550.

Fallot, R.D. & Harris, M. (2006). Trauma-Informed Services: A Self-Assessment and Planning Protocol. Community Connections. V 1.4/ 3-06.

Gaetz, S. et al. (2016). Without a Home: The National Youth Homelessness Survey. COH Research Report #14. Toronto: Canadian Observatory on Homelessness Press.

Guarino, K. et al. (2009). Trauma-Informed Organizational Toolkit. Rockville, MD: Center for Mental Health Services, Substance Abuse and Mental Health Services Administration, the Daniels Fund, the National Child Traumatic Stress Network, the W.K. Kellogg Foundation.

Karsberg, S. (2012). En undersøgelse af forekomsten af potentielt traumatiserende oplevelser og Post Traumatisk Stress Syndrom blandt Grønlandske unge: En dansk rapport. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet.

Kidd, S. et al. (Red.) (2018). Mental Health and Addiction Interventions for Youth Experiencing Homelessness: Practical Strategies for Front-line Providers. Toronto: Canadian Observatory on Homelessness Press.

Pluck, G. et al. (2011). Neurobehavioural and cognitive function is linked to childhood trauma in homeless adults. British Journal of Clinical Psychology, Vol. 50(1): 33-45.

Socialstyrelsen (2019). Housing First for Unge. Vidensnotat: Ny viden om unge og hjemløshed. Odense: Socialstyrelsen.

Tsai, J. et al. (2020). Is homelessness a traumatic event? Results from the 2019–2020 national health and resilience in veterans study. Depression and Anxiety, Vol. 37(11): 1137-1145.

Vitopoulos, N. (2017). Developing a Trauma-Informed Mental Health Group Intervention for Youth Transitioning From Homelessness. Professional Psychology: Research and Practice, Vol. 48 (6): 499-509.

Publiceret: 12.11.2021. Sidst opdateret: 12.11.2021