Målgruppe

Borgere i hjemløshed er kendetegnet ved også at have andre komplekse problemstillinger, fx psykisk sygdom, misbrugsproblemer eller andre psykosociale vanskeligheder, foruden det at mangle en bolig.

| Socialstyrelsen

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – har siden 2007 kortlagt hjemløsheden i Danmark hvert andet år. Kortlægningen af hjemløshed fra 2019 viser bl.a.

  • at 11 pct. af de registrerede borgere i hjemløshed overnatter på gaden
  • at 36 pct. af de registrerede borgere i hjemløshed overnatter på herberg
  • at 25 pct. af de registrerede borgere i hjemløshed overnatter hos venner/familie (Benjaminsen, 2019).

Derudover viser kortlægningen af hjemløshed fra 2019

  • at 77 pct. af de registrerede borgere i hjemløshed er mænd, og 23 pct. er kvinder
  • at 83 pct. af de registrerede borgere i hjemløshed, der sover på gaden, er mænd, og 17 pct. er kvinder
  • at 73 pct. af de borgere, som overnatter på natvarmestue, er mænd, og 27 pct. er kvinder
  • at 76 pct. af borgerne på herberger er mænd, og 24 pct. er kvinder (Benjaminsen, 2019).

Aldersfordeling

Udviklingen fra 2017 til 2019 viser et mindre fald i antallet af 18-29-årige i hjemløshed. Antallet af 30-39-årige i hjemløshed er stort set uændret, mens der er sket en stigning i antallet af borgere i hjemløshed blandt de ældre aldersgrupper af 40-49-årige, 50-59-årige og 60-årige (Benjaminsen, 2019).

Ifølge kortlægningen af hjemløshed fra 2019

  • udgør børn og unge under 18 år 0,2 pct. af det samlede antal borgere i hjemløshed. 0,2 pct. udgør 13 børn, men antallet af børn i hjemløshed må antages at være større, idet der er registreret 159 borgere i hjemløshed, som oplyser, at der opholder sig ét eller flere børn sammen med dem
  • udgør unge i alderen 18-24 år 16 pct. af det samlede antal borgere i hjemløshed
  • udgør unge i alderen 25-29 år 15 pct. af det samlede antal borgere i hjemløshed
  • udgør borgere i alderen 30-39 år 21 pct. af det samlede antal borgere i hjemløshed
  • udgør borgere i alderen 40-49 år 22 pct. af det samlede antal borgere i hjemløshed
  • udgør borgere i alderen 50 år og derover 25 pct. af det samlede antal borgere i hjemløshed (Benjaminsen, 2019).

Varighed

Der er en betydelig variation i varigheden af hjemløshed i Danmark. I den danske forskning skelnes mellem tre typer af hjemløshed: kortvarig, langvarig og episodisk hjemløshed. Størstedelen af borgere i hjemløshed i Danmark lever i kortvarig hjemløshed, men hjemløshed kan også være af længere varighed, ligesom borgere kan bevæge sig ind og ud af hjemløshed (Benjaminsen & Enemark, 2017).

Kortlægningen af hjemløshed fra 2019 viser

  • at 19 pct. af borgerne har været i hjemløshed i 0 til 3 måneder eller derunder
  • at 33 pct. af borgerne har været i hjemløshed i mellem 4 og 11 måneder
  • at 21 pct. af borgerne har været i hjemløshed i mellem 1 og 2 år
  • at 27 pct. af borgerne har været i hjemløshed i over 2 år (Benjaminsen, 2019).

Blandt de unge i alderen 18-24 år var 69 pct. i hjemløshed i en periode på mellem 0 og 11 måneder, mens 31 pct. var i hjemløshed i 1 år eller mere. Blandt borgere i alderen 50-59 år var 55 pct. i hjemløshed i over 1 år (Benjaminsen, 2019).

Problemstillinger hos borgere i hjemløshed

Hjemløshed er oftest en sammensat problematik, der relaterer sig til og falder sammen med en række andre problemstillinger. Kortlægningen af hjemløshed fra 2019 peger på, at 59 pct. af borgerne i hjemløshed har en psykisk sygdom, og at 66 pct. har misbrugsproblemer. 38 pct. har både en psykisk sygdom og misbrugsproblemer (Benjaminsen, 2019).

Disse resultater tegner et billede af en målgruppe med betydelige og komplekse problemstillinger.

Somatiske sygdomme som følge af misbrug og et liv som socialt udsat

En undersøgelse fra VIVE peger på, at borgere i hjemløshed og borgere, som tidligere har levet i hjemløshed, hyppigere har en række sygdomme, sammenlignet med borgere, der ikke har levet i hjemløshed. Undersøgelsen tager højde for forekomsten af nedenstående sygdomme hos borgere, der er eller har været i hjemløshed. Sygdommene og hyppigheden heraf kan i høj grad ses som følger af misbrug og et liv som socialt udsat.

Undersøgelsen viser

  • at borgere i hjemløshed hyppigere har hepatitis, hiv, KOL og tuberkulose end den øvrige befolkning
  • at borgere i hjemløshed hyppigere har lungesygdomme og får forgiftninger end den øvrige befolkning
  • at mænd, der har været i hjemløshed, har fem gange højere risiko for at få hiv, og for kvinder er risikoen 38 gange større for at få hiv sammenlignet med den øvrige befolkning
  • at mænd, der har levet i hjemløshed, har fire gange højere risiko for at få KOL, mens kvinder, der har levet i hjemløshed, har fem gange større risiko for at få KOL (Benjaminsen et al., 2013).

Det er særligt blandt gruppen af midaldrende og ældre borgere i hjemløshed, at en betydelig andel, mellem 32 pct. og 46 pct., har fysiske sygdomme. Ældre borgere i hjemløshed overnatter i højere grad på gaden eller herberger end de unge borgere i hjemløshed, der som oftest overnatter hos familie eller venner. Forekomsten af fysisk sygdom hænger bl.a. sammen med belastningsgraden ved den hjemløshedssituation, den enkelte befinder sig i. Det skal dog ikke underkendes, at 11 pct. af de unge 18-24-årige i hjemløshed har en fysisk sygdom (Benjaminsen, 2019). 

Psykiske problematikker blandt socialt udsatte og borgere i hjemløshed

Kortlægning af hjemløshed fra 2019 viser, at en betydelig andel, 59 pct., af de registrerede borgere i hjemløshed vurderes at have en psykisk sygdom. Kvinder er overrepræsenterede i tallene over borgere i hjemløshed med psykisk sygdom, og særligt unge kvinder i hjemløshed har en høj risiko for at have en psykisk sygdom. For begge køn gælder det, at andelen med psykisk sygdom er over halvdelen af den samlede gruppe af borgere i hjemløshed:

  • 66 pct. af de registrerede kvinder i hjemløshed vurderes at have en psykisk sygdom. Det samme gør sig gældende for 56 pct. af mænd i hjemløshed.
  • 72 pct. af de 25-29-årige kvinder i hjemløshed vurderes at have en psykisk sygdom. Det samme gør sig gældende for 60 pct. af mænd i hjemløshed.

Forekomsten af psykisk sygdom blandt borgere i hjemløshed har været støt stigende siden kortlægningen af hjemløshed i 2009.

Andelen af psykisk sygdom blandt borgere i hjemløshed var:

  •  37 pct. i 2009
  •  44 pct. i 2011
  •  47 pct. i 2013
  •  49 pct. i 2015
  •  53 pct. i 2017
  •  59 pct. i 2019 (Benjaminsen, 2019).

En undersøgelse af socialt udsattes sundhed fra Rådet for Socialt Udsatte peger på, at mange socialt udsatte oplever stress, ensomhed, angst og lavt selvværd, og generelt føler socialt udsatte sig meget oftere nedtrykte, deprimerede og ulykkelige end andre mennesker. De psykiske belastninger beskrives af flere borgere som det hårdeste ved at være socialt udsat (Rådet for Socialt Udsatte, 2014). 

Indkomst og tilknytning til uddannelse og arbejde

Kortlægningen af hjemløshed fra 2019 viser, at størsteparten af borgerne i hjemløshed står uden for uddannelsessystemet og uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Indkomstgrundlaget for henholdsvis den samlede gruppe af borgere i hjemløshed og de unge i alderen 18-24 år er:

  • kontanthjælp/uddannelseshjælp for hhv. 66 pct. af den samlede gruppe af borgere i hjemløshed og 70 pct. af de unge i hjemløshed
  • løn eller dagpenge for hhv. 5 pct. af den samlede gruppe af borgere i hjemløshed og 7 pct. af de unge i hjemløshed
  • SU for hhv. 2 pct. af den samlede gruppe af borgere i hjemløshed og 7 pct. af de unge i hjemløshed
  • førtidspension for hhv. 12 pct. af den samlede gruppe af borgere i hjemløshed og under 1 pct. af de unge i alderen 18-24 år og 2 pct. i alderen 25-29 år (Benjaminsen, 2019).

Kilder

Benjaminsen, L. et al. (2013). Hjemløse borgeres sygdom og brug af sundhedsydelser. 13:33. Kbh.: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Benjaminsen, L. (2017). Hjemløshed i Danmark 2017: National kortlægning. Kbh.: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Benjaminsen, L. (2019). Hjemløshed i Danmark 2019: National kortlægning. Kbh.: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Benjaminsen, L. et al. (2015). Familiebaggrund og social marginalisering i Danmark: En registerbaseret kortlægning. 15:41. Kbh.: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Benjaminsen, L. & Enemark, M.H. (2017). Veje ind og ud af hjemløshed: En undersøgelse af hjemløsheden forløb og dynamik. Kbh.: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Rådet for Socialt Udsatte (2014). Jo mere udsat – jo mere syg: Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom. Kbh.: Rådet for Socialt Udsatte.

Publiceret: 28.11.2016. Sidst opdateret: 29.01.2021