Forside » Voksne » Unge og voksne i hjemløshed » Indsatser » Critical Time Intervention (CTI)

Critical Time Intervention (CTI)

CTI er en specialiseret støttemetode til borgere i hjemløshed og borgere i risiko for hjemløshed, som har behov for støtte i en kritisk overgangsperiode. Indsatsen varer ni måneder og er inddelt i tre faser.

Critical Time Intervention (CTI) er en specialiseret støttemetode målrettet borgere, som har behov for støtte i en kritisk overgangsperiode. Den specialiserede CTI-metode kan fx anvendes som indsats til borgere i overgangen til egen bolig fra gaden, midlertidigt ophold hos familie og venner, behandling, § 110-boform eller fængsel. Den kan også bruges som en forebyggende indsats i overgangen fra en ustabil til en mere stabil boligsituation.

CTI-metoden er kendetegnet ved en individuel og tilpasset støtteindsats, der:

• tager udgangspunkt i borgerens drømme, ønsker og håb for fremtiden
• tager udgangspunkt i borgerens egen oplevelse af nuværende støttebehov
• er tidsafgrænset og fordelt over tre lige lange faser med forskelligt fokus, samt en kontaktskabelsesperiode
• er funderet på et empowerment- og recovery-orienteret perspektiv.

På hjemløshedsområdet benyttes CTI-metoden som en del af Housing First-tilgangen. Housing First er en helhedsorienteret tilgang, hvor borgeren tilbydes en selvstændig bolig i almindeligt boligbyggeri og samtidig modtager en individuelt tilrettelagt social og praktisk støtte. CTI er en af tre specialiserede støttemetoder, som indgår i Housing First-tilgangen. De andre specialiserede støttemetoder er ICM –Intensive Case Management og ACT – Assertive Community Treatment.

CTI-metoden blev afprøvet og/eller implementeret på hjemløshedsområdet i en række danske kommuner som led i Hjemløsestrategien (2009-2013), Implementerings- og forankringsprojektet (2014-2016), Udbredelsen af Housing First på hjemløshedsområdet i Danmark (2016-2018) og Handlingsplan til bekæmpelse af hjemløshed 2018-2021. CTI-metoden er desuden afprøvet i udviklings- og afprøvningsprojektet, En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsats mod hjemløshed blandt unge med særligt fokus på forebyggelse og tidlig indsats (2014-2017) (herefter Ungeprojektet).

Evalueringerne af CTI-indsatsen i kommunerne viser positiv effekt blandt de borgere, der gennemførte et CTI-forløb.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Critical Time Intervention (CTI)CTI er en specialiseret støttemetode til borgere i hjemløshed og borgere i risiko for hjemløshed, som har behov for støtte i en kritisk overgangsperiode. Indsatsen varer ni måneder og er inddelt i tre faser.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi

Læs hele artiklen

Målgruppe

CTI-metoden bliver anvendt til forskellige målgrupper, som har brug for specialiseret social støtte i en kritisk overgangsperiode. På hjemløshedsområdet er målgruppen for CTI-metoden unge og voksne i hjemløshed, som er i overgangen til egen bolig fra gaden, midlertidigt ophold hos familie og venner, behandling, § 110-boform eller fængsel. 

CTI-metoden er henvendt til borgere med lettere eller middelsvær psykisk sygdom og/eller lettere eller middelsvært misbrug. CTI-metoden kan også anvendes som efterværn for unge, fx til udsatte unge, der tidligere har været anbragt, og som skal flytte i egen bolig. Her bliver CTI-indsatsen givet i henhold til efterværnsparagraffen, § 76 i lov om social service. CTI-indsatsen er ikke målrettet borgere med behov for langvarig eller permanent intensiv støtte, som i stedet bør tilbydes en ICM- eller ACT-støtteindsats (Socialstyrelsen & Benjaminsen, 2021; Benjaminsen et al., 2020).

Tre specialiserede støttemetoder i Housing First-tilgangen

Som en del af Housing First-tilgangen anvendes tre specialiserede støttemetoder: ACT – Assertive Community Treatment, ICM – Intensive Case Management og CTI – Critical Time Intervention.
Tilsammen giver de tre specialiserede støttemetoder mulighed for at imødekomme de varierende støttebehov, som gør sig gældende for målgruppen af borgere, der lever i eller er i risiko for hjemløshed:

ACT

ACT-metoden henvender sig til de borgere, der har de mest intensive og langvarige støttebehov, og som kun i meget begrænset omfang eller slet ikke kan benytte eksisterende støtteindsatser i det sociale system. ACT-indsatsen er tidsubegrænset og varer så længe, borgeren har behov for støtten.

Læs mere om ACT på Vidensportalen her

ICM

ICM-metoden er til den gruppe af borgere i hjemløshed, som har behov for støtte i en længerevarende periode, og som i nogen grad kan benytte eksisterende tilbud. ICM-indsatsen er tidsubegrænset og varer så længe, borgeren har behov for støtten.

Læs mere om ICM på Vidensportalen her 

CTI

CTI-metoden henvender sig til de borgere, der i betydelig grad kan benytte det eksisterende støttesystem, og som primært har brug for støtte i en kortere overgangsperiode, herunder til at få opbygget et støttenetværk i det eksisterende system. CTI-indsatsen er tidsafgrænset og varer i alt ni måneder, fordelt på tre faser af tre måneder.

Hvor ACT-metoden er baseret på et tværfagligt indsatsteam, der samarbejder med og omkring borgeren, er ICM- og CTI-metoderne baseret på en case-management-model, hvor én bostøttemedarbejder koordinerer med og involverer andre støttesystemer.

Tilsammen tilbyder de tre specialiserede støttemetoder en bred palet af indsatser, der indfanger variationen i støttebehov, som gør sig gældende for målgruppen af borgere, der lever i eller er i risiko for hjemløshed.

Du kan læse mere om Housing First her

Baggrundsoplysninger om målgruppen

De borgere, der modtog CTI under Hjemløsestrategien (2009-2013) og i Implementerings- og forankringsprojektet (2014-2016), havde følgende karakteristika:

  • 79 pct. var mænd, mens 21 pct. var kvinder.
  • Aldersgruppen fordelte sig over borgere i alderen fra 18 år og opefter. 16 pct. var unge i alderen 18-24 år i Hjemløsestrategien, mens 20 pct. var unge i alderen 18-29 år i Implementerings- og forankringsprojektet.
  • 82 pct. havde dansk nationalitet. Langt de fleste borgere (59 pct.) var på kontanthjælp, mens kun 5 pct. havde en lønindtægt. De resterende var på andre typer af offentlige ydelser, fx førtidspension eller dagpenge (Rambøll & VIVE; 2013 & Benjaminsen et al., 2017).

I evalueringen af Ungeprojektet fremgår der ikke særskilte baggrundsoplysninger for de borgere, som har modtaget CTI (Rambøll & VIVE, 2018).

Sociale problemstillinger blandt målgruppen

I evalueringerne af Hjemløsestrategien og Implementerings- og forankringsprojektet blev der foretaget undersøgelser af forskellige sociale problemstillinger blandt de borgere, som modtog en CTI-indsats. Undersøgelserne blev foretaget på baggrund af et dokumentationssystem, hvor medarbejdere og ledere i kommunerne udfyldte spørgeskemaer på to niveauer:

1. Individdokumentation med en specifik måling af indsatsen og udvikling hos den enkelte borger med fokus på:

  • Boligsituation
  • Fysisk og psykisk helbred
  • Funktionsniveau ved dagligdagsaktiviteter
  • Beskæftigelse og forsørgelsesgrundlag
  • Socialt netværk
  • Økonomi (Rambøll & VIVE, 2013, Benjaminsen et al., 2017).

2. Fidelitetsmåling med målinger af, hvor tro kommunerne var mod principperne i Housing First og de tre specialiserede støttemetoder, herunder CTI (Rambøll & VIVE, 2013; Benjaminsen et al., 2017).

Undersøgelserne viser bl.a., at:

  • 33 pct. og 29 pct. af borgerne, der modtog en CTI-indsats i hhv. Hjemløsestrategien og Implementerings- og forankringsprojektet, havde et hashmisbrug
  • mange i målgruppen ikke havde et velfungerende socialt netværk
  • en stor del af målgruppen havde problemer med at håndtere deres økonomi (Rambøll & VIVE, 2013, Benjaminsen et al., 2017).

Evalueringen af Hjemløsestrategien viser desuden, at en stor del af den borgergruppe, der blev tilbudt et CTI-forløb, havde sammensatte problemstillinger, ofte mellem tre og seks problemstillinger. Det var ofte problemstillinger, der vedrørte rusmidler, fysiske og psykiske gener samt økonomiske udfordringer (Rambøll & VIVE, 2013).

I Ungeprojektet, hvor målgruppen var unge borgere i hjemløshed, viste der sig følgende sociale problemstillinger:

  • 95 pct. havde psykiske problemer, der begrænsede dagligdagen
  • 29 pct. havde en eller flere psykiatriske diagnoser
  • 37 pct. havde et hashmisbrug
  • 14 pct. havde et stofmisbrug
  • 4 pct. havde et alkoholmisbrug (Rambøll & VIVE, 2018).

• 95 pct. havde psykiske problemer, der begrænsede dagligdagen
• 29 pct. havde en eller flere psykiatriske diagnoser
• 37 pct. havde et hashmisbrug
• 14 pct. havde et stofmisbrug
• 4 pct. havde et alkoholmisbrug (Rambøll & VIVE, 2018).

Datagrundlag

CTI-indsatsen blev evalueret af Rambøll i et samarbejde med VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd i regi af de to projekter Hjemløsestrategien (2009-2013) og Implementerings- og forankringsprojektet (2014 til 2016). Evalueringerne viser, at 406 borgere blev visiteret til en CTI-indsats under Hjemløsestrategien (Rambøll & SFI 2013a), og 195 blev visiteret til en CTI-indsats i Implementerings- og forankringsprojektet (Benjaminsen et al., 2017). Siden Implementerings- og forankringsprojektet har CTI været den hyppigst benyttede metode til borgere i hjemløshed.

Udbredelsen af Housing First er et projekt, som forløb fra 2016 til 2019, og evalueringen deraf viser, at der blev registreret 393 CTI-indsatser (Benjaminsen et al., 2020).

Kilder

Benjaminsen, L. et al. (2017). Housing First i Danmark: Evaluering af implementerings- og forankringsprojektet i 24 kommuner. Kbh.: SFI.

Benjaminsen, L. et al. (2020). Udbredelsen af Housing First: Muligheder og barrierer i implementeringen af Housing First på hjemløshedsområdet i Danmark. Kbh.: VIVE.

Benjaminsen, Lars (2014). Housing First: En permanent bolig og en helhedsorienteret social indsats. Odense: Socialstyrelsen.

Rambøll & VIVE (2013). Hjemløsestrategien: Afsluttende rapport. Kbh.: Social- og Integrationsministeriet.

Rambøll & VIVE (2018). En helhedsorienteret og tidlig indsats mod hjemløshed blandt unge og unge i risiko for hjemløshed: Evalueringsrapport. Odense: Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen & Benjaminsen, L. (2021). Critical Time Intervention (CTI). Metodemanual til hjemløseområdet. Odense: Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen [2016]. Beskrivelse af CTI-metoden. Odense: Socialstyrelsen.

Metode

CTI er en specialiseret støttemetode målrettet borgere, som har behov for støtte i en kritisk overgangsperiode. På hjemløshedsområdet benyttes CTI-metoden som en del af Housing First-tilgangen, hvor borgeren tilbydes en permanent boligløsning sammen med en specialiseret støtteindsats, som er tilpasset borgerens drømme, ønsker og håb for fremtiden. Indsatsen varer ni måneder. 

På hjemløshedsområdet benyttes CTI-metoden som en del af Housing First-tilgangen. 

Housing First

Housing First er en helhedsorienteret tilgang til hjemløshed, hvor borgeren tilbydes en selvstændig bolig i almindeligt byggeri og samtidig modtager en individuelt tilrettelagt bostøtte. Housing First er i dag en udbredt tilgang i arbejdet med borgere i hjemløshed i mange lande, og tilgangen har været anvendt i Danmark siden 2009.

Housing First-tilgangen bygger på følgende kerneprincipper:

  • boligen som en basal menneskeret
  • respekt, empati og medmenneskelighed over for alle borgere
  • en forpligtelse til at arbejde med borgerne, så længe de har behov
  • selvstændige boliger i almindeligt byggeri
  • adskillelse af bolig og støttetilbud
  • udgangspunkt i borgerens behov og selvbestemmelse
  • recovery-orientering
  • skadesreduktion.

Housing First-tilgangen er baseret på grundopfattelsen af, at boligen er en menneskeret. Borgeren tilbydes derfor i starten af en indsats en relevant boligløsning.

Støtten er individuel, helhedsorienteret og fleksibel, og den tager udgangspunkt i borgerens drømme, ønsker og håb for fremtiden. Støtten er uafhængig af boligen, hvilket betyder, at selvom borgeren skulle miste boligen i en periode, gives støtten stadigvæk, hvis borgeren har behov for det (Benjaminsen, 2014).

Læs mere om Housing First på Vidensportalen

CTI som rammemetode

CTI er en rammemetode. Det betyder, at den beskriver rammen for og kerneelementerne i den specialiserede støtteindsats, og at den enkelte CTI-medarbejder supplerer med sine socialfaglige kompetencer og eventuelt med andre specifikke metoder. Det er vigtigt, at de metoder, som CTI-metoden suppleres med, understøtter den recovery-orientering, som ligger i CTI-metoden og i Housing First (Socialstyrelsen & Benjaminsen, 2021).

CTI-metoden er kendetegnet ved en tidsbegrænset, intensiv og kontinuerlig indsats centreret omkring en koordinerende støtteperson, også kaldet CTI-medarbejderen. Borgeren bliver med andre ord tilknyttet en CTI-medarbejder, som har en koordinerende rolle i sammensætningen og udførelsen af borgerens CTI-indsats, og som også vil være en gennemgående støtteperson, som yder social og praktisk støtte (Socialstyrelsen & Benjaminsen, 2021).

Formålet med en CTI-indsats er, at borgeren bliver i stand til at fastholde egen bolig og dermed også at minimere risikoen for, at borgeren oplever ny hjemløshed (Socialstyrelsen & Benjaminsen, 2021).

CTI er en individuelt tilpasset indsats

Udgangspunktet for hver CTI-indsats er, at den skal være individuelt tilpasset borgerens drømme, ønsker og håb for fremtiden, og at borgeren selv skal være en del af processen, for at den kan lykkes. Metoden bygger derved på tilgange som recovery og empowerment, der har fokus på at understøtte borgerens selvstændighed og tager udgangspunkt i borgerens egen oplevelse af behovet for støtte (Socialstyrelsen & Benjaminsen, 2021).

Læs mere om recovery i Vidensportalens tema om recovery

CTI-metoden er kendetegnet ved en individuelt tilpasset indsats, der:

  • tager udgangspunkt i borgerens drømme, ønsker og håb for fremtiden
  • tager udgangspunkt i borgerens egen oplevelse af nuværende støttebehov
  • er tidsafgrænset og fordelt over tre lige lange faser med forskelligt fokus, samt en kontaktskabelsesperiode
  • er funderet på et empowerment og recovery-orienteret perspektiv (Socialstyrelsen & Benjaminsen, 2021).

Metodens kerneelementer

CTI-metoden er baseret på otte kerneelementer, som altid skal indgå i implementeringen af metoden:

  1. Recovery-orienteret: CTI-medarbejderen skal anvende en recovery-orienteret tilgang til borgeren. Dvs. at borgeren er den centrale aktør og vidensperson, og at CTI-medarbejderen understøtter borgerens myndiggørelse.
  2. Tidsafgrænset: CTI-indsatsen er tidsafgrænset og varer i alt ni måneder, fordelt på tre faser af tre måneder. Forud for de tre faser ligger en kontaktskabelsesperiode.
  3. Faseopdelt: CTI-indsatsen indledes med en kontaktskabelsesperiode, hvor CTI-medarbejderen skaber kontakt til borgeren. Herefter er indsatsen delt op i tre faser med specifikke opgaver og opmærksomhedspunkter.
  4. Aftagende intensitet: Intensiteten i den sociale og praktiske støtte vil falde støt gennem faserne, hvor CTI-medarbejderens ansvar og opgaver i stigende grad overdrages til borgeren selv og det netværk, som CTI-medarbejderen og borgeren i fællesskab får etableret omkring borgeren.
  5. Målrettet fokus på særlige områder, der er udvalgt af borgeren: Borgerens drømme, ønsker og håb for fremtiden danner rammen for den støtte, som CTI-medarbejderen skal samarbejde med borgeren om for at styrke borgerens livssituation og for at minimere risiko for ny hjemløshed.
  6. Individuelt tilpasset den enkelte borger: En CTI-indsats er et individuelt tilpasset intensivt forløb, der forudsætter et tæt samarbejde mellem borgeren og CTI-medarbejderen. Der afsættes ikke et fast antal timer ugentligt til indsatsen, idet intensiteten skal tilpasses borgerens behov og kan variere fra uge til uge.
  7. Baseret i lokalmiljøet: CTI-medarbejderen og borgeren afdækker i fællesskab de muligheder, der er i lokalmiljøet, som kan understøtte borgeren i at skabe eller udvide et socialt netværk, samt afdækker hvor borgeren kan blive tilknyttet relevante indsatser og tilbud.
  8. Udføres af medarbejdere med rette uddannelse eller kompetencer: CTI-metoden kan anvendes af medarbejdere med rette uddannelse eller kompetencer, som er i overensstemmelse med Center for the Advancement of Critical Time Interventions uddannelse i CTI-metoden (Socialstyrelsen & Benjaminsen, 2021).

CTI-indsatsens tre faser

CTI-indsatsen indledes med en kontaktskabelsesperiode. Efter kontaktskabelsesperioden forløber CTI-indsatsen over tre lige lange faser med hvert sit definerede indhold, hvor intensiteten i kontakten mellem borger og CTI-medarbejder falder støt gennem forløbet. Hver fase er på tre måneder, og CTI-forløbet varer derfor ni måneder i alt. CTI-indsatsens faser ser ud som følger

Kontaktskabelsesperiode: Formålet med den indledende kontakt er at orientere borgeren om indsatsen og skabe et tillidsforhold mellem borgeren og CTI-medarbejderen. (Socialstyrelsen & Benjaminsen, 2021)

1. fase (1.-3. måned): Planlægning og igangsættelse af forløb. Indholdet i denne fase består i at støtte borgeren i at etablere sig i egen bolig og organisere hverdagen, afklare borgerens støttebehov, udarbejde en plan for CTI-indsatsen, indlede kontakten til relevante støttepersoner/-tilbud og igangsætte aktiviteter. På hjemløshedsområdet er der særligt fokus på borgerens overgang til egen bolig (Socialstyrelsen & Benjaminsen, 2021).

2. fase (4.-6. måned): Afprøvning og tilpasning af forløb. Aktiviteterne i denne fase består i at afprøve og tilpasse den udarbejdede plan og i, at støttenetværket gradvist overtager støtten (Socialstyrelsen & Benjaminsen, 2021).

3. fase (7.-9. måned): Ansvarsoverdragelse og forankring af støtte. I denne fase overdrages ansvaret for støtten til borgeren selv og til det etablerede støttenetværk, og det sikres, at borgeren har en plan for, hvordan langsigtede behov og mål nås (Socialstyrelsen & Benjaminsen 2021).

CTI-indsatsen afsluttes ved afslutningen af 3. fase. Det er centralt i 3. fase, at borgeren fortsat understøttes til at kunne fastholde egen bolig og dermed minimere risikoen for igen at opleve hjemløshed. I fase 3 sker der også en endelig overdragelse af ansvaret for borgerens fremtidige støtte til borgeren selv og det støttenetværk, der er blevet etableret undervejs i CTI-indsatsen. Der bliver udarbejdet en overdragelsesplan for borgerens langsigtede drømme og mål og for den eventuelle videre indsats efter CTI-indsatsen (Socialstyrelsen & Benjaminsen, 2021).

CTI-medarbejderen

Forud for forløbets start tilknyttes hver borger en CTI-medarbejder, som er gennemgående i CTI-forløbet. CTI-medarbejderen skal sikre, at indsatsen er kontinuerlig og intens ved at være opsøgende, iværksætte aktiviteter og være til rådighed i tilfælde af kriser. CTI-medarbejderen har to roller:

  • Støtteperson: CTI-medarbejderen skal yde borgeren en midlertidig, intensiv social og praktisk støtte med afsæt i borgerens ønsker og behov med det formål at stabilisere borgerens situation og styrke borgerens forudsætninger for, at den ønskede forandring lykkes. CTI-medarbejderen skal støtte og vejlede borgeren til at træffe egne beslutninger og til at skabe forandring i sit liv samt til at udvikle og styrke personlige og sociale kompetencer og ressourcer.
  • Koordinator: CTI-medarbejderen skal samarbejde med borgeren om at etablere kontakt til behandlingstilbud, sociale tilbud og netværk efter borgerens ønske samt skabe sammenhæng og sikre dialog i indsatsen på tværs af sektorer og forvaltninger (Socialstyrelsen & Benjaminsen, 2021).

CTI-indsatsen skal være fleksibel og tilpasset borgerens behov, derfor anbefaler Socialstyrelsen et caseload på maksimalt 10 borgere pr. CTI-medarbejder, da forudsætningen for at kunne opnå de forventede resultater med CTI-metoden er, at CTI-medarbejderen har et lavt caseload (Socialstyrelsen & Benjaminsen, 2021).

Kilder

Benjaminsen, L. (2014). Housing First. En permanent bolig og en helhedsorienteret social indsats. Notat. Odense: Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen & Benjaminsen, L. (2021). Critical Time Intervention (CTI): Metodemanual til hjemløshedsområdet. Odense: Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen [2016]. Beskrivelse af CTI-metoden. Odense: Socialstyrelsen.

Implementering

CTI er en ud af tre specialiserede støttemetoder, der indgår i den danske Housing First-tilgang. Det er op til kommunerne selv at afgøre, hvilke af de tre metoder de implementerer. Der er to modeller for organisering af de specialiserede støttemetoder. Støttemetoderne kan forankres i udgangspunktet i kommunen efter servicelovens § 85. 

CTI indgår i den danske Housing First-tilgang sammen med de andre specialiserede støttemetoder ICM og ACT.

CTI og Housing First

CTI er en af de tre specialiserede støttemetoder, som indgår i den danske Housing First-tilgang. Housing First er en helhedsorienteret tilgang, hvor borgeren tilbydes en selvstændig bolig i almindeligt boligbyggeri og samtidig modtager en individuelt tilrettelagt social og praktisk støtte (Benjaminsen, 2014). De andre specialiserede støttemetoder, der indgår i Housing First tilgangen, er ICM og ACT. Det er op til kommunerne selv at afgøre, hvilke af de tre metoder de implementerer.

Det er op til den enkelte kommune at vælge, hvilke af de specialiserede støttemetoder kommunen implementerer. De tre specialiserede støttemetoder henvender sig til forskellige målgrupper med problemstillinger af varierende kompleksitet, og kommunens valg af metoder bør derfor tage udgangspunkt i en vurdering af, hvilke tilbud der tilgodeser borgernes behov, og hvilke metoder der derfor bør implementeres (Socialstyrelsen & Benjaminsen, 2021).

Læs Vidensportalens artikel om Housing First her

Læs ICM (Intensive Case Management) her

Læs om ACT (Assertive Community Treatment) her

Afprøvning og implementering af CTI-metoden

CTI-metoden er på hjemløshedsområdet afprøvet og implementeret i 22 danske kommuner siden 2009 som led i afprøvningen og implementeringen af Housing First og de dertil knyttede tre specialiserede støttemetoder.

Socialstyrelsens samarbejde med kommuner og boformer om Housing First er indtil nu sket gennem fire initiativer:

  1. Hjemløsestrategien (2009-2013), hvor 13 kommuner arbejdede med afprøvning af CTI.
  2. Implementerings- og forankringsprojektet (2014-2016), hvor 19 kommuner arbejdede med implementering af CTI.
  3. Udbredelse af Housing First (2016-2019), hvor 22 kommuner arbejdede med implementering af CTI.
  4. Handlingsplan til bekæmpelse af hjemløshed (2018-2021), hvor en række kommuner arbejder med implementeringen af CTI.

Derudover har Socialstyrelsen samarbejdet med kommuner om udviklingen og afprøvningen af en særlig indsats til unge i hjemløshed med udgangspunkt i en Housing First-tilgang og med anvendelse af CTI: En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsats mod hjemløshed blandt unge med særlig fokus på forebyggelse og tidlig indsats også kaldet Ungeprojektet (2014-2017). I projektet arbejdede ti kommuner med implementering af CTI.

Viden om implementering af CTI på voksenområdet bygger på evalueringerne af de tre første initiativer, som forløb fra 2009 til 2019 (Rambøll & VIVE, 2013 & Rambøll, VIVE, 2017 og Benjaminsen et al., 2020), og en vidensafdækning om udbredelsen af Housing First, som blev gennemført i 2020 (Socialstyrelsen, 2021).

I Hjemløsestrategien 2009-2013 var hovedparten af indsatsprogrammet baseret på ICM-metoden, mens næst flest forløb blev gennemført med CTI-metoden. ACT-metoden blev kun afprøvet i én kommune. I Implementerings- og forankringsprojektet fra 2014 til 2016 var CTI-metoden den mest anvendte, efterfulgt af ICM-metoden. I Udbredelsen af Housing First fra 2016 til 2019 er der flest kommuner, som anvender CTI-metoden og/eller ICM-metoden, og det er fortsat kun én kommune, der anvender ACT-metoden (Benjaminsen et al., 2020 & Socialstyrelsen, 2021).

Kommunernes valg af metode

Flere kommuner anvender både CTI- og ICM-metoden, mens andre kommuner alene anvender CTI-metoden. De tre metoder varierer i intensitet og henvender sig til forskellige målgrupper med forskellige behov. Særligt i de kommuner, der kun bruger én af metoderne, er der en risiko for, at den differentiering, der var tiltænkt mellem de tre metoder, ikke kommer til udtryk i praksis, og at der derfor ikke er overensstemmelse mellem metoden og borgerens støttebehov. Særligt i de kommuner, hvor man kun har implementeret CTI, er udfordringen, at borgere med mere komplekse og længerevarende støttebehov, og som derfor er i målgruppen til ICM- og ACT-metoderne, blot bliver henvist til støtte med CTI-metoden (Benjaminsen et al., 2020; Socialstyrelsen, 2021).

Status på udbredelse af CTI-metoden

I 2020 blev der gennemført en vidensafdækning af udbredelsen af Housing First i Danmark. Viden fra 81 kommuner indgik i rapporten (Socialstyrelsen, 2021).

Ca. 8 pct. af de borgere, som oplevede en hjemløshedssituation i perioden 1. juli 2019 til 30. juni 2020, modtog en Housing First-baseret indsats ud fra en af de tre specialiserede støttemetoder. De 8 pct. af borgerne fordelte sig på 39 kommer, der repræsenterede 81 pct. af den hjemløshedspopulation, som vidensafdækningen omfattede (Socialstyrelsen, 2021).

51 pct. af de borgere, der modtog en Housing First-baseret indsats, modtog indsatsen i form af den specialiserede CTI-metode (Socialstyrelsen, 2021).

Læs mere om vidensafdækningen her

Læs mere om ICM på Vidensportalen

Læs mere om ACT på Vidensportalen 

Udredning og visitation

Evalueringen af Hjemløsestrategien viste, at nogle borgere, som var blevet visiteret til CTI, viste sig at have for tunge problemstillinger til at have gavn af en CTI-indsats. Derfor er det vigtigt med en grundig udredning, og at kommunerne har en tilbudsvifte, hvor det er muligt at tilbyde indsatser efter borgernes individuelle behov.

Nogle problematikker hos borgerne bliver først tydelige for CTI-medarbejderen undervejs i CTI-forløbet. Da nogle borgere i hjemløshed kan være forholdsvis velfungerende på et botilbud, men at udfordringer kan blive tydeligere, når de skal klare sig i egen bolig. Anbefalingen er derfor, at der indledningsvist skal foretages en grundig udredning, så borgeren visiteres til rette støttemetode (Rambøll & VIVE, 2013).

Ifølge evalueringen pegede kommunerne også på, at § 110-boformerne kunne understøtte borgernes mulighed for at blive i egen bolig ved forud for udskrivning at have udredt borgernes økonomiske situation (Rambøll & VIVE, 2013).

Forankring i kommune eller på boform

På hjemløshedsområdet gives de specialiserede støttemetoder i udgangspunktet efter servicelovens § 85.
Kommuner, der benytter flere af de specialiserede støttemetoder, kan vælge at forankre dem forskellige steder i kommunen. Fx kan ICM-indsatsen være forankret i en kommunal udførerenhed, mens CTI-indsatsen er forankret på en boform (Rambøll og VIVE, 2017).

Evalueringen af implementerings- og forankringsprojektet peger på, at der er fordele og ulemper ved de enkelte forankringsmodeller, og der kan ikke entydigt peges på, at en af modellerne fungerer bedst. Tværtimod bør der ske en tilpasning til lokale forhold (Rambøll og VIVE, 2017).

Evalueringen peger bl.a. på følgende fordele ved de to forankringsmodeller:

  • Ved forankring på boformer sikres det, at borgeren kan lære bostøttemedarbejderen at kende frem mod indflytningen i egen bolig. Borgeren skal dermed ikke skabe en ny relation til en bostøttemedarbejder i forbindelse med flytning fra boformen.
  • Ved forankring i kommunen skal borgeren lære en ny medarbejder at kende ved overgangen fra boform til egen bolig, men omvendt muliggør forankringen i kommunen en tættere sammenhæng med myndighedsdelen i kommunen og et tættere samspil med § 85, som mange borgere overgår til efter et endt forløb med CTI eller ICM (Benjaminsen et al., 2017).

Læs mere om erfaringerne med forankring i Rambøll og VIVE's evaluering af Implementerings- og forankringsprojektet i 24 kommuner på VIVE's hjemmeside

Kommuner kan også anvende CTI-indsatsen som efterværn for unge, fx til udsatte unge, der tidligere har været anbragt, og som skal flytte i egen bolig. Her bliver CTI-indsatsen givet i henhold til efterværnsparagraffen, § 76 i lov om social service (Benjaminsen et al., 2020).

Kilder

Benjaminsen, L. et al. (2017). Housing First i Danmark: Evaluering af implementerings- og forankringsprojektet i 24 kommuner. Kbh.: SFI.

Benjaminsen, L. et al. (2020). Udbredelsen af Housing First: Muligheder og barrierer i implementeringen af Housing First på hjemløshedsområdet i Danmark. Kbh.: VIVE.

Rambøll & VIVE (2013). Hjemløsestrategien: Afsluttende rapport. Kbh.: Social- og Integrationsministeriet.

Rambøll & VIVE (2018). En helhedsorienteret og tidlig indsats mod hjemløshed blandt unge og unge i risiko for hjemløshed: Evalueringsrapport. Odense: Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen & Benjaminsen, L. (2021). Critical Time Intervention (CTI): Metodemanual til hjemløshedsområdet. Odense: Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen (2018). Samarbejdsmodellen og bostøtte til unge i hjemløshed og unge i risiko for hjemløshed: Guide til beslutningstagere og stabsfunktioner. Odense: Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen (2021). Styrket implementering af Housing First. Erfaringer fra danske kommuner. Odense: Socialstyrelsen.

Effekt

Effekten af CTI er blevet undersøgt i tre evalueringer af Housing First og de anbefalede bostøttemetoder.  Evalueringerne af CTI-indsatserne viser positiv effekt på flere centrale områder. Næsten alle borgere kommer i egen bolig og bevarer boligen gennem forløbet, og mange oplever en forbedring i håndteringen af dagligdagsproblematikker.

Der er blevet foretaget tre evalueringer af implementeringen af Housing First og de anbefalede bostøttemetoder på hjemløseområdet i Danmark. I alle tre evalueringer indgår før- og eftermålinger af CTI-indsatserne:

  1. Hjemløsestrategien – Afsluttende rapport (2009-2013). 13 kommuner arbejdede med implementering af CTI i projektet, og evalueringen omfattede 284 fulde og 93 delvise CTI-forløb
  2. Housing First i Danmark. Evaluering af Implementerings- og Forankringsprojektet i 24 kommuner (2014-2016). 19 kommuner arbejdede med implementering af CTI i projektet, og evalueringen målte på 56 CTI-forløb.
  3. En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsats mod hjemløshed blandt unge, med særlig fokus på forebyggelse og tidlig indsats (2014-2017). Ti kommuner arbejdede med implementering af CTI i projektet. Evalueringen omfattede 154 borgere.

Evalueringerne af CTI-indsatserne viser positiv effekt på flere centrale områder. Næsten alle borgere kommer i egen bolig og bevarer boligen gennem forløbet, og mange oplever en forbedring i håndteringen af dagligdagsproblematikker.

Udvikling i borgernes boligsituation

På voksenområdet viser evalueringerne af Hjemløsestrategien og Implementerings- og forankringsprojektet forskellige effekter af CTI-indsatserne på borgernes boligsituation. Det skyldes, at kommunerne i de første år ikke konsekvent sikrede, at borgerne havde en bolig, før CTI-indsatsen blev igangsat, selvom dette var centralt for anvendelsen af metoden. I evalueringen af Ungeprojektet blev et bostøtteforløb først igangsat, når der var fundet en bolig til den unge (Rambøll & VIVE 2013; Rambøll & VIVE 2017).

Evalueringen af Hjemløsestrategien (2009-2013) viste:

  • 23 pct. af borgerne havde ikke egen bolig ved CTI-forløbets start. 69 pct. af borgerne havde egen bolig ved første indberetning, da indsatsen startede, mens 89 pct. af borgerne havde egen bolig i slutningen af CTI-forløbet.
  • 77 pct. af de unge mellem 18-24 år havde egen bolig ved indsatsens start, og 81 pct. havde bolig ved indsatsens afslutning.
  • 10 pct. af de unge mistede deres bolig i løbet af et forløb, hvor dette kun var tilfældet for 3 pct. af målgruppen som helhed (Rambøll & VIVE, 2013).

96 pct. af borgerne, der modtog en CTI-indsats, stadig havde en bolig, efter forløbet var afsluttet. Det viste evalueringen af Implementerings- og forankringsprojektet (2014-2016) (Benjaminsen et al., 2017). De unge, der modtog en indsats, som var en kombination af CTI og metoden ”Samarbejdsmodellen”, kom i bolig (67 pct.), fastholdt bolig (17 pct.) og befandt sig sjældent i hjemløshed ved indsatsens afslutning (5 pct.) (Rambøll & VIVE, 2018).

Evalueringerne viser altså, at når borgeren først har fået en bolig, beholder han/hun oftest boligen hen over indsatsforløbet (Rambøll & VIVE 2013; Rambøll & VIVE 2017; Rambøll & VIVE 2018).

Udvikling i borgernes andre problematikker

I evalueringen af Hjemløsestrategien blev udviklingen i borgerens problematikker målt inden for ni domæner:

  • Alkohol.
  • Stoffer.
  • Hash.
  • Totalt misbrug eller i behandling.
  • Fysiske gener.
  • Psykiske lidelser.
  • Dagligdagsfunktioner.
  • Økonomi.
  • Socialt netværk (Rambøll & SFI, 2013a).

Målingen var baseret på bostøttemedarbejdernes vurdering, hvor der skelnedes mellem positiv, uændret og negativ udvikling (Rambøll & SFI, 2013a).

Evalueringen viste følgende udvikling inden for en række livsdomæner for de borgere, der havde modtaget CTI:

  • Ca. en tredjedel af borgerne gennemgik en positiv udvikling i håndtering af dagligdagen (dagligdagsfunktioner, økonomi og socialt netværk), mens godt en femtedel af borgerne gennemgik en negativ udvikling.
  • Medarbejderne vurderede, at størstedelen (62-75 pct.) af borgernes brug af rusmidler (alkohol, stoffer og hash) var uændret. Kun inden for problematikkerne fysiske gener og psykiske lidelser udviste flere borgere en negativ udvikling end en positiv udvikling. 27 pct. af borgerne demonstrerede en negativ udvikling i psykiske lidelser, mens 25 pct. udviste en positiv udvikling. Samtidig viste 23 pct. en negativ udvikling i fysiske gener, mens kun 17 pct. viste en positiv udvikling (Rambøll & SFI, 2013a).

Evalueringen pegede dermed på, at der i forbindelse med alle problematikker var en stor gruppe af borgere, der hverken havde en positiv eller negativ udvikling. Derimod viste den samfundsøkonomiske analyse, at der året efter indsatsen kunne måles positive tendenser i borgerens situation. Denne effekt var sandsynligvis ikke slået igennem, da bostøttemedarbejderne vurderede borgerens situation i evalueringen, hvorfor de positive tendenser, som fremgår af evalueringen, sandsynligvis er underestimeret (Rambøll & SFI 2013a; Rambøll & SFI, 2013b).

Bostøttemedarbejderne vurderede undervejs i CTI-forløbet omfanget af borgernes helbredsproblemer, misbrugsproblemer og sociale netværk samt håndteringen af deres økonomi, deres evne til at varetage dagligdagsfunktioner og deres mulighed for at benytte øvrige eksisterende støtte- og behandlingstilbud.

Evalueringen af Implementerings- og forankringsprojektet viste følgende:

  • En del borgere demonstrerede fremgang inden for misbrugsproblematikker, psykiske problematikker og sociale forhold, såsom socialt netværk, økonomihåndtering og dagligdagsfunktioner
  • En del borgere udviste ingen fremgang eller negativ udvikling inden for fysiske helbredsproblemer og evnen til at benytte det eksisterende behandlingssystem (Benjaminsen et al., 2017).

Evalueringerne belyste alene borgernes udvikling i den periode, hvor de modtog støtte, og ikke de mere langsigtede effekter af CTI-indsatser. Den samfundsøkonomiske analyse af Hjemløsestrategien opgjorde dog også en række effekter i året efter CTI-indsatsen og viste bl.a. en reduktion i borgernes faktiske brug af offentlige ydelser, bl.a. inden for psykiatrien (Rambøll & SFI, 2013b).

Internationale evalueringer viser positiv effekt

Et nyere hollandsk RCT-studie har evalueret effekten af CTI-metoden. Studiet omfattede 183 voksne borgere, der fraflyttede forsorgshjem. Herefter blev de tilfældigt inddelt i en indsatsgruppe og en kontrolgruppe. Indsatsgruppen modtog ni-måneders CTI-forløb, mens kontrolgruppen modtog standardydelser i ni måneder. Evalueringen målte effekten af CTI-indsatsen ni måneder efter indsatsens igangsættelse og viste:

  • Der var ikke signifikant forskel mellem indsatsgruppe og kontrolgruppe på, hvor mange dage borgerne i gennemsnit var i hjemløshed efter indsatserne.
  • CTI-indsatsen havde signifikant positiv effekt på, hvor meget støtte borgeren modtog fra sin familie.
  • De borgere, der inden indsatsens begyndelse fik relativt lille grad af social støtte, opnåede mindre psykisk uro som følge af CTI-indsatsen (de Vet et al., 2017).

Studiet viste ikke, om der var signifikante langsigtede effekter af CTI-indsatsen, fordi opfølgningsmålingen blev foretaget ni måneder efter, at indsatsen var påbegyndt, dvs. i princippet når CTI-indsatsen blev afsluttet. Studiet konkluderede, at der er behov for flere, mere langsigtede studier af CTI-metodens effekt (de Vet et al., 2017).

Dette understøttes af en amerikansk evaluering af CTI-indsatser, som viser, at det tog tolv måneder, før der kunne spores signifikante effekter af indsatsen (Herman et al., 2011).

De tre danske evalueringers undersøgelsesdesign

Evalueringerne er udarbejdet på baggrund af kvantitative spørgeskemaer og kvalitative interviews med medarbejdere, projektledere og borgere.

Den kvantitative evaluering blev foretaget ved hjælp af et dokumentationssystem, hvor medarbejdere og ledere i kommunerne udfyldte spørgeskemaer på to niveauer:

1. Individdokumentation med en specifik måling af indsatsen og udvikling hos den enkelte borger:

  • Boligsituation
  • Fysisk og psykisk helbred
  • Funktionsniveau ved dagligdagsaktiviteter
  • Beskæftigelse og forsørgelsesgrundlag
  • Socialt netværk
  • Økonomi

2. Fidelitetsmåling med målinger af, hvor tro kommunerne var mod principperne i Housing First og de tre støttemetoder, herunder CTI (Rambøll & VIVE, 2013, Benjaminsen et al., 2017).

Kilder

Benjaminsen, L. et al. (2017). Housing First i Danmark: Evaluering af implementerings- og forankringsprojektet i 24 kommuner. Kbh.: SFI.

Herman, D. B. et al. (2011). Randomized trial of critical time intervention to prevent homelessness after hospital discharge. Psychiatric Services, Vol. 62(7): 713-719.

Rambøll & SFI (2013a). Hjemløsestrategien: Afsluttende rapport. Kbh.: Social- og Integrationsministeriet.

Rambøll & SFI (2013b). Samfundsøkonomisk analyse af metoder: Hjemløsestrategien. Kbh.: Social- og Integrationsministeriet.

Rambøll & VIVE (2018). En helhedsorienteret og tidlig indsats mod hjemløshed blandt unge og unge i risiko for hjemløshed: Evalueringsrapport. Odense: Socialstyrelsen.

Susser, E. et al. (1997). Preventing Recurrent Homelessness among Mentally Ill Men: A ”Critical Time” Intervention after Discharge from a shelter. American Journal of Public Health, Vol. 87(2): 256-62.

de Vet, R. et al. (2017). Critical Time Intervention for Homeless People Making the Transition to Community Living: A Randomized Controlled Trial. American Journal of Community Psychology, Vol. 60(1-2): 175-186.

Økonomi

Der er lavet to økonomiske analyser af CTI i Danmark, som omhandler hjemløshedsområdet: Socialstyrelsen har beregnet prisen på et CTI-forløb på baggrund af en omkostningsvurdering. Den anden analyse er en analyse af Socialstyrelsens første samarbejde med kommunerne om Housing First, herunder CTI.

Der er foretaget to økonomiske analyser af CTI i Danmark. Den ene er en omkostningsvurdering af CTI uafhængigt af målgruppen for indsatsen (Socialstyrelsen, 2017), mens den anden er en samfundsøkonomisk analyse af Socialstyrelsens første samarbejde med kommunerne om Housing First herunder CTI (Rambøll & SFI, 2013).

Omkostningsvurdering af CTI

Socialstyrelsen har foretaget en omkostningsvurdering af CTI, hvor det er udregnet, hvad et CTI-forløb koster.

Socialstyrelsen har estimeret omkostningerne til et CTI-forløb til ca. 49.000 kr. per borgerforløb.

Omkostningsvurderingen er udregnet på baggrund af et scenarie, hvor en kommune ansætter tre CTI-medarbejdere i et team. CTI-medarbejderne arbejder på fuld tid med metoden og har et case-load på gennemsnitligt ti borgere. Et CTI-forløb varer ni måneder. Herudover skal der lægges ca. en måned til kontaktskabelse til borgeren. Det forventes, at alle borgere gennemfører forløbet. Det antages derfor, at teamet samlet set kan gennemføre 33 forløb per år, herunder medregnet tid til ferie etc. Det forventes, at kommunen drifter indsatsen i fem år (Socialstyrelsen, 2017).

Omkostningsvurderingen viser, at driften af indsatsen udgør størstedelen af omkostningerne, da driftsomkostningerne (særligt lønudgifter) pr. gennemført forløb udgør 48.326 kr. Udgifter til uddannelse udgør 294 kr. pr. gennemført forløb, og øvrige omkostninger tæller 247 kr. Det vil sige, at et CTI-forløb i alt koster 48.867 kr. (Socialstyrelsen, 2017).

Læs den samlede omkostningsvurdering af CTI på Socialstyrelsens hjemmeside

I omkostningsvurderingen findes en uddybende beskrivelse af de bagvedliggende antagelser og de anvendte beregningsprincipper (Socialstyrelsen, 2017).

Omkostningerne til CTI per deltagerforløb er højere i Socialstyrelsens omkostningsvurdering end i den samfundsøkonomiske analyse af Hjemløsestrategien, som beskrives nedenfor (Rambøll & SFI, 2013). Det skyldes, at beregningerne ikke inkluderer de samme omkostningskategorier (f.eks. uddannelse). Yderligere bygger omkostningerne i den samfundsøkonomiske analyse på hhv. regnskabstal og oplysninger om medarbejdernes timeforbrug i de deltagende kommuner, hvilket også kan forklare forskellen (Rambøll & SFI, 2013; Socialstyrelsen, 2017).

Samfundsøkonomisk analyse af CTI

Som en del af evalueringen af Hjemløsestrategien er der udarbejdet en samfundsøkonomisk analyse af anvendelsen af CTI og ICM, som anvendes i Housing First-indsatser. Formålet med analysen er at undersøge, om udgifterne til anvendelsen af metoderne opvejes af de samfundsøkonomiske gevinster af støtteindsatserne. Den samfundsøkonomiske analyse viser, at:

  • Et ni-måneders CTI forløb koster 31.000 kr. per borger.
  • Anvendelsen af CTI-metoden forventes allerede det første år at give samfundsøkonomisk overskud i form af en nettogevinst på knap 106.000 kr. per borger (Rambøll & SFI, 2013).

Den samfundsøkonomiske analyse viser den samlede førsteårsgevinst, hvorfor gevinster, der forventes at indfinde sig efterfølgende, ikke er medtaget. Analysen er baseret på borgernes faktiske udvikling fulgt gennem følgende registerdata:

  • Danmarks Statistiks registre: Offentlig forsørgelse, indkomst, kriminalitet, uddannelse, sundhedsydelser
  • Sundhedsstyrelsens registre: Stofmisbrugsbehandling og psykiatri
  • Ankestyrelsens § 110-boformstatistik: Ophold på § 110-boformer (Rambøll & SFI, 2013).

Den samfundsøkonomiske analyse viser, at hovedparten af den samlede gevinst tilfalder staten i form af reducerede udgifter forårsaget af besparelser inden for kriminalforsorgen, psykiatrien/sundhedsvæsnet og lavere refusion til kommunens indsatser. Analysen viser også, at kommunerne havde et positivt afkast på mellem 19.000 og 35.000 kr. afhængigt af, om metoden var forankret på en § 110-boform eller var forankret som § 85-bostøtte i kommunen. Forskellen heri skyldes, at reglerne for refusion er forskellige alt efter, hvor indsatsen er forankret (Rambøll og VIVE, 2013).

Den samfundsøkonomiske analyse gør brug af et kvasieksperimentelt design for at sikre, at effekten af de specialiserede støttemetoder bliver isoleret fra andre faktorer, der kan påvirke målingen, herunder fx socioøkonomiske karakteristika. Det vil sige, at designet sikrer, at situationen for de borgere i hjemløshed, som har modtaget en bostøtteindsats, så vidt muligt sammenlignes med den kontrafaktiske situation, altså situationen for borgerne, såfremt Hjemløsestrategien ikke var igangsat, og borgerne ikke havde modtaget et CTI- eller ICM-forløb (Rambøll og VIVE; 2013).

Analysen er baseret på tal, der er udregnet på baggrund af hhv. registre, standardpriser, gennemsnitspriser, regnskabstal og medarbejdernes tidsmæssige skøn udregnet i medarbejdertimer (Rambøll & VIVE, 2013).

Datagrundlag

Tallene i dette afsnit bygger på den samfundsøkonomiske analyse, som Rambøll og VIVE foretog i forbindelse med evalueringen af Hjemløsestrategien i 2013. I analysen er effekterne af indsatsen afgrænset til målbare udgifter og gevinster relateret direkte til den enkelte borger. Fokus afgrænses til afkastet af investeringen for det offentlige og for borgeren. Rambøll og VIVE vurderer, at det har den konsekvens, at analysen er et ’konservativt skøn’ over værdien af metoderne, da man vil kunne forvente en højere økonomisk besparelse gennem de afledte effekter for det bredere samfund samt fra de fremtidige udgifter og indtægter.

Yderligere er de ikkemonetære effekter, som fx øget livskvalitet for borgeren og eventuelle pårørende og mindsket kriminalitet og deraf større tryghed i samfundet, ikke inkluderet i undersøgelsen. Tallene skal derfor bruges med forbehold for dette. Et andet forbehold er, at værdisætningen af de monetære effekter og konsekvenser kan ændre sig over tid, og tallene i dette afsnit må derfor læses med sin tidsmæssige kontekst for øje (Rambøll & VIVE 2013; Socialstyrelsen, 2020).

Kilder

Rambøll & SFI (2013). Samfundsøkonomisk analyse af metoder: Hjemløsestrategien. Kbh.: Social- og Integrationsministeriet.

Socialstyrelsen (2017). Omkostningsvurdering af CTI. Odense: Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen (2020). Økonomiske analyser af sociale indsatser: Socialstyrelsens retningslinjer. Odense: Socialstyrelsen

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Critical Time Intervention (CTI)CTI er en specialiseret støttemetode til borgere i hjemløshed og borgere i risiko for hjemløshed, som har behov for støtte i en kritisk overgangsperiode. Indsatsen varer ni måneder og er inddelt i tre faser.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Målgruppen for CTI-indsatsen er klart beskrevet og indeholder en tydelig beskrivelse af behov og problematikker hos de borgere, som indsatsen er målrettet. Der foreligger en klar beskrivelse af inklusions- og ekslusionskriterier samt beskrivelser af forhold omkring arbejdet med borgerens motivation og fastholdelse. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren A.
Metode
CTI-metoden er en manual- og evidensbaseret metode. Metoden bygger på anerkendte faglige tilgange som empowerment-tilgang, recovery-understøttende tilgang og rehabilitering. Det er tydeligt beskrevet, hvilke effekter og gevinster metoden tilstræber, og den danske metodemanual tilbyder redskaber og procedurer til at understøtte metodeintegritet i implementeringen. Der foreligger ingen beskrivelser eller standarder for løbende og systematisk opfølgning på metodens implementering på organisatorisk niveau. Derfor bør der være fokus på, hvordan der skal følges op på metodens implementering, så en ensartet anvendelse af metoden sikres, og så der kan monitoreres på metodens effekt. Metodens forløb og aktiviteter er velbeskrevet. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren A.
Implementering
CTI-metoden har været afprøvet og implementeret i Danmark siden 2009, og i 2018 tilbyder 21 kommuner CTI-indsatsen til borgere som en del af hjemløseindsatsen. Der foreligger implementeringserfaringer fra disse kommuner. Ved implementering af CTI anbefales det, at der bliver etableret en klar og tydelig visitationspraksis for tildelingen af CTI-indsatsen, og at indsatsen bliver koblet sammen med myndighedsområdet, hvor udarbejdelsen af borgerens § 141-handleplan finder sted. CTI er én ud af tre bostøttemetoder, Socialstyrelsen udbreder på hjemløseområdet under Housing First-tilgangen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren B.
Effekt
Der foreligger danske og udenlandske effektstudier, der underbygger, at CTI-metoden har en positiv effekt. To danske evalueringer viser, at CTI-metoden har en positiv effekt, mens borgeren er i forløbet i forhold til forbedring af dagligdagsproblematikker, samt at flere borgere kommer i egen bolig. Evalueringerne er udarbejdet på baggrund af kvantitative spørgeskemaer og kvalitative interviews med medarbejdere, projektledere og 400 indskrevne borgere. Et amerikansk RCT-studie (1997) viser også positiv effekt ved brug af CTI-metoden til forebyggelse af tilbagevendende hjemløshed. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren B.
Økonomi
Der er i dansk kontekst gennemført en samfundsøkonomisk analyse af CTI, der bygger på kvasieksperimentelt design for at sikre, at effekten af CTI-bostøtten er isoleret fra andre faktorer, der kan påvirke målingen. Datagrundlaget for den samfundsøkonomiske analyse muliggør at foretage en first year benefit-analyse. Det vil sige gevinster, der forventes at opstå og/eller fortsætter efter det første år, ikke er medtaget. Samtidig er der en række ydelser efter serviceloven, der ikke indgår, da der ikke sker en central registrering af disse ydelser (eksempelvis § 99-kontaktperson, § 107-boform, mv.). Konsekvensen af dette er formentligt, at analysen giver et konservativt skøn, og at den samfundsøkonomiske analyse forventeligt undervurderer de samfundsøkonomiske resultater ved indsatsen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren C.
Arkiveret under