Forside » Voksne » Stofmisbrug » Målgruppe

Målgruppe

Der har samlet set været et fald i antallet af indskrevne i stofmisbrugsbehandling siden 2015, samtidig med at gruppen af unge i behandling er steget. Den sociale stofmisbrugsbehandling udgør størstedelen af den samlede behandlingsindsats.

 | Socialstyrelsen

Mennesker med stofmisbrug er en forskelligartet gruppe med meget forskellige liv og individuelle problemstillinger (Lauridsen, 2010; Socialstyrelsen, 2020).

Hovedparten har en række andre problemer ud over misbruget, som fx psykiske og fysiske helbredsproblemer, boligproblemer, økonomiske problemer, manglende uddannelse/beskæftigelse, sårbare sociale og familiære relationer mv. (Socialstyrelsen, 2020).

Stofmisbrugsbehandlingen skal tilrettelægges, så den passer til målgruppens forskellige behov. Den skal kunne rumme både mænd og kvinder på tværs af aldersgrupper, sociale grupper, etnicitet og religiøse tilhørsforhold samt mennesker med LGBTQ+-identiteter. De fleste borgere, som er indskrevet i rusmiddelbehandling, er heteroseksuelle mænd af dansk oprindelse, men der er også kvinder og personer med anden etnisk baggrund i behandling (Lauridsen, 2010).

Unge med et primært misbrug af hash og kokain udgør en stadigt større gruppe i behandlingssystemet. Endelig er der også en ganske stor gruppe af borgere med stofmisbrug eller misbrug af medicin, der slet ingen kontakt har med myndigheder, egen læge eller sociale tilbud (Lauridsen, 2010).

Undersøgelser viser, at nogle af de gennemgående karakteristika for personer med et registreret stofmisbrug er,

  • at ca. en tredjedel kommer fra en af landets fem største byer
  • at syv ud af ti er mænd
  • at de fleste har grundskole som højeste gennemførte uddannelse
  • at syv ud af ti er enlige uden børn (Amilon et al., 2016).

Personer i stofmisbrugsbehandling

Ifølge Sundhedsstyrelsen var 19.265 personer indskrevet i stofmisbrugsbehandling i 2018 (Sundhedsstyrelsen, 2020).

I 2018 blev der indskrevet 7.277 personer i stofmisbrugsbehandling. Her er der både tale om personer, der er indskrevet for første gang, og personer, som indskrives på ny. Tidligere opgørelser viser, at antallet af personer, der er indskrevet i stofmisbrugsbehandling har været støt stigende, siden Sundhedsstyrelsen i 1996 begyndte at registrere personer indskrevet i stofmisbrugsbehandling, på trods af udsving enkelte år. Årsagen til stigningen formodes i hovedtræk at være behandlingsgarantiens indførelse samt en øget behandlingskapacitet (Sundhedsstyrelsen, 2020).

Sundhedsstyrelsen angiver, at 6.656 personer i 2018 var indskrevet i behandling med substitutionsmedicin. For nye indskrevne i substitutionsbehandling i 2018 fik 70 pct. buprenorphin og 30 pct. metadon. Samlet set var der flest, der fik ordineret metadon som substitutionsmedicin. Fra april 2010 til udgangen af december 2016 har 584 personer modtaget behandling med lægeordineret heroin (Sundhedsstyrelsen, 2020).

Af den samlede behandlingsindsats udgør ambulant stofmisbrugsbehandling omkring 80 pct., mens de resterende 20 pct. af behandlingsforløbene fordeler sig nogenlunde ligeligt på dagbehandling og døgnbehandling (Amilon et al., 2016).

Den aktuelle udvikling i stofmisbrugsbehandling

Analyser fra henholdsvis Sundhedsstyrelsen og Børne- og Socialministeriet indikerer følgende udvikling i stofmisbrugsbehandlingen:

Unge under 25 år udgør en stadig stigende andel af personer i stofmisbrugsbehandling

Det drejer sig hovedsageligt om behandling for et misbrug af hash og/eller centralstimulerende stoffer. Andelen af unge med hash som hovedstof er steget fra ca. 46 pct. i 2003 til ca. 71 pct. i 2018 (Sundhedsstyrelsen, 2020).

Der ses en stigning i andelen af dem, der indskrives i stofbehandling for første gang, som angiver kokain som hovedproblem i deres misbrug

I 2016 var andelen 13 pct., mens den steg til 18 pct. i 2017 og 21 pct. i 2018 (Sundhedsstyrelsen, 2020)

Andelen af personer i døgnbehandling er faldet fra omkring 9 pct. i 2008 til ca. 4 pct. i 2015

Ifølge tal fra 2015 afslutter personer i døgnbehandling i højere grad deres behandling som stoffrie eller med reduceret eller stabiliseret forbrug, end personer i dag- eller ambulant behandling gør. Færre personer, der har været i dagbehandling eller ambulant behandling (19 pct. i 2014), vender tilbage til behandling inden for et år efter afsluttet behandling, end personer der har været i døgnbehandling gør (ca. 28 pct. i 2014) (Børne- og Socialministeriet, 2017).

Flere afsluttede deres stofmisbrugsbehandling

Flere afsluttede deres stofmisbrugsbehandling, hvor målet for behandlingen var indfriet, i 2015 (46 pct.), end i 2013 (40 pct.) (Børne- og Socialministeriet, 2017).

Kilder

Amilon, Anna et al. (2016). Kapaciteten i den sociale stofmisbrugsbehandling. Kbh: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Børne- og Socialministeriet (2017). Udviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling. Velfærdspolitisk analyse nr. 12, 2017. (Bemærk: Dokumentet er ændret 30. maj 2018.) Kbh: Børne- og Socialministeriet. [lokaliseret 11-03-2019]

Lauridsen, Mette L. et al. (2010). Stofmisbrug i socialfagligt perspektiv. Odense: Servicestyrelsen.

Socialstyrelsen (2020). Nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling. Odense: Socialstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen (2017). Narkotikasituationen i Danmark 2017: Nationale data. København: Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen (2020). Stofmisbrugsbehandling – efterspørgsel og tilgængelighed. Narkotikasituationen i Danmark: Delrapport 3. Kbh.: Sundhedsstyrelsen.

Publiceret: 26.03.2019. Sidst opdateret: 01.10.2020