Forside » Voksne » Stofmisbrug » Målgruppe

Målgruppe

Der har samlet set været et fald i antallet af indskrevne i stofmisbrugsbehandling siden 2015, samtidig med at gruppen af unge i behandling er steget. Den sociale stofmisbrugsbehandling udgør størstedelen af den samlede behandlingsindsats.

 | Socialstyrelsen

Mennesker med stofmisbrug er en forskelligartet gruppe med meget forskellige liv og individuelle problemstillinger. Hovedparten har en række andre problemer ud over misbruget, som fx psykiske og fysiske helbredsproblemer, boligproblemer, manglende uddannelse/beskæftigelse, sårbare sociale og familiære relationer mv.

Stofmisbrugsbehandlingen skal tilrettelægges, så den passer til målgruppens forskellige behov. Den skal kunne rumme både mænd og kvinder på tværs af aldersgrupper, sociale grupper og etnicitet samt mennesker med LGBTQ+-identiteter. De fleste borgere, som er indskrevet i rusmiddelbehandling, er heteroseksuelle mænd af dansk oprindelse, men der er også kvinder og personer med anden etnisk baggrund i behandling.

Unge med et primært misbrug af hash og kokain udgør en stadigt større gruppe i behandlingssystemet. Endelig er der også en ganske stor gruppe af borgere med stofmisbrug eller misbrug af medicin, der slet ingen kontakt har med myndigheder, egen læge eller sociale tilbud (Lauridsen, 2010 & Socialstyrelsen, 2016). 

Undersøgelser viser, at nogle af de gennemgående karakteristika for personer med et registreret stofmisbrug er, at

  • ca. en tredjedel kommer fra en af landets fem største byer
  • syv ud af 10 er mænd
  • de fleste har grundskole som højeste gennemførte uddannelse
  • syv ud af 10 er enlige uden børn (Amilon et al., 2016).

Personer i stofmisbrugsbehandling

Ifølge Sundhedsstyrelsen var 16.500 voksne personer i stofmisbrugsbehandling i 2015 (Sundhedsstyrelsen, 2017).
I 2016 blev der indskrevet 3.148 personer i stofmisbrugsbehandling ifølge Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet (Pedersen et. al., 2018). Tidligere opgørelser viser, at antallet af personer, som blev registreret som påbegyndt i stofmisbrugsbehandling, steg fra 2008 til 2012 og faldt igen i 2015. Faldet kan skyldes forskellig indberetningspraksis i kommunerne. Selvom det samlede antal indskrevne er faldet, er der registret flere unge i stofmisbrugsbehandling i samme periode (Børne- og Socialministeriet, 2017).

Sundhedsstyrelsen angiver, at 7.000 personer i 2015 var indskrevet i behandling med substitutionsmedicin. For nye indskrevne i substitutionsbehandling i 2015 fik 68 pct. Buprenorphin og 32 pct. metadon. Samlet set var der således flest, der fik ordineret metadon som substitutionsmedicin. Fra april 2010 til udgangen af december 2016 har 475 personer modtaget behandling med lægeordineret heroin (Sundhedsstyrelsen, 2017).

Personer i social stofmisbrugsbehandling udgør ca. 80 pct. af gruppen af personer med registreret stofmisbrug. Af den samlede behandlingsindsats udgør ambulant stofmisbrugsbehandling omkring 80 pct., de resterende 20 pct. fordeler sig nogenlunde ligeligt på dagbehandling og døgnbehandling (Amilon et. al, 2016).

Den aktuelle udvikling i stofmisbrugsbehandling

Analyser fra henholdsvis Sundhedsstyrelsen og Børne- og Socialministeriet indikerer en aktuel udvikling i stofmisbrugsbehandling, hvor

  • unge under 25 år udgør en stadig stigende andel af personer i stofmisbrugsbehandling. Det drejer sig hovedsageligt om behandling for et misbrug af hash og/eller centralstimulerende stoffer. Andelen af unge med hash som hovedstof er steget fra ca. 28 pct. i 2008 til ca. 51 pct. i 2015 (Børne- og Socialministeriet, 2017).
  • andelen af personer med heroin og illegal metadon mv. som hovedstof er faldet fra ca. 25 pct. i 2008 til ca. 10 pct. i 2015. Samtidig er andelen af personer, der modtager substitutionsbehandling, faldet fra omkring 30 pct. i 2008 til omkring 10 pct. i 2015 (Børne- og Socialministeriet, 2017 & Sundhedsstyrelsen, 2017).
  • andelen af personer i døgnbehandling er faldet fra omkring 9 pct. i 2008 til ca. 4 pct. i 2015. Personer i døgnbehandling afslutter, ifølge tal fra 2015, i højere grad deres behandling som stoffrie, eller med reduceret eller stabiliseret forbrug, end personer i dag- eller ambulant behandling. Færre personer, der har været i dag- eller ambulant behandling (19 pct. i 2014), vender tilbage til behandling inden for et år efter afsluttet behandling, end personer der har været i døgnbehandling (ca. 28 pct. i 2014)
  • flere afslutter deres stofmisbrugsbehandling, hvor målet for behandlingen er indfriet i 2015 (46 pct.), end i 2013 (40 %) (Børne- og Socialministeriet, 2017).

Kilder

Amilon, Anna et al. (2016). Kapaciteten i den sociale stofmisbrugsbehandling. Kbh: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Børne- og Socialministeriet (2017). Udviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling. Velfærdspolitisk analyse nr. 12, 2017. (Bemærk: Dokumentet er ændret 30. maj 2018.) Kbh: Børne- og Socialministeriet. [lokaliseret 11-03-2019]

Lauridsen, Mette L. et al (2010). Stofmisbrug i socialfagligt perspektiv. Odense: Servicestyrelsen.

Pedersen, M. U. et al. (2018). DanRIS 2016 – STOF: Ambulant stofmisbrugsbehandling og døgnbehandling. Faglig rapport fra Center for Rusmiddelforskning. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.

Socialstyrelsen (2016). Nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling. Odense: Socialstyrelsen. 

Sundhedsstyrelsen (2017). Narkotikasituationen i Danmark 2017: Nationale data. København: Sundhedsstyrelsen.

Publiceret: 26.03.2019. Sidst opdateret: 26.03.2019