Forside » Voksne » Stofmisbrug » Indsatser » HCS - Projekt Hash og Centralstimulerende Stoffer

HCS - Projekt Hash og Centralstimulerende Stoffer

Modellen Hash og Centralstimulerende Stoffer (HCS) er et gruppebehandlingstilbud baseret på blandt andet løsningsfokuseret terapi (LØFT), som er målrettet borgere med et problemfyldt forbrug af stoffer og en lav til moderat psykosocial belastning.

 | Socialstyrelsen

HCS-modellen er udviklet af Socialstyrelsen i forbindelse med udspillet Bedre kvalitet i stofmisbrugsindsatsen, også kaldet Stofmisbrugspakken. Modellen er implementeret i to projektkommuner i perioden 2014 til 2016 og er inspireret af Hash- og Kokainprojektet fra Københavns Kommune og Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling (PAS), som tidligere er afprøvet i Odense Kommune. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, har evalueret HCS-modellen. HCS påviser signifikante resultater i forhold til reduktion i forbrug af stoffer og øget trivsel. 

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

HCS - Projekt Hash og Centralstimulerende StofferModellen Hash og Centralstimulerende Stoffer (HCS) er et gruppebehandlingstilbud baseret på blandt andet løsningsfokuseret terapi (LØFT), som er målrettet borgere med et problemfyldt forbrug af stoffer og en lav til moderat psykosocial belastning. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

Målgruppen for HCS er voksne borgere med et problemfyldt forbrug af stoffer og en lav til moderat psykosocial belastning. De fleste borgere i målgruppen er aktive på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet.

HCS henvender sig til borgere over 18 år, der har et behandlingskrævende forbrug af hash og/eller centralstimulerende stoffer. Målgruppen for projektet er kendetegnet ved at have et problemfyldt forbrug af stoffer og en lav til moderat psykosocial belastning målt via Europ-ASI (Pedersen et al., 2017).

Europ-ASI står for European Addiction Severity Index, som er et internationalt stofmisbrugsbelastningsindeks, der måler belastningsgrad på ni parametre: stofforbrug, alkoholforbrug, kriminalitet, fysisk helbred, psykisk helbred, sociale forhold, familie og netværk, arbejde og økonomi (Pedersen et al., 2018 & Blanken et al., u.å.). Europ-ASI angiver belastning på en skala fra 0-1, hvor 1 er mest belastet. Et kriterium for at deltage i HCS-projektet er, at borgeren har en belastningsgrad på 0,30 eller derunder. 

Læs mere om belastningsgrad målt via ASI på Vidensportalen

ASI-score har betydning

Belastning målt med Europ-ASI er et vigtigt kriterium for indskrivning til HCS, da en forholdsvis ensartet belastningsgrad kan have betydning for, at deltagerne i gruppebehandling kan identificere sig med hinanden. Det er forventeligt, at de fleste borgere, der er i målgruppen for dette projekt, er aktive på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Borgere med en ASI-score på mellem 0,30 og 0,35 kan inkluderes, såfremt den pågældende borger har en sikker tilknytning til job eller uddannelse (Pedersen et al., 2017).

Borgerne i målgruppen for HCS kan opleve barrierer for at opsøge behandling for deres misbrug. Barriererne kan bestå i frygt for stigmatisering, uvilje mod en identitet som misbruger og et behov for anonymitet i behandlingen, hvorfor der er behov for et tilbud, der er organiseres således, at deltagerne kan komme på en lokalitet, der ikke ligner et behandlingscenter (Socialstyrelsen, 2017).

Karakteristika

Deltagerne i HCS har følgende karakteristika

  • 78,8 pct. er mænd
  • 44,7 pct. er unge mellem 18 og 24 år
  • Ca. 30 pct. har røget hash hver dag, ud af de 30 dage der er gået forud for indskrivning
  • Langt de fleste er i arbejde eller uddannelse (ca. 84 pct.)
  • En lav andel af deltagerne får medicin for psykiske problemer. Deltagerne i HCS-projektet er i væsentlig grad mindre psykisk belastede sammenlignet med borgere, der indskrives i ambulant behandling på landsplan
  • Størstedelen har ikke begået kriminalitet (Pedersen et al., 2017).

Kilder

Blanken, P. et al. (u.å). European Addiction Severity Index EuropASI: Cost A6: A guide to training and administering Europasi interviews. European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction.

Pedersen, M. U. et al. (2017). Projekt Hash og Centralstimulerende Stoffer: Effekten af gruppebehandling. Aarhus: Aarhus Universitet, Center for Rusmiddelforskning. 

Pedersen, M. U. et al. (2018). DanRIS 2016 – Stof: Ambulant stofmisbrugsbehandling og døgnbehandling. Aarhus: Aarhus Universitet, Center for Rusmiddelforskning.

Socialstyrelsen (2017). Gruppebehandling til borgere med misbrug af hash eller centralstimulerende stoffer: Om behandlingsmodellen. Odense: Socialstyrelsen.

Metode

HCS er en manualbaseret gruppeindsats med ugentlige møder over 16 uger baseret på LØFT (løsningsfokuseret terapi). LØFT er en samtaleteknik, der har til formål at videreudvikle de ressourcer, som borgeren allerede har. 

HCS-projektet tilbyder behandling for 8-10 personer i grupper, der løbende er åbne for tilgang af nye deltagere. Det faglige grundlag for behandlingen er en samtaleteknik baseret på en kognitiv og løsningsfokuseret tilgang, betegnet LØFT. LØFT har til formål at understøtte deltagernes arbejde med mål og har et ressource- og fremtidsorienteret fokus. På baggrund af psykoedukation og en kognitiv tilgang arbejdes der med at bryde de mønstre, der knytter sig til stofbruget. LØFT kan kombineres med den motiverende samtale (MI) (Pedersen et al., 2017).

Læs mere om MI, Den Motiverende Samtale på Vidensportalen

LØFT, en løsningsfokuseret tilgang

LØFT er en samtaleteknik, der fokuserer på at drage læring fra fortidens succeser og bruge denne læring til arbejdet med fremtidens mål. Metoden vil videreudvikle de færdigheder, der allerede er til stede hos den enkelte, og den er meget praksisorienteret. Det er den fremtid, som deltageren kunne ønske sig, der er i fokus i den løsningsfokuserede tilgang.

Gruppelederne kan bidrage med løsningsfokuserede spørgsmål for at understøtte, at den enkelte deltager får formuleret sine konkrete og positive ønsker. De løsningsfokuserede spørgsmål skal støtte deltagerne i at opdage successer fra fortiden for fremadrettet at kunne gøre mere af det, der virker. Således handler LØFT om, at gruppelederne støtter deltagerne i at finde frem til, hvad der

  • tidligere har virket
  • virker nu
  • kan virke fremover.

I gruppesammenhæng kan der anvendes forskellige typer af spørgsmål, eksempelvis skalaspørgsmål og mirakelspørgsmål (Socialstyrelsen, 2017).

Se eksempler på typer af spørgsmål på Socialstyrelsens hjemmeside

Et gruppeforløb på 16 uger

Selve gruppeforløbet varer 16 uger med gruppesessioner af to-tre timer hver uge. Der er en individuel forsamtale, en individuel midtvejssamtale efter otte uger og en individuel udskrivningssamtale efter 16 uger med tilbud om efterbehandlingsforløb i tre måneder (Pedersen et al., 2017 & Socialstyrelsen, 2017).

Gruppebehandlingen ledes af to faste gruppeledere og foregår i åbne grupper. Åbne grupper betyder, at der er løbende optag af nye deltagere. Kontinuitet i forløbet er vigtigt for mødestabilitet hos både gruppeledere og deltagere (Pedersen et al., 2017). Er der fravær fra en deltager to uger i træk uden afbud, udskrives den pågældende fra forløbet. Forløbet kan gennemføres på trods af enkelte afbud eller udeblivelser undervejs (Pedersen et al., 2017).

Faste og tværgående temaer

Hver enkelt gruppesession har en fast dagsorden og struktur og planlægges ud fra temaer beskrevet i en manual (Pedersen et al., 2017 & Socialstyrelsen, 2017). Behandlingsmanualen omhandler faste og tværgående temaer for gruppeforløbet. Det er vigtigt at gennemgå alle faste temaer for at sikre, at deltagerne får det optimale ud af behandlingen. De faste temaer er

  • stofedukation
  • håndtering af trang
  • tilbagefald og tilbagefaldsforebyggelse
  • forandringer og ambivalens
  • misbrugsidentitet.

Derudover beskriver manualen nogle tværgående temaer, der kan inddrages efter den enkelte gruppes konkrete behov. De tværgående temaer er

  • værdiafklaring og prioriteringer
  • håndtering af følelser
  • netværk og relationer (Socialstyrelsen, 2017).

Se projektrapport, manual og udgivelse med konkrete øvelser på Socialstyrelsens hjemmeside

Kilder

Pedersen, M. U. et al. (2017). Projekt Hash og Centralstimulerende Stoffer: Effekten af gruppebehandling. Aarhus: Aarhus Universitet, Center for Rusmiddelforskning.

Socialstyrelsen (2017). Gruppebehandling til borgere med misbrug af hash eller centralstimulerende stoffer: Om behandlingsmodellen. Odense: Socialstyrelsen.

Implementering

Forskellige faktorer har betydning for en succesfuld implementering af HCS. Fx skal indsatsen placeres på en lokalitet, der ikke ligner et behandlingscenter. Derudover er der behov for gruppeledere med særlige kvalifikationer.

HCS-modellen er udviklet på baggrund af erfaringer fra Hash og Kokainprojektet, afprøvet i Københavns Kommune 2007-2010, og forsøg med Anonym stofmisbrugsbehandling (PAS) iværksat i Odense Kommune fra 2011 til 2012. Modelbeskrivelsen er udarbejdet med inspiration fra Københavns Kommunes Hash og Kokainbehandlings arbejdskatalog (Københavns Kommune, 2010).

HCS er udviklet for at imødekomme målgruppen af borgere, der oplever barrierer for at opsøge behandling i det almindelige behandlingsregi. Tilbuddet er ikke anonymt, men det er et centralt element, at tilbuddet skal organiseres således, at deltagerne kan komme på en lokalitet, der ikke ligner et behandlingscenter. Gruppebehandlingsmodellen er afprøvet i hhv. Esbjerg og Frederiksberg Kommune i perioden 2014-2016. (Pedersen et al., 2017 & Socialstyrelsen, 2017).

Målgruppen og formen for HCS lever op til kravene til anonym stofmisbrugsbehandling efter § 101a i serviceloven. Modellen kan dermed anvendes til borgere, der er visiteret til anonym stofmisbrugsbehandling (Socialstyrelsen, 2017).

Læs mere om anonym stofmisbrugsbehandling på Socialstyrelsens hjemmeside

Rammer for tilbuddet

Den fysiske placering af behandlingstilbuddet, fremtoning samt tidspunkt på dagen for afholdelse er ifølge manualen for HCS, udgivet af Socialstyrelsen, væsentlige forhold at overveje ved tilrettelæggelse af HCS gruppebehandling. Der er i manualen angivet følgende anbefalinger

  • Placér tilbuddet fysisk adskilt fra øvrige behandlingstilbud, med egen diskret indgang
  • Gruppebehandlingen kan eventuelt iværksættes på et bibliotek eller et andet offentligt sted
  • Tidspunktet for møderne bør tage hensyn til, at deltagerne er i arbejde eller uddannelse og mødestart bør derfor være efter kl. 17.00
  • En gruppe bør bestå af 8-10 deltagere. Således bliver gruppen ikke alt for sårbar ved afbud, samtidig med at alle deltagere har mulighed for at få bearbejdet deres problemer ved alle sessioner (Socialstyrelsen, 2017).

Formidling af tilbuddet

Erfaringer med målgruppen for HCS er, at de ofte ikke søger behandling i kommunale behandlingstilbud, da de ikke identificerer sig med målgruppen. Det er derfor et centralt opmærksomhedspunkt ved oplysning og formidling om gruppetilbuddet at synliggøre, hvem målgruppen for tilbuddet er, for at undgå at målgruppen følger sig stigmatiseret (Socialstyrelsen, 2017).

De kommuner, der anvender HCS, har opnået gode erfaringer med at rekruttere borgere via praktiserende læger, ungdomsuddannelser og biblioteker, ligesom selvstændige hjemmesider med information om det konkrete projekt og direkte mobilnumre på gruppelederne er givtigt for rekrutteringen. Det er vigtigt at kunne tilbyde en forsamtale, hurtigt efter at borgeren har henvendt sig. Derudover er det centralt at oplyse om, at behandlingen er gratis for deltagerne.

Erfaringerne fra HCS og PAS er, at det kan tage tid at rekruttere til et nyetableret gruppebehandlingstilbud, men at efterspørgslen opstår, efterhånden som kendskabet til projektet spredes (Socialstyrelsen, 2017).

Åbne grupper med løbende optag

Der er i manualen for behandlingsmodellen beskrevet særlige kvaliteter ved at organisere tilbuddet som åbne grupper med løbende optag. Ved åbne grupper kan en borger let og hurtigt få adgang, når motivationen for at blive stoffri eller reducere sit forbrug opstår. Ved åbne grupper kan deltagerne være på forskellige stadier mod målet om stoffrihed eller reduktion af forbrug. Gruppen fungerer som et spejlingsrum, og nye deltagere kan profitere af at se andre deltagere have succes med at nå deres mål, fordi de er nået længere i forløbet. De deltagere kan samtidigt i denne proces blive bekræftet i deres egen udvikling.

Ifølge manualen er der også udfordringer ved åbne grupper, særligt i forhold til inklusion af nye deltagere, og at eksisterende deltagere kan opleve gentagelser fra tidligere sessioner. Det er gruppelederens opgave at forsøge at give de eksisterende deltagere en ny og særlig rolle ved sessioner med temaer, der tidligere er gennemgået, så det ikke opleves som en gentagelse (Socialstyrelsen, 2017).

Kvalifikationer hos gruppelederne

Socialstyrelsen angiver i manualen, at gruppelederne bør have den nødvendige faglige ballast til at være gruppeleder, herunder:

  • En relevant grunduddannelse suppleret med solid misbrugsfaglig efteruddannelse
  • Erfaring med at yde social stofmisbrugsbehandling
  • Velfunderet i kognitiv terapi
  • Velfunderet i at anvende løsningsfokuseret tilgang (LØFT)
  • Træning i og erfaring med gruppeledelse og facilitering.

Det er vigtigt, at gruppelederne kan fokusere på både individet og gruppen samtidigt. Det vil være givtigt, at gruppelederne modtager supervision på deres funktion som gruppeledere (Socialstyrelsen, 2017).

Kilder

Københavns Kommune (2010). Arbejdskatalog til anvendelse ved gruppebehandling af hash- og/eller kokainmisbrug. 3. reviderede udgave. Kbh: Københavns Kommune.

Pedersen, M. U. et al. (2017). Projekt Hash og Centralstimulerende Stoffer: Effekten af gruppebehandling. Aarhus: Aarhus Universitet, Center for Rusmiddelforskning.

Socialstyrelsen (2017). Gruppebehandling til borgere med misbrug af hash eller centralstimulerende stoffer: Om behandlingsmodellen. Odense: Socialstyrelsen.

Effekt

Center for Rusmiddelforskning har evalueret HCS-modellen. Evalueringen viser et signifikant fald i stofforbrug og en oplevelse af øget trivsel.

Datagrundlag

I evalueringen anvendes data fra indskrivningssamtaler, midtvejssamtaler, udskrivningssamtaler og logbøger for hver gruppesession. Derudover er der udført opfølgningsinterviews telefonisk, personligt eller elektronisk 40 uger efter indskrivningssamtalen. Der er en svarprocent på 97,9 pct. ved indskrivning og 46,8 pct. ved 40-ugers-opfølgning.

Der blev i alt indskrevet 94 borgere i HCS projektet, hvoraf de 92 indgår i effektanalyserne. Efter otte uger var der 58 borgere, der gennemførte midtvejssamtalen, og 47 borgere blev udskrevet som planlagt efter 16 ugers gruppebehandling. 14 borgere fortsatte i et efterbehandlingstilbud (Pedersen et al., 2017).

Resultater

For de 47 borgere, der gennemførte behandlingen, viser evalueringen, at

  • 34,1 pct. var stoffri ved udskrivning
  • der overordnet set er et signifikant fald i stofforbrug
  • der er en halvering i dage med forbrug af hash
  • der er et fald i brug af andre stoffer
  • det primære fald i stofforbrug er mellem indskrivning og midtvejssamtalen, herefter stabiliseres forbruget uden yderligere stigning eller fald
  • der er en stigning i oplevelse af trivsel. Trivsel vurderes på en skala fra 0 til 10 og stiger fra 5,89 ved indskrivning til 7,02 ved midtvejssamtalen. Gennemsnittet for danske unge er 7,45. Niveauet ændrer sig ikke mellem midtvejssamtalen og udskrivning (Pedersen et al., 2017).

Efterbehandling fastholder effekten

Der ses et fald i psykisk belastning for både for frafaldne borgere, borgere der gennemfører forløbet og gruppen, der modtager efterbehandling. Faldet er størst for sidstnævnte gruppe.
Der ses derudover et signifikant fald i stofbelastning, målt med ASI, for gruppen, der modtager efterbehandling, sammenlignet med gruppen, der gennemfører behandlingen, men som ikke ønsker at deltage i efterbehandlingstilbuddet. Effekten indtræder i den første del af gruppeforløbet og fastholdes i efterbehandlingstilbuddet (Pedersen et al., 2017).

Sammenhæng mellem deltagelse i gruppebehandling og positiv udvikling

Der ses en sammenhæng mellem antallet af gruppesessioner, som den enkelte har deltaget i, og graden af positiv udvikling, målt ved reduktion i stofforbrug og belastning målt ved ASI. Det indikerer ifølge evalueringen at oplevelsen af, at gruppebehandlingen virker, bidrager til en positiv udvikling og fastholder deltagerne i behandling (Pedersen et al., 2017).

Effekten sammenlignet med andre projekter

Effekten i form af andelen af stoffrie op til udskrivning er ifølge Center for Rusmiddelforskning tilsvarende eller lidt lavere i HCS sammenlignet med lignende modeller (Pedersen et al., 2017).

De lignende modeller er Hash og Kokainprojektet (HKP) fra Københavns Kommune fra 2010 og Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling (PAS) fra Odense Kommune i 2012. Derudover sammenligner Center for Rusmiddelforskning effekten af HCS med en intervention mod hashmisbrug, afprøvet i 2013, der er baseret på Client-Directed Outcome Informed Treatment (CDOI). CDOI-metoden er i dag kendt som Feedback Informed Treatment (FIT). (Pedersen et al., 2017 & Pedersen & Pedersen, 2013).

Læs mere om Feedback Informed Treatment på Vidensportalen 

Projekt og resultatår

Andel af stoffrie op til udskrivning

Hash- og Kokainprojektet (HKP) 2010

38 pct.

Projekt anonym stofmisbrugsbehandling (PAS) 2013

39 pct.

FIT/CDOI) 2013

35 pct.

Hash og Centralstimulerende Stoffer (HCS)

34 pct.

(Frederiksen, 2017)

Kilder

Frederiksen, K. (2017). Projekt hash og centralstimulerende stoffer. Powerpoint. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. 

Pedersen, M.U. & Pedersen, M.M. (2013). Effekten af hashbehandling: En randomiseret undersøgelse af Client-Directed Outcome Informed behandling af hashmisbrug. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.

Pedersen, M. U. et al. (2017). Projekt Hash og Centralstimulerende Stoffer: Effekten af gruppebehandling. Aarhus: Aarhus Universitet, Center for Rusmiddelforskning.

Socialstyrelsen (2017). Gruppebehandling til borgere med misbrug af hash eller centralstimulerende stoffer: Om behandlingsmodellen. Odense: Socialstyrelsen. 

Økonomi

Der er i den gennemgåede litteratur angivet et skøn over, hvad en HCS-lignende indsats koster at drifte i praksis, og hvilke samfundsøkonomiske gevinster indsatsen kan bidrage til.

Der er ikke udarbejdet økonomiske beregninger eller vurderinger af HCS. Til gengæld er de økonomiske konsekvenser af PAS-tilbuddet om anonym stofmisbrugsbehandling, som er en del af grundlaget for HCS, beskrevet i en omkostningsanalyse udgivet af Socialstyrelsen i 2013. Omkostningsanalysen beskriver indsatsens forebyggende scenarier og indeholder en analyse af de økonomiske omkostninger af PAS-tilbuddenes forebyggende effekter (Lauridsen & Nyboe , 2013).

Omkostningsanalysen tager udgangspunkt i målgruppen for PAS, der svarer til målgruppen i HCS. Udgangspunktet for analysen er borgere med et behandlingskrævende misbrug, tæt tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet og en ASI-score på max 0,3. Borgerne kan enten deltage i PAS-tilbuddet eller ikke deltage i PAS-tilbuddet. Begge udfald har hver sine økonomiske omkostninger.

Der opstilles fire scenarier som det vurderes, at PAS-tilbuddene er med til at forebygge. De fire scenarier er de konsekvenser, der betragtes som mest sandsynlige for målgruppen, i fald de ikke modtager stofmisbrugsbehandling via PAS-tilbuddene. Dernæst fastsættes en økonomisk omkostning for hvert af de fire scenarier (Lauridsen & Nyboe, 2013).

De fire scenarier

  1. Mistet arbejde: Manglende behandling kan føre til, at borgeren mister sit arbejde. Den økonomiske konsekvens for staten og beboelseskommunen er tab af skatteindtægter.
  2. Forlænget uddannelse: Manglende behandling kan føre til, at uddannelsestiden forlænges. Dette vil medføre en senere start på arbejdsmarkedet og dermed tabt arbejdsindkomst. Scenarie to får derved samme økonomiske konsekvenser som scenarie et.
  3. Ambulant stofmisbrugsbehandling: Såfremt borgeren ikke deltager i PAS, er det mest sandsynligt, at de vil modtage anden ambulant stofmisbrugsbehandling. De økonomiske konsekvenser er de kommunalt finansierede udgifter til ambulant behandling.
  4. Misbrugsrelaterede indlæggelser: Manglende behandling kan føre til misbrugsrelaterede psykiatriske eller somatiske indlæggelser, eksempelvis behandling af psykose eller afgiftning. De økonomiske konsekvenser er de kommunalt og regionalt finansierede udgifter ved et behandlingsforløb (Lauridsen & Nyboe, 2013).

Økonomiske omkostninger ved implementering af PAS

Omkostningerne ved implementering af PAS er udregnet som gennemsnitlige priser for de to pilotkommuner Odense og København.

Læs mere om omkostningerne for henholdsvis Odense Kommune og Københavns Kommune i Omkostningsanalysen fra PAS

Omkostningsanalysen viser, at pilotprojektet har kostet 35.227 kr. pr. borger, der er startet i behandling, og 70.454 kr. pr. borger, der har afsluttet behandlingen. Omkostningerne udgøres af en række opstartsudgifter og varierer en del på tværs af de to pilotkommuner, hvilket kan skyldes, at den ene kommune rekrutterede færre borgere trods ens personalebemanding (Lauridsen & Nyboe , 2013).

Estimerede omkostninger ved PAS

Det antages, at omkostningerne ved at drive et PAS-forløb vil kunne holdes på et væsentligt lavere niveau end angivet i pilotforløbene. Omkostningsanalysen anslår, at forløbet kan afholdes for 7.952 kr. pr. borger ved en gruppe på 9 deltagere, inklusive

  • forsamtale og indskrivningssamtale (samlet set 1,5 time)
  • afholdelse af gruppeforløb, 16 sessioner – herunder forberedelse (7 timer pr. session)
  • individuel behandling (6 timer pr. borger)
  • administrationsomkostninger på 30 pct.

I beregning indgår ikke eventuel leje af lokaler (Lauridsen & Nyboe, 2013).

Økonomiske gevinster

Omkostningsanalysen kommer med et bud på de økonomiske omkostninger, der er forbundet med de fire beskrevne scenarier. Omkostningerne kan betragtes som samfundsøkonomiske gevinster, hvis scenarierne forebygges via behandling i PAS-projektet.

 

Mistet arbejde i et år

Forlænget uddannelse i et år

Ambulant misbrugs-behandling

Indlæggelse

afgiftning

Indlæggelse

Psykose

Indlæggelse

Psykiske lidelser

Samlede statslige omkostninger

Pr. mandlig borger: 90.168 kr.


Pr. Kvindelig borger: 63.356 kr.

Pr. mandlig borger: 90.168 kr.


Pr. Kvindelig borger: 63.356 kr.

 

2.485 kr.

4.687 kr.

6.780 kr.

Kommunale omkostninger

Pr. mandlig borger: 43.077 kr.

 

Pr. Kvindelig borger:

21.914 kr.

Pr. mandlig borger: 43.077 kr.

 

Pr. Kvindelig borger:

21.914 kr.

Årlig nettoudgift pr. borger i Odense: 31.030 kr.

 

Årlig nettoudgift pr. borger i

København:

48.848 kr.

7.456 kr.

14.062 kr.

20.339 kr.

(Lauridsen & Nyboe, 2013)

Lauridsen, M. & Nyboe, J. (2013). Omkostningsanalyse: Projekt Anonym Ambulant Stofmisbrugsbehandling. Odense: Socialstyrelsen. .

 

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

HCS - Projekt Hash og Centralstimulerende StofferModellen Hash og Centralstimulerende Stoffer (HCS) er et gruppebehandlingstilbud baseret på blandt andet løsningsfokuseret terapi (LØFT), som er målrettet borgere med et problemfyldt forbrug af stoffer og en lav til moderat psykosocial belastning. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Målgruppen for HCS er klart beskrevet og indeholder en tydelig beskrivelse af behov og problematikker hos de borgere, som indsatsen er målrettet. Der foreligger en klar beskrivelse af inklusions- og eksklusionskriterier samt beskrivelser af hvordan indsatsen påvirker borgerens hverdag, hvor det er relevant. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren A.
Metode
HCS er en velbeskrevet manualbaseret gruppeindsats. Formålet med indsatsen er klart beskrevet og indsatsen er baseret på relevant teori om LØFT – løsningsfokuseret terapi og psykoedukation. Det fremgår ikke, om der i metoden er indbygget monitoreringsstandarder, og det er ligeledes ikke tydeligt beskrevet, hvordan den interne koordinering og ansvarsfordeling kan se ud. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren B.
Implementering
HCS er en velbeskrevet manualbaseret gruppeindsats med anbefalinger til implementering. Der indgår ikke en decideret beskrivelse af den interne organisering af indsatsen, og hvordan indsatsen kan udvikles og vedligeholdes. HCS er afprøvet i flere danske kommuner, der alle har bidraget med vigtig viden om implementering af indsatsen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren C.
Effekt
Der foreligger før- og eftermålinger uden kontrolgruppe, der påviser, at HCS har effekt overfor mennesker, der bruger af hash og/eller centralstimulerende stoffer. Der findes ikke internationale effektstudier af samme indsats. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for effekten af indsatsen scoren C.
Økonomi
Der foreligger fine resultater i forhold til økonomi fra PAS-projektet. Da PAS-projektet ikke er samme indsats som HCS, kan resultaterne ikke direkte overføres. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren D.