Forside » Voksne » Stofmisbrug » Definition

Definition

Stofmisbrug er et forbrugsmønster af et eller flere rusmidler, som medfører sociale, fysiske eller psykiske skader og/eller problemer for borgeren.

| Socialstyrelsen

Stofmisbrug forstås jævnfør de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling som et forbrugsmønster af psykoaktive stoffer, der medfører sociale, psykiske og/eller fysiske problemer eller skader for borgeren (Socialstyrelsen, 2016). Det er med andre ord både brugen af stoffer og konsekvenserne af brugen, der udgør et stofmisbrug.

I definitionen af stofmisbrug er der lagt vægt på, at forbrugsmønsteret består af et uautoriseret forbrug af psykoaktive stoffer og medicin. Der betyder, at brugen af lægeordineret substitutionsmedicin indtaget efter forskrifterne ikke betragtes som et stofmisbrug, så længe det ikke medfører problemer eller skader for borgeren (Socialstyrelsen, 2016).

Afhængighed af lægeordineret medicin, som er taget efter forskrifterne, og som har ført til sociale, psykiske og/eller fysiske problemer for borgeren, er også omfattet af servicelovens bestemmelser om behandling af stofmisbrug (Socialstyrelsen, 2016).

Definitionen af stofmisbrug henviser både til de individuelle problemer eller skader for den enkelte borger og til de sociale konsekvenser af et problematisk rusmiddelbrug. Det ligger i forlængelse af vejledningen til serviceloven, der definerer et stofmisbrug som et forbrug, der ”medfører skader eller problemer for vedkommende selv og/eller nærtstående samt samfundet” (Socialstyrelsen, 2016 & Børne- og Socialministeriet, kap. 2, stk. 6).

Social stofmisbrugsbehandling

Social stofmisbrugsbehandling består i sociale indsatser, der har til formål at

  • stoppe stofmisbruget og fastholde stoffrihed
  • reducere stofmisbruget og forebygge en forværring af misbruget
  • reducere skaderne af stofmisbruget (Socialstyrelsen, 2016).

Målet med social stofmisbrugsbehandling skal tilpasses den enkelte borges situation, ønsker og ressourcer.
Indsatserne bør være recovery-orienterede, hvilket bl.a. vil sige, at de bygger på borgerens behov og ønsker til sit liv og på en ligeværdig relation mellem borgeren og den fagprofessionelle. Derudover bør indsatserne være baseret på principperne for rehabilitering, som indebærer, at borgeren modtager en inddragende, koordineret og vidensbaseret indsats, der tager højde for hans eller hendes samlede livssituation (Socialstyrelsen, 2016).

Kilder

Børne- og Socialministeriet, Vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v. VEJ nr. 10327 af 14/12/2017.

Socialstyrelsen (2016). Nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling. Odense: Socialstyrelsen.

Publiceret: 26.03.2019. Sidst opdateret: 26.03.2019