Forside » Voksne » Stofmisbrug » Aktører, ansvar og roller

Aktører, ansvar og roller

Det er kommunens ansvar at tilbyde behandling for stofmisbrug. Det er centralt, at stofmisbrugsbehandlingen tilrettelægges ud fra et helhedssyn på borgerens tilværelse og situation.

 | Socialstyrelsen

Social stofmisbrugsbehandling

Kommunerne har ifølge § 101 i serviceloven pligt til at yde social stofmisbrugsbehandling til borgere med behandlingskrævende stofmisbrug. Borgere, der ikke har andre sociale problemer end misbrug, kan ifølge servicelovens § 101a modtage anonym stofmisbrugsbehandling. Kommunerne har ligeledes pligt til at sikre forsyningen af behandlingstilbud, enten ved at oprette egne tilbud eller ved at samarbejde med andre kommunale, regionale eller private tilbud.
Servicelovens § 101 fastsætter krav om, at kommunen iværksætter et socialt stofmisbrugsbehandlingstilbud senest 14 dage efter borgerens henvendelse til kommunen.

Mål med behandlingsindsatsen

Formålet med den sociale stofmisbrugsbehandling er at bringe et stofmisbrug til ophør eller reducere eller stabilisere forbruget og/eller reducere skaderne af stofmisbruget. Indsatsen bør sigte mod at give borgeren en bedre social og personlig funktion med henblik på at højne livskvalitet og funktionsniveau (Børne- og Socialministeriet, kap. 2, stk. 2).

Mange mennesker med stofmisbrug har komplekse problemer. Den kommunale indsats over for et menneske med stofmisbrug består derfor ofte af

  • en behandlingsindsats rettet mod stofmisbruget
  • en bredere social indsats rettet mod personens sociale, arbejdsrelaterede og økonomiske situation
  • en sundhedsfaglig indsats rettet mod personens fysiske helbred
  • en social og/eller psykiatrisk indsats rettet mod personens psykiske helbred (Thylstrup, 2012).

Hertil kommer den mere omsorgsorienterede indsats, der bl.a. finder sted på de kommunale væresteder eller botilbud. Denne indsats retter sig især mod de mest belastede personer med stofmisbrug (Thylstrup, 2012).

Typer af behandling

Behandlingstyperne indenfor den sociale stofmisbrugsbehandling kan opdeles i tre former med stigende intensitet:

Ambulant behandling

Ambulant behandling kan karakteriseres som et lavintensitetstilbud, hvor målet både kan være skadesreduktion og stoffrihed. Ydelsen leveres to til otte gange om måneden og tilpasses den enkelte borgers situation og behov. Derfor kan kontakten også variere både i intensitet og varighed, således at nogle borgerforløb er meget tætte, mens kontakten med behandlingsstedet i andre forløb foregår i varierede intervaller. Ambulant behandling er i modsætning til døgnbehandling karakteriseret ved, at behandlingen finder sted i tilknytning til personens nærmiljø. Centrale elementer i ambulant behandling er rådgivning, individuelle samtaleforløb og gruppebehandling.

Dagbehandling

I dagbehandling ydes en struktureret behandling. Borgerne møder typisk mandag til fredag, fem til otte timer dagligt, og følger et fast skema. I dagbehandling støttes borgerens individuelle mål med en kombination af aktiviteter, projektforløb, individuelle samtaler og gruppesamtaler. Forløbet kan omfatte undervisning, aktivering og sociale støttetilbud – ud over behandling for stofmisbrug. Dagbehandling kan være det primære behandlingsforløb, men kan også anvendes til for- eller efterbehandling.

Døgnbehandling

Døgnbehandling er det mest omfattende behandlingstilbud og retter sig generelt mod de mest belastede borgere med stofmisbrug. Tilbuddet gives i de tilfælde, hvor ambulant behandling eller dagbehandling ikke vurderes at være dækkende. Formålet med døgnbehandling kan være stoffrihed eller stabilisering. Stoffri døgnbehandling er oplagt, hvis man antager, at borgeren er nødt til at komme væk fra sit sædvanlige miljø og sine relationer for at kunne koncentrere sig om sin behandling og herigennem opnå stoffrihed. Nogle døgnbehandlingstilbud stræber først og fremmest efter at stabilisere borgeren, og har derfor ikke stoffrihed som primært mål (Pedersen & Nielsen, 2007).

Helhedsorientering

Mennesker med stofmisbrug kan have komplekse problemstillinger. Det er derfor centralt, at stofmisbrugsbehandlingen tilrettelægges ud fra et helhedssyn på borgerens tilværelse og situation, så borgerens ressourcer styrkes, og belastningerne ved stofmisbruget reduceres eller fjernes (Thylstrup, 2012 & Socialstyrelsen, 2016). Det helhedsorienterede perspektiv i behandlingen understøttes både af retssikkerhedsloven, serviceloven og Sundhedsstyrelsens vejledning om den lægelige behandling til borgere i substitutionsbehandling (Socialstyrelsen, 2016).

Den helhedsorienterede indsats forudsætter et koordineret samarbejde mellem flere instanser, såsom jobcenter, rusmiddelcenter, psykiatri og socialforvaltning. Kommunens koordinering af tværgående og tværsektorielle indsatser er afgørende for indsatsen på stofmisbrugsområdet.

Ud over stofmisbruget kan der være behov for fokus på problemer med eksempelvis boligsituation, beskæftigelse eller fysiske/psykiske sygdomme (Thylstrup, 2012 & Socialstyrelsen, 2016). 

Du kan læse mere om anbefalinger til den helhedsorienterede indsats i de Nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling på Socialstyrelsens hjemmeside 

En social- og sundhedsfaglig indsats

Kommunen skal jævnfør § 142 i sundhedsloven tilbyde personer, som ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling, en vederlagsfri lægesamtale. Samtalen skal finde sted senest inden iværksættelse af stofmisbrugsbehandlingen. Desuden skal kommunen tilbyde vederlagsfri lægelig behandling med afhængighedsskabende lægemidler. Behandling skal iværksættes, senest 14 dage efter at en person, som ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling, har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i lægelig behandling med afhængighedsskabende lægemidler.

Af de nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling fremgår, at det er centralt, at lægelig og social stofmisbrugsbehandling koordineres og integreres, så der skabes en helhedsorienteret indsats for den enkelte borger (Socialstyrelsen, 2016).

Kilder

Børne- og Socialministeriet, Vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v. VEJ nr. 10327 af 14/12/2017.

Pedersen, M.U. & Nielsen, M.K. (2007). Behandlingsgaranti og ydelser i dansk stofmisbrugsbehandling. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.

Socialstyrelsen (2016). Nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling. Odense: Socialstyrelsen. 

Thylstrup, Birgitte (2012). God social misbrugsbehandling: Hvad virker og hvad kan der gøres. Udarbejdet for KL af Birgitte Thylstrup, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.

Publiceret: 26.03.2019. Sidst opdateret: 26.03.2019