Definition

Voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen, kan udvikle senfølger. Senfølger kan vise sig som psykiske, fysiske og sociale følgevirkninger.

 | Socialstyrelsen

Voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen, kan opleve alvorlige psykiske, fysiske og sociale senfølger. Senfølger er udtryk for en forstyrrelse af den naturlige udvikling og modning, der finder sted i disse år, hvor akutte reaktioner på overgreb ikke mildnes eller ophører, men i stedet fører til blivende forandringer (Døssing & Berthelsen, 2020).

Da senfølger kan have forskellige udtryk og kan optræde med skiftende intensitet, er der ikke tale om en specifik diagnose. Mennesker, der har senfølger, udgør derfor en forskelligartet gruppe. 

Psykiske senfølger

Seksuelt misbrug i barndommen og ungdommen kan medføre en række alvorlige psykiske følgevirkninger. En af de hyppigst forekommende psykiske senfølger er posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD), som kan have forskellige sværhedsgrader (Elklit et al., 2014). 

Ud over PTSD lider mennesker med senfølger også ofte af depression og angst. Faglitteraturen nævner også spiseforstyrrelser, tvangsforestillinger og selvskadende adfærd som senfølger samt en øget risiko for misbrug af stoffer og alkohol. Derudover kan overgreb i barndommen og ungdommen føre til seksuel risikoadfærd og seksuelle forstyrrelser i voksenalderen og til øget risiko for selvmord (Kristensen & Lau, 2007; Elklit et al., 2014). 

Andre senfølger kan være dissociative lidelser, som er en reaktion på, at man har været udsat for et trauma. Dissociation bekrives som forstyrrelser ift. bevidsthed, hukommelse og opfattelse af egen identitet (Fisher et al., 2017).

Det kan betyde, at personen er til stede med sin krop, men forsvinder lidt eller helt væk bevidsthedsmæssigt (CSM, u.å.).

Fysiske senfølger

Seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen kan have helbredsmæssige konsekvenser. Overvægt, hjertesygdomme, migræne, diabetes og kroniske smerter kan være et udtryk for senfølger. Derudover kan kvinder, der har været udsat for overgreb, opleve problemer ifm. graviditet og fødsel. En engelsk undersøgelse viser, at mennesker med senfølger har flere kontakter til læge og sygehus end normalbefolkningen. Senfølger forbindes også med psykosomatiske symptomer som fx kroniske smerter eller krampeanfald, som ikke er begrundet i epilepsi (Fisher et al., 2017).

Sociale senfølger

Det ses ofte i den kliniske praksis, at mennesker med senfølger kan have svært ved at opbygge og indgå i tillidsfulde sociale relationer til andre mennesker pga. de svigt, de har oplevet i deres opvækst. Det kan være vanskeligt at mærke og give udtryk for egne behov, sætte grænser og at forstå andres grænser. En konsekvens heraf kan være, at nogle mennesker med senfølger mangler netværk og kan risikere at blive isolerede. Andre senfølger, der forekommer hyppigt, er lavt selvværd, negativt selvbillede, mistillid, skyld og skam, angst for intimitet og besvær med at regulere følelser og grænser (Døssing & Berthelsen, 2020).

Disse faktorer kan gøre det svært at navigere i hverdagens krav om kontakt og kommunikation, etablere venskaber, indgå i parforhold og varetage forældrerollen, ligesom det kan have konsekvenser for uddannelses- og jobmuligheder (Døssing & Berthelsen, 2020).

Desuden kan nogle dagligdagssituationer virke som udløsere af senfølger som fx tandlægebesøg og visse undersøgelser og behandlinger hos læge (Pedersen, 2021).

En dansk undersøgelse om senfølger blandt en gruppe kvinder, der har været henvist til gruppepsykoterapi, viser, at kvinder, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen, klarer sig signifikant dårligere med hensyn til økonomi og uddannelse end kvinder i almindelighed (Kristensen & Lau, 2007).

En analyse af personer med senfølger, som har været i behandling hos Center for Seksuelt Misbrugte, viser, at mere end 50 pct. enten er uden for arbejdsmarkedet, arbejdsløse, modtager kontanthjælp eller førtidspension (PwC & Videnscenter for Psykotraumatologi , 2019).

Kilder

CSM (u.å.). Seksuelle problemer: Underkastelse. Tilgængelig fra: https://csm-danmark.dk/forskning/seksuelle-problemer/underkastelse [lokaliseret 02-07-2021].

Døssing, Anne Helene, centerleder, CSM Midt Nord; Berthelsen, Gyrith Karskov, psykolog, CSM Øst (2020). Interview. November 2020.

Elklit, A. et al. (2014). Impact of Traumatic Events on Posttraumatic Stress Disorder among Danish Survivors of Sexual Abuse in Childhood. Journal of Child Sexual Abuse, Vol. 23(8): 918-934.

Fisher, C. et al. (2017). The impacts of child sexual abuse: A rapid evidence assessment. London: IICSA.

Kristensen, Ellids & Lau, Marianne. (2007). Women with a history of childhood sexual abuse: Long-term social and psychiatric aspects. Nordic Journal of Psychiatry, Vol. 61(2): 115-120.

Pedersen, Flemming H., sekretariatsleder, Landsforeningen Spor (2021). Interview. Maj 2021.

PricewaterhouseCoopers (PwC) & Videnscenter for Psykotraumatologi (2019). Analyse af senfølgeområdet. Afrapportering. Odense: Socialstyrelsen.

Publiceret: 15.10.2021. Sidst opdateret: 15.10.2021