Forside » Voksne » Organisering af sammenhængende indsatser » Sammenhængende indsatser i tværgående teams

Sammenhængende indsatser i tværgående teams

I tværgående teams kan medarbejderne arbejde med sammenhæng og koordination i et tværfagligt samarbejde med adskilte myndighedsroller.

Holm-Petersen et al. (2019) har præsenteret og identificeret tre bud på organiseringsformer for sammenhængende indsatser i forbindelse med frikommuneforsøget 2016-2020:

  • sammenhængende indsatser via etablering af nye samarbejdsformer i eksisterende organisering
  • sammenhængende indsatser via tværgående teams
  • sammenhængende indsatser via ny(e) organisatorisk(e) enhed(er) (Holm-Petersen et al., 2019).

I denne artikel er fokus på tværgående teams og hvordan der kan arbejdes med sammenhængende indsatser ved brug af disse teams.

Læs mere om sammenhængende indsatser i eksisterende organisering her

Læs mere om sammenhængende indsatser via ny(e) organisatorisk(e) enhed(er) her

Læs hele artiklen

Introduktion til sammenhængende indsatser i tværgående teams

En fælles målgruppe for indsatser i de tværgående teams

Organisering i tværgående teams er en måde at koordinere en sammenhængende indsats på for borgere med komplekse problemstillinger og/eller støttebehov. Et tværgående team beskæftiger sig med en fælles målgruppe i et tværfagligt samarbejde med adskilte myndighedsroller (Holm-Petersen et al., 2019).

De tværgående teams samarbejder tæt i det daglige og mødes i koordinerende netværksmøder, der er en central del af at arbejde med tværgående teams. Et eksempel på arbejdet i et tværfagligt team om en bestemt målgruppe er den specialiserede bostøttemetode Assertive Community Treatment (ACT).

Læs mere om ACT-metoden her

Ressource- og rollefordeling i de nye teams

Det kræver organisatoriske valg om ressource- og rollefordeling på tværs af afdelinger at samarbejde på tværs af organisationer i nye tværgående teams. I de nye teams skal der på ledelsesniveau være taget stilling til ressourcespørgsmål om

  • Økonomi.
  • Medarbejdere.
  • Tid.
  • Rollefordeling (Holm-Petersen et al., 2019; KL, 2018).

Det skaber de bedste forudsætninger for at kunne håndtere forskellige syn på kerneopgaver, fagprofessionelle kulturer og økonomiske incitamenter (KL, 2018).

Disse faktorer er derfor essentielle at fokusere på og arbejde med løbende gennem både implementering og drift af tværgående teams, hvis man som kommune vælger at organisere sig i tværgående teams for at øge sammenhæng og koordination.

Kendetegn ved et tværgående team

Tværgående teams er en måde at koordinere og skabe sammenhængende indsatser ved tværgående samarbejde i teamstrukturer. Et tværgående team er kendetegnet ved, at relevante myndighedsområder er organisatorisk placeret i et team for en given målgruppe. Når der skal koordineres i de tværgående teams, bringer to eller flere parter hver deres kompetencefelt og faglighed ind i samarbejdet og med til mødet med borgeren (Holm-Petersen et al., 2019).

Det er centralt, at de enkelte fagpersoner beholder hver deres fagopdelte rolle og faglighed, når de indgår i et tværgående team. Det vil sige, at man beholder sine faglige redskaber og sit myndighedsområde, men man samarbejder mere formaliseret og forpligtende (Holm-Petersen et al., 2019).

Et team kan være organiseret under samme leder, men deltagerne kan også have forskellig ledelse. De tværgående teams er med til at sikre, at borgerens sag kan anskues ud fra flere forskellige fagligheder og lovgivninger.

Tværgående teams som makkerpar

I tværgående teams kan man fx arbejde med, at sagsbehandlerne indgår i makkerpar. Makkerpar af sagsbehandlere består af sagsbehandlere fra flere myndighedsområder, der indgår i et team på tværs af deres myndighedsområder, og de andre teams og organiseringer, de i øvrigt er med i. Det nye team eller makkerpar kan mødes ad hoc eller i en fast møderamme, alt efter mulighederne i organisationen. Møderne behøver ikke at blive afholdt fysisk sammen, selvom dette dog anbefales (Holm-Petersen et al., 2019).

Samarbejdet kombinerer specialistviden inden for forskellige lovgivninger og myndighedsområder med tæt samarbejde på tværs af sektorer.

Koordinerende netværksmøder i tværgående teams

Koordinerende netværksmøder er centrale, når man arbejder i tværgående teams. Koordinerende netværksmøder er faste, tværfaglige møder i teamet. Det kan være møder mellem sagsbehandlere, udførere eller ledere på tværs af afdelinger eller lovgivninger (Holm-Petersen et al., 2019).

Det kendetegnende for koordinerende netværksmøder er, at der er etableret en systematik i koordineringen. Faste mødeintervaller er vigtige for at kunne sikre systematikken i indsatsen (KL, 2018).

De deltagende medarbejdere på tværgående teammøder har eget myndighedsansvar, der er sektoropdelt, så den enkelte medarbejder arbejder ud fra egen faglighed eller myndighed.
I tværgående teams er der derfor adskilte myndighedsroller, hvor der træffes afgørelser på eget myndighedsområde (KL, 2018).

Tværgående teams i Gribskov Kommunes familie- og ungeindsats

At arbejde i tværgående teams: Et eksempel fra Gribskov Kommune

Gribskov Kommune arbejder med tværgående teams som en del af familie- og ungeindsatsen. I Gribskov Kommune har man flere års erfaringer med at arbejde tværgående og helhedsorienteret, bl.a. på baggrund af kommunens deltagelse i et frikommunenetværk, der er relateret til Én plan.
Kommunen arbejder både med elementer, der er relateret til nye tværgående teams, og med elementer, hvor kommunens struktur opretholdes, og hvor der blot er etableret nye samarbejdsformer og arbejdsgange.

Læs et eksempel på andre tiltag hos Gribskov kommune her

Gribskov Kommunes målgrupper for indsatser i tværgående teams

Gribskov Kommune har besluttet at arbejde med sammenhængende indsatser ved at organisere sig i tværgående teams med fokus på Én plan for to målgrupper: unge og familier.

Målgruppen af unge består af unge med komplekse problemstillinger, der omfatter flere fagområder, fx beskæftigelsesområdet, social- og sundhedsområdet og/eller børneområdet. Gribskov Kommune har et særligt fokus på unge i alderen 15-23 år, som modtager forebyggende foranstaltninger eller eksempelvis bor i døgn- eller botilbud (Gribskov Kommune, 2019).

Målgruppen af familier består af familier, der modtager tilbud fra flere organisatorisk adskilte fagområder, fx jobcenter, børneområdet eller socialområdet, og som modtager forebyggende foranstaltninger (Gribskov Kommune, 2019).

Arenaer og samarbejdsaftaler understøtter det tværfaglige samarbejde

I Gribskov Kommune arbejdes der med faste mødeintervaller på ungeområdet. Kommunen har etableret en lokal systematik og fast samarbejdsstruktur for det tværgående samarbejde i arenaer (Gribskov Kommune, 2019).

En arena er et tværfagligt beslutningsforum på lederniveau. Den ansvarlige for en sag eller en familie kan booke sig ind på disse arenaer, når der er behov for at træffe beslutninger på tværs af lovgivninger og indsatser (Gribskov Kommune, 2019). På den måde sikres der sammenhæng i indsatserne og et helhedsorienteret blik på den enkelte borger eller familie.

En del af kommunens systematik for de tværgående teams er også, at der er etableret faste samarbejdsaftaler. Det betyder i praksis, at et tværgående team eller en arena kan indkalde andre relevante parter til møderne ved behov. Den anden part skal derefter deltage på mødet. Samtidig er en del af systematikken, at arenaforummet mødes månedligt, og møderne er fastlagt i ledernes kalendere på faste tidspunkter. Det sikrer den nødvendige fremdrift i den enkelte borgers eller families sag (Gribskov Kommune, 2019).

Kilder

Gribskov Kommune (2019). Interview. Helsinge. December 2019.

Holm-Petersen, Christina et al. (2019). Én plan for sammenhængende indsats sammen med borgeren: Midtvejsevaluering af frikommuneforsøg (2016-2020). Kbh.: VIVE.

KL (2018). Sammenhængende ungeindsats – kommunale eksempler. Inspirationskatalog. Kbh.: KL.