Definition

Sammenhængende indsatser er kendetegnet ved at gå på tværs af lovgivninger og myndighedsområder samt være målrettet borgere med komplekse problemer og/eller støttebehov.

 | Socialstyrelsen

Kommunerne oplever, at det kan være svært at styre ressourcer til det specialiserede voksenområde (Dalsgaard et al., 2019). 

Sammenhængende indsatser kan afhjælpe udfordringer

En måde at imødegå udfordringerne på kan være en mere koordineret og sammenhængende indsats til borgerne. Mange borgere og familier med komplekse problemer og/eller støttebehov oplever, at mødet med den offentlige sektor kan være uoverskueligt, usammenhængende og ukoordineret. Det kan skyldes:

  • mødet med forskellige sagsbehandlere
  • indsatser under forskellige lovgivninger
  • en oplevelse af manglende sammenhæng (Finansministeriet, 2018).

Mere sammenhængende indsatser kan kræve nye former for tværfagligt samarbejde og koordination mellem forskellige dele af det kommunale og regionale system. Det kan være samarbejde mellem forskellige forvaltninger, lovgivningsområder og med civilsamfundet. Sammenhængende indsatser kan organiseres på flere forskellige måder.

Læs om sammenhængende indsatser i eksisterende regi

Definition af sammenhængende indsatser

En sammenhængende indsats defineres her som en indsats, der er kendetegnet ved en række fællestræk:

  • Målgruppe. De sammenhængende indsatser er målrettet borgere med komplekse problemer og/eller støttebehov.
  • Tværgående. Indsatserne går på tværs af flere lovgivninger og myndighedsområder.
  • Koordinering. Indsatserne kræver koordinering på tværs af sektorer, forvaltninger og lovgivninger.

Definition af komplekse sociale problemer og/eller støttebehov

I dette tema anvendes betegnelsen borgere med komplekse sociale problemer og/eller støttebehov som samlebetegnelse for målgruppen af borgere med behov for en sammenhængende indsats. Komplekse sociale problemer og/eller støttebehov omfatter flere forskellige niveauer eller perspektiver:

1. Komplekse sociale problemer

Komplekse sociale problemer henviser til den kompleksitet, der er knyttet til borgerens forskelligartede sammensætning af problemstillinger, der kræver koordinering af forskellige indsatser (Socialstyrelsen, 2020).

2. Komplekse støttebehov

Komplekse støttebehov henviser til den kompleksitet, der er knyttet til de støttebehov, der udspringer af borgerens forskelligartede sammensætning af problemstillinger, og som kræver koordinering af forskellige indsatser (Socialstyrelsen, 2020).

3. Komplekse støttestrukturer

Komplekse støttestrukturer henviser til den kompleksitet, der er knyttet til hjælpesystemets indretning. Komplekse støttestrukturer handler derfor også om den måde, hjælp og støtte er organiseret på (Socialstyrelsen, 2020).

4. Komplekse borger- eller familiesager

Komplekse borger- og familiesager henviser til kompleksiteten vedrørende en sag i den kommunale forvaltning og dermed måden, den forvaltningsmæssige organisering er indrettet på (Socialstyrelsen, 2020).

De forskellige niveauer og forståelser af komplekse sociale problemer og støttebehov hænger sammen. De er udtryk for forskellige perspektiver på, om kompleksiteten er knyttet til en persons eller families problemer og støttebehov, eller om kompleksiteten er knyttet til omgivelserne i form af hjælpesystemets organisering.

Kompleksitet i en borgers eller families sag knytter sig både til deres samlede livssituation, omgivelser og omstændigheder, der er omkring borgeren eller familien, og hvordan disse kan imødekomme borgerens eller familiens støttebehov (Socialstyrelsen, 2020).

Læs mere om borgere med komplekse støttebehov i Socialstyrelsens Vidensportaltema om Borgere med psykiske vanskeligheder og komplekse støttebehov 

Kompleksitet i dybden og i bredden

Forståelsen af kompleksitet kan også inddeles i kompleksitet i dybden og i bredden, fx en særlig sværhedsgrad i målgruppens problemstilling (dybde) eller som en flerhed af problemer (bredde) (Socialstyrelsen, 2020).

Både kompleksitet i dybden og bredden skaber behov for sammenhæng i indsatser til borgeren på tværs af sektorer og lovgivninger. Samtidig stiller kompleksitet krav til, at der er viden om borgerens problemstilling(er), og at viden danner grundlag for indsatser målrettet borgeren (Socialstyrelsen, 2020).

Læs mere om målgrupper på det mest specialiserede socialområde på Socialstyrelsens hjemmeside

Kilder

Dalsgaard, Camilla et al. (2019). Det specialiserede voksenområde: Inspiration til den økonomiske styring. Rapport. Kbh.: VIVE.

Finansministeriet (2018). Sammen med borgeren – En helhedsorienteret indsats. Kbh.: Finansministeriet.

Socialstyrelsen (2020). Fælles forståelse af begreber knyttet til kompleksitet. Internt dokument – ikke publiceret. (Udarbejdet efter interne tværgående drøftelser i Socialstyrelsen af begrebet kompleksitet.) Odense: Socialstyrelsen, CUV.

Publiceret: 11.03.2021. Sidst opdateret: 12.04.2021