Forside » Voksne » Recovery » Risiko- og beskyttelsesfaktorer

Risiko- og beskyttelsesfaktorer

Der findes en række risiko- og beskyttelsesfaktorer, som er forbundet med psykiske vanskeligheder samt muligheden for recovery. Faktorerne kan forekomme på et individuelt, relationelt og samfundsmæssigt niveau.

Finn Blickfeldt Juliussen & Marianne Rasmussen | Socialstyrelsen

Risikofaktorer og beskyttende faktorer er hinandens spejlbillede. Fx kan et svagt netværk udgøre en risikofaktor for udviklingen af psykiske vanskeligheder, hvorimod et stærkt netværk kan udgøre en beskyttende faktor og fremme recovery. Forskning på området viser også, at de samme faktorer som har betydning for psykiske vanskeligheder, også har en betydning for recovery. I et større perspektiv er de samme faktorer afgørende for den brede befolknings mentale sundhed (Folker & Rod, 2016), hvorfor de kan anses som universelle i muligheden for at have et godt liv.

Risikofaktorer forbundet med psykiske vanskeligheder

Forskningsmæssigt ses en række faktorer, som kan være forbundet med at have psykiske vanskeligheder.

Svage eller svigtende sociale netværk

Både kvalitativ og kvantitativ forskning viser en sammenhæng mellem at have psykiske vanskeligheder og svage eller svigtende netværk (Tew et al., 2012). En engelsk undersøgelse om social eksklusion viser, at borgere med psykiske vanskeligheder har større risiko for at blive skilt, føle sig isolerede og have et netværk, som udelukkende består af professionelle eller andre borgere, der selv har psykiske vanskeligheder (Social Exclusion Unit, 2004).

Svagere arbejdsmarkedstilknytning 

Psykiske vanskeligheder kan have en betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet, ligesom en manglende tilknytning til arbejdsmarkedet kan have en betydning for ens mentale sundhed. Det at have et arbejde, kan være med til at fremme recovery og livskvalitet (Waddell & Burton 2006; Borg & Kristiansen, 2008).

Fysiske helbredsproblemer og kortere levetid

Statistisk set har borgere med psykiske vanskeligheder flere fysiske helbredsproblemer og kortere levetid end resten af befolkningen. En del af overdødeligheden skyldes selvmord, vold og ulykker samt usund livsstil, som øger risiko­en for udvikling af somatiske sygdomme. Derudover kan bivirkninger af den psyko­farmakologiske behandling også øge risikoen for somatisk sygdom, samt underdiagnosti­cering og underbehandling af somatisk sygdom (Nordentoft, 2012).

Hjemløshed

4 ud af 5 hjemløse har psykiske vanskeligheder eller et misbrug, og en tredjedel er udfordret af begge dele (SFI, 2015). Dertil vurderes der at være store skyggetal, da mange hjemløse ikke er i kontakt med behandlingssystemet. Forskning på området har ikke klarlagt, om det ofte er hjemløshed, som udløser psykisk sygdom – eller situationen er omvendt (Nielsen et al., 2011). Et norsk studie viser desuden, at et hjem og adgang til materielle ressourcer opleves som recovery-fremmende (Borg, 2005).

Kriminalitet

Forekomsten af alvorlige psykiske vanskeligheder er højere blandt kriminelle end i befolkningen som helhed (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2006).

Trods denne omfattende statistiske ulighed i levevilkår, er der omfattende forskningsmæssig evidens for, at borgere med psykiske vanskeligheder kan komme sig (Slade & Longden, 2015).

Beskyttelsesfaktorer der kan fremme recovery

Ifølge forskningen findes en række beskyttelsesfaktorer, som kan fremme recovery hos borgere med psykiske vanskeligheder. Beskyttelsesfaktorerne kan opdeles i 3 niveauer:

Individuelle faktorer

De individuelle faktorer omfatter personens aktive bidrag til processen og muligheden for at rekonstruere mening i livet, efter den psykiske vanskelighed er opstået. Det handler om en borgers forbundethed, håb og fremtidsoptimisme, identitet samt mening og empowerment – CHIME (Leamy 2011; Topor, 2001).

Læs mere om recovery på Vidensportalen 

Relationelle faktorer

De relationelle faktorer omfatter betydningen af netværk, relationer til andre, arbejde og ka­rakteren af det lokalområde, borgeren bor i (Hopper et al., 2007). Personlige relationer, såsom venner og familie, kan fungere som støtte i recovery og give anledning til håb. Derudover kan relationer til peers, det vil sige andre, som tidligere har haft psykiske vanskeligheder, bidrage til en følelse af accept og forståelse, hvilket er værdifuldt i recovery (Tew et al., 2012). Relationen med de fagprofessionelle har også en betydning. Fx kan en sagsbehandlers tro på, at borgeren kan klare et arbejde, fremme sandsynligheden for beskæftigelse (KL, 2017).

Samfundsmæssige faktorer

Samfundsmæssige og materielle faktorer spiller også en central rolle i borgerens mulighed for at komme sig. Fx levevilkår, boligforhold, lighed i sundhed samt muligheden for at have en økonomi, der hænger sammen (Topor, et al., 2011). Internationale studier beskriver desuden, hvordan barrierer for deltagelse i samfundslivet, fx stigmatisering og diskrimi­nation, hæmmer muligheden for recovery (Tew et al., 2012).

Kilder

Borg, Marit (2005) What Makes a House a Home: The Role of Material Resources in Recovery from Severe Mental Illness.

Borg, Marit & Kristjana Kristiansen (2008): Working on the edge: the meaning of work for people recovering from severe mental distress in Norway

Folker, A.P. & N.H. Rod (2016): Mental sundhed og stress. I: Jensen, B.B. et al. (2016) Forebyggende Sundhedsarbejde. Munksgaard.

Harrison, G et al. (2001): Recovery from psychotic illness: a 15 and 25-year follow up study.

Hopper, Kim et al. (2007): Recovery from Schizophrenia – an international Perspective. A report from the WHO Collaborative Project, the International Study of Schizophrenia

Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2006): Psykisk sygdom og kriminalitet

KL (2017): Fælles om fremtidens socialpolitik

Leamy, Mary et al. (2011) Conceptual framework for personal recovery in mental health: systematic review and narrative synthesis

Leff, Julian (2006): Social Inclusion of People with Mental Illness (kan lånes på bibliotek.dk).

Link, Bruce G. (2001): Stigma as a Barrier to Recovery: The Consequences of Stigma for the Self-Esteem of People With Mental Illnesses”. Psychiatric Services, 52.

Nordentoft, Merete et al. (2012): Psykisk sygdom og ændringer i livsstil.

Sandra Feodor Nielsen et al. (2011): Psychiatric disorders and mortality among people in homeless shelters in Denmark: a nationwide register-based cohort study (kan lånes på bibliotek.dk

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2015) Social forskning - tema om hjemløshed

Slade & Longden (2015): The empirical evidence about mental health and recovery: how likely, how long, what helps?

Social Exclusion Unit (2004): Mental Health and Social Exclusion.

Topor, Alain (2001): Managing the contradictions – recovery from severe mental disorders, Ph.D. afhandling, Stockholms Universitet.

Topor, Alain et al. (2011): Not just an individual journey – social aspects of recovery”. International Journal of Social Psychiatry

Waddell, Gordon & Kim Burton (2006): Is work good for your health and well-being?

Tew et al. (2012): Social Factors and Recovery from Mental Health Difficulties: A Review of the Evidence.

Publiceret: 30.06.2017. Sidst opdateret: 11.07.2017