Forside » Voksne » Recovery » Mental sundhed

Mental sundhed

Mental sundhed er mere end blot fraværet af psykisk sygdom. Forskning viser, at mental sundhed fremmes gennem deltagelse i aktiviteter, sociale fællesskaber og meningsfuldhed for den enkelte. Omgivelserne kan understøtte mental sundhed, men en forbedring af den mentale sundhed kræver også aktiv deltagelse. I Danmark er der flere partnerskabsinitiativer målrettet mental sundhed, hvor indsatser udføres i samarbejde med foreninger, organisationer og kommuner – herunder Act-Belong-Commit (ABC), der er en universel mental sundhedsstrategi.

Marianne Rasmussen | Socialstyrelsen             

I Danmark definerer Sundhedsstyrelsen mental sundhed som: ”En tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, samt indgå i fællesskaber med andre mennesker ” (Sundhedsstyrelsen, 2012).

Sundhedsstyrelsens definition indeholder to dimensioner. En oplevelsesdimension, som handler om at have det godt, og en funktionsdimension, som handler om at kunne fungere godt i sin hverdag og i samspil med andre. Dermed er mentalsundhed mere end blot fraværet af psykisk sygdom (Sundhedsstyrelsen, 2012; Eplov & Lauridsen, 2008; Koushede, 2015).

Mental sundhed går på tværs af sygdom. Det er således muligt at have god mental sundhed, selvom man er syg. Ligesom det er muligt at være rask, selvom man har en dårlig mental sundhed. Det betyder, at der er potentiale i at fremme mental sundhed for såvel syge som raske (Sundhedsstyrelsen, 2012).

Recovery og mental sundhed er beslægtede begreber

Begreberne mental sundhed og recovery er beslægtet. Både i mental sundhed og recovery handler det om, hvad borgeren oplever som meningsfuldt ud fra deres hverdag og værdier (Folker & Rod, 2016). Ligesom det er individuelt, hvad der har betydning for, at man kommer sig i recovery-processen, er det også individuelt, hvad der er med til at give en følelse af trivsel og mental sundhed i hverdagen. Alligevel ses der både på tværs af recovery og mental sundhed universelle understøttende elementer, bl.a. sociale relationer og deltagelse i meningsfulde aktiviteter. Mental sundhed og recovery er vi selv medskabere af i hverdagslivet gennem de ting, vi gør, ligesom begge elementer også påvirkes af de omgivelser, som vi er en del af (Koushede, 2015; Leamy et al., 2011).

Når mental sundhed forstås som et resultat af meningsfulde aktiviteter og deltagelse i sociale fællesskaber, kan det være en forklaring på, hvorfor borgere, som er begrænsede i at udføre dagligdagsaktiviteter, også har en dårligere mental sundhed, end de borgere, som ikke er begrænsede heraf (Christensen et al., 2010).

Mental sundhed skabes i samspil mellem faktorer på forskellige niveauer

Faktorer, som påvirker mental sundhed, kan både ses på et individuelt niveau, et socialt niveau og et strukturelt niveau. På hvert niveau findes beskyttende faktorer og risikofaktorer relateret til mental sundhed (Eplov, Lauridsen, 2008; Folker & Rod, 2016).

På det individuelle niveau er der tale om egenskaber hos individet (genetisk/biologisk/psykologisk), som fx individuelle mestringsressourcer og tro på egne evner. På det sociale niveau handler det om relationer til familie og venner. Det strukturelle niveau relaterer sig både til et kommunalt og et nationalt niveau. På det kommunale niveau er det fx nærmiljøet og tilhørsforhold, som har en betydning. På nationalt niveau er det de overordnede samfundsmæssige rammer, fx om samfundet er præget af tillid og solidaritet, eller om der er social ulighed eller marginalisering (Eplov & Lauridsen, 2008; Folker & Rod, 2016).

Det kan være svært at adskille niveauerne fra hinanden, da de er en del af en kompleks årsagskæde, og niveauerne kan være indlejret i hinanden. Fx kan nære omgivelser, som står uden for individets indflydelse, påvirke mental sundhed. Stress hos medarbejdere kan fx påvirke den øvrige arbejdsplads (Koushede, 2015), og et godt arbejdsmiljø blandt personalet på et botilbud kan omvendt forebygge voldsepisoder hos borgerne (Liversage, 2017).

Derudover udgør samfundets strukturer også rammerne for det individuelle niveau. Dette betyder, at individets adfærd kan ses i relation til dets levekår og de strukturelle rammer. Individets handlemuligheder kan fremmes eller hæmmes ud fra den førte politik, tendenser i medierne samt sociale normer i befolkning eller de grupper, man indgår i. Dette samspil mellem niveauerne, som er knyttet til individets egenskaber, dets levekår samt de sociale strukturer i samfundet, skaber mulighederne for individets mentale sundhed (Link & Phelan 1995; Edwards, 2004).

Indsatser der kan fremme mental sundhed

Fremme af mental sundhed kan være et mål i sig selv eller et middel til at fremme andre målsætninger, fx at forbedre indlæring, øge beskæftigelsen eller mindske sygefraværet (Sundhedsstyrelsen, 2012). I forhold til mental sundhed er det både initiativer, som er rettet mod den brede del af befolkningen, samt initiativer målrettet bestemte målgrupper. Fx voksne med psykiske vanskeligheder, som kan tilbydes et kursus i håndtering af psykiske vanskeligheder med fokus på mestring eller en indsats, som sikrer en skånsom tilbagevendelse til arbejdspladsen (Sundhedsstyrelsen, 2012).

Samarbejde på tværs af kommunale forvaltningsområder samt partnerskaber mellem kommuner, frivillige og organisationer er vigtigt for mental sundhed. En række kommuner har allerede etableret samarbejde med frivillige, for at skabe tilbud og socialt samvær eller tilbud sammen med interesseorganisationer (Sundhedsstyrelsen, 2012).

ABC for mental sundhed

ABC for mental sundhed er en strategi, som bygger på en partnerskabstankegang, hvor indsatserne udføres i samarbejde med foreninger, organi­sationer og kommuner. Act-Belong-Commit (ABC) er en universel mental sundhedsstrategi, hvis formål er at fremme mental sundhed hos alle i befolkningen. ABC er udviklet i Australien på baggrund af interviews og forskningslitteratur (Koushede, 2015). Her har forskerne identificeret tre temaer, som synes afgørende for mental trivsel:

  • Act. Gør noget aktivt. Det kan være både fysisk, mentalt, socialt eller spirituelt.
  • Belong. Gør noget sammen. Det handler om at indgå i fællesskaber med andre mennesker.
  • Commit. Gør noget meningsfuldt. Det, at foretage sig noget, styrker følelsen af, at der er et formål med livet (Koushede, 2015).

I ABC for mental sundhed er der både fokus på at opfordre befolkningen til at gøre noget for at styrke egen og andres mentale sundhed, samt på at sikre, at omgivelserne er mentalt sundhedsfremmende. Indsatserne i ABC tilpasses lokale behov og ønsker i foreninger, organisationer og kommuner. Indsatserne skal være let tilgængelige, og der skal skabes rammer, som muliggør at borgerne kan deltage i aktiviteter og fællesskaber i deres nærmiljø. Det handler fx om at udbyde aktiviteter, der ikke koster noget og om at uddanne lokale ABC-am­bassadører, der kan bidrage til social støtte (Koushede, 2015). Et af budskaberne i ABC er at tydeliggøre sammenhængen mellem personers hverdag og de aktiviteter, som de allerede har en interesse for, og hvorledes det påvirker den enkeltes mentale sundhed (Hammelsvang et al., 2016).

ABC i Danmark

I et partnerskabsprojekt mellem flere kommuner, Statens Institut for Folkesundhed, Psykiatrifonden m.fl. pilottestes ABC-strategien i en dansk kontekst (Koushede et al., 2015).

Læs mere om på ABC partnerskabsprojektets hjemmeside

Som en del af projektet arbejder 12 danske kommuner med Boblbjerg som en del af ABC. Boblbjerg er en borger-til-borger portal, hvor en borger kan komme i kontakt med andre, som deler deres fritidsinteresse. Formålet med Boblbjerg er at fremme muligheden for at gøre noget aktivt sammen med andre og derved fremme både trivsel og sundhed.

Læs mere på borgerportalen Boblbergs hjemmeside

Andre perspektiver på mental sundhed

Der findes også andre modeller inden for mental sundhed og trivsel, som har flere fællestræk. Fx Det Dobbelte KRAM, som er udviklet i Danmark med fokus på Kompetence, Relationer, Accept og Mestring (Thybo, 2016). Det Dobbelte KRAM og ABC for mental sundhed har flere ligheder, bl.a. ved at integrere Aaron Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng, som handler om menneskets evne til at håndtere stress. Dertil deles erkendelsen af fysisk, psykisk og social sundhed som sammenhængende fænomener.

Kilder

ABC for mental sundhed (2017): Mental sundhed til alle

Boblberg (2017): Bobler du også?

Christensen, AI et al. (2010). Mental sundhed blandt voksne danskere.København: Sundhedsstyrelsen

Edwards, N. et al. (2004): Multiple intervention research programs in community health. The Canadian journal of nursing research

Eplov, LF & S. Lauridsen (2008): Fremme af mental sundhed – baggrund, begreb og determinanter (kan lånes på bibliotek.dk) Sundhedsstyrelsen

Folker, A.P. & N.H. Rod (2016). Mental sundhed og stress. I: Jensen, B.B. et al. (2016) Forebyggende Sundhedsarbejde. Munksgaard.

Gordon Waddell & Kim Burton (2006): Is work good for your health and well-beingHammelsvang, Sofie et al., (2016): Guide til selvhjælp - en kvalitativ undersøgelse af ABC-guiden som brugbart redskab til mental sundhedsfremme Statens Institut for Folkesundhed.

Koushede, Vibeke (2015): For mental sundhed – et nyt perspektiv. Statens Institut for Folkesundhed

Koushede, Vibeke et al., (2015): From rhetoric to action: Adapting the Act-Belong-Commit Mental Health Promotion Programme to a Danish context

Leamy, Mary et al. (2011): Conceptual framework for personal recovery in mental health: systematic review and narrative synthesis

Link, B.G. & J. Phelan (1995): Social Conditions As Fundamental Causes of Disease. Journal of Health and Social Behavior

Liversage, Anika (2017) Voldsforebyggelse på botilbud og forsorgshjem. SFI – Det Nationale Forskningsinstitut for Velfærd

Sundhedsstyrelsen (2012): Forebyggelsespakke - mental sundhed.

Thybo, Peter (2016): Det Dobbelte KRAM - Et tværfagligt arbejdsgrundlag for mental sundhed, helbred og trivsel (kan lånes på bibliotek.dk)

Publiceret: 30.06.2017. Sidst opdateret: 11.07.2017