Forside » Voksne » Recovery » Målgruppe og omfang

Målgruppe og omfang

Borgere med psykiske vanskeligheder er en sammensat gruppe med varierende problemer, ressourcer og behov for støtte. Det præcise antal af borgere med psykiske vanskeligheder kendes ikke, men der er sket en stigning i antallet af borgere, som modtager kommunal støtte i forbindelse med psykiske vanskeligheder.

Temaets målgruppe er voksne i alderen 18-65 år med psykiske vanskeligheder.

Søren Bothe, Marianne Rasmussen & Finn Blickfelt Julliussen | Socialstyrelsen

Målgruppe

Målgruppen med psykiske vanskeligheder omfatter både personer med svære psykiske lidelser, som er diagnosticerede, og modtager psykiatrisk behandling, samt personer med mindre omfattende psykiske vanskeligheder og funktionsnedsættelser. Betegnelsen ”psykiske vanskeligheder” dækker dermed over den brede gruppe af voksne med psykiske vanskeligheder, hvor det ikke er diagnosen, der alene er afgørende for, hvilken indsats der skal tilbydes (Regeringens udvalg om psykiatri, 2013).

Støttebehovet i gruppen af borgere med psykiske vanskeligheder varierer også. 80 pct. af de borgere, der er visiteret med psykiske vanskeligheder i kommunerne, modtager socialpædagogisk støtte (KL’s socialpolitiske udspil, 2017). I den modsatte ende af spektret er de mere socialt udsatte, som har brug for en mere massiv indsats, som fx borgere med psykiske vanskeligheder, der også er hjemløse, eller har et misbrug.

I målgruppen er også unge med psykiske vanskeligheder, der er karakteriseret ved en varierende grad af psykisk og social sårbarhed. Kendetegnende ved denne gruppe er, at de oplever en vifte af problematikker, herunder psykiske, fysiske og sociale udfordringer, som har indflydelse på deres funktionsniveau i hverdagen (Marselisborg, 2012; Information, 2016).

Det at have psykiske vanskeligheder er, på trods af den heterogene målgruppe, forskningsmæssigt forbundet med en række faktorer, som inkluderer risiko for et svagt socialt netværk (Tew et al., 2012), svag arbejdsmarkedstilknytning (Borg & Kristiansen, 2008), fysiske helbredsproblemer (Nordentoft, 2012), hjemløshed (SFI, 2015) eller kriminalitet (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2006).

Læs mere om faktorer, som er forbundet med psykiske vanskeligheder på Vidensportalen

Omfang af målgruppen

Det er ikke muligt at danne sig et præcist overblik over omfanget af målgruppen, men viden fra forskning og en række undersøgelser gør det muligt at give et billede af omfanget af borgere, hvis problematikker er kendt og registreret i behandlingspsykiatrisk og kommunalt socialpsykiatrisk regi. Der kan dog være flere borgere, som ikke modtager støtte, eller som ikke modtager ydelser efter lovgivningen. Det betyder, at der tale om et minimumsbillede af målgruppen.

Den internationale Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) anslår, at der på tværs af OECD-landene er 20 pct. af den arbejdsdygtige population, der har psykiske vanskeligheder. 5 pct. af disse bliver kategoriseret med svær psykiske lidelse og 15 pct. med en svag eller ”common” psykisk lidelse (OECD, 2012).

I løbet af et liv modtager ca. 37 pct. af alle danske kvinder og ca. 32 pct. af alle danske mænd deres første psykiatriske behandling på grund af en psykisk vanskelighed (Pedersen, 2014). Ifølge Sundhedsdatastyrelsen var i alt 115.445 patienter i kontakt med det psykiatriske sundhedsvæsen i 2015. Heraf var 113.879 ambulante patienter og 23.498 indlagte patienter (Sundhedsdatastyrelsen, 2016).

I kommunalt regi udgjorde voksne med psykiske vanskeligheder, der modtog sociale indsatser ca. 31.100 personer i 2015. Heraf modtog 21.500 socialpædagogisk bistand, 5.000 aktivitets- og værestedstilbud, 5.000 midlertidige eller længerevarende botilbud og 3.100 øvrige indsatser (Socialpolitisk Redegørelse, 2017).

Læs mere om indsatser, som kan understøtte en recovery-orienterede tilgang i den sociale støtte

Antal borgere, der modtager socialpædagogisk støtte

Blandt voksne med psykiske vanskeligheder har der været en stigning fra 2014 til 2016 i antallet af personer, der modtager socialpædagogisk støtte fra omkring 18.800 i 2014 til omkring 22.200 i 2016. Antallet af voksne med psykiske vanskeligheder, der modtager aktivitets- og samværsydelse og botilbud, har i samme periode været nogenlunde stabilt (Socialpolitisk redegørelse, 2017).

Der ses også en stigning af antallet af unge under 30 år på botilbud, især i § 107-tilbud og boliger efter almenboligloven. Ifølge KL udgør unge under 30 år en tredjedel af alle beboere i botilbud i 2015, mod hver fjerde i 2009 (KLs socialpolitiske udspil, 2017).

Andelen af borgere med psykiske vanskeligheder i beskæftigelse eller uddannelse er steget fra omkring 25 pct. til 28 pct. i perioden 2010 – 2015 (KL analysenotat, 2017).

Kilder

Borg, Marit & Kristjana Kristiansen (2008): Working on the edge: the meaning of work for people recovering from severe mental distress in Norway.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2006): Psykisk sygdom og kriminalitet

Information (2016): Psykisk sårbare unge står i ingenmandsland (besøgt 28.06.17)
KLs analysenotat (2017): Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter

KLs socialpolitiske udspil (2017): Fælles om fremtidens socialpolitik

Marselisborg – center for udvikling, kompetencer og viden (2012): Inspiration til indsatsen til psykisk sårbare unge

Nordentoft, Merete et al. (2012): Psykisk sygdom og ændringer i livsstil.

OECD (2012): Mental Health and Work – Denmark

Pedersen, Carsten Bøcker (2014): A Comprehensive Nationwide Study of the Incidence Rate and Lifetime Risk for Treated Mental Disorders 2014, JAMA Psychiatry May 2014 Volume 71, Number 5.

Regeringens udvalg om psykiatri (2013): En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2015): Social forskning - tema om hjemløshed

Social- og Indenrigsministeriet (2017): Socialpolitisk redegørelse

Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogram,

Sundhedsdatastyrelsen (2016): Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2015 Tabeller IND01 og AMB01

Tew et al. (2012): Social Factors and Recovery from Mental Health Difficulties: A Review of the Evidence.

Publiceret: 30.06.2017. Sidst opdateret: 11.07.2017