Forside » Voksne » Recovery » Indsatser » Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment (FIT) er et evidensbaseret dialog- og evalueringsredskab, der er udviklet til fagprofessionelle på tværs af målgrupper. FIT anvendes på tværs af sektorer. Formålet med FIT er at evaluere og forbedre kvaliteten og effektiviteten af indsatsen ved at inddrage feedback fra borgeren.

Feedback Informed Treatment (FIT) er et evidensbaseret dialog- og evalueringsredskab, der oprindelig er udviklet til fagprofessionelle behandlere.  I dag anvendes FIT på tværs af kommunale og regionale rehabiliteringsforløb i forhold til mange målgrupper. Internationalt anvendes FIT inden for individuel psykoterapi, parterapi, misbrugsbehandling mv.. I Danmark anvendes FIT blandt andet ved familiebehandling, bostøtteindsatser, forebyggelse af magtanvendelse på botilbud, gruppebehandling af patienter med spiseforstyrrelser, misbrugsbehandling, familierådgivning, netværksmøder mv.                                                                                                       

På den baggrund kaldes FIT en meta-metode, hvilket betyder, at FIT kan anvendes uafhængig af sektor, specifik målgruppe, behandlingsmetode, referenceramme eller pædagogisk tilgang. Fokus er på at tilbyde en individuel skræddersyet indsats, således at den enkelte borger kan opleve sig hjulpet af indsatsen. Formålet er gennem inddragelse af borgerens feedback at evaluere og forbedre kvalitet og effekten af indsatsen.                                                                                                                                     

FIT er udviklet af psykologerne Scott D. Miller og Barry L. Duncan i 1990’erne. FIT består blandt andet af 2 enkle skemaer. Det ene skema anvendes i starten af mødet med borgeren, det andet skema anvendes i slutningen af mødet. Skemaerne tager under fem minutter at udfylde. Via skemaerne giver borgeren regelmæssig, systematisk feedback til den fagprofessionelle.

I de senere år er der sket en markant stigning i antallet af tilbud og kommuner i Danmark, som implementer metoden. Det er relativt let at lære at anvende skemaerne, men det tager tid at implementere en omlægning til feedback-kultur, som følger af indsatsen.                                                               

Læs hele artiklen

Målgruppe

I Danmark anvendes FIT i forhold til flere målgrupper; fx i bostøtteindsatser, i forebyggelse af magtanvendelse på botilbud, netværksmøder m.v.  FIT anvendes også i myndighedsarbejde.                                                                                                                           

FIT er oprindeligt udviklet af amerikanerne Scott D. Miller og Barry Duncan til psykoterapeutisk brug, men uden at være målrettet bestemte typer af diagnoser eller problemstillinger (Bargmann, 2017).

Bred anvendelse af FIT

I de skandinaviske lande blev FIT førhen især anvendt i arbejdet med børn-, unge og familier, men i de seneste år har FIT spredt sig til socialpsykiatri, regionalpsykiatri, misbrugsbehandling mv. På den måde anvendes FIT i dag bredt på tværs af målgrupper og regionale samt kommunale tilbud (Bargmann, 2017).  Internationalt er FIT desuden anvendt i forbindelse med individuel psykoterapi, supervision af psykoterapeuter i uddannelse, i parterapi og i telefonisk og psykologisk rådgivning mv. Herudover findes der også erfaringer med brugen af FIT i sundhedsfaglige indsatser som for eksempel i behandling af alkoholmisbrug. (SFI, 2016; Anker, 2009, Campbell, 2009; Miller, 2006; Reese, 2009; Reese, 2010; Miller, 2005)

Afprøvning og evaluering i forhold til psykiske vanskeligheder

Brugen af FIT i den terapeutiske behandling er evalueret i en række studier overfor forskellige målgrupper, fx borgere med spiseforstyrrelser, skizofreni, angst og depression. Her viser evalueringer, at anvendelsen af FIT hjælper med at etablere et bedre samarbejde mellem borgeren og de fagprofessionelle ved, igennem en løbende dialog, at afstemme mål og formål med indsatsen samt med at tilpasse indsatsen til borgerens behov (Bargmann, 2017).  Aktuelt er Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) i gang med et RCT-forskningsprojekt af FIT indenfor bostøtteområdet (SFI, 2016). Københavns Kommune afprøver desuden FIT indenfor myndighedsarbejdet, og der er her påvist potentiale i forhold til at skabe positive forandringer for borgerne (Københavns Kommune, 2014)).

Kilder

 

Anker, M. et al. (2009): Using Client Feedback to Improve Couple Therapy Outcomes: A Randomized Clinical Trial in a Naturalistic Setting (kan lånes gennem bibliotek.dk). Journal of Consulting and Clinical Psychology, 77(4), 693-704.

Bargmann, S. et al (2017): Feedback Informed Treatment – En grundbog (kan lånes gennem bibliotek.dk).. Akademisk forlag.

Campbell, A. & S. Hemsley (2009): Outcome Rating Scale and Session Rating Scale in psychological practice: Clinical utility of ultra-brief measures (kan lånes gennem bibliotek.dk). Clinical Psychologist, Vol. 13 (1), 1–9. 

Københavns Kommune (2014): Trykfonden finansierer forskningsprojekt om FIT Besøgt 06.06.17.

Miller, S. et al. (2005): Making Treatment Count: Client-Directed, Outcome-Informed Clinical Work with Problem Drinkers (åbner som pdf). Psychotherapy In Australia, Vol 11 (4), 42, 56.  

Miller, S. et al. (2006): Using formal client feedback to improve outcome and retention: Making ongoing, real-time assessment feasible (åbner som pdf). Journal of Brief Therapy, 5, 5-22.   

Reese, R. et al. (2009): Does A Continuous Feedback System Improve Psychotherapy Outcome? (kan lånes gennem bibliotek.dk). Psychotherapy, 46(4), 418-431.  

Reese, R. et al. (2010): Effect of Client Feedback on Couple Psychotherapy Outcomes (kan lånes gennem bibliotek.dk) Psychotherapy, 47(4), 616-630.      

SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, (2016): Feedback Informed Treatment (FIT).

Socialstyrelsen (2017): Socialanalyse. Feedback Informed Treatment. En metode i vækst.

 

Metode

FIT er et evidensbaseret dialog- og evalueringsredskab, der består af 2 skemaer, som anvendes i henholdsvis starten og afslutningen af et møde mellem den fagprofessionelle og borgeren. FIT er udviklet særligt til professionelle behandlere, men kan anvendes bredt, bl.a. i forhold til psykosociale indsatser.

De 2 skemaer i FIT udvikler en særlig dialog og feedback-kultur. Skemaerne benyttes som udgangspunkt for møderne mellem den fagprofessionelle og borgeren. Her fokuseres på borgerens oplevelse af indsatsens effekt og samarbejdet med fagpersonen. Både indsatsen og samarbejdet bliver således løbende evalueret. Med anvendelsen af FIT kan den fagprofessionelle undersøge det borgeroplevede udbytte af indsatsen, udvikle praksis og tilpasse indsatsen til den enkelte borger. FIT kan også anvendes i gruppebaserede forløb (Miller et.al, 2005).

Det første skema ORS (outcome rating scale) har fokus på at give den fagprofessionelle feedback på, hvordan den enkelte borger trives og fungerer i hverdagen her og nu, for herved at give den fagprofessionelle en fornemmelse af, om indsatsen er hjælpsom. Det andet skema SRS (session rating scale) har fokus på borgerens oplevelse af samarbejdet med fagpersonen. Skemaerne kvalificerer dialogen gennem regelmæssig og systematisk feedback fra borger til fagprofessionelle. Svarene behandles efterfølgende med henblik på, hvordan fagprofessionelle kan udvikle deres praksis og tilpasse indsatsen til den enkelte borger. En af fordelene ved FIT er, at feedbacken foregår i en dialog og dermed går begge veje. (SFI, 2016) 

ORS-skemaet

Borgerens afkrydsning i ORS-skemaet afspejler borgerens aktuelle funktionsniveau, set som gennemsnit for den forløbne uge. Ud fra 4 parametre indfanges borgerens velbefindende - eller mistrivsel - på 4 områder: a) individuelt, b) i forhold til nære relationer, c) socialt og d) generelt velbefindende. Formålet med ORS er at give feedback på, om der sker fremskridt i indsatsen inden for den seneste uge, set fra borgerens perspektiv (Campbell, 2009; Eplov, 2010; Bargmann, 2017).

SRS-skemaet

Borgeren afkrydser SRS-skemaet, når samtalen eller aktiviteten slutter. Borgerens afkrydsning i SRS-skemaet afspejler borgerens oplevelse af samarbejdet med den fagprofessionelle.  Borgeren scorer i relation til kvaliteten af det samarbejde, som borgeren oplever i forløbet/samtalen. Oplever borgeren sig respekteret og hørt? Oplever borgeren at indholdet i samtalen er relevant? Oplever borgeren at den/de metoder som anvendes er hjælpsomme? Og oplever borgeren at indsatsen engagerer? Den fagprofessionelle opfordrer især borgeren til at give negativ eller kritisk feedback, så indsatsen kan tilpasses endnu bedre til netop borgerens oplevede behov.

Den systematiske feedback med fokus på negativ eller kritisk feedback, giver den fagprofessionelle mulighed for at opdage eventuelle problemer med relationen i denne enkelte samtale og kan derfor være udgangspunkt for en drøftelse mellem borger og fagperson om mulige forbedringer af samarbejdet. (Miller, 2012; Campbell, 2009; Bargmann, 2017)                                                                                                                                                         

Der er også udviklet et afkrydsnings-skema til gruppebaserede indsatser, Group Session Rating Scale (GSR). (Duncan, 2003).                                                                                                                                   

ORS og SRS skemaerne er godkendt som evidensbaseret praksis af den amerikanske regerings center for evidensbaseret praksis (The National Registry og Evidence-based Programs and Practies. NREPP) og anbefales bl.a. i de engelske NICE guidelines (National Institute for Health And Care Excellence) (Bargmann, 2017) 

Kilder

 

Bargmann, S. et al. (2017): Feedback Informed Treatment. En grundbog (kan lånes gennem bibliotek.dk). Akademisk forlag. 11-12,  33, 42, 47,  61, 81, 97, 115,  155, 169.                         

Campbell, A. & S. Hemsley (2009): Outcome Rating Scale and Session Rating Scale in psychological practice: Clinical utility of ultra-brief measures (kan lånes gennem bibliotek.dk). Clinical Psychologist, Vol. 13 (1), 1–9.  

Duncan. B. et al. (2003): Young Child Outcome Rating Scale (YCORS) (åbner som pdf). Therapy,Volume 5 (2).

Eplov, LF. et al. (2010): Psykiatrisk og Psykosocial Rehabilitering, en recovery-orienteret tilgang. Munksgaards forlag. 25.     

Miller S. & B. Bertolino (2012): ICCE manuals on FeedbackInformed Treatment (FIT)

Miller, S. et al. (2005): The Partners for Change Outcome Management System. Journal of Clinical Psychology, 61 (2), 199-208

SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2016): Evaluering af Feed Back- Informed Treatment ved Silkeborg Kommunes Familiecenter.

Implementering

En god implementering er afgørende for anvendelsen og effekten af FIT. De vigtigste informationer og praktiske anvisninger for at implementere FIT er angivet i 6 manualer. En dansk oversigt (2017) giver et overblik over opmærksomhedspunkter i forhold til implementering af metoden.  

Anvendelse af FIT er i hastig vækst, også i Danmark. Fra 2014 til 2016 er der sket en markant stigning i antallet af tilbud og kommuner, som anvender metoden. Udbredelsen af FIT sker ikke blot inden for samme kommune, men også på tværs af kommuner. Aktuelt forskes der i anvendelsen af FIT indenfor bostøttearbejdet i Danmark. FIT afprøves også i forhold til myndighedsarbejde, fx i Gladsaxe og Københavns Kommune (Socialstyrelsen, 2017).

I dansk sammenhæng er FIT implementeret på en række forskellige områder. FIT er over en årrække blevet implementeret indenfor misbrugsbehandling, familiebehandling og familierådgivning. Derudover er FIT under implementering i mange forskellige sammenhænge. Blandt andet implementeres metoden på socialpsykiatriske botilbud i satspuljeprojektet ‘Forebyggelse af magtanvendelse på socialpsykiatriske botilbud’ (Socialstyrelsen, 2017), hvor der er udarbejdet implementeringsmateriale. (Bargmann, 2017)

Internationale manualer til implementering af FIT

Internationalt kan der hentes relevant viden om implementering af FIT fra The International Center for Clinical Excellence (ICCE), stiftet af Scott D. Miller (ICC, 2016). ICCE er et internationalt online fællesskab med det fokus at lære fagprofessionelle at arbejde med at forbedre kvaliteten af indsatsen. Medlemskabet er gratis, og medlemmerne deltager i udveksling af erfaringer, forskningsresultater og klinisk praksis.

Læs mere på ICCE’s hjemmeside

ICCE har publiceret 6 manualer, der indeholder de vigtigste informationer og praktiske anvisninger for at implementere FIT. Manualerne er i overensstemmelse med American Psychological Associations definition og operationalisering af evidensbaseret praksis. Manualerne omhandler følgende:

  • Hvad virker I terapi: En grundlæggende introduktion
  • Feedback Informed klinisk arbejde: En grundlæggende introduktion
  • Feedback Informed supervision
  • Documenting Change: A primer on Measurement, Analysis and Reporting (ikke oversat til dansk)
  • Feedback Informeret klinisk arbejde: Specifikke populationer og behandlingskontekster
  • Implementering af Feedback Informed Treatment på arbejdspladser og i organisationer

Manualerne foreligger i en dansk oversættelse. Udover manualer, tilbyder ICCE videreuddannelse, løbende konsulentbistand og sparring, webbaseret støtte, træningsvideoer og datasystem. (Miller, 2012)

Implementeringsplan

Det er vigtigt, at organisationen sikrer sig de rette forudsætninger for implementering af FIT og udarbejder en implementeringsplan, som imødekommer de specifikke behov, som organisationen måtte have i forhold til succesfuld implementering. Scott D. Miller fremhæver 5 vigtige stadier i implementeringen af FIT:

  1. Skabe et overblik over implementeringen: Succesfuld implementering af FIT er en proces, som kræver planlægning, tålmodighed, forpligtigelse og støtte.
  2. Udforskning og vurdering af organisationens parathed og motivation. Dette gennemføres af et implementeringsteam.
  3. Forberedelse af implementering: På dette stadie lægges fundamentet for implementeringen af FIT. Der er bl.a. fokus på at afsætte ressourcer til uddannelse af medarbejdere, indkøb af materialer, udvikling af detaljeret implementeringsplan og pilotprojekt.
  4. Indledende implementering: Det anbefales at lave et pilotprojekt i organisationen, hvor kun en mindre del af organisationen deltager, før hele organisationen implementerer den nye praksis. Nøgleord er kommunikation, problemløsning og vedvarende øvelse og udvikling af færdigheder i brugen af FIT. Et pilotprojekt kan vare ca. 9 -12 mdr.
  5. Fuld implementering: FIT er fuldt integreret i organisationens vision, kultur, politik og praksis. (Miller, 2012)

Værktøjet The Feedback Readiness Index and Fidelity Measure (FRIFM) (findes i manual 6) er et tjeklisteværktøj, der kan være med til at sikre det forberedende arbejde.

4 opmærksomhedspunkter for den fagprofessionelle

Scott D. Miller fremhæver 4 faktorer, som fagprofessionelle skal være opmærksom på, når FIT skal implementeres i praksis:

  1. Accepter, at det tager tid at blive god til at bruge og anvende FIT.
  2. Afsæt tid hver dag til at træne. Max 45 minutter af gangen med pause imellem og minimum 15 minutter.
  3. Diskuterer FIT med kollegaer, der bruger og kender FIT, fx gennem ICCE netværket.
  4. Sæt små og målbare mål og evaluer i forhold til disse. (Miller, 2012).

Implementeringserfaringer fra Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Familie- og Ungerådgivning tilbyder terapeutiske samtaleforløb i forhold til forskellige problemstillinger i familier. Det kan være ift. misbrug, vold, integration, skilsmisse, hvor børn er i klemme mellem forældrene eller psykiske vanskeligheder. Deres erfaringer med at implementere FIT viser, at det fremmer implementeringsprocessen at tilstræbe:

  • fokus på terapeutisk relevans, faglig udvikling og dialog – frem for at fokusere på evidens og strategi
  • tillid mellem ledelse og medarbejdere – transparens i forhold til fortolkning og brug af data
  • tillid mellem medarbejderne – åbenhed i forhold til, at det kan være en sårbar proces
  • tilstrækkelig tid og rum til fælles og individuel øvelse, sparring og refleksion
  • at der er truffet en ledelsesbeslutning, som er fulgt op af en fælles proces, hvor alle berørte medarbejdere er inddraget fra begyndelsen og hvor det er tilladt at være skeptisk
  • administration ved hjælp af tablets frem for papir og manuel indtastning. (Christensen & Dalgaard, 2013)

Det er således relativ let at lære at anvende skemaerne i FIT. Men det tager tid at implementere den omlægning til feedback-kultur, som følger (Bargmann, 2017).                                                  

I 2017 initierede Socialstyrelsen et nationalt implementeringsnetværk for ledere, og derved understøttes implementeringen af FIT i Danmark (Socialstyrelsen, 2017).

Kilder

 

Bargmann, S. et al (2017): Feedback Informed Treatment. En grundbog (kan lånes gennem bibliotek.dk). Akademisk Forlag 16, 40, 61, 81, 97, 115, 133, 155, 169, 194-205, 289  .

Christensen & Dalgaard (2013): Implementering af Feedback Informed Treatment i institutioner (kan lånes gennem bibliotek.dk).

ICCE (2016): The International Center for Clinical Excellence. Sidst besøgt 07.07.16.

Miller S. & B. Bertolino (2012):  ICCE manuals on Feedback – Informed Treatment (FIT).

Socialstyrelsen (2017): Socialanalyse. Feedback Informed Treatment. En metode i vækst. Side 2 og Kickoff for nyt FIT-implementeringsnetværk for ledere.

 

Effekt

Forskningen peger på, at anvendelsen af FIT kan bidrage til at forbedre borgernes trivsel og udvikling samt bidrage til at forebygge og reducere frafald i støtteforløb.

Fagprofessionelle har ofte svært ved at identificere, hvilke borgere, der ikke får det bedre eller oplever forværring i forbindelse med samtalebehandling og dermed er i størst risiko for at afslutte behandlingen før tid eller opleve negativ effekt af behandlingen. Ifølge programudvikler, psykolog Scott Miller kan FIT bidrage til, at borgere, der ikke profiterer af indsatsen, eller bliver dårligere på trods af indsatsen, tidligere identificeres og tilbydes anden indsats (Dansk FIT manual, 2016).

13 kontrollede effektstudier af FIT

Forskning i brugen af feedback i forskellige indsatser viser, at når borgeren har tillid til den fagprofessionelle og oplever, at denne kan give en nyttig støtte, så er der større sandsynlighed for, at indsatsen har en positiv effekt, og at borgerne oplever bedring og progression. På baggrund af 13 randomiserede kontrollerede forsøg (RCT) med mere end12.000 individuelle forløb, hvor forskellige feedbackskemaer anvendes, konkluderes det, at:

Feedback fordobler effekten af indsatsen gennem systematisk og regelmæssig feedback.

  • Feedback nedbringer forværring af borgerens tilstand med 33 pct.
  • Feedback nedbringer hospitalisering og forkorter indlæggelsesperioden med 66 pct.
  • Feedback reducerer behandlingsudgifter 

(Berking, 2006; Bickmann, 2011; Brodey, 2005; Byrne, 2012; Hansson, 2012; Harmon, 2007; Hawkins, 2004; Lambert, 2001; Lambert, 2002; Newnham, 2010; Schmidt, 2006; Simon, 2012; Slade, 2006; Slade, 2008; Warren, 2010; Whipple, 2003).

Effekt af alliance mellem borgeren og den fagprofessionelle

Borgerens oplevelse af alliance med fagprofessionelle kontaktpersoner har betydning i forhold til den effekt, som kan forventes af FIT. En god alliance understøtter, at borgeren engagerer sig. Forskningen viser, at borgerens engagement i indsatsen er den stærkeste indikator for, om der vil blive effekt.      

Alliancen mellem borgeren og fagprofessionel består af 4 elementer:  

  1. Enighed om mål, mening eller formål med indsatsen.
  2. Enighed om de anvendte arbejdsmåder og metoder.      
  3. Enighed om de fagprofessionelles rolle (inklusiv at de bliver opfattet som varme, empatiske og ægte).

Forståelse og imødekommelse af borgerens præferencer (Bargmann, 2017).         

Kilder

 

Bargmann, S. et al (2017): Feedback Informed Treatment. En grundbog (kan lånes gennem bibliotek.dk), 24.

Berking, M. et al. (2006): Effects of systematic feedback to the therapist on patient progress. An empirical study in a cognitive-behavioral inpatient setting (in German). Z KI Psychot, 35. 21-29.

Bickman, L. et al. (2011): Effects of Routine Feedback to Clinicians on Mental Health Outcomes of Youths: Results of a Randomized Trial. Psychiatric Services. Vol 62, No. 12. Pg. 1423-1429.  

Brodey, B. et al. (2005): The acceptability and effectiveness of patient-reported assessments and feedback in a managed behavioral healthcare setting. American Journal of Managed Care, 11. 774-80. 

Byrne, S. L. et al. (2012): The effects of progress monitoring on subsequent readmission to psychiatric care: A six-month follow-up. Journal of Affective Disorders. Vol. 137, Pg. 113-116.

Hansson, H. et al. (2012): Intervention with feedback using Outcome Questionnaire 45 (OQ-45) in a Swedish psychiatric outpatient population. A randomized controlled trial. Nordic Journal of Psychiatry. 

Harmon, C. et al. (2007): Enhancing outcome for potential treatment failures: Therapist–client feedback and clinical support tools. Psychotherapy Research, 17(4). 379-392. 

Hawkins, E. et al. (2004): The therapeutic effects of providing patient progress information to therapists and patients. Psychotherapy Research, 14(3). 308-327.

Lambert, M. et al. (2001): The effects of providing therapists with feedback on patient progress during psychotherapy. Psychotherapy Ressearch, 11, 49.68.

Lambert, M. et al. (2002): Enhancing psychotherapy outcomes via providing feedback on client progress. Clinical Psychology and Psychotherapy. 9, 91-103.

Newnham, E.A. et al. (2010): Progress Monitoring and feedback in psychiatric care reduces depressive symptoms. Journal of Affective Disorders. Vol. 127. Pg. 139-146.

Schmidt, U. et al. (2006): Does personalized feedback improve the outcome of cognitive-behavioural guided self-care in bulimia nervosa? A preliminary randomized controlled trial. British Journal of Clinical Psychology, 45. 111-21. 

Simon, W. et al. (2012): Providing patient progress information and clinical support tools to therapists: Effects on patients at risk of treatment failure. Psychotherapy Research, Vol. 22, No. 6. Pg. 37-41. 

Slade, M. et al. (2006): Use of standardized outcome measures in adult mental health sevices: Randomised controlled trial. British Journal of Psychiatry, 189. 330-6. 

Slade, K et al. (2008): Improving psychotherapy outcome: The use of immediate electronic feedback and revised clinical support tools. Clinical Psychology & Psychotherapy. Vol. 15, No. 5. Pg. 287-303. 

Warren J.S. et al. (2010): Youth psychotherapy change trajectories and outcomes in usual care: Community mental health versus managed care settings. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 78(2), 144-155.

Whipple, J. et al. (2003): Improving the Effects of Psychotherapy: The Use of Early Identification of Treatment Failure and Problem-Solving Strategies in Routine Practice. Journal of Counseling Psychology, 50(1), 59-68.

 

Økonomi

Socialstyrelsen har foretaget en omkostningsvurdering af Feedback Informed Treatment (FIT) og regnet på, hvad et forløb koster pr. deltagerforløb.  Der er foretaget to omkostningsvurderinger baseret på henholdsvis erfaringer fra et socialpsykiatrisk botilbud og et familiecenter, da konteksten påvirker omkostningen ved at implementere FIT.

Socialstyrelsen har foretaget to omkostningsvurdering af FIT i henholdsvist et socialpsykiatrisk botilbud og et familiecenter.

Omkostninger på et socialpsykiatrisk botilbud
Omkostningerne til FIT på et botilbud er på ca. 11.000 kr. per forløb per år, hvor uddannelse af personale udgør den største omkostningspost. Omkostningsvurderingen bygger på et scenarie, hvor 6 borgere modtager indsatsen per år. Personalet er organiseret i 2 teams af 7 pædagoger i hver.

Tabellen viser omkostningsvurderingens hovedresultater. 

Tabel: Omkostninger ved FIT på botilbud, kr. pr. deltagerforløb, 2016
Omkostningskategori Kr. pr. gennemført deltagerforløb
Forberedelse 120 kr.
Uddannelse 6.740 kr.
Drift af indsatsen 281 kr.
Investeringer 2.391 kr.
Øvrige omkostninger 1.547 kr.
Tilskud 0 kr.
I alt 11.079 kr.

Omkostninger på et familiecenter

Omkostningerne til FIT på et familiecenter er på ca. 4.400 kr. per forløb, hvor de største poster er uddannelse og supervision (øvrige omkostninger) af personale. Omkostningsvurderingen bygger på et scenarie, hvor 135 borgere modtager indsatsen per år fordelt på 25 medarbejdere.

Tabellen viser omkostningsvurderingens hovedresultater. 

Tabel  Omkostninger ved FIT på familiecenter, kr. pr. deltagerforløb, 2016
OmkostningskategoriKr. pr. gennemført deltagerforløb
Forberedelse 25 kr.
Uddannelse 1.628 kr.
Drift af indsatsen 375 kr.
Investeringer 506 kr.
Øvrige omkostninger 1.846 kr.
Tilskud 0 kr.
I alt 4.380 kr.

Undervisning og vejledning i implementering af FIT kan købes ved flere ICCE-certificerede trænere rundt omkring i Danmark.

På hjemmesiden for NREPP (the National Registry og Evidence-based Programs and Practies) (NREPP, 2016) findes en oversigt over udgifter i forbindelse med implementering af FIT, som metodeudvikler Scott D. Miller har udgivet.

Læs mere på NREPP's hjemmeside

Kilder

 

NREPP (2016): Partners for Change Outcome Management System (PCOMS): International Center for Clinical Excellence.

Socialstyrelsen (2017): Omkostningsvurdering af Feedback Informed Treatment (FIT).

 

Publiceret: 29.06.2017. Sidst opdateret: 17.10.2017