Forside » Voksne » Recovery » Indsatser » Åben dialog

Åben dialog

Åben Dialog er en tværsektoriel tilgang, der fokuserer på inddragelse af borgerens private og professionelle netværk i forbindelse med psykiske vanskeligheder. Tilgangen lægger vægt på, at borgerens netværk udgør en ressource, som kan anvendes som et element i indsatsen eller behandlingen.

| Socialstyrelsen 

Åben Dialog er en tilgang, der har til hensigt at inddrage borgerens netværk i forbindelse med psykiske vanskeligheder. Det centrale i Åben Dialog er netværksmødet mellem den person, der oplever psykiske vanskeligheder, og dennes private og professionelle netværk. Ved at inddrage borgerenes netværk, kan man mobilisere støtte til borgeren og aktivere netværkets ressourcer.

Åben Dialog er en tilgang, hvor der ikke foreligger en stringent fremgangsmåde til løsning af en bestemt type problemstilling. Åben Dialog kan nærmere karakteriseres som en tilgang til borgeren, hvor borgeren hjælpes til at tage ansvar for eget liv og bedring sammen med de nærmeste personer omkring borgeren. Socialstyrelsen har i forbindelse med projektet ”Kvalitet i den kommunale indsats overfor borgere med svære psykiske lidelser” i samarbejde med Rambøll Management udarbejdet en manual, som kan danne udgangspunkt for arbejdet med Åben Dialog i indsatser over for borgere med psykiske vanskeligheder. Åben Dialog kan anvendes sammen med andre tilgange, som fx systemiske og psykoanalytiske tilgange.

Socialstyrelsens afprøvning af Åben Dialog i 5 kommuner viste en positiv virkning på borgernes oplevelse af trivsel og mentale sundhed. Effektstudier fra Finland påviser også en effekt i forhold til reduktion af psykoser, ligesom flere vender tilbage til arbejde eller uddannelse efter deltagelse i et Åben Dialog forløb sammenlignet med en kontrolgruppe.

Åben Dialog kan anvendes til en bred gruppe af borgere med psykiske vanskeligheder. Tilgangen tilpasses den enkelte borger og målgruppe, hvilket betyder, at der vil være forskel i tilgangen, alt efter om målgruppen er voksne eller unge, eller personer med svære eller mildere grader af psykiske vanskeligheder.

Læs hele artiklen

Målgruppe

Åben Dialog er oprindeligt anvendt til mennesker, som oplever psykose, men i dag anvendes tilgangen bredt. Åben Dialog har især dokumenteret effekt over for borgere med svære psykiske vanskeligheder.

Åben Dialog er oprindeligt udviklet i Finland i starten i 1990'erne af Jaakko Seikkula, professor ved Institut for Psykologi på Jyväskylä Universitetet. Tilgangen blev udviklet i psykiatrien og blev oprindeligt især anvendt overfor borgere, som første gang oplevede psykose. I dag anvendes tilgangen bredt overfor både voksne og unge med psykiske vanskeligheder (Vange, 2015; Olson et al., 2014).

Bred anvendelse af Åben Dialog i Danmark

I Danmark er Åben Dialog under implementering flere steder. Regionalt anvendes tilgangen fx til unge, som oplever psykotisk krise. I kommunerne anvendes tilgangen fx til unge med spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser samt til voksne med flere former for komplekse psykiske problemstillinger, herunder også misbrugsproblemer. Åben Dialog tilbydes gennem opsøgende teams, i ambulant psykiatrisk regi og til borgere på botilbud.  Åben Dialog kan tilpasses flere målgrupper og praktiseres bredt. Fx i socialpsykiatri, socialforvaltning, familierådgivning, Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR), børne-, unge- og voksenpsykiatri mv. (Vange, 2015; Johansen & Castella, 2013).

Afprøvning og evaluering i forhold til voksne med svære psykiske vanskeligheder

I en forskningsoversigt fra 2013 pegede Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) på Åben Dialog som en lovende tilgang, men også på, at der mangler stærkere effektstudier af Åben Dialog. Herunder viden om, hvilke målgrupper, som hidtil havde haft størst gavn af Åben Dialog (Bengtsson & Gregersen, 2013). Efter afprøvning af Åben Dialog i 5 kommuner (2014-2016) er der nu en øget viden om dokumenteret effekt af Åben Dialog, og hvem der profiterer af tilgangen (Lægsgaard et al., 2017).

Hovedparten af de borgere, som blev inkluderet i ovenstående projekt, var diagnosticerede med skizofreni (69 pct.). Andre diagnoser var skizotypisk sindslidelse, paranoid psykose og skizoaffektiv psykose. De inkluderede borgere havde i løbet af de seneste to år op til projektstart haft forskellige kontakter til psykiatrien, heraf nogle som indlæggelser. Projektets målgruppe var således borgere med svære diagnoser, som ofte er karakteriseret ved svag kontakt til deres netværk. På trods af dette viste projektets resultatopgørelse i 2017, at relativt mange af de inkluderede borgere, knap halvdelen, havde opnået klinisk signifikant bedring i forhold til trivsel og recovery i løbet af projektperioden. De borgere i målgruppen, som oplevede størst effekt var borgere, der tidligere havde haft et meget lavt funktionsniveau (Læggaard et al., 2017).

Kilder

 

Bengtsson, S. &  S. Ø. Gregersen (2013): Integrerede indsatser for mennesker med psykiske lidelser.(kan lånes på bibliotek.dk) En forskningsoversigt. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Johansen, L. & J. Castella (2013): Åben Dialog i Danmark. Beskrivelse af erfaringer. Arbejdsdokument ifm regeringens psykiatrirapport SUM 2013.

Lægsgaard, MM. et al. (2017): Evalueringsrapport udarbejdet for Socialstyrelsen.

Olson et al. (2014): The Key elements of dialogtic practice in Open Dialogue. The University of Massachuetts Medical School. Worchester, MA.

Vange, B (2015): Set, hørt og forstået (kan lånes på bibliotek.dk) Akademisk forlag. Side 153 – 247. 

 

Metode

Åben Dialog er en netværksorienteret tilgang, hvor en borger med psykiske vanskeligheder kan invitere sit private og professionelle netværk til dialog. Tankegangen bag Åben Dialog er, at forandringer og løsninger opstår i en dialog med borgerens netværk. Åben Dialog er en tilgang med et kriseperspektiv, som fremmer en meningsskabende samskabelsesproces mellem borger, netværk og fagprofessionelle.

Den netværksinddragende tilgang blev oprindeligt udviklet af professor, psykolog Jaakko Seikkula og hans finske kolleger (Seikkula, 2011). I Åben Dialog afholdes netværksmøder med borgeren, borgerens selvvalgte netværk og fagprofessionelle netværk. Åben Dialog er en tilgang med et kriseperspektiv og ikke en metode. Åben Dialog betoner en meningsskabende samskabelsesproces mellem borger, netværk og fagprofessionelle. Tankegangen er, at forandringer og løsninger opstår i netværket gennem ændrede måder at tale sammen på. På den baggrund kan der skabes fælles forståelse på tværs (Vange, 2015).

I Åben Dialog er fokus på borgerens ressourcer fremfor et fokus på individets symptomer, symptomreduktion og patalogi. Samtidig sigter netværksmøderne efter at mobilisere netværkets ressourcer, hvilket ofte viser sig at understøtte borgerens handlekraft. Denne ressourcefokusering fremmer, at borgerens relationer får mulighed for at udvikles og styrkes - også under indlæggelse. Dette har selvstændig betydning for bedring (Rambøll, 2014; Seikkula, 2011). Forskning viser, at gode relationer og netværk hænger tæt sammen med muligheden for recovery (Leamy et.al 2011).

Læs om risiko- og beskyttelsesfaktorer i arbejdet med recovery på Vidensportalen

Åben Dialogs 7 grundprincippet og 12 nøgleelementer

Tilgangen i netværksmøderne med borger og netværk tager ifølge Seikkula et al. udgangspunkt i 7 principper og 12 nøgleelementer. Disse understøtter dialogisk praksis, som handler om en undersøgende, åben og refleksiv måde at møde hinanden på i dialog. Principperne og nøgleelementerne understøtter en særlig dialog, som udvikler en individuel indsats, skræddersyet til den pågældende borger og borgerens selvvalgte netværk. Ifølge disse principper og nøgleelementer vil de konkrete netværksmøder være karakteriseret ved bl.a.:

  • At netværksmøderne ikke har nogen dagsorden.
  • At beslutninger træffes i det fælles rum af borgeren og borgerens private og professionelle netværk.

Socialstyrelsen (2017), Vange, B (2015) Lægsgaard, MM. Et al (2017) Buus, N. et al (2017)Johansen & Castella (2013).

Åben Dialogs 7 grundprincipper

Åben Dialog indeholder 7 principper:

  1. Hurtig indsats: Møde borgere i krise så tidligt som muligt for at forebygge, at situationen forværres eller fastlåses.
  2. Borgeren og borgerens private og professionelle netværk inddrages fra starten.
  3. Indsatsen tilrettelægges fleksibelt og korrigeres efter de konkrete og foranderlige behov, som borger og netværk oplever. Indsatsen foregår ofte i borgerens hjem. 
  4. Åben Dialog-teamet står for planlægning og afholdelse af netværksmøder. Teamet sikrer, at tværsektorielle samarbejdspartnere inviteres, og at den organisatoriske opbakning og den rette forventningsafstemning tilvejebringes.
  5. Åben Dialog-teamet følger borger og netværk gennem hele behandlingsforløbet for at sikre god sammenhæng.
  6. Udgangspunktet i Åben Dialog er “tolerance over for usikkerhed”.  Da borger og netværk ses som eksperter i eget liv, indtager fagprofessionelle en ikke-vidende og undersøgende position. Det giver plads til forskellige holdninger.
  7. Dialogorientering skal sikre, at borger og netværk oplever sig inddraget og hørt samt opdager og opbygger ressourcer (Seikkula, 2004; Johansen & Castella, 2013; Rambøll 2014).

Åben Dialogs 12 nøgleelementer                                                                                                                      

Jaakko Seikkula og hans kolleger beskriver 12 centrale nøgleelementer for at arbejde med Åben Dialog:  

  1. Der skal være to eller flere fagprofessionelle: En, der interviewer borger og netværk, og en, der forholder sig lyttende og reflekterende.
  2. Netværksdeltagelse: De første spørgsmål er typisk: ”Hvem bekymrer sig og har været involveret?” og “Hvem kan være til hjælp og har mulighed for at deltage i første møde?”.
  3. Åbne spørgsmål: Start med simple, åbne spørgsmål: “Hvem vil gerne begynde?” eller “Hvad vil være den bedste måde at begynde på?”. Når en åben og samarbejdende linje lægges fra starten, vil samarbejde blive det naturlige og forventede fremover.  
  4. Respons på borgerens ytringer: De fagprofessionelle fremmer dialog ved at respondere på 3 måder: a) ved at anvende borgerens egne ord, b) lytte c) være opmærksom på non-verbale ytringer, herunder stilhed.
  5. Fremhæv det nuværende øjeblik: Fokus på øjeblikket betyder, at fagprofessionelle a) responder på borgerens umiddelbare reaktioner og b) tillader borgerens følelser.
  6. Kald forskellige synspunkter frem: Åben Dialog stræber efter kreativ udveksling af synspunkter. I gruppen fremmer de fagprofessionelle det fælles for gruppen, involverer alle i dialogen og integrerer uoverensstemmelser på tværs. De fagprofessionelle lytter til den enkeltes stemme, fremmer individuelle synspunkter og forskellige oplevelser.
  7. Etabler et relationelt fokus: Følelsesudtryk tolkes ikke som symptom eller diagnose som fx “modstand”, “splitting” eller “personlighedsforstyrrelse”.
  8. De fagprofessionelle responderer på borgerens problemforståelse eller adfærd som meningsfuld og lytter efter det alment meningsfulde og de logiske aspekter i borgerens respons og fortælling.
  9. Fremhæv borgerens egne ord – ikke borgerens symptomer: Udvikling af egne ord og egen fortælling kan falde borgere let eller kræve, at de fagprofessionelle mere bevidst understøtter borgere i at finde egne ord.
  10. Der er 3 dele i det at have en dialog foran borgeren og netværket. I første del reflekterer de fagprofessionelle over det sagte med afsæt i de idéer, billeder og associationer, som netværkets dialog har skabt hos hver enkelt fagperson. I anden del samtaler de fagprofessionelle om planlægningen af den samlede sociale indsats, analysen af problemet og anbefalinger ift. medicinering, indlæggelse mv. I tredje del kommenterer borger og netværk på det, de har hørt.
  11. Transparens: Al samtale om behandling deles med alle deltagere, altså både med borger og netværk. Borger og netværk har lige adgang til alle diskussioner og informationer, som deles på netværksmødet  
  12. Tolerance for usikkerhed: Enhver krise er unik. Undgå derfor forhastede beslutninger og konklusioner om krisen, diagnosen, medicinering eller organiseringen af indsatsen (Olson et al., 2014).                    

Seikkula understreger, at Åben Dialogs 7 principper og 12 nøgleelementer ikke er doktrinære kerneelementer, men et afsæt for fortolkning i den lokale kontekst af de lokale fagprofessionelle i et dialogisk partnerskab med den konkrete borger og borgerens netværk (Vange, 2015).

Teorien bag Åben Dialog

Åben Dialog blev udviklet på baggrund af psykoanalytisk og psykodynamisk tilgang, som længe har været anvendt indenfor behandlingspsykiatrien. Åben Dialog er dertil inspireret af systemisk familieterapi, hvor dialogen forstås ud fra et socialkonstruktivistisk udgangspunkt. Her ses den sociale virkelighed som noget mennesker skaber sammen gennem deres interaktion. I Åben Dialog ses psykotisk tale som en af mange udtryksformer i borgerens aktuelle krise. Der lægges vægt på, at dialogen med borgeren opretholdes, også i den kritiske fase af psykosen, for at finde ord for det uforståelige og skræmmende (Vange, 2015; Bengtsson & Gregersen, 2013).

Dialogisme og ubetingede accept

Et centralt princip i Åben Dialog omhandler ”dialogisme” (dialog-orientering). Dialogisme betyder, at deltagere på netværksmøder lytter (undersøgende) til andres udsagn, at deltagerne forsøger at forstå, hvad det er, de andre deltagere egentlig siger. At deltagere forholder sig til, hvad der bliver sagt ud fra en spørgende, undrende og undersøgende tilgang, hvor den enkelte deltagers egne tanker og idéer forsøges lagt til side (Rambøll, 2014).

For fagprofessionelle handler det om ”at give borgeren ubetinget accept”. Ubetinget accept betyder fx, at alles udsagn respekteres, inkluderes og vægtes lige. Der skabes i dialogen rum for flere forskellige ligeværdige udsagn, som forsøges inkluderet i en fælles forståelse (Seikkula & Arnkil, 2014).

Ubetinget accept betyder også, at fagprofessionelle ikke tolker på borgerens eller netværkets udsagn ud fra analyser af forsvarsmekanismer og patalogi. De fagprofessionelle lytter efter de meningsfulde og logiske aspekter i borgerens fortælling (Seikkula, 2011).

Dansk manual til Åben Dialog

I 2014 udviklede Rambøll Management Consulting en Åben Dialog-manual, der er tiltænkt fagprofessionelle, der skal arbejde med Åben Dialog. Manualen beskriver tilgangens formål og fremgangsmåde fra opstart af forløbet til afholdelse af netværksmøder og afslutning af forløbet og tydeliggør i de enkelte faser kerneelementerne og hovedaktiviteterne i Åben Dialog.

Manualen kan ikke stå alene, men forudsætter en efteruddannelse af de fagprofessionelle (Rambøll, 2014).

Find manualen på Socialstyrelsens hjemmeside

Læs mere om manualens beskrivelse af de centrale faser i et Åben Dialog forløb

Kilder

 

Bengtsson, S. & S.Ø. Gregersen (2013): Integrerede indsatser for mennesker med psykiske lidelser. En forskningsoversigt. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 39-42.           

Buus, N et al. (2017): Adapting and Implementing Open Dialogue in Scandinavian Countries,. 1 og 8. 

Johansen, L. & J. Castella (2013): Åben Dialog I Danmark. Beskrivelse af erfaringer. 2013. 3, 5 og 6.

Leamy, Mary et al. (2011): Conceptual framework for personal recovery in mental health: systematic review and narrative synthesis. British Journal of Psychiatry. 445-452.

Lægsgaard, MM. et al. (2017): Evalueringsrapport udarbejdet for Socialstyrelsen. Kvalitet i den kommunale indsats over for borgere med psykiske lidelser – Åben Dialog. DEFACTUM, Region Midtjylland, 7, 13, 15, 16, 76.   

Olson, M et al. (2014): The key elements of dialogic practice in open dialogue: Fidelity criteria. 7, 8 – 29.

Rambøll Management for Socialstyrelsen (2014): Del II. Åben Dialog – manualen.

Seikkula, J et al. (2004): Five-year experience of first-episode nonaffective psychosis in open-dialogue approach: Treatment principles, follow-up outcomes, and two case studies.  215 og 216.

Seikkula, J. (2011): Becoming Dialogical: Psychotherapy or a Way of Life? 182 -183.  

Seikkula, J. & TE Arnkil (2014): Åben dialog i relationel praksis, Akademisk forlag. 116.  

Vange, B (2015): Set, hørt og forstået. Akademisk forlag, S 8-9. S 47. S 45-51. S 266. S 275. 277-278.

 

Implementering

I Danmark har Åben Dialog været under implementering i flere kommuner. Med Socialstyrelsens Åben Dialog-projekt (2014-2016) blev tilgangen systematisk implementeret i 5 danske kommuner.

I Danmark har Åben Dialog været implementeret i forskellige varianter siden starten af 2000’erne, bl.a. i Odsherred, Herning, Augustenborg og Roskilde Kommune. I forbindelse med Socialstyrelsens Åben Dialog-projekt, 19M Kvalitet i den kommunale indsats overfor borgere med svære psykiske lidelser (2014-2016), blev tilgangen systematisk implementeret i de 5 danske kommuner, Frederiksberg, Ballerup, Faaborg-Midtfyn, Herning og Aarhus (Lægsgaard et al., 2017).

Hvad skal der til for at implementere Åben Dialog?

Aarhus Kommune har i samarbejde med Herning og Odense Kommune udviklet en toårig landsdækkende uddannelse i Åben Dialog. Derudover er der udviklet et 1- 1½ års lærings- og træningsprogram samt introducerende temadage. Kurserne tilpasses de forskellige niveauer af kompetenceudvikling hos de fagprofessionelle alt efter, hvilken funktion de varetager i deres arbejde. Nogle skal kunne varetage rollen som mødeleder og reflektør i et netværksmøde for borgeren, mens andre alene har brug for et overordnet kendskab til tilgangen.

I Rambøll Management Consultings Åben Dialog-manual beskrives vejledende principper for en kompetenceprofil for mødelederen. Her lægges der bl.a. vægt på, at mødelederen har 3 års erfaring med målgruppen samt erfaring med samtaleterapi i og med grupper. Som grundlag for implementeringen af Åben Dialog kan manualerne ikke stå alene, implementering forudsætter også, at de fagprofessionelle har gennemgået et kursus i Åben Dialog (Rambøll, 2014).

Anbefalinger som kan understøtte implementeringen af Åben Dialog

I evalueringen af projektet 19M Kvalitet i den kommunale indsats overfor borgere med svære psykiske lidelser fremhæver de 5 kommuner elementer, som kan understøtte implementeringen af Åben Dialog: 

  • En arbejdsgruppe, som kan støtte op om implementeringen af Åben Dialog. Arbejdsgruppen kan bl.a. stå for at lave planer for rekruttering, motivering og visitation af borgere samt en kommunikationsplan for formidling af tilbuddet til relevante målgrupper.
  • Udbredelse af kendskabet til Åben Dialog både blandt borgere og tværsektorielle samarbejdspartnere. Manglende kendskab kan være en hindring for borgernes deltagelse samt en hindring for manglende henvisninger af borgere til Åben Dialog gennem tværsektorielle samarbejdspartnere. Kendskabet kan bl.a. spredes ved små interviews med borgere til hjemmesider, og når flere borgere har prøvet Åben Dialog, kan de begynde at sprede den positive oplevelse.
  • Afholde mindre "prøvemøder", hvor borgeren oplever, hvordan samtalen foregår, og hvordan refleksionen er. Nogle borgere kan slet ikke se, hvad de kan bruge Åben Dialog til. Andre tænker, at Åben Dialog er stort og overvældende, fordi de skal involvere en gruppe mennesker, som de måske ikke har haft kontakt til længe, eller hvor relationerne er komplicerede. Prøvemøder kan gøre Åben Dialog ufarligt og mindre abstrakt for borgerne. (Lægsgaard et al., 2017)

Se et eksempel på en introduktionsvideo til Åben Dialog på Aarhus Kommunes hjemmeside

Udfordringer i implementeringen af Åben Dialog

Evalueringen af ovenstående Åben Dialog projekt viser også udfordringer i implementeringen af tilgangen.. Evalueringen viser, at ledelsens opbakning og engagement har afgørende betydning, ligesom besparelser, omorganisering og ledelsesmæssig udskiftning kan udfordre implementeringen (Lægsgaard et al., 2017).

Derudover fortæller flere fagprofessionelle, at der til trods for mundtlige eller skriftlige aftaler og gentagne møder og information har manglet henvisninger af borgere til projektet fra tværsektorielle samarbejdspartnere. Der angives forskellige grunde til det: Manglende viden om, hvad Åben Dialog kan, manglende interesse, manglende ledelsesopbakning, travl hverdag, personaleudskiftninger og frygt for, at borgeren ikke kan klare Åben Dialog (Lægsgaard et al., 2017).

Vejledninger, som understøtter anvendelsen af Åben Dialog

Aarhus Kommune var en af de 5 kommuner, som indgik i Åben Dialog projektet. Aarhus Kommune har efterfølgende besluttet sig for at implementere tilgangen. På den baggrund har kommunen udarbejdet to interne vejledninger. Første vejledning omhandler grundlæggende viden om Åben Dialog. Anden vejledning omhandler afholdelsen af netværksmøder. Indledningsvis tog Aarhus Kommune afsæt i Åben Dialog manualen, som er udarbejdet i forbindelse med Åben Dialog-projektet. Efterfølgende er vejledningerne blevet rettet til, således at de afspejler den måde, som Åben Dialog praktiseres på i Aarhus Kommune i dag (Aarhus Kommune, 2016).

Læs mere om Aarhus Kommunes arbejde med Åben Dialog her 

Kilder

 

Lægsgaard, M. Balleby et al. (2017): Evalueringsrapport udarbejdet for Socialstyrelsen: Kvalitet i den kommunale indsats over for borgere med psykiske lidelser - Åben Dialog.

Rambøll Management for Socialstyrelsen (2014): Del I. Åben Dialog – om tilgangen. 1.

Åben Dialog i Center for Bo-området (2016): Del 1. Grundlæggende viden. Aarhus kommune. 1 – 19.

Åben Dialog i Center for Bo-området (2016) Del 2. Afholdelse af netværksmøder. Aarhus kommune. 1 -12. 

 

Effekt

Ifølge slutevalueringen af de 5 kommuners metodeafprøvning af Åben Dialog oplever 37 pct. af de deltagende borgere øget recovery og 47 pct. af borgerne øget trivsel i tilværelsen efter deltagelse. Et finsk effektstudie viser desuden, at flere af borgerne ikke længere havde psykotiske symptomer, og at flere var vendt tilbage til fuldtidsarbejde eller studier efter deltagelse i Åben Dialog.

Der er dokumenteret positive resultater af Åben Dialog i 5 kommuner (2014-2016) i projektet 19M Kvalitet i den kommunale indsats overfor borgere med svære psykiske lidelser (Lægsgaard et al.2017).

Øget recovery og trivsel

Midtvejsevalueringen (2016) og slutevalueringen (2017) af Socialstyrelsens afprøvning af Åben Dialog i 5 kommuner viste, at borgerne oplevede, at indsatsen havde en effekt. De 94 involverede borgere havde i gennemsnit oplevet bedring, hvad angår recovery. Dette ses ved, at borgerne i gennemsnit har haft en positiv udvikling på 6,7 point på MHRM-skalaen fra baseline til afslutning. Mental Health Recovery Scale (MHRM) er et spørgeskema, der er udviklet til at måle recovery hos mennesker med alvorlige psykiske vanskeligheder. Af de 94 borgere havde 37 pct. oplevet en højere grad af bedring (Lægsgaard et al.2017).

I forhold til trivsel og mental sundhed viste slutevalueringen, at de 94 borgere i gennemsnit oplevede en positiv udvikling. Dette ses ved, at borgerne i gennemsnit har bevæget sig 7,2 point i positiv retning på WHO-5-skalaen. WHO-5, der er et internationalt måleredskab for trivsel med vægt på mental sundhed. Af de 94 borgere havde 44 pct. oplevet en højere grad af positiv udvikling i relation til trivsel end tidligere (Lægsgaard et al.2017).

Succesfulde netværksmøder

Evalueringen af Socialstyrelsens Åben Dialog projekt viste, at de fagprofessionelle lykkedes med at etablere ”dialogiske” netværksmøder, der er et centralt princip for tilgangen. Næsten alle (99 pct.) af borgerne og de pårørende vurderede netværksmøderne meget positivt. De svarede ”i høj grad” eller ”i nogen grad” til:

  • At netværksmøderne blev indledt på en måde, så alle blev budt velkommen.
  • At der blev talt om det, som borgeren gerne ville tale om.
  • At der var en god dialog på møderne – med plads til forskellige holdninger og udtryksmåder.
  • At alle blev hørt og lyttet til, både borgeren selv, det private netværk og fagpersonerne.
  • At netværksmøderne blev afsluttet på en god måde (Lægsgaard et al.2017).

For 98 pct. af netværksmøderne vurderede borgerne, at møderne ”i høj grad” eller ”i nogen grad” havde givet dem en større fælles forståelse af borgerens situation. På spørgsmålet om, hvorvidt møderne havde givet borgeren en oplevelse af, at der var nye muligheder, blev der for 92 pct. af møderne svaret ”i høj grad” eller ”i nogen grad” (Lægsgaard et al.2017).

Evalueringen af Socialstyrelsens projekt viste også gode resultater i forhold til borgerens netværk. 97 pct. af mødedeltagerne fra det private netværk vurderede, at netværksmøderne ”i høj grad” eller ”i nogen grad” havde givet dem en større fælles forståelse af borgerens situation. På spørgsmålet om, hvorvidt møderne havde givet oplevelsen af, at der er nye muligheder, var 90 pct. af svarene ”i høj grad” eller ”i nogen grad” (Lægsgaard et al.2017).

Effektstudier af Åben Dialog fra Finland

I 1997 blev der forsket i langtidseffekten af behandling med Åben Dialog i Vestlapland i Finland for mennesker med førstegangspsykose. Langtidseffekten blev undersøgt i 3 forskellige perioder. Ved afslutningen af perioden 1992-1993 fandt man, at 81 pct. af de deltagende 36 patienter ikke havde psykotiske symptomer, og at 84 pct. var vendt tilbage til fuldtidsarbejde eller studier. Kun 33 pct. brugte forsat neuroleptika. Undersøgelser i afslutningen af anden og tredje periode 1994-1997, hvor 46 patienter deltog, og 2003-2005, hvor 18 patienter deltog, viste tilsvarende gode resultater (Seikkula, 2011).

I 2011 blev et 5 års-opfølgningsstudie gjort op. Det viste, at 88 pct. af de deltagende patienter ikke længere havde psykotiske symptomer. Desuden var 85 pct. tilbage i fuld beskæftigelse. Kun 33 pct. anvendte forsat neuroleptika (Seikkula, 2011).

Fremadrettet forskning 

I et opfølgningsstudie over 20 år følges patienter fra tre tidligere forskningsprojekter. Studiet har 2 fokusfelter:

  1. Det undersøges, i hvor høj grad patienter har mestret deres liv efter førstegangspsykose (set i et udefra-perspektiv). Og hvordan graden af mestring har indvirket i forhold til disse menneskers træk på sundhedsydelser. Dette sammenlignes med andre dele af Finland.
  2. Det undersøges, hvordan patienterne selv forstår den psykotiske krise og den recovery-proces, de har gennemlevet (indefra-perspektivet). Her er det ønsket at få større indsigt i de kvalitative effekter af dialogisk praksis (Seikkula, 2016).

Det er endnu (sommeren 2017) ikke oplyst, hvornår studiet forventes færdigt, og hvornår resultaterne publiceres (Seikkula, 2016).

Kilder

Bendsen, T. (2009): Noter i statistik  

Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK. Region Midtjylland  (2016)                   

Lægsgaard, MM et al. (2017): Evalueringsrapport udarbejdet for Socialstyrelsen. Kvalitet i den kommunale indsats over for borgere med psykiske lidelser - Åben Dialog. DEFACTUM, Region Midtjylland.

Seikkula, J. (2011): Becoming dialogical: Psychotherapy or a way of life? Australian and New Zealand Journal of Family Therapy 32 (3), 179-193. 

Seikkula, J. (2016): Open Dialogues in the present and the future – new developments. Open Dialogue. A website for the international Open Dialogue Community. 10-12.

 

Økonomi

Omkostningerne til Åben Dialog afhænger af, hvilken kompetenceudvikling der gennemføres, hvor mange medarbejdere, der uddannes og hvor mange borgere, der får et Åben Dialog forløb. I en økonomisk analyse af implementering og drift af Åben Dialog fokuseres der udelukkende på omkostninger og ikke effekterne af Åben Dialog. Den økonomiske analyse viser dermed ikke om Åben Dialog kan betale sig økonomisk.

Denne økonomiske analyse af Åben Dialog er beregnet på baggrund af Socialstyrelsens projekt 19M Kvalitet i den kommunale indsats overfor borgere med svære psykiske lidelser. Her har 5 kommuner deltaget i afprøvningen af Åben Dialog i perioden 2014-2016. (Socialstyrelsen, 2017)

Omkostninger til implementering og drift af Åben Dialog

Omkostningerne til implementering af Åben Dialog er 49.624 kr. pr. borger og driftsomkostningerne pr. borger 11.968 kr. Implementeringsomkostningerne pr. borger er udregnet på baggrund af omkostninger til kompetenceudvikling af samtlige Åben Dialog-medarbejdere, fordelt på de borgere, der indgår i evalueringen. Omkostningerne til implementering er udregnet på baggrund af et forholdsvis lille antal borgere, hvilket betyder, at jo flere borgere, der får Åben Dialog, jo lavere vil omkostningerne til implementering pr. borger blive (Socialstyrelsen, 2017).

Driftsomkostningerne er fordelt på i gennemsnit 2.657 kr. til motivering af borgeren, 3.614 kr. til forberedelse og planlægning af netværksmøder og 5.697 kr. til deltagelse i netværksmøder. I omkostningerne til deltagelse i netværksmøderne indregnes også løn til både Åben Dialog-medarbejdere og de øvrige fagprofessionelle, som deltager. Omkostningerne af drift afhænger af antallet af netværksmøder, der gennemføres i Åben Dialog forløbet (Socialstyrelsen, 2017).

Begrænsninger ved den økonomiske analyse af Åben Dialog projektet

I den økonomiske analyse tages der ikke højde for, at Åben Dialog i nogle tilfælde kan erstatte anden indsats. Åben Dialog kan også effektivisere andre indsatser, fx ved at samle flere fagpersoner på samme tid og ved at inddrage det private netværk i indsatsen for derved opnå vigtig viden og samarbejdsrelationer. Projektmedarbejderne vurderer, at Åben Dialog har stort potentiale i forhold til denne form for effektivisering. Det har dog ikke været muligt at inddrage disse faktorer i den økonomiske analyse (Socialstyrelsen, 2017).

Kilder

Socialstyrelsen (2017): Vidensdokument Åben Dialog. 

Publiceret: 29.06.2017. Sidst opdateret: 14.11.2017