Forside » Voksne » Recovery » Definition

Definition

Recovery betyder at komme sig. Recovery defineres på forskellige måder og niveauer. Borgere med psykiske vanskeligheder kan komme sig helt eller delvist, og komme sig som led i en personlig proces med et genskabt håb og en positiv identitet. I en personlig recovery-proces er det borgerens egen idé om trivsel i tilværelsen, som er central. Derfor er det vigtigt, at de fagprofessionelle inddrager borgeren og borgerens ønsker, håb og drømme i samarbejdet med borgeren.

Marianne Rasmussen & Finn Blickfeldt Juliussen | Socialstyrelsen

Recovery betyder at komme sig. Recovery kan defineres på forskellige måder og niveauer. Borgere, med psykiske vanskeligheder, kan fx komme sig helt eller delvist og komme sig som led i en personlig proces med et genskabt håb og en positiv identitet (Slade & Longden, 2015). Disse niveauer i recovery kan opfattes ud fra to typer perspektiver: Et udefra- og et indefra-perspektiv (Eplov et al., 2010). Sammenfattende kan recovery derfor beskrives som:

Recovery i et udefra-perspektiv

Her vurderes recovery i et udefra-perspektiv i forhold til, om borgeren er kommet sig helt eller delvist:

  • At komme sig helt kaldes også klinisk recovery, hvor fokus er på symptomer og symptomfrihed.
  • At komme sig delvist kaldes også social recovery, hvor fokus er på funktionsniveau fx evne til at deltage i arbejde eller uddannelse på trods af sine symptomer (Slade & Longden, 2015; Topor, 2011).

Recovery i et indefra-perspektiv

Personlig recovery vurderes fra et indefra-perspektiv, hvor det er borgeren selv, der definerer sin recovery. Her handler det om at komme sig på en måde, så borgeren indgår i et velfungerede og personligt tilfredsstillende liv – også selvom borgeren fortsat har symptomer (Slade & Longden, 2015). I dette tema fokuseres primært på det personlige recovery-begreb.

Det personlige recovery-begreb

En vigtig forudsætning for arbejdet med recovery er de fagprofessionelles viden om personlig recovery, da det øger muligheden for at tilrettelægge meningsfulde sociale indsatser, som bidrager til borgerens individuelle recovery-proces. Recovery er personlig proces, som handler om at skabe sig et meningsfuldt og tilfredsstillende liv, som borgeren selv definerer - med eller uden symptomer (Anthony, 2000; Slade & Longden, 2015). I en personlig recovery er det borgerens egen idé om og fortolkning af trivsel i tilværelsen, som er central. Det betyder, at borgerens indefra-perspektiv i særlig grad bliver betydningsfuldt i forhold til viden om det gode liv. Borgeren ses derfor som ”erfarings-ekspert” med vigtig viden om egne personlige drømme, ønsker og håb (Eplov et al., 2010; Juliussen, 2016).

Ifølge kvalitativ forskning har udefrakommende faktorer, der påvirker en persons egen indsats og kontrol, også stor betydning for recovery. Det handler fx om sociale og fysiske omgivelser samt indsatser og sociale systemer (Topor et al., 2011).

Læs mere om hvordan faktorer på et individuelt, relationelt og samfundsmæssigt niveau kan have betydning for recovery

Den fagprofessionelles rolle i recovery

Mike Slade, anerkendt og erfaren forsker i recovery ansat ved University of Nottingham, peger på, at recovery ikke kan tilbydes som en indsats, men som en proces, som de fagprofessionelle kan støtte borgeren i. Ifølge Slade er recovery en individuel proces, og det varierer derfor fra person til person, hvordan den fagprofessionelle bedst kan understøtte borgerens recovery. I recovery-orienterede indsatser er det vigtigt, at samarbejdet mellem fagpersonen og borgeren bygger på et ligeværdigt partnerskab med borgeren som erfaringsekspert, med indefra-perspektivet og med fagprofessionelle som fagekspert med udefra-perspektivet. I samarbejdet er det vigtigt, at borgeren understøttes i at bevare kontrollen i eget liv (Slade, 2013).

Mødet mellem borger og fagprofessionelle kan således ses som et møde mellem to ekspertpositioner. Borgerens indefra-perspektiv (recovery) møder det fagprofessionelle udefra-perspektiv karakteriseret ved systematik, redskaber og metoder (rehabilitering). 

Rehabiliteringsindsatsen kan defineres som en tidsbestemt indsats, der er:

  • Målrettet
  • Bygget på en samarbejdsrelation mellem den fagprofessionelle ekspert og erfaringseksperten
  • Koordineret mellem kommune og region, og mellem kommunens forvaltninger
  • Videnbaseret (Sociale begreber.dk: rehabilitering. 2014) (Hvidbog om rehabilitering. 2004).

Fagprofessionelle kan bidrage til borgeres recovery-proces ved at anvende recovery-understøttende metoder, som fx Åben Dialog, Feedback Informed Treatment (FIT) og Livshistoriefortællinger.

Når borgeren således oplever sig mødt, set og hjulpet af den fagprofessionelle indsats, kan denne defineres som recovery-understøttende rehabilitering (Hvidbog om rehabilitering. 2004; Slade, 2013).

Læs mere om indsatserne Åben Dialog, FIT og Livshistoriefortællinger på Vidensportalen

CHIME

En sammenfattende forskningsoversigt fra 2011 om kvalitative studier af recovery peger på følgen­de betydningsfulde og fremmende tværgående elementer for recovery-processer. Elementerne har fået betegnelsen CHIME, der dækker over: Connection, Hope, Identity, Meaning and Empowerment. I det følgende præsenteres disse nærmere (Leamy et al., 2011):

  • Forbundethed
    Forbundethed opnås ved at indgå i sociale relationer og fællesskaber samt ved at få social støtte af ligesindede, professionelle og net­værk.
  • Håb og fremtidsoptimisme
    En positiv tænkning med fokus på håb, drømme og fremtidsoptimisme fx ved at tro på muligheden for at komme sig, at være motiveret for forandring, værdsætte succesoplevelser samt at være i relationer, som giver håb.
  • Identitet
    Mulighed for at (gen)opbygge og redefinere en positiv identitet og overvinde stigmatisering.
  • Mening
    Mening indebærer muligheden for at (gen)finde meningen med livet og med de oplevelser, som har været præget af de psykiske van­skeligheder. Mening med livet handler også om oplevelse af livskvalitet, sociale roller og mål samt spiritualitet.
  • Empowerment
    Empowerment indebærer at genvinde magten og kontrollen over eget liv, med afsæt i egne ressourcer og støtte fra ligestillede (Leamy et al., 2011).

Når den fagprofessionelle arbejder med at understøtte borgerens personlige recovery, er elementerne i CHIME vigtige at forholde sig til og integrere i arbejdet. Herunder når fx den fagprofessionelle skal støtte op om borgerens udvikling af en positiv identitet, troen på og håbet for fremtiden samt empowerment (Slade, 2013).

REFOCUS on Recovery

De engelske forskere Slade et al., der har udarbejdet forskningsoversigten CHIME, er også involverede i REFOCUS on Recovery, som er et femårigt forskningsprogram fra 2009 til 2014 ved King's College London. Formålet med REFOCUS programmet var at finde måder at gøre indsatser til borgere med psykiske vanskeligheder mere recovery-orienterede (Slade et al., 2015).

REFOCUS interventionen består af 2 komponenter. Den ene komponent handler om samarbejdsrelationen mellem den fagprofessionelle og borgeren, som ses centralt for en personlig recovery. Den anden handler om, hvordan den personligt definerede recovery understøttes. Ved at uddanne fagprofessionelle i at blive bedre til at lytte til borgerens værdier og præferencer, øge og understøtte borgerens ressourcer, samt i højere grad at tage afsæt i borgerens egne mål, når indsatsen skal defineres (Slade et al., 2015).

I forbindelse med REFOCUS er der udviklet flere forskellige anvendelige redskaber fx spørgeskemaet INSPIRE (Williams et al. 2015). Spørgeskemaet bygger på CHIME, og tager højde for, at det er individuelt, hvad der er vigtigt i den enkeltes recovery proces.  En central del af INSPIRE omhandler borgerens vurdering af samarbejdet med den fagprofessionelle. Et fokus som står centralt i recovery-orientering (Williams et al. 2015). Der er udviklet hele metoder, som tager afsæt i borgerens vurdering og feedback til fagprofessionelle.

Læs fx om metoden Feedback Informed Treatment (FIT) her på Vidensportalen

I REFOCUS programmet undersøgtes borgernes oplevelse af de nye mere recovery-orienterede indsatser gennem 37 interview med de involverede borgere, Flere borgere udtrykte, at samarbejdet med de fagprofessionelle var blevet mere åbent med fokus på værdier, ressourcer og mål. Dette gav i højere grad anledning til håb og en følelse af empowerment (Wallace et al., 2016).

Principper der kan understøtte en recovery-orienteret praksis

I forbindelse med REFOCUS programmet i England blev der også identificeret retningslinjer for, hvordan den professionel­le praksis bedre kan understøtte recovery. Studiet gennemgik materiale fra flere lande, og Clair Le Boutillier et al. identificerede 16 elementer, som blev inddelt i 4 kategorier, der blev vurderet helt centrale for arbejdet mod en mere recovery-orienteret praksis (Boutillier et al., 2011).

De 4 kategorier for en recovery-understøttende professionel praksis:

  • Støtter op om muligheden for deltagelse og medborgerskab. Målet er, at borgere med psykiske vanskeligheder inkluderes i samfundet.

  • Arbejder med udvikling af recovery-understøttende organisationer. Ledel­sen sikrer, at tilbud er tilgængelige for borgerne, og involverer borgere og pårørende i forhold til kvali­tetsudvikling.

  • Støtter personligt defineret recovery. De fagprofessionelle har fokus på borgerens mål, drømme og fremtidshåb samt støtter den enkeltes ret til selv at definere sin egen vej, at tage informerede beslutninger på egne vegne, at løbe risici og fejle på vejen mod bedring.

  • Sikrer partnerskab og en reel samarbejdsrelation mellem den professionelle og det menneske, som er i gang med en recovery-proces. Et godt arbejdsforhold mellem borgeren og den fagprofessionelle med afsæt i den enkeltes potentiale (Boutillier et al., 2011).

Peer-støtte – medarbejdere med levede erfaringer

Erfaringer fra det engelske ImROC (Implementing Recovery through Organisational Change) viser, at udbredelse af peer-støtte bidrager til at gøre indsatser og organisationer mere recovery-orienterede (Repper, 2013). Både peer-støtte, medarbejdere med brugerbaggrund og levede erfaringer og støtte af ligestillede, er begreber for det samme – nemlig når en borger, som tidligere har oplevet psykiske vanskeligheder, støtter en borger, som oplever psykiske vanskeligheder, i recovery-processen. Både kvantitative og kvalitative studier har påvist positive effekter af peer-støtte, både for den der modtager støtten, den som giver støtten og den organisation, som implementerer peer-støtten. Hos borgere med psykiske vanskeligheder kan peer-støtte bl.a. bidrage til øget håb, trivsel og oplevelse af kontrol over egen situation (Davidson et al. 2012; Miyamoto et al., 2012).

Recovery-orienteret praksis i Danmark

I Danmark arbejder også kommuner og regioner ud fra en recovery-orienteret praksis overfor borgere med psykiske vanskeligheder. I et studie med interviews af fagprofessionelle undersøgte Dalum et al. (2015), hvilken betydning recovery-orientering konkret havde for de fagprofessionelles daglige praksis. I interviewene var der særligt 3 temaer, hvor der kunne ses udvikling og ændring i praksis:

  • En mere positiv opfattelse af fremtidsudsigterne for borgernes liv.  
  • Et nyt fokus i dialogen med borgerne, hvor der er fokus på borgerens egne mål.
  • Værdsættelse af borgerens rolle og perspektiv, og ikke blot den fagprofessionelles perspektiv (Dalum et al., 2015).

Kilder

Anthony, William (2000): A Recovery Oriented Service System: Setting some system level standards. Psychiatric Rehabilitation Journal. 24 (29)

Boutillier, Clair Le et al. (2011): What Does Recovery Mean in Practice? A Qualitative Analysis of International Recovery-Oriented Practice Guidance.

Dalum, Helle Stentoft et al. (2015): From Recovery Programs to Recovery-Oriented Practice? A Qualitative Study of Mental Health Professionals' Experiences When Facilitating a Recovery-Oriented Rehabilitation Program

Davidson et al. (2012): Peer Support among persons with severe mental illnesses: a review of evidence and experience. World psychiatry 2012, 11: 123-128 

Eplov, LF et al.(2010): Psykiatrisk og Psykosocial Rehabilitering, en recovery-orienteret tilgang. (kan lånes på bibliotek.dk) Munksgaards forlag. Side 25.

Finn Blickfeldt Juliussen (2016): Betydningen af feedback fra ’erfarings-eksperten’ Den bedste indikator på, om indsatsen virker, får man ved at spørge borgeren selv (kan lånes på bibliotek.dk) STOF nr. 26,

Leamy, Mary et al. (2011): Conceptual framework for personal recovery in mental health: systematic review and narrative synthesis

Miyamoto, Yuki & Tamaki Sono (2012): Lessons from Peer Support Among Individuals with Mental Health Difficulties: A Review of the Literature. Clinical Practice and Epidomology in Mental Health, 2012, 8, 22-29 

Repper, Julie et al. (2013): Peer-support workers: theory and practice.

Slade, Mike & Eleanor Longden (2015): The empirical evidence about mental health and recovery: how likely, how long, what helps?

Slade, Mike (2013): 100 ways to support recovery - A guide for mental health professionals

Slade, Mike et al. (2015): Development of the REFOCUS intervention to increase mental health team support for personal recovery

Topot, M. Borg et al. (2011): Not Just An Individual Journey: Social Aspects Of Recovery

Wallace, G et al. (2016): Service user experiences of REFOCUS: a process evaluation of a pro-recovery complex intervention. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology, 51, 1275-1284

Williams, J et al. (2015): Development and evaluation of the INSPIRE measure of staff support for personal recovery. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology, 50, 777-786.

Publiceret: 30.06.2017. Sidst opdateret: 28.08.2017