Forside » Voksne » Prostitution » Stigma og dobbeltliv

Stigma og dobbeltliv

Prostitution kan være stigmatiserende for den enkelte, og det kan medvirke til, at prostitution hemmeligholdes. Borgere i prostitution risikerer at leve et dobbeltliv og at blive socialt isolerede. Social isolation kan gøre det vanskeligt at forlade prostitution.

 &  | Socialstyrelsen

Borgere, der sælger sex, holder det ofte skjult for deres familie og netværk. De risikerer derfor at komme til at leve en form for dobbeltliv. Dobbeltlivet kan være problematisk, bl.a. fordi støtte fra netværk udenfor prostitutionsmiljøet kan være essentielt, hvis nogen ønsker at forlade prostitution (Henriksen et al., 2017, Kofod 2011).

Stigma er af Erving Goffman defineret som et negativt karakteriserende kendetegn, som adskiller en person fra andre. Stigmaet kan komme til at overskygge personens øvrige egenskaber. Det betyder, at borgere, der sælger sex, først og fremmest ses som prostituerede med de fordomme, som folk har om borgere, der sælger sex, fremfor at blive set som mennesker, der er forældre, søskende, og som har forskellige ressourcer. Konsekvensen er ofte, at stigmatiserede borgere generelt og ofte ubevidst diskrimineres (Goffman, 2009).

Borgere i prostitution kan opleve stigmatisering på alle niveauer i samfundet. Det drejer sig fx om offentlige myndigheders håndtering og behandling af borgere i prostitution, mediernes fremstilling af prostitution og venners og families uforståenhed eller fordømmelse (Kofod et al. 2011).

Dobbeltliv og netværk

Langt de fleste borgere i prostitution oplever stigmatisering. Stigmatiseringen betyder, at de ofte undlader at fortælle andre om deres prostitution. Cirka en tredjedel af de 147 borgere, der modtog et 12-måneder langt forløb i projektet Exit Prostitution, oplevede vanskeligheder ved at leve et dobbeltliv. Bl.a. angiver de, at de oplever psykiske vanskeligheder forbundet med dobbeltlivet (Henriksen et al., 2017).

Læs mere om projekt Exit Prostitution på Socialstyrelsens hjemmeside

De fleste borgere i prostitution har kun enkelte nærtstående personer, som de taler med om deres prostitution. De fleste i deres familie og netværk kender ikke til deres prostitution. Derfor ved forældre, kæreste, børn eller nære venner ofte ikke noget om, at borgeren sælger sex (Kofod et al., 2011).

En del er bange for, at prostitutionen kan gå ud over deres netværk og familie, herunder særlig deres børn, hvis andre finder ud af, at de sælger sex. En del frygter, at de vil miste kontakten til netværk og familie, hvis det kommer frem, at de sælger sex (Wiingaard, 2010 & Kofod et al., 2011).

Særligt blandt mandlige prostituerede er der borgere, som slet ikke har nogen, som de taler om deres prostitution med (Kofod et al. 2011).

Kilder

Goffman, Erving (2009). Stigma – om afvigerens sociale identitet. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Henriksen, Theresa et. al. (2017). Exit Prostitution. Evaluering af CTI-forløb for borgere med prostitutionserfaring. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Kofod, Jens Erik et al. (2011). Prostitution i Danmark. En kortlægning. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Socialstyrelsen & SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2011). Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede. Odense: Socialstyrelsen.

Wiingaard, Majken et al. (2010). Prostitution på massageklinik – risici og fastholdende faktorer. Odense: Servicestyrelsen.

Publiceret: 15.01.2019. Sidst opdateret: 15.01.2019