CTI-forløb til borgere med prostitutionserfaringer

I projektet Exit Prostitution modtog 147 mænd og kvinder CTI-forløb. Tilbuddet var målrettet borgere over 18 år med prostitutionserfaringer, der enten ønskede at ophøre med prostitution eller at opnå en forbedret livssituation.

Målgruppen for projektet Exit Prostitution var mænd og kvinder over 18 år med prostitutionserfaringer. I målgruppen indgik både borgere, som var aktive i prostitution ved opstart i projektet, og borgere, som havde erfaringer med at sælge sex, men som ikke var aktive i prostitution på daværende tidspunkt, og som ikke ønskede at genoptage salg af sex.

Målet med Exit Prostitution var at støtte borgere, der enten ønskede at ophøre med prostitution eller at opnå en forbedret livssituation, mens de fortsat var i prostitution. Undervejs i projektet har en del borgere skiftet målsætning fra fx at opnå forbedret livssituation til at ville ophøre med prostitution (Henriksen et al., 2017).

Karakteristik af målgruppen i Exit Prostitution

Exit Prostitution var et metodeafprøvningsprojekt, hvor CTI-metoden blev afprøvet overfor borgere med prostitutionserfaringer i de fire største kommuner i Danmark. I alt modtog 147 borgere CTI-forløb i projektet. Halvdelen af borgerne var mellem 18 og 30 år gamle og tre ud af fire havde 10. klasse som højeste uddannelse. Halvdelen af borgerne i Exit Prostitution havde kontanthjælp som deres primære forsørgelsesgrundlag, mens næsten hver fjerde havde salg af sex som deres primære forsørgelsesgrundlag (Henriksen et al., 2017).

Herudover havde borgerne følgende karakteristika:

• Syv ud af ti borgere havde deres prostitutionsdebut mere end fire år inden CTI-forløbets start, og en tilsvarende andel var stadig aktive i prostitution inden for det seneste år før opstart i CTI-forløbet.
• Flere end otte ud af ti borgere havde økonomisk gæld ved opstart af deres CTI-forløb. I interviewene fortalte flere af borgerne, at de primært solgte sex af økonomiske årsager.
• Halvdelen af borgerne havde ved opstart af CTI-forløbet et misbrug af alkohol eller stoffer. 
• Mere end halvdelen af borgerne gav udtryk for at have psykiske problemer.
• Over halvdelen af borgerne gav ved CTI-forløbets opstart udtryk for, at de havde et manglende eller svagt socialt netværk, og interviewene indikerer, at nogle borgere valgte at afskære forbindelsen til dele af deres netværk og/eller ikke at fortælle om deres erfaringer med salg af seksuelle ydelser.
• Cirka halvdelen af borgerne modtog et CTI-forløb med ophør af prostitution som målsætning. Hos borgere, der ønskede at ophøre med prostitution, indikerer interviewene, at forskellige sociale, helbredsmæssige og økonomiske livsomstændigheder kan gøre det svært at fastholde denne beslutning (Henriksen et al., 2017).

Kilder

Henriksen, Theresa et. al. (2017). Exit Prostitution. Evaluering af CTI-forløb for borgere med prostitutionserfaring.. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

CTI-metoden er en rammemetode, der bygger på en recovery-tilgang og understøtter en tidsafgrænset intensiv indsats for borgere i en overgangssituation. CTI-forløbet er målrettet den enkelte borgers mål og behov. I projektet Exit Prostitution vil det sige at understøtte, at borgerne ophører med at prostituere sig eller forbedrer deres livssituation i prostitution.

CTI-metoden er en case-management metode målrettet borgere i en kritisk overgang. Det kan fx være fra hjemløshed til at bo i egen bolig. Metoden er oprindeligt udviklet til psykisk sårbare hjemløse. Udgangspunktet for ethvert CTI-forløb er, at det skal være tilpasset den enkelte borgers behov og ønsker, og at borgeren skal være en del af processen, for at den kan lykkes. Metoden er målrettet borgere, der er i en overgangssituation, hvor der bliver arbejdet med en væsentlig livsforandring. I Exit Prostitution handlede det om at ophøre med at sælge sex eller at opnå en forbedret livssituation (Henriksen et al., 2017).

Læs om CTI-forløb rettet mod borgere i hjemløshed på Vidensportalen

En rammemetode baseret på recovery

CTI-metoden er en rammemetode, forstået på den måde at der kan iværksættes forskellige indsatser indenfor metoden. CTI-metoden bygger på et recovery- og empowermentbaseret værdigrundlag, der har fokus på at understøtte borgerens selvstændighed, og som tager udgangspunkt i borgerens egen oplevelse af behovet for støtte. Der kan derfor anvendes forskellige recovery-/empowermentbaserede metoder i CTI-forløbet. Undervejs i et CTI-forløb skal CTI-medarbejderen både kunne yde social og praktisk støtte til borgeren i hverdagen samt varetage en koordinerende rolle. I CTI-forløbet kan der fx være behov for at sikre en sammenhæng i den samlede indsats, som borgeren modtager, dvs. indsatser i form af fx misbrugsbehandling og beskæftigelsestilbud. CTI-forløbet skal sikre, at indsatserne forankres hos borgeren, sådan at borgeren bliver i stand til at fastholde sin forandrede livssituation efter CTI-forløbet (Socialstyrelsen, 2018).

Læs om CTI-metoden på Socialstyrelsens hjemmeside

Forløb og faser

CTI-forløb på 12 måneder

I projektet Exit Prostitution var faserne i CTI-forløbene af fire måneders varighed i stedet for de tre måneder, der normalt karakteriserer en CTI-indsats. CTI-forløb har tre faser og varede dermed 12 måneder i Exit Prostitution. En årsag til, at faserne varede fire måneder frem for tre måneder, er forskningen på området. Erfaringer fra forskning viser bl.a., at den afgørende forandring i forhold til genoptagelse af salg af sex finder sted ti måneder efter starten på et forløb, hvor målet er at forlade prostitution. Erfaringerne fra Exit Prostitution viser dog også, at ikke alle borgere har behov for et CTI-forløb på 12 måneder for at forlade prostitution eller for at ændre deres livssituation (Henriksen et al., 2017).

De 12 måneder skal derfor ses som et udgangspunkt for længden på CTI-forløb til målgruppen. Ifølge CTI-metoden er det vigtigt, at alle tre faser i forløbet gennemføres, bl.a. for at sikre at det nødvendige netværk når at blive aktiveret og er klar til at støtte borgeren efter CTI-forløbets afslutning.

Tre faser i CTI-forløbet

Et CTI-forløb består af tre lige lange faser. Forud for faserne er det vigtigt, at der er en kontaktetableringsperiode. Kontaktetableringsperioden kan være af varierende længde. Kontaktetableringen skal sikre, at borger og CTI-medarbejder opnår en god kontakt. En god kontakt er en vigtig forudsætning for, at CTI-indsatsen lykkes.

Den støtte, som borgeren modtager i CTI-forløbet, er mest intensiv i den første fase. I løbet af anden og tredje fase nedtrappes støtten. Tidsforbruget halveres for hver fase, efterhånden som borgeren bliver mere selvhjulpen, og indsatsen forankres hos borgeren selv eller hos borgerens professionelle/private netværk (Socialstyrelsen, 2018).

Første fase i et CTI-forløb

I første fase af et CTI-forløb er der fokus på at afklare borgerens støttebehov. Borgeren skal have lagt en plan for CTI-forløbet, og CTI-medarbejderen støtter borgeren i at etablere kontakt til relevante tilbud og netværk. I første fase er kontakten mellem borgeren og CTI-medarbejderen mest intensiv (Socialstyrelsen, 2018).

Anden fase i et CTI-forløb

I anden fase er der fokus på at afprøve og tilpasse borgerens plan for CTI-forløbet. De tilbud og netværk, der er etableret kontakt til, bliver en del af borgerens hverdag. CTI-medarbejderen støtter op om borgeren og bliver i højere grad koordinerende frem for at støtte borgeren med praktiske opgaver. Intensiteten i kontakten halveres i anden fase (Socialstyrelsen, 2018).

Tredje fase i et CTI-forløb

I tredje fase af CTI-forløbet er der fokus på at forankre den forandring i livssituationen, som borgeren har fået etableret. Det vil sige, at ansvaret for at opretholde forandringen overdrages til borgeren selv og eventuelle faglige/sociale netværk. I denne fase har CTI-medarbejderen primært en koordinerende rolle, og intensiteten halveres i forhold til indsatsniveauet i anden fase (Socialstyrelsen, 2018).

Læs om CTI-metoden på Socialstyrelsens hjemmeside

CTI-metodens kerneelementer

CTI-metodens kerneelementer består i, at CTI-indsatsen:

• er recovery-orienteret. Dvs. at borgeren er den centrale aktør og vidensperson, og at støttepersonalet understøtter borgerens fokus på egne ressourcer, håb og ønsker
• er tidsbegrænset
• er faseopdelt
• har aftagende intensitet, da ansvar og opgaver overdrages til borger og netværk
• har et målrettet fokus på særlige områder, der er udvalgt af borgeren
• er individualiseret
• er baseret i lokalmiljøet
• udføres af medarbejdere med en uddannelse eller kompetencer, der er i overensstemmelse med Center for the Advancement of Critical Time Interventions uddannelse i CTI-metoden (Socialstyrelsen, 2018).

Læs om CTI-metoden på Socialstyrelsens hjemmeside

Kilder

Henriksen, Theresa et. al. (2017). Exit Prostitution. Evaluering af CTI-forløb for borgere med prostitutionserfaring.. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Socialstyrelsen (2018, 14. august). Critical Time Intervention (CTI). Tilgængelig fra: https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/dokumenterede-metoder-voksne-og-handicap/om/cti [Lokaliseret 14-01-2019]

SFIs evaluering og implementeringsguide fra projektet Exit Prostitution peger på, at det er vigtigt, at medarbejderne har viden om prostitution, og at medarbejderne opnår tillid fra borgerne i målgruppen. Samtidig er det vigtigt at informere og skabe forståelse for indsatsen i resten af organisationen for borgere med erfaringer fra at have solgt sex. Målgruppens begrænsede omfang betyder, at det kan være en fordel, at indsatsen sker i sammenhæng med indsatser for andre målgrupper.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har både udarbejdet en evaluering og en implementeringsguide i projektet Exit Prostitution. Implementeringsguiden kan inspirere kommuner til at etablere en lignende indsats. Implementeringsguiden er udarbejdet ud fra de erfaringer, de fire projektkommuner har fra Exit Prostitution. Implementeringsguiden bygger på evalueringen af projektet i form af interviews med projektledere og -deltagere i kommunerne og de løbende erfaringer, der har vist sig i projektet, som SFI har fulgt tæt i hele perioden (Mehlsen et al., 2017).

At skabe tillid i målgruppen

Borgere med prostitutionserfaringer fortæller som regel ikke ret mange, at de har solgt sex, fordi prostitution er forbundet med stigma (se fx Kofod et al., 2011). Det betyder, at det kan være vanskeligt at skabe kontakt til borgere med prostitutionserfaringer. Selvom en del i forvejen er i kontakt med kommunen og måske modtager sociale ydelser, er det ikke nødvendigvis kendt af kommunens medarbejdere, at de har erfaringer med at sælge sex. Det betyder, at det kan tage lang tid at etablere den kontakt og tillid til vedkommende, der er nødvendig for, at han eller hun modtager tilbuddet. Samtidig er den gode kontakt med den enkelte borger vigtig for at gennemføre et CTI-forløb. 

Læs mere om stigma og dobbeltliv på Vidensportalen

Medarbejderforudsætninger

Helt grundlæggende skal medarbejderne have kompetencer til at arbejde med CTI-metoden for at kunne gennemføre CTI-forløb. Undervisning i metoden varer som regel to dage og varetages af forskellige aktører. Samtidig er en af de vigtigste forudsætninger for at anvende metoden overfor målgruppen, at medarbejderne har et godt kendskab til målgruppen og til kommunens forskellige tilbud. En del kommuner har ikke viden om målgruppen i forvejen, hvilket kan være en udfordring. Samtidig skal medarbejderne have viden om andre sociale problemstillinger og muligheder for støtte, da målgruppen ofte har flere forskellige sociale problemstillinger.

At indsatsen er baseret på recovery og empowerment stiller krav om, at medarbejderne kender og anvender en sådan tilgang til målgruppen. Det betyder, at CTI-medarbejderen ikke skal være ”ekspert” i borgerens situation, men i stedet tage udgangspunkt i borgerens egen oplevelse af behovet for støtte.

I Exit Prostitution har nogle CTI-medarbejdere været deltidsansatte, mens de ved siden af har varetaget andre opgaver. Andre CTI-medarbejdere har været fuldtidsbeskæftigede som CTI-medarbejdere i projektet. Der er ikke noget entydigt svar på, hvad der virker bedst. Det er dog væsentligt, at medarbejderne har mulighed for at være fleksible overfor borgerens skiftende behov i CTI-forløbet, selvom medarbejderne arbejder som CTI-medarbejdere på deltid (Mehlsen et al., 2017).

Organisatorisk placering

Borgere i prostitution er en relativt lille målgruppe, hvilket betyder, at det kan være en fordel at placere CTI-tilbud til den gruppe mennesker sammen med andre CTI-tilbud i organisationen, fx bostøtte. Det er samtidig et udgangspunkt for indsatsen, at der skabes et bredt samarbejde om CTI-tilbuddet på tværs af organisationen for at kunne tilgodese målgruppens forskellige problemstillinger og behov for forskelligartede tilbud (Mehlsen et al., 2017).

Kommunikation om indsatsen

En af erfaringerne fra projektet Exit Prostitution er, at det kan være en god idé nøje at overveje navnet på tilbuddet. Anvendelsen af ordet ”prostitution” kan afholde nogle borgere fra at søge tilbuddet. Det skyldes, at målgruppen skjuler, at de sælger sex og derfor har et behov for at kunne skjule, at de har kontakt med medarbejdere, der har borgere i prostitution som målgruppe.

Det har stor betydning, at der løbende sikres opbakning til indsatsen både politisk og fra andre dele af kommunen, hvor borgerne kan have behov for tilbud. Der kan være behov for at sprede en forståelse af prostitution som et socialt problem blandt medarbejdere, sådan at indsatsen overfor målgruppen bliver forståelig, og at det samtidig bliver tydeligt, hvorfor andre skal bidrage til samarbejdet om CTI-forløbene til målgruppen. Det er derfor anbefalingen, at der løbende er en dialog om målgruppen og formålet med indsatsen i kommunen. Samtidig skal man afstemme forventningerne til, hvad andre dele af organisationen skal bidrage med i samarbejdet om målgruppen (Mehlsen et al., 2017).

Målgruppeafgrænsning

Det er en god idé at diskutere målgruppeafgrænsningen forud for implementeringen. Borgere med prostitutionserfaringer er meget forskellige. I projektet Exit Prostitution blev det prioriteret, at også borgere, der ønskede at undgå at genoptage prostitution, blev omfattet at indsatsen. Det skete af præventive årsager og for at undgå at udskyde en indsats, indtil borgerne faktisk havde genoptaget at sælge sex. Herudover kan det være gavnligt at diskutere, om borgere med erfaringer fra prostitutionslignende relationer, hvor seksuelle ydelser fx byttes for forskellige tjenester, skal kunne indgå (Mehlsen et al., 2017).

Kilder

CTI-forløbene overfor borgere med prostitutionserfaringer har for størstedelen af deltagerne resulteret i reducerede prostitutionsaktiviteter, forbedret trivsel og forbedret livssituation.

SFIs evaluering af projektet Exit Prostitution, hvor CTI-metoden er blevet afprøvet, er baseret på både kvalitative og kvantitative data fra borgere, der har deltaget i projektet. Samtidig er der gennemført observationsstudier samt enkeltmands- og fokusgruppeinterview med medarbejdere i projektet. Der er også gennemført interview med en række af kommunernes samarbejdspartnere i form af repræsentanter fra NGO’er (Henriksen et al., 2017).

Den kvantitative dokumentation omfatter alle 147 borgere, der har modtaget CTI-forløb i projektet, mens de kvalitative interviews er gennemført med 20 borgere enten ved opstart eller ved afslutning af deres CTI-forløb. Interviewene har haft fokus på borgernes motivation for at indgå i CTI-forløb, borgernes eventuelle udbytte af at indgå i CTI-forløb og borgernes relation til CTI-medarbejderne og aktiviteter i CTI-forløbene (Henriksen et al., 2017).

Lavere prostitutionsfrekvens

Evalueringen konkluderer, at jo længere borgerne er i CTI-forløb, jo færre gange prostituerer de sig (faldende prostitutionsfrekvens). Ved opstart af forløbet havde halvdelen af borgerne modtaget betaling for seksuelle ydelser indenfor den seneste måned. Ved afslutning af forløbet var andelen reduceret til en femtedel af borgerne. Evalueringen viser, at exit fra prostitution og/eller faldende prostitutionsfrekvens optræder, efterhånden som borgeren arbejder med at få styr på andre livsforhold. Det kan fx være parforhold, beskæftigelse, økonomi eller misbrugsproblematikker (Henriksen et al., 2017).

Øget mental trivsel

WHO-5 trivselsindekset blev brugt til at måle deltagernes trivsel i løbet af CTI-forløbene. To ud af tre deltagere var i risiko for stress og depression ved starten af CTI-forløbene. Ved afslutning af forløbene var andelen af borgere i risikozonen for stress og depression reduceret til en tredjedel. Trivsel blev dermed løbende forbedret undervejs i CTI-forløbet. Det fremgår af interviewene, at en væsentlig årsag til, at målgruppen oplevede at få forbedret trivsel, var, at de fik bearbejdet eventuelle problematiske oplevelser relateret til salg af sex (Henriksen et al., 2017).

Læs mere om WHO-5 på Vidensportalen

Oplevelse af egen livssituation

Borgere, der har deltaget i CTI-forløbene, har oplevet en positiv udvikling i deres livssituation. Outcomes Star, der er et dialogværktøj, der kan anvendes til at måle borgernes udvikling i oplevelsen af egen livssituation, er løbende blevet brugt i projektet. Borgerne har udfyldt en stjerne i Outcomes Star både ved starten af et CTI-forløb, løbende hver anden måned, undervejs og ved afslutningen af CTI-forløbet. Stjernen, der er anvendt til at afdække borgernes livssituation, indeholdt spørgsmål til følgende ti forskellige områder:

1. Motivation og at tage ansvar
2. Livsmestring og egenomsorg
3. Administration af økonomi
4. Socialt netværk og relationer
5. Stof- og alkoholmisbrug
6. Fysisk sundhed
7. Psykisk sundhed
8. Meningsfuld brug af tid
9. Administration af lejemål og bolig
10. Kriminel adfærd

91 pct. af borgerne oplevede en forbedring på tværs af de ti områder relateret til deres livssituation målt fra start til slut i CTI-forløbet. Den mest markante positive udvikling er sket indenfor områderne: Socialt netværk og relationer, motivation og at tage ansvar, administration af økonomi, meningsfuld brug af tid og psykisk sundhed (Henriksen et al., 2017).

Frafald

Der har været et frafald af projektdeltagere i projektforløbet. For det første har ikke alle i målgruppen ønsket tilbuddet, og for det andet er en del stoppet før hele CTI-forløbet blev gennemført. En del af de borgere, der er stoppet før tid, har ikke oplevet nogen udvikling i begyndelsen af projektet. Samtidig er en del stoppet, fordi de opnåede deres mål, før der var gået 12 måneder (Henriksen et al., 2017).

Borgere, der ikke er startet i CTI-forløb

I alt 84 borgere har henvendt sig til Exit Prostitution, uden at det er endt med et CTI-forløb. Dette skyldes bl.a., at en del af de 84 borgere ikke var i målgruppen for projektet, fordi de fx ikke havde gult sundhedskort eller erfaringer med selv at have solgt sex. De fire kommuner har oplyst, at 41 af de 84 borgere er henvist til andre tilbud (Henriksen et al., 2017).

De fleste af henvendelserne, som ikke er blevet til et CTI-forløb, er fra starten af projektperioden. En del af forklaringen kan derfor også være usikkerhed om projektets målgruppe ved etableringen af projektet (Henriksen et al., 2017)

Borgere, der er stoppet før gennemførelsen af hele CTI-forløbet

Ud af de 141 afsluttede CTI-forløb er der udfyldt afslutningsskemaer for i alt 119 borgere. 70 af de 119 borgere har afsluttet deres CTI-forløb efter et fuldt forløb på i alt 12 måneder, mens 49 borgere har afbrudt forløbet før de 12 måneder.

Der er følgende årsager til, at borgere er stoppet i CTI-forløbet, før de 12 måneder er gået:

• CTI-medarbejderen har mistet kontakten til borgeren.
• Borgeren har opnået sine mål, før der var gået 12 måneder.
• Borgeren har selv ønsket at afbryde forløbet.
• Borgeren har ikke længere behov for støtte.
• Borgeren har behov for en anden form for støtte.
• Borgeren har et misbrug.
• CTI-projektet er stoppet eller CTI-medarbejderen er stoppet (Henriksen et al., 2017)

Der er en tendens til, at de borgere, der har oplevet færrest forbedringer i løbet af den første tid i CTI-forløbet, har større sandsynlighed for at afbryde forløbet (Henriksen et al., 2017).

Kilder

Henriksen, Theresa et. al. (2017). Exit Prostitution. Evaluering af CTI-forløb for borgere med prostitutionserfaring.. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Der er i den systematiske litteratursøgning gennemført i efteråret 2017 ikke fundet studier, der belyser udgifter til arbejdet med CTI-forløb i projektet Exit Prostitution eller dokumenterer cost-benefit af metoden i denne sammenhæng.