Forside » Voksne » Peerstøtte » Typer af peerstøtte

Typer af peerstøtte

Peerstøtte findes både som etablerede og velorganiserede indsatser og som mere uorganiserede indsatser, og der findes flere måder, hvorpå peerstøtte kan kategoriseres.

 | Socialstyrelsen

Typer af peerstøtte

Peerstøtte-indsatser findes inden for den private og offentlige sektor på bl.a. beskæftigelses-, sundheds- og socialområdet. Peerstøtte-indsatser findes både som formelle og velorganiserede indsatser og som mere uformelle og uorganiserede indsatser. Indsatserne kan både være tilrettelagt som individuelle forløb, være gruppebaserede, telefoniske eller internetbaserede (National Voices & NESTA, 2015). Peerstøtte behøver derfor ikke kun at foregå ved fysisk møde.

De forskellige typer af peerstøtte varierer i varighed, og kan vare alt fra nogle minutter til længerevarende forløb på mere end et år (National Voices & NESTA, 2015). Derved kan hyppigheden også variere (National Voices & NESTA, 2015), fx kan støtten ydes ad hoc som drop ind støtte, hvor peerstøtte-modtageren deltager i aktiviteter på frivillig basis og uden forpligtelse (Campbell & Johnsen u.å.).

Peerstøttens formål kan således være:

  • fysisk eller psykisk træning,
  • navigering i de offentlige sektorer,
  • udvikling i trivsel,
  • mestring af sygdom/symptomer
  • skabe en tilknytning til lokalmiljøet
  • støtte modtagerens parathed til uddannelse eller job
  • empower modtageren gennem erfaringsudveksling (Ahlman, 2016; O´Hagan, 2011; South et al. 2012).

Læs mere om konkrete typer af peerstøtte indsatser i artiklen Centrale peerstøtte-initiativer.

Læs om indsatsen WRAP 

Læs om indsatsen LÆR AT TACKLE

Tre modeller for peerstøtte

Der findes mange måder, som forskellige typer af peerstøtte kan inddeles på. Det kan fx være efter:

  • Hvem er peerstøtte-giver og – modtager?
  • Hvad er formålet med peerstøtten?
  • Hvilken type af støtte gives og hvordan?
  • Hvor og hvornår gives peerstøtten? (National Voices & NESTA, 2015).

En måde at tydeliggøre den etablerede peerstøttes forskellige rammer og variationer er ved at se nærmere på indsatsernes forskellige dimensioner og klassificere peerstøtte efter disse (O´Hagan, 2011).

I et review af Korsbek & Petersen (2016) inddeles peerstøtte i 3 modeller:

  1. Konventionel brug af peerstøtte
  2. Supplerende peerstøtte
  3. Særskilte peerstøtte-indsatser

Når peerstøtte anvendes konventionelt, varetager peerstøtte-giveren en indsats, som andre faggrupper vil kunne varetage. Det vil sige, at indsatsen er den samme, som der i en ”normal” situation ville blive igangsat, bortset fra, at medarbejderen har egen brugererfaring. ”Medarbejdere med brugererfaring” er et eksempel på konventionel brug af peerstøtte. Det kunne fx være en sygeplejerske i behandlingspsykiatrien, som har haft psykiske vanskeligheder, og hvor bearbejdningen af disse erfaringer er en kompetence, som vedkommende anvender i sit arbejde.

Når peerstøtte har en supplerende karakter, er peerstøtten en del af en samlet indsats. Et eksempel på dette er FACT (Flexible, Assertive, Community, Treatment), som varetages af et tværfagligt team, hvor en del af indsatsen består af samtaler med en peerstøtte-giver (Veldhuizen & Bähler, 2013).

En særskilt peerstøtte-indsats er en indsats, hvor alle dele af indsatsen varetages af peerstøtte-givere. Ofte vil disse typer af peerstøtte-indsatser ikke eksistere uden eller før brugen af peerstøtte-givere, og vil ikke kunne varetages af andre faggrupper. Erfaringskompetencen hos peerstøtte-giveren er en nødvendighed for, at indsatsen giver den forventede effekt eller udvikling hos modtageren, og kan således ikke erstattes af andre end peerstøtte-givere (Korsbek & Petersen, 2016).

Kilder

Ahlmark, Nanna et al. (2016). Peer til peer i arbejdet med udsatte mennesker. En sammenfatning af udvalgt litteratur. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Cambell, Jean & Johnsen, Matthew (u.å). Executive summary, chapter 1

Hansson (2015). Bare skør-normal - en analyse af en brugerstøttepraksis i psykiatrien. Ph.d.-afhandling, udgivet af Forskerskolen i Livslang Læring, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet

Korsbek, Lisa & Petersen, Lone (2016). Peerstøtte i de etablerede psykiatriske og psykosociale indsatser – hvad siger litteraturen om effekten? i Tidsskrift for Psykisk Helsearbeid, vol. 13 (4) s. 288-305

National Voices & NESTA (2015). Peer support: What is it and does it work?

O´Hagan, Mary (2011). Peer Support in Mental Health and Addictions – a background paper. Prepared for Kites Trust, New Zealand

Proudfoot, et al. (2012). Mechanism underpinning effective peer support: a qualitative analysis of interaction between expert peers and patients newly-diagnosed with bipolar disorder. BioMedCentral Psychiatry, 12:196

Simoni, Jane et al. (2011). Peer Interventions to Promote Health: Conceptual Considerations. Am J Orthopsychiatry, vol. 81 (3): 351-359

South, J. et al. (2012). Lay perspectives on lay health worker roles, boundaries and participation within three UK community-based health promotion projects. Health Education Research, vol. 27 (2) pp. 656-670.

Veldhuizen, J.R. van & Bähler, Michiel (2013). Manual. Flexible,  Assertive, Community, Treatment. Vision, model, practice and organization.

Wobma, et al. (2016). Evidence for peer support in rehabilitation for individuals with acquired brain injury: A systematic review. Journal of Rehabilitation Medicine 29016, 48: 870-840

Publiceret: 25.04.2018. Sidst opdateret: 07.05.2018