Forside » Voksne » Peerstøtte » Indsatser » LÆR AT TACKLE

LÆR AT TACKLE

LÆR AT TACKLE er et peerbaseret mestringsprogram, der retter sig mod en række forskellige målgrupper. Kurserne skal lære deltagerne at mestre hverdagen med en langvarig eller kronisk sygdom.

| Socialstyrelsen

LÆR AT TACKLE er et manualbaseret mestringsprogram, som er baseret på kognitiv indlæringspsykologi. Programmet er oprindeligt udviklet på Stanford University i USA og bliver i Danmark udbudt af to ud af tre kommuner. Et kursus forløber over seks eller syv uger med en ugentlig mødegang a to en halv time, og der er typisk 12-16 deltagere på kurset.

Der findes fem forskellige LÆR AT TACKLE-kurser, som retter sig mod en række forskellige målgrupper, bl.a. borgere med:

  • langvarig/kronisk sygdom eller symptomer
  • symptomer på angst og/eller depression
  • langvarige/kroniske smerter
  • langvarig sygdom, som er sygemeldt eller i langvarigt beskæftigelsesforløb
  • pårørende til mennesker med langvarig sygdom/funktionsnedsættelser.

Et eller flere af kurserne har desuden været afprøvet på specifikke målgrupper eller i bestemte arenaer, fx unge i alderen 15-25 år, brugere af væresteder og beboere i almene boligområder.

Formålet med kurserne er, at deltagerne lærer at håndtere deres symptomer og mestre hverdagslivet med en langvarig sygdom/symptomer.

Kurserne ses som et supplement til den behandling, rådgivning og undervisning, der i øvrigt finder sted.

To certificerede instruktører leder undervisningen på kurserne, hvoraf mindst én, og typisk begge to, er peerstøttegivere. Det vil sige, at de selv har eller har haft den pågældende situation tæt inde på livet. Der er udviklet en lang række redskaber, der understøtter implementeringen og kvalitetssikring af kurserne.

Der er påvist positive signifikante effekter af kurserne på baggrund af en række evalueringer, blandt andet randomiserede, kontrollerede effektmålinger af kurserne både i Danmark og internationalt.

De forventede udgifter for kommuner/regioner pr. borger, som deltager i et LÆR AT TACKLE-kursus, er 1.060 kr.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

LÆR AT TACKLELÆR AT TACKLE er et peerbaseret mestringsprogram, der retter sig mod en række forskellige målgrupper. Kurserne skal lære deltagerne at mestre hverdagen med en langvarig eller kronisk sygdom.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi

Læs hele artiklen

Målgruppe

LÆR AT TACKLE-kurser er rettet mod borgere med langvarig sygdom og deres pårørende. Der findes allerede fem kursusretninger målrettet forskellige borgergrupper samt tre kursusretninger til nye målgrupper, og nye kursusretninger bliver løbende udviklet.

LÆR AT TACKLE er målrettet en række forskellige målgrupper, og der bliver løbende udviklet og afprøvet kurser til flere nye målgrupper. I 2018 er der således fem hovedkurser inden for LÆR AT TACKLE målrettet mennesker med eller problemstillinger omkring:

  • kronisk sygdom
  • angst og depression
  • kroniske smerter
  • job og sygdom
  • hverdagen som pårørende (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2018).

Desuden er tre af kurserne tilpasset særlige målgrupper:

  • Unge i alderen 15-25 år (LÆR AT TACKLE angst og depression)
  • Brugere af væresteder (LÆR AT TACKLE kronisk sygdom).
  • Beboere i almene boligområder (LÆR AT TACKLE kronisk sygdom samt LÆR AT TACKLE kroniske smerter, angst og depression)
  • Mennesker med sparsomme dansk kundskaber. LÆR AT TACKLE på nemt dansk er forenklede versioner af LÆR AT TACKLE angst og depression og LÆR AT TACKLE kroniske smerter (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2019a).

Fokus i denne artikel er målgrupperne til kurserne LÆR AT TACKLE kronisk sygdom og LÆR AT TACKLE angst og depression, herunder

  • kronisk sygdom på væresteder
  • angst og depression i almene boligområder
  • angst og depression for unge i alderen 15-25 år.

Kurserne er ikke sygdomsspecifikke. Det vil sige, at mennesker med forskellige symptomer og diagnoser kan deltage på samme hold (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2017).

LÆR AT TACKLE kronisk sygdom

Målgruppen for LÆR AT TACKLE kronisk sygdom er voksne, der lever med en kronisk eller langvarig sygdom, eller som er pårørende til et menneske med dette (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2019b).

Kronisk eller langvarig sygdom er ikke yderligere afgrænset, og der er ikke opsat særlige målgruppekriterier. Dog er der generelt for alle kurserne kriterier om, at man skal ville indgå i en gruppe, samt at man kan modtage og bearbejde information (Sundhedsstyrelsen & Komiteen for Sundhedsoplysning, 2007).

En dansk evaluering af kurset foretaget af Dansk Sundhedsinstitut i 2011 viser, at gigt og andre bevægeapparatsygdomme er de hyppigste sygdomme blandt kursisterne. Af andre sygdomme kan nævnes diabetes, hjertekredsløbssygdomme, KOL, andre lungelidelser og psykiske lidelser. To ud af tre af de gennemførende kursister har to eller flere kroniske sygdomme (Marthedal et al., 2011).

LÆR AT TACKLE kronisk sygdom på væresteder

Målgruppen for kurset LÆR AT TACKLE kronisk sygdom på væresteder er voksne med kronisk sygdom, der er på væresteder. Dette er en gruppe, som det ellers kan være vanskeligt at nå i sundhedsfremmende og forebyggende tilbud (Sundhedsstyrelsen & Socialstyrelsen, 2013).

En procesevaluering viser, at de psykiske lidelser fylder meget for målgruppen (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2016b).

Blandt de somatiske lidelser er det primært ryglidelser og gigtsygdomme, der fylder. Desuden er kursisterne i procesevalueringen karakteriseret ved

  • lav uddannelse
  • høj ledighed
  • at være enlige
  • i højere grad mænd end på LÆR AT TACKLE kronisk sygdom-kurser, der ikke er på væresteder (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2016b).

LÆR AT TACKLE angst og depression

Målgruppen for kurset LÆR AT TACKLE angst og depression er voksne med symptomer på angst og/eller depression. Deltagerne behøver ikke nødvendigvis at have en diagnose (Sundhedsstyrelsen, 2016).

Der kan både være tale om borgere, der lige har erkendt, at de har symptomer, eller borgere, som har haft symptomerne i en årrække. Også personer, der tidligere har haft en angstlidelse eller depression, kan deltage med henblik på at forebygge en ny depression og/eller angstlidelse. Pårørende kan også deltage (Sundhedsstyrelsen, 2016).

LÆR AT TACKLE angst og depression i almene boligområder

Voksne med angst og/eller depression i almene boligområder og særligt udsatte almene boligområder er målgruppen for kurset LÆR AT TACKLE angst og depression i almene boligområder (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2016a).

En procesevaluering (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2016a) viser, at i kun et ud af fire boligområder har man formået at nå en målgruppe, som er rekrutteret udelukkende fra boligområdet. I dette boligområde har man nået en helt anden type borgere, end dem man ser på de kommunalt udbudte kurser, fx kortuddannede kvinder med anden etnisk baggrund end dansk (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2016a).

I de øvrige tre boligområder ligner kursisterne i høj grad dem, der normalt går på et LÆR AT TACKLE angst og depression-forløb udbudt af kommunen (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2016a).

Efter procesevalueringen er foretaget, er LÆR AT TACKLE kronisk sygdom og LÆR AT TACKLE kroniske smerter også udviklet til og udbudt i almene boligområder.

LÆR AT TACKLE angst og depression – for unge i alderen 15-25 år

Målgruppen for kurset LÆR AT TACKLE angst og depression for unge er unge 15-25-årige, der har angst og/eller depression. En evaluering, som belyser implementeringen og effekt af kurset i 39 kommuner, viser, at 24 pct. af kursisterne havde høj angst og 39 pct. havde svær depression, mens 52 pct. havde moderat angst, og 23 pct. havde moderat depression (Kusier et al., 2019).

32 pct. af kursisterne havde ud over depression og angst en eller flere psykiske lidelser. Gennemsnitsalderen på kursisterne var 20 år, og 72 pct. var kvinder (Kusier et al., 2019).

Kilder

Komiteen for Sundhedsoplysning (2016a). Procesevaluering af LÆR AT TACKLE angst og depression – i almene boligområder. Rapport. Lyngby: COWI.

Komiteen for Sundhedsoplysning (2016b). Procesevaluering af LÆR AT TACKLE kronisk sygdom på væresteder: Rapport. Kongens Lyngby: COWI.

Komiteen for Sundhedsoplysning (2017). LÆR AT TACKLE: Håndbog for koordinatorer. Kbh.: Komiteen for Sundhedsoplysning.

Komiteen for Sundhedsoplysning (2018, 7. september). Om LÆR AT TACKLE. Komiteen for Sundhedsoplysning. Tilgængelig fra http://patientuddannelse.info/om-laer-at-tackle.aspx. [Lokaliseret 11-03-2020].

Komiteen for Sundhedsoplysning (2019a, 26. november). Mange målgrupper kan nås med LÆR AT TACKLE. Kbh: Komiteen for Sundhedsoplysning. Tilgængelig fra http://patientuddannelse.info/om-laer-at-tackle/nye-maalgrupper.aspx. [Lokaliseret 11-03-2020].

Komiteen for Sundhedsoplysning (2019b, 27. februar). Målgruppe. Komiteen for Sundhedsoplysning. Tilgængelig fra http://www.patientuddannelse.info/kr-sy/maalgruppe.aspx. [Lokaliseret 11-03-2020].

Kusier, Amalie O. et al. (2019). Evaluering af LÆR AT TACKLE angst og depression: For unge i alderen 15-25 år. Kbh.: Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Marthedal, Anders B. et al. (2011). Lær at leve med kronisk sygdom: Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering. DSI-rapport 2011.01. Kbh.: Dansk Sundhedsinstitut.

Sundhedsstyrelsen & Komiteen for Sundhedsoplysning (2007). Guide til patientuddannelse: Lær at leve med kronisk sygdom. Kbh.: Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen & Socialstyrelsen (2013). Sundhedstilbud til socialt udsatte borgere. Kbh.: Sundhedsstyrelsen; Odense: Socialstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen (2016). Evaluering af satspulje-projektet: Lær at tackle angst og depression: En randomiseret kontrolleret undersøgelse. Kbh.: Sundhedsstyrelsen.

Metode

LÆR AT TACKLE er et peerbaseret uddannelsesprogram, hvor deltagerne bliver uddannet i at lære at håndtere deres symptomer og mestre livet med en langvarig sygdom eller symptomer.

LÆR AT TACKLE er manualbaserede mestringsprogrammer baseret på kognitiv udviklingspsykologi (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2017). Det er oprindeligt udviklet på Stanford University under navnet Chronic Disease Self-Management program. De øvrige kursusretninger udspringer herfra.

Formål

Formålet med LÆR AT TACKLE er, at deltagerne lærer at håndtere deres symptomer og mestre hverdagen med en langvarig sygdom eller symptomer. Målet er herved at

  • styrke personlige ressourcer til aktiv egenomsorg
  • give redskaber til at tackle daglige udfordringer
  • øge den enkeltes oplevelse af at have kontrol og livskvalitet i hverdagen (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2017).

Kurserne ses som et supplement til den behandling, rådgivning og undervisning, der i øvrigt finder sted (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2017).

Omfang og teoretisk udgangspunkt

Udgangspunktet for alle kurserne er LÆR AT TACKLE kronisk sygdom, som er den danske version af det amerikanske Chronic Disease Self-Management Program (CDSMP). CDSMP er udviklet på Stanford University på baggrund af erfaringer med sygdomsspecifikke kurser for patienter med kronisk sygdom (Komiteen for Sundhedsoplysning, u.å.).

Den amerikanske filosof og psykolog Albert Bandura er teoretisk ophavsmand til mestringsprogrammet. Omdrejningspunktet er hans begreb self-efficacy. Det er et begreb, som omfatter den enkeltes tro på egne evner til at sætte sig mål samt identificere og udføre de handlinger, der kan få en i mål (Bandura, 1997).

Det amerikanske program er med LÆR AT TACKLE-kurserne oversat og tilpasset danske forhold. Et kursus forløber over seks eller syv uger med en ugentlig mødegang a to en halv time, og der er typisk 12-16 deltagere på kurset (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2017).

Instruktører

LÆR AT TACKLE-kurserne er baseret på peerstøtte. Undervisningen ledes af to certificerede instruktører, hvoraf mindst én, og typisk begge to, selv har eller har haft langvarig sygdom eller symptomer. Hvis ikke den ene af de to instruktører er peerstøtte-giver, kan det være en tæt pårørende, en fagperson eller lignende (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2017).

Instruktørerne skal begge være uddannet i det kursus, de underviser i (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2017).

At være peerstøtte-giver på LÆR AT TACKLE-kurserne indebærer, at personen

  • har erfaring med at leve med langvarige helbredsproblemer, evt. som pårørende
  • er en aktiv selvhjælper
  • er en inspirationskilde – på nogle områder, ikke nødvendigvis på alle
  • ønsker at hjælpe andre i samme situation (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2017).

Instruktørernes indsats er som udgangspunkt frivillig (ulønnet). Dog tilbyder visse kommuner nogle af deres instruktører, at de kan varetage opgaven som instruktør eller deltidskoordinator som en del af deres fleksjob eller praktikforløb (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2017).

Kursusindhold

Omdrejningspunktet for kurserne er at opbygge den enkeltes tro på egne evner til at kunne håndtere sin situation (self-efficacy). De enkelte kurser tager udgangspunkt i fire centrale undervisningsmetoder til at styrke troen på egne evner:

  1. Tilegnelse af færdigheder, fx at opstille mål og nå dem via handleplaner og problemløsning.
  2. Revurdering af symptomer.
  3. Brug af rollemodeller.
  4. Brug af gruppedynamik.

Eksempler på temaer på kurserne:

  • At genkende symptomer.
  • Muskelafspænding og afledning.
  • Vanskelige følelser og kommunikation.
  • At sætte mål – lave handleplaner.
  • At løse problemer og træffe beslutninger.
  • Håndtering af træthed, smerte og åndenød.
  • Samarbejde med sundhedsvæsnet (Komiteen for Sundhedsoplysning, u.å.).

Indholdet på det enkelte kursus og for hver kursusgang er beskrevet i en undervisningsmanual. Kurserne er selvstændige forløb, der ikke indeholder opfølgning. Komiteen for Sundhedsoplysning anbefaler dog, at kursisterne får tilbud om efterfølgende at deltage i et netværk.

Netværk

Komiteen for Sundhedsoplysning har i tilknytning til LÆR AT TACKLE-kurserne udarbejdet en guide til at understøtte netværksdannelse mellem tidligere kursister på LÆR AT TACKLE-kurserne. Guiden beskriver konkrete forslag til

  • Organisering.
  • Opstart.
  • Dagsordener.
  • Indhold.
  • Vedligeholdelse af fysiske netværk (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2015).

Kursusmaterialer

Der er udviklet kursusbøger til de enkelte kurser, som deltagerne bruger i forbindelse med kurset, samt en app til deres egen personlige handleplan. Herudover er der udarbejdet manualer til instruktørerne samt en håndbog for koordinatorerne (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2017).

Uddannelse til instruktør

For at blive instruktør skal man gennemføre et firedages instruktørkursus. Der er til hver kursusretning også udviklet en masterinstruktørmanual, som beskriver den uddannelse, som instruktørerne skal gennemføre. Herudover skal instruktøren selv afholde to kurser i sin organisation, fx kommunen, hvor vedkommende bliver vejledt og vurderet (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2017). Herefter modtager instruktøren et certifikat.

Instruktørerne bliver revurderet efter to år, og det anbefales, at instruktørerne deltager i et endags metodekursus inden revurderingen. Igennem hele sit virke som instruktør har man en udviklingsbog, hvori feedback på ens undervisning noteres af masterinstruktørerne som led i kvalitetssikringen.

Undervisningen af instruktørerne varetages af masterinstruktører, der har modtaget fem dages masterinstruktøruddannelse og er rekrutteret af Komiteen for Sundhedsoplysning.

Kilder

Bandura, A. (1997). Self-Efficacy: The Exercise of Control. New York: W. H. Freeman.

Komiteen for Sundhedsoplysning (2015). Guide til netværk (2. udg.) (pdf). Kbh.: Komiteen for Sundhedsoplysning.

Komiteen for Sundhedsoplysning (2017). LÆR AT TACKLE: Håndbog for koordinatorer. Kbh.: Komiteen for Sundhedsoplysning.

Komiteen for Sundhedsoplysning (u.å.). Beslutningstagere: LÆR AT TACKLE Kronisk sygdom. Pjece. Kbh.: Komiteen for Sundhedsoplysning & Sundhedsstyrelsen.

Implementering

To ud af tre danske kommuner udbyder LÆR AT TACKLE-kurser. Det kræver licens at udbyde kurserne, og i Danmark er Komiteen for Sundhedsoplysning ansvarlig for implementeringen af kurserne. De tilbyder en række forskellige former for implementeringsstøtte.

LÆR AT TACKLE-kurserne er bredt implementeret i Danmark. Siden 2006 har mere end 20.000 danskere deltaget i et eller flere LÆR AT TACKLE-kurser, og kurserne udbydes i to ud af tre danske kommuner (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2018). Komiteen for Sundhedsoplysning er ansvarlig for at implementere kurserne.

Se, hvilke kommuner der udbyder de enkelte kurser, på Komiteen for Sundhedsoplysnings hjemmeside 

Kommuner og organisationer kan udbyde kurserne

Komiteen for Sundhedsoplysning har indgået en licensaftale med Stanford University i USA om kurserne. Både kommuner og organisationer kan udbyde kurserne. For at udbyde dem skal man tegne en abonnementsaftale med Komiteen for Sundhedsoplysning, som giver organisationen licens.

Udbyderne af kurser forpligter sig til at:

  • anvende kursusprogrammet i sin helhed og benytte det nyeste kursusmateriale
  • benytte uddannede instruktører
  • indberette antal afholdte kurser og antal kursister, der gennemførte/faldt fra
  • kvalitetssikre programmet ved at anvende det i overensstemmelse med retningslinjer for kvalitetssikring, herunder fx at kursusdeltagerne skal have mulighed for at evaluere kurset skriftligt
  • udpege en koordinator for de kurser, som udbydes, samt en økonomisk ansvarlig (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2017).

Redskaber til implementeringsstøtte og kvalitetssikring

Komiteen for Sundhedsoplysning har udarbejdet en lang række redskaber, der understøtter implementeringen af kurserne, og som koordinatorer og instruktører kan bruge i deres arbejde.

Hvert kursus, der afholdes i en organisation eller kommune, afsluttes med en evaluering. De enkelte organisationer/kommuner indsamler selv disse data og kan lave lokale rapporter. Desuden samler Komiteen for Sundhedsoplysning løbende data fra alle kursister og udgiver årligt nationale rapporter for hvert af kurserne. Rapporterne muliggør sammenligning af den enkelte organisation målt op imod de samlede nationale data (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2017).

Hent rapporterne på Komiteen for Sundhedsoplysnings hjemmeside

Evalueringserfaring: Accept af kursets form er central

Evalueringen af kurset LÆR AT TACKLE angst og depression (Sundhedsstyrelsen, 2016a) viser, at kursets form ser ud til at fungere godt for flertallet af kursusdeltagerne. 71 pct. af deltagerne var enten tilfredse eller meget tilfredse med kurset. Langt hovedparten (83 pct.) fandt, at det var en fordel, at én eller begge instruktører havde personlig erfaring med angst og depression (Sundhedsstyrelsen, 2016a).

Samtidig viser interviews med kursister, der var utilfredse med kurset, at de ofte ikke følte sig i stand til at anvende de selvhjælpsredskaber, de blev undervist i på kurset. Flere efterspurgte en mere struktureret støtte til at komme i gang med at benytte dem (Sundhedsstyrelsen, 2016a).

Kursister, der viser tegn på bedring efter kurset, er kendetegnet ved en accept af kursets form, og de benytter de selvhjælpsværktøjer, de bliver præsenteret for. Om kursisterne benytter værktøjerne, synes at hænge sammen med:

  • deres villighed til at tage ansvar for håndtering af symptomer
  • deres oplevelse af en positiv relation til mindst én af instruktørerne
  • opbakning fra gruppen (Sundhedsstyrelsen, 2016b).

Anbefalinger om rekruttering og planlægning

Som en del af evalueringen af LÆR AT TACKLE kronisk sygdom har forskere gennemført casestudier af kommunernes rekrutteringsstrategier (Marthedal et al., 2011). Disse studier viser, at annoncering er det centrale rekrutteringsredskab. Kommunerne afholder desuden informationsmøder forud for kurserne, og flere af kursisterne nævner, at de har god gavn af disse. Forskerne påpeger, at der er et stort uudnyttet potentiale for deltagere til kurserne. Evalueringen indeholder en række anbefalinger til, hvilke faktorer kommunerne skal være opmærksomme på ved planlægning af kurser. Opmærksomhedspunkter til kommunerne er bl.a. at:

  • tage hensyn til tidspunkt på året, tidspunkt på dagen og tilgængelighed
  • fastholde og udvikle informationsaktiviteter med det formål at rekruttere kursister og mindske frafald via forventningsafstemning
  • øge information om kurset blandt sundhedsfagligt personale
  • tilpasse information til målgruppen og adressere det problem, at mange mennesker med kronisk sygdom ikke opfatter dem selv som kronikere (Marthedal et al., 2011).

Kvalitative analyser fra syv kommuner peger desuden på, at forankring på tværs af forvaltninger og institutioner fremmer rekrutteringen af kursister til LÆR AT TACKLE angst og depression for unge. Det kan være en fordel at forankre indsatsen i forvaltninger/institutioner, hvor de unge har deres daglige gang (Kusier et al., 2019).

LÆR AT TACKLE-kurserne kræver ikke visitation, men det anbefales, at koordinatoren holder en individuel forsamtale med de interesserede borgere enten ansigt til ansigt eller over telefon bl.a. med henblik på forventningsafstemning. For kurset LÆR AT TACKLE angst og depression er en forsamtale obligatorisk. Der er udviklet guides til forsamtalerne (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2017).

Kilder

Marthedal, Anders B. et al. (2011). Lær at leve med kronisk sygdom. Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering. DSI-rapport 2011.01. Kbh.: Dansk Sundhedsinstitut.

Komiteen for Sundhedsoplysning (2017). LÆR AT TACKLE: Håndbog for koordinatorer. Kbh.: Komiteen for Sundhedsoplysning.

Kusier, Amalie et al. (2019). Evaluering af LÆR AT TACKLE angst og depression: For unge i alderen 15-25 år. Kbh.: Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Sundhedsstyrelsen (2016a). Evaluering af satspulje-projektet: Lær at tackle angst og depression: En randomiseret kontrolleret undersøgelse. Kbh.: Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen (2016b). Evaluering af satspulje-projektet: Lær at tackle angst og depression: Delrapport: En kvalitativ undersøgelse. Kbh.: Sundhedsstyrelsen.

Komiteen for Sundhedsoplysning (2018, 7. september). Om LÆR AT TACKLE. Komiteen for Sundhedsoplysning. Tilgængelig fra http://patientuddannelse.info/om-laer-at-tackle.aspx. [Lokaliseret 11-03-2020].

Effekt

Evalueringer af LÆR AT TACKLE-kurserne viser, at kurserne har positiv effekt bl.a. på deltagernes evne til at håndtere symptomer.

Alle LÆR AT TACKLE-kurser effektevalueres, og generelt er der moderat evidens for effekten.

Moderat til god evidens for effekten af LÆR AT TACKLE kronisk sygdom

En effektvurdering foretaget af Sundhedsstyrelsen viser, at mennesker, der har gennemført kurset LÆR AT TACKLE kronisk sygdom, har opnået følgende effekter:

  • bedre selvvurderet helbred
  • reduktion af bekymring for helbred
  • reduktion af smerte og træthed
  • reduktion i funktionsnedsættelse
  • øget fysisk aktivitet
  • øget self-efficacy (self-efficacy kan oversættes til handlekompetence og betegner troen på eller overbevisningen om, at man kan gennemføre det, man har sat sig for) (Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering, 2009).

Effektvurderingen er foretaget på baggrund af en gennemgang af både kvantitative og kvalitative internationale studier, herunder ét review over randomiserede kliniske studier samt seks primærstudier (Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering, 2009).

Der er moderat til god evidens for effekterne (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2019).

Sundhedsstyrelsen vurderer desuden, at der er god sammenhæng mellem teori og pædagogik (Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering, 2009).

Der forelå ingen studier af effekten af det teoretiske grundlag eller de pædagogiske redskaber med undtagelse af et studie af effekten af rollemodelsfunktionen (peerstøtte). Dette studie viser svag evidens for, at det er lige effektivt at anvende personer med kronisk sygdom (peerstøtte-givere) og sundhedsprofessionelle som undervisere (Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering, 2009).

En dansk før- og eftermåling viser de samme effekter som de internationale studier (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2019). Før- og eftermålingen bygger på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt 554 kursister med kronisk sygdom samt supplerende interviews (Marthedal et al., 2011).

Procesevaluering viser positive resultater af LÆR AT TACKLE kronisk sygdom på væresteder

En procesevaluering af LÆR AT TACKLE kronisk sygdom på væresteder viser, at deltagerne svarer, at de efter kurset er blevet bedre til at:

  • sætte sig mål og nå dem (81 pct.)
  • løse problemer (100 pct.)
  • håndtere symptomer, fx smerte, ubehag, træthed og vanskelige følelser (75 pct.)
  • træffe beslutninger (90 pct.) (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2016c).

Procesevalueringen bygger på en eftermåling blandt 36 kursister – både gennemførte og frafaldne.

Statistisk signifikant positiv effekt af LÆR AT TACKLE angst og depression

En dansk evaluering, der bygger på et randomiseret, kontrolleret design med 853 personer, viser, at kurset LÆR AT TACKLE angst og depression har en statistisk signifikant positiv effekt på deltagernes:

  • symptomer på angst
  • symptomer på depression
  • tro på egne evner til at kunne håndtere og kontrollere symptomer på angst og depression
  • tro på egne evner til at kunne opnå følelsesmæssig og praktisk støtte hos omgivelserne (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2016e).

Effekten af kurset er svarende til moderate effektstørrelser. Evalueringen viser desuden, at kurset ikke ser ud til at have en effekt på angst eller depression for kursister, som har meget svære symptomer på både angst og depression. Til gengæld oplever denne gruppe en øget tiltro til at kunne håndtere og kontrollere deres symptomer (Sundhedsstyrelsen, 2016).

Sundhedsstyrelsen vurderer, at kurset LÆR AT TACKLE angst og depression ikke kan stå alene for borgere, som er særligt hårdt belastede af både angst- og depressionssymptomer, men at kurset kan være et relevant tilbud som supplement til det professionelle behandlingstilbud (Sundhedsstyrelsen, 2016).

Procesevaluering af LÆR AT TACKLE angst og depression i almene boligområder

Der er gennemført en procesevaluering af LÆR AT TACKLE angst og depression-kurser afholdt i almene boligområder, der består af en eftermåling i fire almene boligområder (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2016b).

Procesevalueringen viser, at i de tre almene boligområder, hvor den kommunale sundhedsafdeling har haft ansvaret for afholdelse af kurset, har resultatet været, at de rekrutterede borgere i høj grad ligner dem, der normalt går på et LÆR AT TACKLE-forløb udbudt af kommunen (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2016d).

Det er i det fjerde boligområde, hvor indsatsen har været forankret i den boligsociale helhedsplan for boligområdet, at det er lykkedes at rekruttere en anden type borgere, end man ser på de kommunalt udbudte kurser, nemlig kortuddannede kvinder med anden etnisk baggrund end dansk (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2016d).

Forskerne konkluderer på denne baggrund, at det i høj grad er vigtigt, at koordinatoren har et nært kendskab til boligområdet og beboerne og kan udnytte de eksisterende netværk til at rekruttere, hvis man vil rekruttere socialt udsatte borgere til LÆR AT TACKLE-forløb i boligsociale områder (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2016d).

Det øvrige selvrapporterede udbytte af kurset ligner i høj grad udbyttet af de almindelige LÆR AT TACKLE angst og depression-kurser.

Gode resultater i evaluering af LÆR AT TACKLE angst og depression – for unge i alderen 15-25 år

En proces- og effektevaluering, der belyser implementeringen og effekt af kurset i 39 kommuner, viser bl.a. følgende statistisk signifikante resultater hos kursisterne fem måneder efter kurset:

  • reduktion af symptomer på angst
  • reduktion af symptomer på depression
  • øget trivsel
  • øget mestring
  • øget tro på egne evner (self-efficacy) på tre områder:
  1. troen på at kunne håndtere symptomer på angst og depression
  2. troen på at kunne få følelsesmæssig støtte fra omgivelserne
  3. troen på personlig kontrol (Kusier et al., 2019).

De unge peger desuden på, at de efter kurset føler sig mindre ensomme med deres psykiske udfordringer. Derudover er 76 pct. af de unge tilfredse eller meget tilfredse med kurset og vil anbefale det til andre (Kusier et al., 2019).

Evalueringen involverer ikke en kontrolgruppe, men resultaterne er på niveau med eller større end resultaterne i evaluering af kurset LÆR AT TACKLE angst og depression for voksne, hvor der indgik en kontrolgruppe.

I august 2020 udkommer anden del af evalueringen, som undersøger indsatsens effekt på de unges uddannelse og beskæftigelse.

Læs proces- og effektevalueringen af LÆR AT TACKLE angst og depression for unge i alderen 15-25 år på Syddansk Universitets hjemmeside

Løbende evalueringer af kurserne

Komiteen for Sundhedsoplysning indsamler løbende data fra alle kursister og udgiver årligt nationale rapporter for hver af kurserne. Her kan man for hvert år bl.a. se kursisternes tilfredshed med de enkelte kurser.

Læs rapporterne på Komiteen for Sundhedsoplysnings hjemmeside

Kilder

Komiteen for Sundhedsoplysning (2016a). LÆR AT TACKLE angst og depression – erfaringer med unge. Kbh: Komiteen for Sundhedsoplysning.

Komiteen for Sundhedsoplysning (2016b). Procesevaluering af LÆR AT TACKLE angst og depression – i almene boligområder. Rapport. Lyngby: COWI.

Komiteen for Sundhedsoplysning (2016c). Procesevaluering af LÆR AT TACKLE kronisk sygdom på væresteder: Rapport. Kongens Lyngby: COWI.

Komiteen for Sundhedsoplysning (2016d). Resumé af procesevaluering af LÆR AT TACKLE angst og depression i almene boligområder. Kbh: Komiteen for Sundhedsoplysning.

Komiteen for Sundhedsoplysning (2016e). Resumé af rapporten Evaluering af satspuljeprojektet LÆR AT TACKLE angst og depression (pdf). Kbh.: Folketinget, Sundheds- og Ældreudvalget.

Komiteen for Sundhedsoplysning (2019, 29. november). Kursernes effekt. Komiteen for Sundhedsoplysning. Tilgængelig fra: http://patientuddannelse.info/evaluering/kursernes-effekt.aspx. [Lokaliseret 11-03-2020].

Kusier, Amalie O. et al. (2019). Evaluering af LÆR AT TACKLE angst og depression: For unge i alderen 15-25 år. Kbh.: Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Marthedal, Anders et al. (2011). Lær at leve med kronisk sygdom: Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering. DSI-rapport 2011.01. Kbh.: Dansk Sundhedsinstitut.

Sundhedsstyrelsen (2016). Evaluering af satspulje-projektet: Lær at tackle angst og depression: En randomiseret kontrolleret undersøgelse. Kbh.: Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering (2009). Patientuddannelse: En medicinsk teknologivurdering. Kbh.: Sundhedsstyrelsen.

Økonomi

De forventede udgifter for kommuner/regioner er 1.060 kr. pr. borger, som deltager i et LÆR AT TACKLE-kursus. På baggrund af det foreliggende materiale vurderer Sundhedsstyrelsen, at det er for usikkert at estimere en evt. økonomisk effekt af kurserne.

De forventede udgifter for kommuner og regioner pr. år er 1.060 kr. pr. deltager. Tallet er baseret på Sundhedsstyrelsens beregninger (Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering, 2009).

Samfundsøkonomiske omkostninger

De samlede samfundsøkonomiske omkostninger til LÆR AT TACKLE-kurser er i Sundhedsstyrelsens teknologivurdering fra 2009 beregnet til mellem 3.000 kr. og 5.450 kr. pr. person med kronisk sygdom, som deltager i kurset. Figur 1 illustrerer omkostninger pr. borger. Den væsentligste omkostning er deltagernes eget tidsforbrug, som udgør

  • 47-56 pct. af omkostningerne i model 1 (hvor værdien af tid for personer uden for arbejdsmarkedet medregnes)
  • 34-44 pct. af omkostningerne i model 2 (hvor værdien af tid for personer uden for arbejdsmarkedet ikke tillægges en økonomisk værdi) (Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering, 2009).

Undervisningen er gratis for deltagerne (Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering, 2009).

Figur 1: Omkostninger pr. borger
Typer af omkostningerModel 1: Værdien af tid  for personer uden for arbejdsmarkedet er medregnetModel 2: Værdien af tid for personer uden for arbejdsmarkedet er ikke medregnet
Personalets tidsforbrug
Til uddannelse af undervisere samt administration, koordinering og kvalitetssikring 690-1.380 kr. 690-1.380 kr.
Til undervisning af deltagere 440 kr. 120 kr.
Til formidling og rekruttering 80-270 kr. 80-270 kr.
Andet ressourceforbrug
Undervisningsmaterialer 140 kr. 140 kr.
Lokaler, inkl. lys, varme, rengøring samt forplejning 150 kr. 150 kr.
Transport af deltagere 500 kr.  500 kr.
Deltagernes tidsforbrug 2.570 kr. 1.320 kr.
I alt 4.570-5.450 kr. 3.000-3.880 kr.

(Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering, 2009).

Økonomiske gevinster

To reviews (Foster et al., 2007; Komiteen for Sundhedsoplysning, 2007) viser, at der generelt ikke er fundet statistisk signifikante effekter på forbruget af sundhedsvæsenets ydelser. Effekterne er undersøgt for en periode på seks måneder, og Sundhedsstyrelsen afviser ikke, at der på længere sigt vil være effekter i form af enten et stigende eller faldende forbrug (Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering, 2009).

Sundhedsstyrelsen afviser heller ikke, at personer med kronisk sygdom pga. kurset opnår et større udbytte af fx besøg hos praktiserende læge (dvs. kvalitative effekter), men der ser ikke ud til at være effekt på antallet af besøg mv. (Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering, 2009).

To randomiserede studier (Scott, 2004; Coleman, 2001) viser henholdsvis statistisk signifikant færre indlæggelser og skadestuebesøg (Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering, 2009).

Resultaterne tyder på en mulig effekt på antal skadestuebesøg. På baggrund af det samlede materiale vurderer Sundhedsstyrelsen dog, at det er for usikkert at estimere en evt. økonomisk effekt af kurserne (Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering, 2009).

Kilder

Coleman, E.A. et al. (2001). Reducing emergency visits in older adults with chronic illness: A randomized, controlled trial of group visits. Effective Clinical Practice, Vol. 4(2):49-57.

Foster, G. et al. (2007). Self-management education programmes by lay leaders for people with chronic conditions. Cochrane Database of Systematic Reviews, (4):Art. Number: 005108.

Komiteen for Sundhedsoplysning (2007). Evidens for chronic disease self-management program – dokumentation af effekt og omkostninger. Et systematisk litteraturstudie. Kbh.: Komiteen for Sundhedsoplysning.

Scott, J. C. et al. (2004). Effectiveness of a group outpatient visit model for chronically ill older health maintenance organization members: A 2-year randomized trial of the cooperative health care clinic. Journal of the American Geriatrics Society, Vol. 52(9):1463-70.

Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering (2009). Patientuddannelse: En medicinsk teknologivurdering. Kbh.: Sundhedsstyrelsen.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

LÆR AT TACKLELÆR AT TACKLE er et peerbaseret mestringsprogram, der retter sig mod en række forskellige målgrupper. Kurserne skal lære deltagerne at mestre hverdagen med en langvarig eller kronisk sygdom.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
LÆR AT TACKLE er målrettet en række forskellige målgrupper, og der bliver løbende udviklet og afprøvet kurser til flere nye målgrupper. Målgruppen omfatter voksne borgere/personer over 18 år med langvarig/kronisk sygdom eller symptomer, borgere med symptomer på angst og/eller depression, borgere med langvarige/kroniske smerter, borgere med langvarig sygdom som er sygemeldt eller i et langvarigt beskæftigelsesforløb og pårørende til mennesker med langvarig sygdom/funktionsnedsættelser. LÆR AT TACKLE angst og depression for unge er målrettet unge i alderen 15-25 år. Metoden beskriver relevante principper og processer for samspil og inddragelse af borgeren og forudsætter, at borgeren vil indgå i en gruppe samt er i stand til at modtage og bearbejde information. Kurserne er ikke diagnosespecifikke og er åbne for personer med langvarig sygdom eller selvoplevede symptomer. Der er ikke støtteredskaber til at identificere målgruppen. Af denne grund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren B.
Metode
LÆR AT TACKLE er manualbaserede mestringsprogrammer baseret på kognitiv udviklingspsykologi. Programmet har til formål at supplere den primære behandling eller rådgivning, som borgeren modtager. Omdrejningspunktet er self-efficacy, som omfatter den enkeltes tro på egne evner til at sætte sig mål og identificere og udføre de handlinger, der kan føre til målopfyldelse. Anvendelse af metoden forudsætter specifikke uddannelses- og kompetencekrav, bl.a. er det et krav, at man som instruktør har modtaget et 4-dages instruktørkursus. LÆR AT TACKLE-kurserne er baseret på peerstøtte, og undervisningen ledes af to certificerede instruktører, hvoraf mindst én, og typisk begge to, selv har eller har haft langvarig sygdom eller symptomer. Metoden monitoreres løbende lokalt og nationalt gennem evalueringer af de afholdte kurser. Metodens forløb, aktiviteter og organisering af den borgerrettede indsats er tydeligt beskrevet i undervisningsmanualer. Af denne grund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren A.
Implementering
LÆR AT TACKLE-kurserne er bredt implementeret i Danmark. Siden 2006 har mere end 20.000 danskere deltaget i et eller flere LÆR AT TACKLE-kurser, og kurserne udbydes i 2 ud af 3 danske kommuner. Der er evalueringer, der beskriver erfaringerne med implementering af kurserne i en dansk kontekst. Som en del af konceptet er der i hver organisation en koordinator, der har modtaget undervisning i bl.a. rekruttering. Koordinatoren sikrer opbakning i sin organisation, samarbejde med instruktører og evaluering. Komiteen for Sundhedsoplysning har udarbejdet en række redskaber, der understøtter implementeringen af kurserne, og som koordinatorer og instruktører kan bruge i deres arbejde. Af denne grund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren A.
Effekt
Flere danske og internationale evalueringer af LÆR AT TACKLE-kurserne, herunder RCT-studier, viser, at kurserne har positive effekter. Sundhedsstyrelsen vurderer desuden, at der er god sammenhæng mellem metodens teori og pædagogik. Vidensgrundlaget er bedst underbygget i forhold til kurserne rettet mod kronisk sygdom samt angst og depression og ikke lige så underbygget i forhold til nytilkomne målgrupper. Kurserne bygger dog på de samme principper uanset målgruppe. Komiteen for Sundhedsoplysning indsamler desuden løbende data fra alle kursister og udgiver årligt nationale rapporter for hver af kurserne. Her kan man for hvert år bl.a. se kursisternes tilfredshed med de enkelte kurser. Af denne grund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren A.
Økonomi
De forventede udgifter for kommuner/regioner er 1.060 kr. pr. borger, som deltager i et LÆR AT TACKLE-kursus. På baggrund af den systematiske litteratursøgning foretaget i 2017 er der ikke fremkommet viden, der sammenligner økonomiske estimater med andre indsatser med samme effektmål. Af denne grund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren B.