Forside » Voksne » Peerstøtte » Effekter

Effekter

Peerstøtte er dokumenteret med gode resultater og viser på baggrund af forskellige typer af studier flere positive effekter, der kan betragtes ud fra 3 perspektiver: For peerstøtte-giver, peerstøtte-modtager og i et organisatorisk perspektiv. Der er begrænset viden om, hvilke mulige uhensigtsmæssige effekter, der kan påvises ved peerstøtte.

 &  | Socialstyrelsen

Effekterne af peerstøtte er undersøgt i flere internationale kvalitative og kvantitative studier. Flere af studierne er dog små eller har et svagt forskningsdesign (Korsbek & Petersen, 2016). Det betyder, at flere peer-indsatser kan kategoriseres som lovende frem for sikker og evidensbaseret praksis (SFI, 2016). Desuden kan det være et problem at sammenholde studierne på tværs, da peerstøtte ikke har en fast skabelon, men kan udspille sig i mange forskellige former for indsatser (Trachtenberg et al., 2013). Den beskrevne effekt af peerstøtte-indsatser i litteraturen er primært rettet mod mennesker med psykiske vanskeligheder, men indsatsen forventes at have flere af de samme effekter for andre målgrupper (Hansson, 2015).

På tværs af den kvalitative litteratur ses især effekter som bedre livskvalitet, øget socialt netværk og øget empowerment. Derimod er der sparsom dokumentation for effekter på fx helbred, økonomi og tilknytning til arbejdsmarkedet (Repper et al., 2013; Hansson, 2015).

Effekt for peerstøtte-modtager

Der er hovedsageligt dokumenteret effekt på følelsesmæssige, personlige eller sociale kompetencer eller problemsituationer for peerstøtte-modtager. Dette ses i forhold til:

  • øget recovery
  • bedre livskvalitet, øget selvtillid og selvværd
  • større tilfredshed med eget helbred og højere grad af accept af egen sygdom/situation
  • positivitet i forhold til fremtiden
  • reduceret selvstigma
  • større socialt netværk og bedre brug af netværket (Proudfoot et al., 2012; Repper et al., 2013; Hansson, 2015; Borg et al., 2017).

Et dansk review fra 2016 samler op på effekten af peerstøtte i psykiatrien på baggrund af en gennemgang af kvantitativ litteratur fra 1999 til 2015. Reviewet viser, at peerstøtte-givere og fagprofessionelle kan skabe samme effekt på nogle indsatser i psykiatrien, og at peerstøtte kan have større effekt på enkelte effektdelmål som empowerment, selvværd og selvtillid. Derimod er der ikke en større effekt på symptomer og andre kliniske effektmål (Korsbek & Petersen, 2016).

En enkelt australsk undersøgelse påviser dog forbedring i symptomer, bedre overholdelse af forskrifter i forhold til medicin og forbedret funktionsniveau i forhold til mennesker med bipolar lidelse ved brug af peerstøtte (Proudfoot et al., 2012). En dansk afhandling argumenterer også for stabilitet i symptomer i forhold til psykisk lidelse generelt (Hansson, 2015).

Flere kvalitative studier dokumenterer desuden en reduktion i brug af akuttilbud og reduktion af indlæggelse og genindlæggelse i psykiatrien (Proudfoot et al., 2012; Hansson, 2015; Borg et al., 2017).

Læs om peer indsatsen WRAP

Læs om peer indsatsen LÆR AT TACKLE

Effekt for peerstøtte-giver

For peerstøtte-giver ses der i højere grad variation i resultater på tværs af forskellige typer af studier. De mest fremtrædende resultater er:

  • øget selvforståelse, større evne til at modtage personlig feedback, større empati, bedre livskvalitet.
  • understøttelse af egen recoveryproces og øget oplevelse af stabilitet i hverdagen.
  • en måde at vende tilbage til arbejdsmarkedet på og opnå flere færdigheder.
  • bedre velbefindende og øget selvværd (Proudfoot et al., 2012; Johnson et al., 2014; Repper et al., 2013).

Effekt i et organisatorisk perspektiv

Der er ikke meget tilgængelig litteratur om effekt af peerstøtte fra et organisatorisk perspektiv, og flere studier anbefaler yderligere undersøgelser. Overordnet fremhæves det, at peerstøtte kan påvirke organisationens adfærd, procedurer og politiske proces (Repper et al., 2013; Johansen, 2017). I det følgende opridses nogle foreløbige resultater, belyst i en midtvejsevaluering fra Region Hovedstaden fra 2017, samt en opsamling fra et engelsk recovery-orienteret program ’Implementing Recovery through Organisational Change’ (ImROC) (Repper et al., 2013), hvor peerstøtte tillægges at kunne:

  • være den vigtigste enkeltfaktor i en recovery-orienteret tilgang i en organisation.
  • give nye vinkler på eksisterende praksis og lægge op til refleksion.
  • modvirke en ”os/dem- tankegang” og bløde afgrænsninger op mellem borgere og medarbejdere.
  • give større åbenhed i medarbejdergruppen i forhold til fx kriser.
  • have en positiv signalværdi.
  • øge kvalitet i service og reducere tvang (i psykiatrien).
  • give økonomisk besparelse ved at forkorte længden af indlæggelser og reducere genindlæggelser
  • udfordre negative antagelser og udpege diskriminerende sprogbrug og ekskluderende praksis (Trachtenberg et al., 2013; Johansen, 2017; Repper et al., 2013).

Læs mere om organisering og implementeringsmæssige hensyn, som er vigtige i forhold til peerstøtte her. 

Hvornår er peerstøtte ikke relevant?

Der er forholdsvis få studier om, hvilke målgrupper peerstøtte ikke er relevant for. Flere reviews konkluderer desuden, at der ikke ses skadelige virkninger af peerstøtte i forskningsbaseret og anden litteratur (Korsbek & Petersen, 2016; Trachtenberg et al., 2013).

Begrænsninger ved peerstøtte til bl.a. selvmordstruede unge

Der findes også eksempler på, at peerstøtte kan have utilsigtede konsekvenser. The Western Australian Centre for Health Promotion Research har på en hjemmeside opsamlet resultater fra forskning og erfaringer i forhold til peerstøtte programmer for unge på baggrund af en række internationale tidsskrifter. Her beskrives værktøjer og guidelines til implementering af peerstøtte-programmer samt begrænsninger ved peerstøtte til selvmordstruede mennesker og meget unge mennesker, da peerstøtte kræver et vist niveau af modenhed. Hjemmesiden refererer blandt andet til forskellige internationale reviews fra perioden 1995-2004, hovedsageligt fra engelsktalende lande, der er baseret på gennemgang af litteratur om udfordringer forbundet med peerstøtte-indsatser. Her argumenteres der for, at peerstøtte er mest effektiv som en forebyggende og støttende indsats, og at det ikke kan anvendes over for målgrupper med aktiv psykiatrisk lidelse, der kræver en terapeutisk behandlingsindsats.

Andre studier i form af nordisk forskning ved reviews og kvalitative interviews fra 2015-2017 argumenterer for, at indsatsen kan benyttes i forhold til mennesker med (aktive) psykiske lidelser samtidig med professionel behandling (Johansen, 2017; Hansson, 2015; Borg et al., 2017).

Læs mere om den australske opsamling på MyPeer Toolkit’s hjemmeside

Eksempler på risiko for smitteeffekt ved selvskade og spiseforstyrrelse

I en håndbog fra 2017 er der eksempler på, at fælles vanskeligheder i grupper af ligesindede kan have en negativ virkning på personerne i gruppen. Her fortæller børn og unge, som har levede erfaringer med selvskade og spiseforstyrrelser, hvordan selvskade og spiseforstyrrelser kan smitte. Fx oplevede en pige, at deltagelse i en gruppe om spiseforstyrrelser inspirerede hende til at kaste op flere gange om dagen (Gjesing & Andersen, 2017). Også Aarhus Kommune beskriver smitteeffekten af selvskade ud fra forskellige grunde, fx at adfærden kan give prestige, og at man føler sig som en del af et fællesskab (Grupper af ligesindede kaldes i nogle sammenhænge peerstøtte, men i dette vidensportaltema indgår disse grupper ikke i definitionen).

Læs mere om definitionen af peerstøtte

En rapport af Center for Boligsocial Udvikling fraråder desuden brugen af tidligere kriminelle som rollemodeller over for unge i udsatte boligområdet med et kriminalitetsforebyggende sigte. De tidligere kriminelle kan dels være vanskelige at styre, og dels kan de have vanskeligt ved at fungere som rollemodeller i forhold til bl.a. job og uddannelse. Dertil erfares det, at tidligere kriminelle kan have dårligt samarbejde med andre aktører, gråzoner omkring hashforbrug og uhensigtsmæssige pædagogiske tilgange. Det kan derfor sende et forkert signal at lade kriminelle fungere som forbilleder. Litteraturen har dog også på dette område identificeret både fordele og ulemper ved at anvende tidligere kriminelle som rollemodeller (Center for Boligsocial Udvikling, 2017). 

Organisatoriske omstændigheder har betydning for peerstøttens relevans

De organisatoriske omstændigheder, herunder forberedelse og parathed, har i høj grad betydning for, under hvilke omstændigheder peerstøtte ikke er relevant og/eller virksomt. Det kan fx handle om, at peerstøttens funktion bør være klart defineret og afgrænset, og at der bør være adgang til supervision for at skabe effekt (Socialstyrelsen, 2016; Repper et al., 2013).

Kilder

Borg, Marit et al. (2017). Brukeres erfaringer med hjelp og støtte fra erfaringsmedarbeidere innen psykisk helse og rus. SFPR, Senter for psykisk helse og rus, Høgskolen i Sørøst-Norge.

Center for Boligsocial Udvikling (2017): Rollemodeller i udsatte boligområdet - viden og anbefalinger til innovativ brug af rollemodeller.

Gjesing, Karen & Andersen, Lisbeth Zornig (2017). Jeg gør mig selv ondt, når... Om børn og selvskade.

Hansson, Birgitte (2015). Bare skør-normal - en analyse af en brugerstøttepraksis i psykiatrien. Forskerskolen i Livslang Læring, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet.

Jensen, Didde Cramer et al. (2016). Indkredsning af lovende praksis på det specialiserede socialområde. SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 16:26.

Johansen, Gry Krath (2017)Midtvejsrapport, Projekt Peerstøtte i Region HovedstadenProjekt Peerstøtte i Region Hovedstaden.

Johnson, G et al. (2014). Personal and Societal Benefits of Providing Peer Support: A Survey of Peer Support Specialists. Psychiatric Services, Vol. 65, nr. 5, s. 678-680.

Korsbek & Petersen (2016). Peerstøtte i de etablerede psykiatriske og psykosociale indsatser - hvad siger litteraturen om effekten? Tidsskrift for psykisk helsearbeid 12(4), 288-304, 2016

McDonald (2004): Alcohol and Other Drug Peer Education in Schools: A review for the ACT Alcohol, Tobacco and Other Drug Strategy, Implementation and Evaluation Group. Social Research and Evaluation, Canberra

My-peer toolkit (2010). Not sure what peer-based programs are? Lokaliseret d. 20. februar 2018 på: www.mypeer.org.au

My-peer toolkit (2010a): What are the challenges? Lokaliseret d. 20. februar 2018 på: http://mypeer.org.au/planning/what-are-peer-based-programs/challenges/

Milburn, Kathryn (1995). A critical review of peer education with young people with special reference to sexual health. Health Education Research, 10: 407-20.

Proudfoot, Judith G. et al. (2012). Mechanism underpinning effective peer support: a qualitative analysis of interaction between expert peers and patients newly-diagnosed with bipolar disorder. BioMedCentral Psychiatry, 12:196

Repper Julie et al. (2013). Peer Support Workers: Theory and Practice.ImROC, Centre for Mental Health og Mental Health Network.

Socialstyrelsen (2016). Peerstøtte på det psykosociale og psykiatriske område – en inspirationsguide til udvikling og implementering af peerstøtte.  

Shiner, Michael (1999). Defining Peer Education. Journal of Adolescence, 22: 555-566.

Trachtenberg et al. (2013). Peer support in mental health care: is it good value for money? Centre for Mental Health.

Turner, G. (1999). Peer support and young people’s health. Journal of Adolescence, vol. 22, no. 4, pp. 567-72.

Visser, Maretha J. (2004). Implementing Peer Support in Schools: Using a Theoretical Framework in Action Research. Journal of Community & Applied Social Psychology, 14(6): 436-454.

Walker, SA & Avis, M. (1999). Common reasons why Peer education fails. Journal of Adolescence 22(4): 573-577.

Aarhus Kommune (2013). Selvskade - Smitter det? Lokaliseret den 20. februar 2018 på: www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/tagansvar/Home/Smaa-haandboeger/Selvskade/Smitter-det.aspx?sc_lang=da

Publiceret: 25.04.2018. Sidst opdateret: 07.05.2018