Forside » Voksne » Peerstøtte » Definition

Definition

Peerstøtte er støtte til forandring, som finder sted mellem to eller flere personer, der har fælles levede erfaringer, og hvor mindst en af parterne har opbygget erfaringskompetence.

 &  | Socialstyrelsen

Det engelske begreb ”peer” betyder jævnbyrdig. ”Peer support” handler dermed om at give og modtage jævnbyrdig støtte eller støtte i øjenhøjde. Da der ikke er et helt dækkende begreb på dansk, anvendes ”peerstøtte” i det danske professionelle begrebsapparat (Gyldendal, u.å).

Der findes flere definitioner af peerstøtte. Fælles for de fleste er dog, at peerstøtte handler om at give og modtage hjælp baseret på fælles forståelser, respekt og gensidighed mellem mennesker i situationer af samme karakter. Dermed handler det om at hjælpe hinanden mod en positiv forandring ved at bruge fælles erfaringer til følelsesmæssig og praktisk støtte (Repper et al., 2013 & Korsbæk & Petersen, 2016).

I dette tema defineres peerstøtte som:

Støtte til forandring mod et bedre liv, som finder sted mellem to eller flere personer, der er fælles om at have levede erfaringer, og hvor mindst en af parterne har opbygget erfaringskompetencer. Med erfaringskompetencer menes, at levede erfaringer er omsat og bearbejdet på måder, så de kan bruges aktivt og eksplicit til gavn for andre (Socialstyrelsen, 2018).

Levede erfaringer og erfaringskompetence

Fælles levede erfaringer handler om erfaringer relateret til bestemte typer af svære livssituationer, fx misbrug, sorg, handicap eller psykiske vanskeligheder (Socialstyrelsen, 2016 & Jensen & Olsen, 2019). De fælles levede erfaringer kan også relateres til en bestemt social situation eller kulturel baggrund, fx etniske minoritetsgrupper, som oplever marginalisering. På tværs af litteraturen karakteriseres levede erfaringer som praktiske erfaringer, der er kontekstafhængige, foregår ”her-og-nu” og er unikke (Repper et al., 2013; Wobma et al., 2016 & Hansson, 2015).

Erfaringskompetence opnås, når levede erfaringer omsættes og bearbejdes, så de kan bruges til at støtte andre i deres udviklings- og recovery-proces (Socialstyrelsen, 2016). I dette tema er erfaringskompetence en forudsætning for peerstøtte. Der eksisterer dog også forståelser af peerbegrebet, hvor peerstøtte kan være støtte af ligesindede i en tilsvarende situation, fx personer i en selvhjælpsgruppe. Her er det ikke nødvendigt, at nogle i gruppen er længere i deres recovery- eller udviklingsforløb end andre (Bassuk et al., 2016).

Læs mere om de forskellige typer af peerstøtte på Vidensportalen

Peerstøtte-giver og peerstøtte-modtager

Peerstøtte er noget, man kan give og modtage. I litteraturen benyttes forskellige betegnelser for peerstøtte-giver, fx ”Erfaringskonsulent” (Høiseth et al., 2016 & Borg et al., 2017), ”recovery-mentor” (Region Hovedstadens Psykiatri, u.å.), ”Medarbejder med brugererfaring” (NAV Helsedirektoratet, [2011]), ”Brugerstøtte” (Hansson, 2015) og på engelsk ”Informed Supporters” (Proudfoot et al., 2012).

I dette tema benyttes termen peerstøtte om selve peerindsatsen, peerstøtte-giver om personen, som yder peerstøtten, og peerstøtte-modtager om personen, som modtager peerstøtten.

Læs mere om, hvordan peerstøtte kan variere, i Socialstyrelsens evaluering af et forsøg med ansættelse af personer med egne erfaringer som peerstøtte-givere på Socialstyrelsens hjemmeside

Det er centralt i peerstøtte, at peerstøtte-giveren agerer rollemodel for en positiv udvikling (Proudfoot et al., 2012; Hansson, 2015 & Wobma et al., 2016).

Peerstøtte-giver kan give håb, motivation og troen på en bedre fremtid. Peerstøtte-giver kan være eksemplet på, at det er muligt at komme sig igennem en svær livssituation, og at man trods vanskeligheder kan finde en tilfredsstillende måde at leve på (Repper et al., 2013).

Peerstøtte-giverens udvikling kan virke motiverende for peerstøtte-modtageren i forhold til at ville udvikle sine egne færdigheder. Som rollemodel kan peerstøtte-giver også medvirke til, at peerstøtte-modtager får en øget oplevelse af at kunne mestre sit eget liv (Hansson, 2015 & Scottish Recovery Network, 2011).

Læs mere om de virksomme mekanismer i peerstøtte på Vidensportalen

Form og indhold i peerstøtte varierer

Peerstøtte kan bruges på mange måder og i mange sammenhænge (Socialstyrelsen, 2016; Jensen & Olsen, 2019 & Socialstyrelsen, 2018). Peerstøtte kan organiseres som alt fra en velstruktureret, formel og professionel praksis, hvor den fagprofessionelle har brugerbaggrund, til uformelle venskaber, der etableres i lokalmiljøet. Der findes også selvhjælpsgrupper og støttesteder i civilsamfundet, mens selvhjælpsprogrammer og patientskoler, som har en mere organiseret karakter, både findes i privat og offentligt regi (Hansson, 2015).

Læs mere om, hvordan peerstøtte kan variere, i Socialstyrelsens inspirationshæfte, der ligger på Socialstyrelsens hjemmeside

Historisk rids

I USA startede en bevægelse frem mod peerstøtte i 1950’erne, hvor de første selvhjælpsgrupper opstod. I 1987 blev det første videnskabelige opfølgningsstudie udgivet. Studiet dokumenterer recovery med brug af peerstøtte (Harding et al., 1987).

I en dansk ph.d.-afhandling fra 2015 (Hanson, 2015) beskrives, at peerstøtte længe har været bredt accepteret som en individuel eller gruppebaseret form for støtte. Det nævnes derudover, at peerstøtte er anvendt på misbrugsområdet helt tilbage fra slutningen af 1800-tallet (Hansson, 2015). På alkoholområdet er Anonyme Alkoholikere (AA) et eksempel på et peerstøtte-initiativ med karakter af en selvhjælpsgruppe (skensved, u.å).

Læs om centrale peerstøtte-initiativer i Danmark på Vidensportalen

Kilder

Bassuk, Ellen L. et al. (2016). Peer-Delivered Recovery Support Services for Addictions in the United States: A Systematic Review. Journal of Substance Abuse Treatment, Vol. 63: 1-9.

Borg, Marit et al. (2017). Brukeres erfaringer med hjelp og støtte fra erfaringsmedarbeidere innen psykisk helse og rus. Drammen: Nasjonalt senter for erfaringskompetanse innen psykisk helse & Høgskolen i Sørøst-Norge.

Den Store Danske (u.å). Peer. Gyldendal.

Hansson, Birgitte (2015). Bare skør-normal: En analyse af en brugerstøttepraksis i psykiatrien. Roskilde: Forskerskolen i Livslang Læring, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet.

Harding, Courtenay et al. (1987). The Vermont longitudinal study of persons with severe mental illness, I: Methodology, study sample, and overall status 32 years later. The American Journal of Psychiatry, vol. 144(6): 718-26.

Høiseth, J.R. et al. (2016). Evaluering av prosjektet "Praksis- og holdningsutvikling gjennom erfaringskonsulent i ambulante team". Trondheim: Stiftelsen KBT Midt-Norge.

Jensen, Maya & Olsen, Leif (2019). Inspirationshæfte: Peer-to-peer-fællesskaber mellem socialt udsatte. På baggrund af vidensindsamling og evaluering af 10 frivillige organisationers og kommuners peer-to-peer-fællesskaber. Udarbejdet af VIVE for Socialstyrelsen. Kbh.: VIVE.

Korsbek, Lisa & Petersen, Lone (2016). Peerstøtte i de etablerede psykiatriske og psykosociale indsatser: Hvad siger litteraturen om effekten? Tidsskrift for psykisk helsearbeid, Vol. 12(4): 288-304.

NAV Helsedirektoratet [2011]. Medarbeider med brukererfaring – en resurs. Oslo: NAV Helsedirektoratet.

Proudfoot, J.G. et al. (2012). Mechanism underpinning effective peer support: a qualitative analysis of interaction between expert peers and patients newly-diagnosed with bipolar disorder. BioMedCentral Psychiatry, Vol. 12. ArtID:196.

Region Hovedstadens Psykiatri (u.å.). Recovery-mentorer i Region Hovedstadens Psykiatri. Lokaliseret d. 24. april 2018 på: https://www.psykiatri-regionh.dk/centre-og-social-tilbud/kompetencecentre/Rehabilitering-og- recovery/Recovery-mentorer_i_Region_Hovedstadens_Psykiatri/Sider/default.aspx

Repper, Julie et al. (2013). Peer Support Workers: Theory and Practice. London: ImROC, Centre for Mental Health & Mental Health Network.

Scottish Recovery Network (2011). Experts by Experience. Scottish Government.

Skensved (u.å.). Anonyme Alkoholikere – Hvad er Anonyme Alkoholikere – AA. Dansk Misbrugsbehandling. Tilgængelig via https://www.danskmisbrugsbehandling.dk/blog/alkohol/anonyme-alkoholikere-hvad-er-anonyme-alkoholikere/ [Lokaliseret 21-08-2019]

Socialstyrelsen (2018). Forsøg med ansættelse af medarbejdere, brug af frivillige og brug af mentorer med brugerbaggrund i den kommunale og regionale indsats: Slutevaluering. Odense: Socialstyrelsen.

Wobma, R. et al. (2016). Evidence for peer support in rehabilitation for individuals with acquired brain injury: A systematic review. Journal of Rehabilitation Medicine, Vol. 48(10): 837-840.

Publiceret: 25.04.2018. Sidst opdateret: 09.09.2019