Forside » Voksne » Peerstøtte » Definition

Definition

Peerstøtte er støtte til forandring, som finder sted mellem to eller flere personer, der har fælles levede erfaringer, og hvor mindst en af parterne har opbygget erfaringskompetence. I peerstøtte er kompetence via egne levede erfaringer omdrejningspunktet. Derudover kan støttens form og indhold variere.

 &  | Socialstyrelsen

Det engelske begreb ”peer” betyder jævnbyrdige. ”Peer support” handler dermed om at give og modtage jævnbyrdig støtte eller støtte i øjenhøjde. Da der ikke er et helt dækkende begreb på dansk, anvendes ”peerstøtte” i det danske professionelle begrebsapparat (Gyldendal, u.å).

Der findes flere definitioner af peerstøtte. Fælles for de fleste er dog, at det handler om at give og modtage hjælp baseret på fælles forståelser, respekt og gensidighed mellem mennesker i situationer af samme karakter. Dermed handler det om at hjælpe hinanden mod en positiv forandring ved at bruge fælles erfaringer til følelsesmæssig og praktisk støtte (Repper et al., 2013; Korsbæk & Petersen, 2016).

I dette tema defineres peerstøtte som:

Støtte til forandring mod et bedre liv som finder sted mellem to eller flere personer, der er fælles om at have levede erfaringer, og hvor mindst en af parterne har opbygget erfaringskompetencer. Og hvor der med erfaringskompetencer menes, at levede erfaringer er omsat og bearbejdet på måder, så de kan bruges aktivt og eksplicit til gavn for andre (Socialstyrelsen, 2018).

Leverede erfaringer og erfaringskompetence

Fælles levede erfaringer handler om erfaringer relateret til bestemte typer af svære livssituationer, fx misbrug, sorg, handicap eller psykiske vanskeligheder (Socialstyrelsen, 2016). De fælles levede erfaringer kan også relateres til en bestemt social situation eller kulturel baggrund fx etniske minoritetsgrupper, som oplever marginalisering. På tværs af litteraturen karakteriseres levede erfaringer som praktiske erfaringer, der er kontekstafhængige, foregår ”her-og-nu” og er unikke (Repper et al., 2013; Wobma et al., 2016; Hansson, 2015).

Erfaringskompetence opnås, når levede erfaringer omsættes og bearbejdes, så de kan bruges til at støtte andre i deres udviklings- og recovery-proces (Socialstyrelsen, 2016). I dette tema er erfaringskompetence en forudsætning for peerstøtte. Der eksisterer dog også forståelser af peer-begrebet, hvor peerstøtte kan være støtte af ligesindede i en tilsvarende situation fx personer i en selvhjælpsgruppe. Her er det ikke nødvendigt, at nogle i gruppen er længere i deres recovery- eller udviklingsforløb end andre (Bassuk et al., 2016).

Peerstøtte-giver og peerstøtte-modtager

Peerstøtte er noget, man kan give og modtage. I litteraturen benyttes forskellige betegnelser for peerstøtte-giver, fx ”Erfaringskonsulent” (Høiseth et al., 2016; Borg et al., 2017), ”recovery mentor” (Region Hovedstadens Psykiatri, u.å.),”Medarbejder med brugererfaring” (Arbeid og psykisk helse, u.å.), "Brugerstøtte" (Hansson, 2016) og på engelsk ”Informed Supporters” (Proudfoot et al., 2012).

I dette tema benyttes termen peerstøtte om selve peerindsatsen, peerstøtte-giver om personen, som yder peerstøtten, og peerstøtte-modtager om personen, som modtager peerstøtten.

Det er centralt i peerstøtte at kunne være rollemodel for en positiv udvikling (Proudfoot et al., 2012; Hansson, 2015; Wobma et al., 2016). Peerstøtte-giver kan give håb, motivation og troen på en bedre fremtid. Peerstøtte-giver kan være eksemplet på, at det er muligt at komme sig igennem en svær livssituation, og at man trods vanskeligheder kan finde en tilfredsstillende måde at leve på (Repper et al., 2013). Peerstøtte-giverens udvikling kan virke motiverende for peerstøtte-modtageren i forhold til at ville udvikle sine egne færdigheder. Som rollemodel kan peerstøtte-giver også medvirke til, at peerstøtte-modtager får en øget oplevelse af at kunne mestre sit eget liv (Hansson, 2015; Scottish Recovery Network, 2011).

Læs mere om de virksomme mekanismer i peerstøtte

Form og indhold i peerstøtte varierer

Peerstøtte kan bruges på mange måder og i mange sammenhænge (Socialstyrelsen, 2016). Peerstøtte kan organiseres som alt fra en velstruktureret, formel og professionel praksis, hvor den fagprofessionelle har brugerbaggrund til uformelle venskaber, der etableres i lokalmiljøet. Der findes også selvhjælpsgrupper og støttesteder i civilsamfundet, mens selvhjælpsprogrammer og patientskoler som har en mere organiseret karakter både findes i privat og offentligt regi (Hansson, 2016).

Læs mere om de forskellige typer af peerstøtte

Historisk rids

I USA startede en bevægelse frem mod peerstøtte i 1950’erne, hvor de første selvhjælpsgrupper opstod. I 1987 blev det første videnskabelige opfølgningsstudie udgivet, der dokumenterer recovery med brug af peerstøtte (Harding et al., 1987).

I en dansk ph.d.-afhandling fra 2015 (Hanson, 2015) beskrives, at peerstøtte længe har været bredt accepteret som en individuel eller gruppebaseret form for støtte. Det nævnes derudover, at peerstøtte er anvendt på misbrugsområdet helt tilbage fra slutningen af 1800-tallet (Hansson, 2015). På alkoholområdet er Anonyme Alkoholikere (AA) et eksempel på et peerstøtte-initiativ med karakter af en selvhjælpsgruppe (AA, u.å).

Læs om centrale peerstøtte-initiativer i Danmark 

Kilder

AA (u.å.). Anonyme Alkoholikere. Lokaliseret d. 24. april 2018 på: https://dkaa.dk/

Arbeid og psykisk helse, (u.å.). Medarbeider med brukererfaring – en resurs. I samarbejde med Arbeids- og Velferdsdirektoratet

Borg et al. (2017). Brukeres erfaringer med hjelp og støtte fra erfaringsmedarbeidere innen psykisk helse og rus. SFPR, Senter for psykisk helse og rus & Høgskolen i Sørøst-Norge

Ellen L. Bassuk et al. (2016): Peer-Delivered Recovery Support Services for Addictions in the United States: A Systematic Review. Journal of Substance Abuse Treatment.

Gyldendal (u.å). Peer. Lokaliseret d. 24. april 2018 på: http://denstoredanske.dk/Special:Opslag?q=peer&area

Hansson (2015). Bare skør-normal. En analyse af en brugerstøttepraksis i psykiatrien. Ph.d.-afhandling, udgivet af Forskerskolen i Livslang Læring, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet

Høiseth et al. (2016): Evaluering av prosjektet «Praksis- og holdningsutvikling gjennom erfaringskonsulent i ambulante team». Stiftelsen KBT Midt-Norge

Korsbek, Lisa & Petersen, Lone (2016): Peerstøtte i de etablerede psykiatriske og psykosociale indsatser - hvad siger litteraturen om effekten?

Korsbek (2017). How to recover? Recovery in Denmark: A work in Progress.  Journal of recovery in Mental Health, Vol. 1, No. 1, Marts, s. 25-33

Proudfoot et al. (2012). Mechanism underpinning effective peer support: a qualitative analysis of interaction between expert peers and patients newly-diagnosed with bipolar disorder. BioMedCentral Psychiatry, 12:196

Region Hovedstadens Psykiatri (u.å.). Recovery-mentorer i Region Hovedstadens Psykiatri. Lokaliseret d. 24. april 2018 på: https://www.psykiatri-regionh.dk/centre-og-social-tilbud/kompetencecentre/Rehabilitering-og-recovery/Recovery-mentorer_i_Region_Hovedstadens_Psykiatri/Sider/default.aspx

Repper et al. (2013): Peer Support Workers: Theory and Practice. ImROC, Centre for Mental Health & Mental Health Network

Scottish Recovery Network (2011). Experts by Experience.

Socialstyrelsen (2016). Peerstøtte på det psykosociale og psykiatriske område – En inspirationsguide til udvikling og implementering af peerstøtte. Socialstyrelsen.

Wobma et al. (2016). Evidence for peer support in rehabilitation for individuals with acquired brain injury: A systematic review. Journal of Rehabilitation Medicine 29016, 48: 870-840

Publiceret: 25.04.2018. Sidst opdateret: 07.05.2018