Wellness Recovery Action Planning (WRAP)

Wellness Recovery Action Planning er oprindeligt udviklet af og til mennesker med alvorlige psykiske vanskeligheder, og har dokumenteret positiv effekt for denne målgruppe.

Målgruppen for WRAP er mennesker med alvorlige psykiske vanskeligheder. WRAP er udviklet i USA af forfatter og ph.d. Mary Ellen Copeland. WRAP videreudvikles og udbredes i dag i regi af Copeland Center for Wellness and Recovery i samarbejde med Advocates for Human Potential (Copeland, 2012).

Mennesker med alvorlige psykiske vanskeligheder

WRAP er optaget på den amerikanske regerings liste over evidensbaserede metoder. De 4 studier, der ligger til grund for dette, har alle haft mennesker med alvorlige psykiske vanskeligheder som målgruppe (SAMHSA, u.å.).

Målgruppen i 3 af studierne var personer med alvorlige psykiske vanskeligheder som fx bipolar lidelse eller svær depression, der resulterede i alvorlig funktionsnedsættelse. Deltagerne var over 18 år, havde haft alvorlige psykiske vanskeligheder i mindst 12 måneder og havde ikke tidligere modtaget uddannelse i WRAP eller den Personlige Arbejdsbog. Studierne er alle gennemført i USA (Cook et al., 2012a; Cook et al., 2012b; Jonikas et al., 2013; Cook et al., 2013; Fukui et al., 2011). Studierne viste en positiv forandring på deltagernes livskvalitet, recovery og samlede symptombillede.

Det sidste studie er gennemført i Hong Kong af en gruppe forskere fra The Chinese University of Hong Kong. Målgruppen for dette studie var mennesker over 18 år med en psykiatrisk diagnose (Mak et al., 2016).

Brug af WRAP i forhold til andre målgrupper

WRAP bruges også til andre målgrupper, herunder veteraner og mennesker med kroniske smerter eller misbrug, og der er udviklet særlige WRAP-bøger til disse (SAMHSA, u.å.; WRAP and Recovery books, u.å.). En litteratursøgning gennemført i efteråret 2017 har ikke fundet studier, der undersøger effekten af WRAP i forhold til disse målgrupper.

Kilder

Cook, Judith A. et al. (2012a). A randomized Controlled Trial of Effects of Wellness Recovery Action Planning on Depression, Anxiety and Recovery. Psychiatric Services, 63(6), 541-547

Cook, Judith A. et al. (2012b). Results of a randomized controlled trial of mental illness self-management using Wellness Recovery Action Planning. Schizophrenia Bulletin, 38(4), 881-891

Cook, Judith A. et al. (2013). Impact of Wellness Recovery Action Planning on service utilization and need in a randomized controlled trial. Psychiatric Rehabilitation Journal, 36(4), 250–257

Copeland, Mary Ellen (2012). Facilitator Training Manual: Mental Health Recovery including Wellness Recovery Action Plan Curriculum. Lokaliseret d. 16. januar 2018 på: https://www.wrapandrecoverybooks.com/store/facilitator.html

Fukui, S. et al. (2011). Effect of Wellness Recovery Action Plan (WRAP) participation on psychiatric symptoms, sense of hope, and recovery. Psychiatric Rehabilitation Journal, 34(3), 214–222

Jonikas, Jessica A. et al. (2013). Improving propensity for patient self-advocacy through wellness recovery action planning: results of a randomized controlled trial. Community Mental Health Journal, 49(3), 260-269

Mak, W. et al. (2016). Effectiveness of Wellness Recovery Action Planning (WRAP) for Chinese in Hong Kong. American Journal of Psychiatric Rehabilitation, 19(3), 235–251.

SAMHSA (u.å.). Wellness Recovery Action Plan (WRAP). Lokaliseret d. 16. januar 2018 på: https://nrepp.samhsa.gov/ProgramProfile.aspx?id=1231

WRAP and Recovery books (u.å.). WRAP books and workbooks. Lokaliseret d. 16. januar 2018 på: https://www.wrapandrecoverybooks.com/store/wrap-books-workbooks.html.

Målet med WRAP-forløb er, at den enkelte deltager udvikler sin egen Personlige Arbejdsbog, som hjælper borgeren i sin recovery-proces bl.a. ved at sætte fokus på den enkeltes daglige trivsel.

Formålet med WRAP er at hjælpe deltagerne med at implementere kerneelementerne i recovery i deres dagligdag. Det sker gennem udviklingen af en personlig plan, hvor deltagerne ved hjælp af konkrete værktøjer kan skabe en bedre dagligdag trods sine psykiske vanskeligheder. På dansk kaldes denne plan oftest Personlig Arbejdsbog (Socialstyrelsen, 2013).

Læs temaet om Recovery

Recovery-kernebegreber til grund for WRAP
WRAP-tilgangen er baseret på viden indsamlet af Mary Ellen Copeland, ph.d., der har stået i spidsen for udviklingen af WRAP. Copeland har indsamlet viden om recovery og recovery-strategier fra 125 personer med alvorlige psykiske vanskeligheder. På den baggrund har hun identificeret 5 kernebegreber i forhold til recovery, som ligger til grund for WRAP-forløbene: Håb, Personligt ansvar, Uddannelse, Self-Advocacy og Social støtte (Copeland Center, u.å.b).

WRAP-Gruppeforløb

Det anbefales, at WRAP-gruppeforløbene har 8-12 deltagere og afvikles med 8 ugentlige sessioner af 2½ times varighed. Et grundlæggende kriterium i WRAP er, at deltagelse skal være fuldstændig frivilligt (SAMHSA, U.Å.). WRAP-gruppeforløb tilbydes som et tillæg til den støtte og behandling, som deltagerne i øvrigt modtager (Cook et al., 2012a).

Gruppeforløbenes indhold

Gruppeforløbene er baseret på en manual, der beskriver indholdet i hver af de 8 sessioner, herunder forslag til øvelser og tidsplan (WRAP and Recovery Books, u.å.a):

• Session 1 introducerer de 5 kernebegreber i WRAP-tilgangen og øvrige kernebegreber i recovery-tankegangen.
• Session 2 og 3 fokuserer på personlige strategier til at opretholde recovery og bekæmpe negative følelser.
• Session 4 introducerer en daglig vedligeholdelsesplan med simple strategier til at opretholde psykisk og fysisk sundhed.
• Session 5 handler om tidlige advarselstegn, og hvordan man reagerer på disse.
• Session 6 og 7 fokuserer på udviklingen af den Personlige Arbejdsbog.
• Session 8 handler om udviklingen af en plan for, hvad man gør, hvis en krise alligevel opstår og vigtigheden af at videreudvikle sin Personlige Arbejdsbog særligt efter en eventuel krise (Cook et al., 2012a; Cook et al., 2012b; Jonikas et al., 2013).

Hver session består af en kombination af oplæg, diskussioner og individuelle- og gruppeøvelser. De 5 kernebegreber, trivselsstrategier og advarselstegn mm. illustreres gennem eksempler fra deltagernes og peer-gruppeledernes egne erfaringer (Cook et al., 2012a; Cook et al., 2012b; Jonikas et al., 2013).

Gennem hele forløbet er der fokus på, at deltagerne øver sig i at træffe deres egne valg og give udtryk for egne præferencer baseret på den enkeltes erfaringer med at håndtere sine psykiske vanskeligheder (Jonikas et al., 2013). WRAP-underviserne bliver som en del af deres uddannelse trænet i ikke at tage udgangspunkt i diagnoser og sygdoms-orienteret sprogbrug (Cook et al., 2009).

Deltagernes udbytte af WRAP-gruppeforløb

Ved afslutningen af WRAP-gruppeforløbet har hver deltager:

• Identificeret personlige strategier og aktiviteter, som vedkommende kan bruge til at opretholde trivsel og forebygge tilbagefald. Det er billige, lettilgængelige aktiviteter, som den enkelte kan gøre løbende – fx at gå en tur, male eller læse en bog.
• Udviklet en daglig vedligeholdelsesplan, der bl.a. indeholder en liste med de aktiviteter, der hjælper den enkelte med at opretholde mental og fysisk trivsel i dagligdagen.
• Udviklet en handleplan, der bl.a. indeholder en oversigt over ”triggers”. Dvs. situationer og begivenheder der kan føre til forværringer i ens tilstand. Handleplanen er baseret på den indsigt, deltageren har opnået om, hvilke situationer og begivenheder det kan være for den enkelte. Derudover indeholder handleplanen også en beskrivelse af, hvordan den enkelte skal reagere på tidlige advarselstegn på forværring af ens trivsel samt en beskrivelse af, hvad den enkelte kan gøre, hvis hun eller han fornemmer, at en krise er under opsejling.
• Udviklet en kriseplan, der fx beskriver hvem man kan kontakte, hvis ens situation udvikler sig til en decideret krise. Det kan fx være kommunens psykiatriske akuttilbud eller psykiatrisk skadestue.
• Udviklet en plan for, hvordan man kommer videre efter en eventuel krise, herunder revidering af den daglige vedligeholdelsesplan og handleplanen (Mak et al., 2016 & Copeland, 2012).

Det er disse planer, der under ét kaldes den Personlige Arbejdsbog på dansk.

Gruppeledernes baggrund

Gruppelederne skal selv have peer-baggrund og være klar og villige til at dele deres historie og erfaringer på en måde, så deres personlige historie ikke kommer til at stå i vejen for deltagernes mulighed for at reflektere over egne erfaringer. Det er desuden et krav fra Copeland Center, at WRAP-gruppeledere har gennemgået et 5-dages træningsseminar. En forudsætning for at deltage på disse træningsseminarer er, at man selv har gennemført et grundlæggende WRAP-forløb og derigennem udviklet sin egen Personlig Arbejdsbog (Copeland Center, u.å.a).

For at modtage certifikat som WRAP-gruppeleder, skal man acceptere at udføre arbejdet som WRAP-gruppeleder på basis af en række værdier og etiske standarder, udviklet af Mary Ellen Copeland (Copeland Center, u.å.b).

Kilder

Cook, Judith A. et al. (2012a). A randomized Controlled Trial of Effects of Wellness Recovery Action Planning on Depression, Anxiety and Recovery. Psychiatric Services, 63(6), 541-547

Cook, Judith A. et al. (2012b). Results of a randomized controlled trial of mental illness self-management using Wellness Recovery Action Planning. Schizophrenia Bulletin, 38(4), 881-891

Cook, Judith A. et al. (2013). Impact of Wellness Recovery Action Planning on service utilization and need in a randomized controlled trial. Psychiatric Rehabilitation Journal, 36(4), 250–257

Copeland Center (u.å.a). Seminar II: WRAP Facilitator Training. Lokaliseret d. 16. januar 2018 på: https://copelandcenter.com/training/seminar-ii-wrap-facilitators-training.

Copeland Center (u.å.b). Requirements for WRAP Facilitators. Lokaliseret d. 16. januar 2018 på: https://copelandcenter.com/what-wrap-values-ethics/requirements-wrap-facilitators.

Copeland, Mary Ellen (2012). Facilitator Training Manual: Mental Health Recovery including Wellness Recovery Action Plan Curriculum. Lokaliseret d. 16. januar 2018 på: https://www.wrapandrecoverybooks.com/store/facilitator.html.

Fukui, S. et al. (2011). Effect of Wellness Recovery Action Plan (WRAP) participation on psychiatric symptoms, sense of hope, and recovery. Psychiatric Rehabilitation Journal, 34(3), 214–222

Jonikas, Jessica A. et al. (2013). Improving propensity for patient self-advocacy through wellness recovery action planning: results of a randomized controlled trial. Community Mental Health Journal, 49(3), 260-269

Mak, W. et al. (2016). Effectiveness of Wellness Recovery Action Planning (WRAP) for Chinese in Hong Kong. American Journal of Psychiatric Rehabilitation, 19(3), 235–251.

SAMHSA (u.å.). Wellness Recovery Action Plan (WRAP). Lokaliseret d. 16. januar 2018 på: https://nrepp.samhsa.gov/ProgramProfile.aspx?id=1231

Socialstyrelsen (2013).  Mennesker med psykiske vanskeligheder : Sociale indsatser der virker: Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats. Socialstyrelsen, Odense.

Advocates for Human Potential (u.å.). Facilitator Tools. Lokaliseret d. 16. januar 2018 på: https://www.wrapandrecoverybooks.com/store/facilitator_tools.html.

WRAP er ikke implementeret i Danmark, men indsatsen har dannet udgangspunkt for en række mindre danske indsatser, herunder App’en Minvej og Foreningen af Psykiatribrugere LAPs projekt Vendepunkter.

På baggrund af den systematiske litteratursøgning foretaget i efteråret 2017 er der ikke fremkommet viden om implementering af WRAP i Danmark. Erfaringer med at implementere WRAP uden for USA peger dog på, at der er behov for at tilpasse materialet til den kulturelle og organisatoriske sammenhæng (Mak et al., 2016; Gordon & Cassidy, 2009). Den Personlige Arbejdsbog er bearbejdet og oversat til en dansk kontekst (Copeland, 2011).

I Danmark findes der et mindre antal indsatser, der har taget udgangspunkt i WRAP:

Projekt Vendepunkter

Foreningen af Psykiatribrugere, LAP Frederiksberg-København, har siden 2004 arbejdet med projektet Vendepunkter, der tog udgangspunkt i WRAP. Erfaringerne fra Vendepunkter-projektet bliver i dag videreført i regi af både Recovery Lab og Vendepunkter.dk. Begge disse er videreudviklet i forhold til det oprindelige WRAP-koncept (Recovery Lab, u.å.; Vendepunkter.dk, u.å.).

Erfaringerne fra perioden 2004-2009 er blevet evalueret af Konsulentkompagniet. Målgruppen for Vendepunkter beskrives i evalueringen som ”mennesker med alvorlige sindslidelser” (Dobusz, 2011). Vendepunkt-kurserne forløber over 8 ugentlige sessioner af 3 timer. De første kurser var bygget op omkring WRAP og den danske bearbejdning af Mary Ellen Copelands bog (Copeland, 2011), men er senere blevet videreudviklet bl.a. med inddragelse af andre undervisningsmaterialer (Dobusz, 2011).

På basis af erfaringerne fra perioden 2004-2009 anbefaler evalueringen bl.a., at:

• Forløbene varetages af brugernes egne organisationer.
• Undervisningen bør foregå i velkendte rammer for brugerne.
• Deltagelse i kurserne bør være frivilligt (Dobusz, 2011).

Anbefalingen om, at forløbene varetages af brugernes egne organisationer, er baseret på deltagernes tilbagemeldinger, hvor de bl.a. fremhæver vigtigheden af at kunne spørge om og modtage hjælp uden at skulle bekymre sig om registreringer og krav (Dobusz, 2011).

Læs mere på Vendepunkters hjemmeside

Læs mere om Recovery Lab på deres hjemmeside

Minvej

Minvej er en dansk udviklet app henvendt til mennesker med psykiske vanskeligheder, som bl.a. bygger på WRAP. App’en indeholder 7 primære funktioner, som i høj grad er overlappende med Den Personlige Arbejdsbog. App’en bruges ifølge udvikleren i København, Lyngby, Ballerup, Aabenraa, Hedensted og Brønderslev Kommune (BridgeIT, u.å.).

Ifølge indsatsens hjemmeside er en del af Minvejs recovery-understøttende funktion, at man som bruger møder ligestillede og sammen deltager i undervisning i Minvejs metode og i app'ens funktioner. Undervisningen varetages af en Minvej-rådgiver og en brugerkonsulent, som har personlige erfaringer med psykisk sårbarhed og med at bruge Minvej app’en til hverdag (Minvej, u.å.).

Andre danske erfaringer med Den Personlige Arbejdsbog og WRAP

En række regioner, kommuner og botilbud mm. har i varierende omfang arbejdet med Den Personlige Arbejdsbog og WRAP-inspirerede metoder. Det gælder bl.a. Region Hovedstadens Psykiatri (Region Hovedstadens Psykiatri, 2014), Psykiatrien i Århus Amt (Center for Evaluering, 2005), Aarhus Kommune (Socialforvaltningen, Aarhus Kommune, 2007), Gentofte Kommune (Gentofte Kommune, 2016), Slotsvænget (Slotsvænget, 2006) og Den Selvejende Institution Søndermarken i Slagelse (Tilbudsportalen, u.å.).

Ingen af disse tiltag er dog evalueret med henblik på implementering, og i en del tilfælde sker brugen af Den Personlige Arbejdsbog som en del af et individuelt forløb (fx Gentofte, 2016). Der findes ingen dokumenteret effekt af Den Personlige Arbejdsbog uden tilknytning til WRAP-gruppeforløb.

Kilder

BridgeIT (u.å.). Minvej. Lokaliseret d. 16. januar 2018 på: http://www.bridgeit.dk/da/project/minvej/.

Center for Evaluering (2005). Recovery – en mulighed for at komme videre : Slutevaluering af recovery-kurserne på Amtsskolen, Psykiatrien i Århus Amt.. Center for Evaluering

Copeland (2011). Den personlige arbejdsbog: Selvindsigt, selvbestemmelse og recovery. Mary Ellen Copeland; oversætter: Anne Friis; bearbejder: Anne Friis. - 2. udgave. CSV-Århus

Dobusz (2011). Vendepunkter : Recoveryforløb i et brugerperspektiv : Evaluering. Konsulentkompagniet

Gentofte Kommune (2016). Tilgange- og metodekatalog : Bo- og dagtilbud i Social & Handicap, Gentofte Kommune. Gentofte Kommune.

Gordon, Jacki & Cassidy, Jan (2009). Wellness Recovery Action Plan (WRAP) Training for BME women. Scottish Recovery Network

Mak, W. et al. (2016). Effectiveness of Wellness Recovery Action Planning (WRAP) for Chinese in Hong Kong. American Journal of Psychiatric Rehabilitation, 19(3), 235–251.

Minvej (u.å.). Minvej er en app som understøtter recovery. Lokaliseret d. 16. januar 2018 på: https://minvejapp.dk/.

RecoveryLab (u.å.). Samarbejdspartnere. Lokaliseret d. 16. januar 2018 på: http://recoverylab.dk/samarbejdspartnere/.

Region Hovedstadens Psykiatri (2014). Peer-støtte i den sammenhængende recovery-indsats for mennesker med psykiske lidelser. Region Hovedstadens Psykiatri.

Slotsvænget (2006). Strategiplan for Slotsvænget: Strategiplan for Slotsvænget. Vedtaget i MED-udvalget juni 2006

Socialforvaltningen, Århus Kommune (2007). Styrket Recovery-orientering i den psykosociale rehabilitering. Socialforvaltningen, Århus Kommune

Tilbudsportalen (u.å.). Den Selvejende Institution Søndermarken. Socialstyrelsen.

Vendepunkter.dk (u.å.). Recovery dialoger. Lokaliseret d. 16. januar 2018 på: https://vendepunkter.dk/.

Winther, Rene (2018). Telefonsamtale. RecoveryLab. 16.01.18.

Amerikanske effektstudier af WRAP viser, at WRAP har en signifikant og positiv effekt på en række områder som recovery, livskvalitet og samlet symptombillede.

Flere amerikanske effektstudier viser signifikant effekt af WRAP på en række parametre (SAMHSA, u.å.)

Stort RCT-studie viser positive resultater af WRAP

En forskergruppe fra University of Illinois Chicago under ledelse af Judith A. Cook har gennemført et randomiseret effektstudie med 555 deltagere. Deltagerne blev via lodtrækning fordelt på en interventionsgruppe, der deltog i WRAP-forløb, og en kontrolgruppe, der kom på venteliste til at deltage i WRAP-forløb efter studiets afslutning. Deltagerne i interventionsgruppen modtog WRAP-forløbet som et tillæg til deres almindelige behandling og andre aktiviteter. Deltagerne i kontrolgruppen fortsatte med at modtage deres almindelige behandling mm. (Cook et al., 2012a; Cook et al., 2012b; Jonikas et al., 2013).

Studiet anvendte validerede måleredskaber og viste, at deltagerne fik det signifikant bedre i forhold til følgende områder:

• Samlet psykiatrisk symptombillede
• Depression
• Angst
• Recovery
• Håb
• Livskvalitet
• Self-Advocacy (Cook et al., 2012a; Cook et al., 2012b; Jonikas et al. 2013).

Studiet viste desuden, at der på en række områder er en direkte sammenhæng mellem antallet af sessioner, den enkelte har deltaget i, og deltagerens udbytte af WRAP-forløbet.

Resultaterne af effektstudiet er afrapporteret i tre forskellige videnskabelige artikler (Cook et al., 2012a; Cook et al., 2012b; Jonikas et al., 2013).

Mindre studie viser lignende resultater

I et mindre studie gennemført af Fukui et al. (2011) finder forskerne resultater, der minder om dem, Cook et al. finder. Studiet er baseret på en matchet kontrolgruppe med i alt 114 deltagere matchet på køn, alder og diagnose (Fukui et al., 2011).

Studiet anvendte validerede måleredskaber og viste positive og signifikante resultater på følgende parametre:

• Samlet psykiatrisk symptombillede
• Håb (Fukui et al., 2011).

Studiet viste ingen signifikant effekt på recovery hos deltagerne (Fukui et al., 2011), men heller ingen negative effekter.

RCT-studie viser mindre behov for og brug af støtte

Et randomiseret studie med 143 deltagere har vist, at deltagelse i et WRAP-forløb signifikant reducerer såvel deltagernes brug af som deres behov for services, som eksempelvis forskellige former for terapi og tilknytning til væresteder (Cook et al. 2013).

Kontrolgruppen i dette forsøg modtog undervisning i samme omfang som WRAP-forløbet, men med fokus på sund levestil rettet specifikt mod mennesker med psykisk sygdom (Cook et al. 2013).

Studie fra Hong Kong viser ringe effekt af WRAP

Mak et al. har gennemført et studie i Hong Kong med 118 deltagere. Studiet er baseret på en kontrolgruppe, der er matchet på køn, alder og diagnose (Mak et al., 2016).

Forskergruppen har i studiet målt på en lang række forhold med brug af validerede måleredskaber, der for størstedelens vedkommende allerede fandtes i en kantonesisksproget version (Mak et al., 2016). I modsætning til de studier, der er gennemført i USA, finder forskerne kun en signifikant effekt i forhold til social støtte (Mak et al., 2016).

Studiet viste ingen signifikante effekter på nedenstående parametre:

• Empowerment.
• Håb.
• Selvstigmatisering.
• Resistens mod stigma (evne til ikke at tage andres stigmatisering på sig).
• Netværk.
• Samlet psykiatrisk symptombillede.
• Recovery (Mak et al., 2016).

Mak et al. nævner selv to mulige årsager til, at de ikke finder de samme signifikante effekter som tidligere studier. Den første er, at deltagerne, pga. de værdier, der ligger i den kinesiske kultur, foretrækker en gradvis empowerment frem for en radikal. Den anden mulige forklaring, der fremhæves, er, at underviserne på WRAP-forløbene i forsøget ikke selv havde peer-baggrund (Mak et al., 2016).

WRAP-gruppeforløb er optaget på USAs liste for evidensbaserede metoder

WRAP er optaget på USAs Substance Abuse and Mental Health Services Administrations (SAMHSA) liste over evidensbaserede metoder – National Registry of Evidence-Based Programs and Practices (NREPP). WRAPs optagelse på listen er baseret på effektstudier, der alle har undersøgt det manualbaserede gruppeforløb, hvori udviklingen af Den Personlige Arbejdsbog indgår (SAMHSA, u.å.).

Det er også muligt at udvikle sin egen Personlige Arbejdsbog uden at deltage i et gruppeforløb, og i Danmark anvendes Den Personlige Arbejdsbog ofte på den måde. En systematisk litteratursøgning gennemført i efteråret 2017 har dog ikke fundet studier, der dokumenterer effekten af at arbejde med Den Personlige Arbejdsbog uden det beskrevne gruppeforløb.

Kilder

Cook, Judith A. et al. (2012a). A randomized Controlled Trial of Effects of Wellness Recovery Action Planning on Depression, Anxiety and Recovery. Psychiatric Services, 63(6), 541-547

Cook, Judith A. et al. (2012b). Results of a randomized controlled trial of mental illness self-management using Wellness Recovery Action Planning. Schizophrenia Bulletin, 38(4), 881-891

Cook, Judith A. et al. (2013). Impact of Wellness Recovery Action Planning on service utilization and need in a randomized controlled trial. Psychiatric Rehabilitation Journal, 36(4), 250–257

Fukui, S. et al. (2011). Effect of Wellness Recovery Action Plan (WRAP) participation on psychiatric symptoms, sense of hope, and recovery. Psychiatric Rehabilitation Journal, 34(3), 214–222

Jonikas, Jessica A. et al. (2013). Improving propensity for patient self-advocacy through wellness recovery action planning: results of a randomized controlled trial. Community Mental Health Journal, 49(3), 260-269

SAMHSA (u.å.). Wellness Recovery Action Plan (WRAP). Lokaliseret d. 16. januar 2018 på: https://nrepp.samhsa.gov/ProgramProfile.aspx?id=1231.

Mak, W. et al. (2016). Effectiveness of Wellness Recovery Action Planning (WRAP) for Chinese in Hong Kong. American Journal of Psychiatric Rehabilitation, 19(3), 235–251.

Socialstyrelsen har foretaget en omkostningsvurdering af indsatsen Wellness Recovery Action Planning (WRAP) og beregnet, hvad et forløb koster pr. deltager.

Socialstyrelsen har estimeret, at omkostningerne til WRAP er ca. 7.500 kr. per forløb. Programmet forventes at blive drevet af kommunen, som derfor afholder samtlige udgifter. Den største udgiftspost er driftsomkostninger, der dækker over lønudgifter og materialer.

Omkostningsvurderingen bygger på et scenarie, hvor der oprettes 1 team, som består af 2 WRAP-facilitatorer (peerstøtte-givere), der aflønnes som pædagogmedhjælpere, og 1 psykolog, der varetager supervision af de to facilitatorer. Et forløb varer 8 uger, og der deltager 12 personer per forløb, hvoraf 8 af disse forventes at gennemføre.

Hvert team forventes at afholde 4 forløb per år, svarende til at der i alt gennemføres 32 deltagere per år.

Læs den samlede omkostningsvurdering af WRAP på Socialstyrelsens hjemmeside

I rapporten findes en uddybende beskrivelse af de bagvedliggende antagelser og de anvendte beregningsprincipper.

Tabellen nedenfor viser omkostningsvurderingens hovedresultater. 

Kilder

Copeland Center (u.å.a). Copeland Center for Wellness and Recovery. Lokaliseret d. 24. april på: http://copelandcenter.com