Evalueringer af LÆR AT TACKLE-kurserne viser, at kurserne har positiv effekt bl.a. på deltagernes evne til at håndtere symptomer.
Alle LÆR AT TACKLE-kurser effektevalueres, og generelt er der moderat evidens for effekten.
Moderat til god evidens for effekten af LÆR AT TACKLE kronisk sygdom
En effektvurdering foretaget af Sundhedsstyrelsen viser, at mennesker, der har gennemført kurset LÆR AT TACKLE kronisk sygdom, har opnået følgende effekter:
- bedre selvvurderet helbred
- reduktion af bekymring for helbred
- reduktion af smerte og træthed
- reduktion i funktionsnedsættelse
- øget fysisk aktivitet
- øget self-efficacy (self-efficacy kan oversættes til handlekompetence og betegner troen på eller overbevisningen om, at man kan gennemføre det, man har sat sig for) (Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering, 2009).
Effektvurderingen er foretaget på baggrund af en gennemgang af både kvantitative og kvalitative internationale studier, herunder ét review over randomiserede kliniske studier samt seks primærstudier (Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering, 2009).
Der er moderat til god evidens for effekterne (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2019).
Sundhedsstyrelsen vurderer desuden, at der er god sammenhæng mellem teori og pædagogik (Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering, 2009).
Der forelå ingen studier af effekten af det teoretiske grundlag eller de pædagogiske redskaber med undtagelse af et studie af effekten af rollemodelsfunktionen (peerstøtte). Dette studie viser svag evidens for, at det er lige effektivt at anvende personer med kronisk sygdom (peerstøtte-givere) og sundhedsprofessionelle som undervisere (Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering, 2009).
En dansk før- og eftermåling viser de samme effekter som de internationale studier (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2019). Før- og eftermålingen bygger på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt 554 kursister med kronisk sygdom samt supplerende interviews (Marthedal et al., 2011).
Procesevaluering viser positive resultater af LÆR AT TACKLE kronisk sygdom på væresteder
En procesevaluering af LÆR AT TACKLE kronisk sygdom på væresteder viser, at deltagerne svarer, at de efter kurset er blevet bedre til at:
- sætte sig mål og nå dem (81 pct.)
- løse problemer (100 pct.)
- håndtere symptomer, fx smerte, ubehag, træthed og vanskelige følelser (75 pct.)
- træffe beslutninger (90 pct.) (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2016c).
Procesevalueringen bygger på en eftermåling blandt 36 kursister – både gennemførte og frafaldne.
Statistisk signifikant positiv effekt af LÆR AT TACKLE angst og depression
En dansk evaluering, der bygger på et randomiseret, kontrolleret design med 853 personer, viser, at kurset LÆR AT TACKLE angst og depression har en statistisk signifikant positiv effekt på deltagernes:
- symptomer på angst
- symptomer på depression
- tro på egne evner til at kunne håndtere og kontrollere symptomer på angst og depression
- tro på egne evner til at kunne opnå følelsesmæssig og praktisk støtte hos omgivelserne (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2016e).
Effekten af kurset er svarende til moderate effektstørrelser. Evalueringen viser desuden, at kurset ikke ser ud til at have en effekt på angst eller depression for kursister, som har meget svære symptomer på både angst og depression. Til gengæld oplever denne gruppe en øget tiltro til at kunne håndtere og kontrollere deres symptomer (Sundhedsstyrelsen, 2016).
Sundhedsstyrelsen vurderer, at kurset LÆR AT TACKLE angst og depression ikke kan stå alene for borgere, som er særligt hårdt belastede af både angst- og depressionssymptomer, men at kurset kan være et relevant tilbud som supplement til det professionelle behandlingstilbud (Sundhedsstyrelsen, 2016).
Procesevaluering af LÆR AT TACKLE angst og depression i almene boligområder
Der er gennemført en procesevaluering af LÆR AT TACKLE angst og depression-kurser afholdt i almene boligområder, der består af en eftermåling i fire almene boligområder (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2016b).
Procesevalueringen viser, at i de tre almene boligområder, hvor den kommunale sundhedsafdeling har haft ansvaret for afholdelse af kurset, har resultatet været, at de rekrutterede borgere i høj grad ligner dem, der normalt går på et LÆR AT TACKLE-forløb udbudt af kommunen (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2016d).
Det er i det fjerde boligområde, hvor indsatsen har været forankret i den boligsociale helhedsplan for boligområdet, at det er lykkedes at rekruttere en anden type borgere, end man ser på de kommunalt udbudte kurser, nemlig kortuddannede kvinder med anden etnisk baggrund end dansk (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2016d).
Forskerne konkluderer på denne baggrund, at det i høj grad er vigtigt, at koordinatoren har et nært kendskab til boligområdet og beboerne og kan udnytte de eksisterende netværk til at rekruttere, hvis man vil rekruttere socialt udsatte borgere til LÆR AT TACKLE-forløb i boligsociale områder (Komiteen for Sundhedsoplysning, 2016d).
Det øvrige selvrapporterede udbytte af kurset ligner i høj grad udbyttet af de almindelige LÆR AT TACKLE angst og depression-kurser.
Gode resultater i evaluering af LÆR AT TACKLE angst og depression – for unge i alderen 15-25 år
En proces- og effektevaluering, der belyser implementeringen og effekt af kurset i 39 kommuner, viser bl.a. følgende statistisk signifikante resultater hos kursisterne fem måneder efter kurset:
- reduktion af symptomer på angst
- reduktion af symptomer på depression
- øget trivsel
- øget mestring
- øget tro på egne evner (self-efficacy) på tre områder:
- troen på at kunne håndtere symptomer på angst og depression
- troen på at kunne få følelsesmæssig støtte fra omgivelserne
- troen på personlig kontrol (Kusier et al., 2019).
De unge peger desuden på, at de efter kurset føler sig mindre ensomme med deres psykiske udfordringer. Derudover er 76 pct. af de unge tilfredse eller meget tilfredse med kurset og vil anbefale det til andre (Kusier et al., 2019).
Evalueringen involverer ikke en kontrolgruppe, men resultaterne er på niveau med eller større end resultaterne i evaluering af kurset LÆR AT TACKLE angst og depression for voksne, hvor der indgik en kontrolgruppe.
Læs proces- og effektevalueringen af LÆR AT TACKLE angst og depression for unge i alderen 15-25 år på Syddansk Universitets hjemmeside
Løbende evalueringer af kurserne
Komiteen for Sundhedsoplysning indsamler løbende data fra alle kursister og udgiver årligt nationale rapporter for hver af kurserne. Her kan man for hvert år bl.a. se kursisternes tilfredshed med de enkelte kurser.
Læs rapporterne på Komiteen for Sundhedsoplysnings hjemmeside
Kilder
Komiteen for Sundhedsoplysning (2016a). LÆR AT TACKLE angst og depression – erfaringer med unge. Kbh: Komiteen for Sundhedsoplysning.
Komiteen for Sundhedsoplysning (2016b). Procesevaluering af LÆR AT TACKLE angst og depression – i almene boligområder. Rapport. Lyngby: COWI.
Komiteen for Sundhedsoplysning (2016c). Procesevaluering af LÆR AT TACKLE kronisk sygdom på væresteder: Rapport. Kongens Lyngby: COWI.
Komiteen for Sundhedsoplysning (2016d). Resumé af procesevaluering af LÆR AT TACKLE angst og depression i almene boligområder. Kbh: Komiteen for Sundhedsoplysning.
Komiteen for Sundhedsoplysning (2016e). Resumé af rapporten Evaluering af satspuljeprojektet LÆR AT TACKLE angst og depression (pdf). Kbh.: Folketinget, Sundheds- og Ældreudvalget.
Komiteen for Sundhedsoplysning (2019, 29. november). Kursernes effekt. Komiteen for Sundhedsoplysning. Tilgængelig fra: http://patientuddannelse.info/evaluering/kursernes-effekt.aspx. [Lokaliseret 11-03-2020].
Kusier, Amalie O. et al. (2019). Evaluering af LÆR AT TACKLE angst og depression: For unge i alderen 15-25 år. Kbh.: Statens Institut for Folkesundhed, SDU.
Marthedal, Anders et al. (2011). Lær at leve med kronisk sygdom: Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering. DSI-rapport 2011.01. Kbh.: Dansk Sundhedsinstitut.
Sundhedsstyrelsen (2016). Evaluering af satspulje-projektet: Lær at tackle angst og depression: En randomiseret kontrolleret undersøgelse. Kbh.: Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering (2009). Patientuddannelse: En medicinsk teknologivurdering. Kbh.: Sundhedsstyrelsen.