Forside » Voksne » Borgere med psykiske vanskeligheder og komplekse støttebehov » Overdødelighed og psykiske vanskeligheder

Overdødelighed og psykiske vanskeligheder

Borgere med psykiske vanskeligheder dør 15-20 år før den øvrige befolkning. Overdødeligheden hos målgruppen kan bl.a. skyldes misbrug, ensomhed, at de har flere livsstilssygdomme, at de i begrænset omfang diagnosticeres og behandles for deres fysiske sygdomme, og at de har en høj selvmordsrisiko.

 | Socialstyrelsen

Flere livsstilssygdomme

Borgere med psykiske vanskeligheder har i højere grad end den øvrige befolkning

  • usunde kostvaner
  • et stort cigaretforbrug
  • alkoholafhængighed
  • et højt stressniveau
  • søvnløshed
  • stillesiddende aktiviteter
  • overvægtsproblemer (Regeringens udvalg om psykiatri, 2013).

Den usunde livsstil medvirker til, at borgere med psykiske vanskeligheder har en højere dødelighed end gennemsnitsdanskeren bl.a. på grund af livsstilsrelaterede sygdomme fx hjertekarsygdomme, diabetes, kræft og luftvejssygdomme (Welsh & McEnany, 2015).

Læs mere om karakteristika hos målgruppen i dette temas artikel Målgruppe

Underdiagnosticering og underbehandling

Borgere med psykiske vanskeligheder bliver i mindre grad diagnosticeret og behandlet for deres fysiske sygdomme sammenlignet med den øvrige befolkning. Årsagerne hertil kan være, at

  • målgruppen kan være længere om at søge læge eller ikke søger læge
  • målgruppen kan have en negativ forventning til mødet med lægen, hvor de kan frygte ikke at blive taget alvorligt af lægen
  • målgruppen kan være nervøse for ikke at kunne forklare, hvad der er galt, og for konsekvenserne, hvis det viser sig, at sygdommen er alvorlig
  • de sundhedsprofessionelle er ikke opmærksomme på målgruppens fysiske symptomer og sygdomme
  • de sundhedsprofessionelle tilbyder ikke i tilstrækkelig grad udredning og behandling for målgruppens fysiske sygdomme (Jensen & Trier, 2019; Regeringens udvalg om psykiatri, 2013).

Forskning viser blandt andet, at målgruppen behandles mindre omhyggeligt og mindre effektivt for deres fysiske sygdomme end den øvrige befolkning (Thornicroft et al., 2007), og at målgruppen har en mindre risiko for at overleve en hjertesygdom, end borgere der alene har en hjertesygdom (Laursen et al., 2009).

Bivirkninger af medicinsk behandling

Flere af de lægemidler, som borgere med psykiske vanskeligheder får som behandling for deres psykiske vanskelighed, har bivirkninger som eksempelvis

  • vægtøgning
  • forhøjet blodtryk
  • diabetes
  • øget risiko for hjertekarsygdomme (Newcomer, 2007).

Den medicinske behandling kan derfor i sig selv øge risikoen for livsstilssygdomme og tidlig død hos borgere med psykiske vanskeligheder.

Ensomhed

Fællesskabsmålingen anslår, at 86 pct. af målgruppen er ensomme (Benjaminsen et al., 2017).

Ensomhed er dermed langt mere udbredt hos borgere med psykiske vanskeligheder og komplekse støttebehov end i resten af befolkningen. Ensomhed forringer livskvaliteten væsentligt, og samtidig har ensomme borgere øget risiko for forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme, som kan føre til en tidlig død (Henriksen et al., 2017).

Derudover er mennesker med psykiske vanskeligheder, der er ensomme, i særlig høj risiko for selvmordstanker og -forsøg samt selvmord (Stickley & Koyanagi, 2016).

Selvmordsforsøg og selvmord

Sundhedsprofilen for udsatte borgere anslår, at 54 pct. af alle borgere med psykiske vanskeligheder og komplekse støttebehov har forsøgt selvmord, hvor flest kvinder har forsøgt selvmord (Ahlmark, 2017).

Jo flere komplekse støttebehov en borger har udover en psykisk vanskelighed som fx alkoholmisbrug, stofmisbrug, hjemløshed og fattigdom, desto større er risikoen for, at borgeren forsøger at begå selvmord (Ahlmark, 2017).

Omtrent 450 mænd og 150 kvinder om året begår selvmord (Sundhedsstyrelsen, 2016).

Mere end halvdelen af alle selvmord sker blandt borgere med psykiske vanskeligheder (Psykiatrifonden, u.å.).

Selvmord er derfor en væsentlig årsag til, at mennesker med psykiske vanskeligheder dør 15-20 år tidligere end gennemsnitsdanskeren (Nordentoft et al., 2015).

Misbrug

Sammenhængen mellem psykiske vanskeligheder og misbrug er uklar. En række forskningsartikler arbejder med følgende forklaringer (Johansen, 2009):

  • Misbruget har været medvirkende til at borgeren udvikler en psykisk vanskelighed.
  • Misbruget kan ses som borgerens forsøg på at selvbehandle psykiske vanskeligheder.
  • En eller flere bagvedliggende forhold såsom kognitiv funktionsnedsættelse eller fattigdom kan føre til et misbrug såvel som en psykisk vanskelighed.
  • Misbruget og de psykiske vanskeligheder påvirker gensidigt hinanden i en dynamisk proces og understøtter gensidigt hinandens opståen (Mueser et al., 2003).

Det vurderes, at det er mest sandsynligt, at der er flere forskellige forklaringer, der spiller sammen, og at forklaringerne kan ændre sig over tid (Johansen, 2009).

Stofmisbrug kan relateres til omtrent et tusind årlige dødsfald fx ved selvmord og ulykker som overdosis (Ahlmark et al., 2017).

Læs mere om borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug i Vidensportalens tema

Kilder

Ahlmark, Nanna et al. (2018). Susy udsat 2017: Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2017. Kbh.: Statens Institut for Folkesundhed.

Benjaminsen, L. et al. (2017). Fællesskabsmålingen: En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark. Kbh.: SFI & Tryg Fonden.

Henriksen, J. et al. (2017). Loneliness, health and mortality. Epidemiology and Psychiatric Sciences, Vol. 28(2): 234-239.

Johansen, K. S. (2009). Dobbelt diagnose: Dobbelt behandling. Glostrup: KABS viden.

Laursen, T. et al. (2009). Somatic hospital contacts, invasive cardiac procedures, and mortality from heart disease in patients with severe mental disorder. Archives of General Psychiatry, Vol. 66(7): 713-720.

Newcomer, J. W. (2007). Antipsychotic medications: Metabolic and cardiovascular risk. The Journal of Clinical Psychiatry, Vol. 68(Suppl.4): 8-13.

Mueser, K. T. et al. (2003). Integrated Treatment for Dual Disorders: A Guide to Effective Practice. New York; London: The Guilford Press.

Nordentoft, M. et al. (2015). Psykisk sygdom og ændringer i livsstil (2. udg.). Kbh: Vidensråd for Forebyggelse.

Psykiatrifonden (u.å.) 600 selvmord om året er alt for mange. Tilgængelig via http://www.psykiatrifonden.dk/viden/gode-raad-og-temaer/600-liv.aspx [Lokaliseret 27-06-2019].

Regeringens udvalg om psykiatri (2013). Indsatser for mennesker med psykiske lidelser: Udvikling i diagnoser og behandling: Bilagsrapport 2: Afrapportering fra arbejdsgruppe 2 under regeringens udvalg om psykiatri. Kbh.: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Stickley, A. & Koyanagi, A. (2016). Loneliness, common mental disorders and suicidal behavior: Findings from a general population survey. Journal of Affective Disorders, Vol. 197: 81-87.

Statens Institut for Folkesundhed et al. (2016). Sygdomsbyrden i Danmark: Risikofaktorer. Kbh.: Sundhedsstyrelsen.

Thornicroft, G. et al. (2007). Discrimination in health care against people with mental illness. International Review of Psychiatry, Vol. 19(2): 113-122.

Jensen, M.C. Flensborg & Grønfeldt, Sigrid Trier (2019). Fokus på sundhed i socialpsykiatrien: Evaluering af indsatsen ”Gå til lægen i tide”. Kbh.: VIVE.

Publiceret: 20.11.2019. Sidst opdateret: 20.11.2019