Livsstilscafe

Formålet med Livsstilscafe er, at deltagerne sammen kan arbejde med deres livsstil og sundhed gennem erfaringsbaseret læring og øvelser.

Livsstilscafe er målrettet:

• borgere med en eller flere psykiske vanskeligheder
• borgere med en eller flere kronisk somatiske sygedomme
• netværk og pårørende til deltagere i Livsstilscafe (Meillier et al., 2013).

Deltagerne i Livsstilscafe kan være tilknyttet handicap-, sundheds-, social- eller psykiatriområdet. Nogle kan være indlagt, henvist fra ambulatoriet eller være i et udskrivningsforløb. Fælles for alle er, at de er motiverede til at indgå i et fællesskab samt forandre livsstil eller sundhedsvaner i et gruppeforløb. Metoden har et stort fokus på netværksinddragelse, idet netværksinddragelse kan skabe bedre sammenhæng i deltagernes hverdag (Meillier et al., 2013). 

Livsstilscafeens målgruppe har ofte flere og sammensatte støttebehov og kan derfor være henvist fra fx:

• Behandlingspsykiatrien
• Egen læge
• Regionshospitalernes sundhedspersonale
• Diætister, terapeuter, social- og sundhedsassistenter mv. (Meillier et al., 2013).

Målgruppens karakteristika og udfordringer

Forløbet tager dels udgangspunkt i målgruppens individuelle mål, og i de barrierer, som borgeren oplever, der kan gøre det svært at leve et sundt liv.
Målgruppen er kendetegnet ved at:

• have et lille eller intet netværk
• have usunde kostvaner
• have lavt fysisk aktivitetsniveau
• være afhængig af rygning eller alkohol
• have få vellykkede oplevelser med at gennemføre livsstilsændringer
• have få erfaringer med at indgå i gruppearbejde (Meillier et al., 2013).

Den fysiske, psykiske og sociale situation er forskellig fra deltager til deltager, hvilket betyder, at målgruppen har forskellige ressourcer og udfordringer, som de kan bringe i spil i Livsstilscafeen. Fælles for alle deltagere er, at det er livsstilsændringer, der er i fokus i Livsstilscafeen, og ikke sygdom eller lidelse (Jensen et al., 2018; Meillier et al, 2013). 

Kilder

Jensen, A. et al. (2018). Danskernes Sundhed: Den Nationale Sundhedsprofil 2017. Kbh.: Sundhedsstyrelsen.

Meillier, L. et al. (2013). Livsstilscafe: Gruppeforløb om ændringer af livsstil for mennesker med multisygdom eller længerevarende psykisk sygdom: Materialesamling. Aarhus: CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling.

Livsstilscafeens overordnede formål er at tilbyde mennesker med svære psykiske lidelser og/eller kronisk somatiske sygdomme sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter. Indsatsen er et tværfagligt og tværsektorielt tilbud, som bygger bro mellem det psykiatriske og sundhedsfremmende. Indsatsen har fokus på:

• at fremme sundhed
• at forebygge udvikling af kroniske livsstilsbetingede sygdomme
• at fremme social inklusion og afstigmatisering
• at skabe sammenhæng mellem psykiatriske tilbud og generelle sundhedsfremmende aktiviteter lokalt (Meillier et al., 2013).

Centrale elementer i indsatsen

Livsstilscafe er bygget op om et tværfagligt team, der går på tværs af sektorer. Et Livsstilscafe-team består af tre forskellige faguddannede medarbejdere, der har kompetencer indenfor følgende områder:

• Socialpsykiatrien
• Bevægelse og motion
• Ernæring og sundhed (Meillier et al., 2013).

Medarbejderen fra socialpsykiatrien er Livsstilscafeens ankerperson. Medarbejderne fungerer alle som gruppeledere til undervisningen. Mindst to af medarbejderne skal have pædagogisk erfaring og eventuelt være uddannet som rygestopinstruktør (Meillier et al., 2013; Seeman, 1996). Flere kommuner anvender medarbejdere, der er forankret i Sundhedscentre. 

For at imødekomme målgruppens behov for sammenhæng og kontinuitet i forløbet er ankerpersonen den gennemgående kontaktperson. Ankerpersonen har den særlige funktion at være bindeled mellem Livsstilscafe og socialpsykiatrien. 

Forløbet i Livsstilscafe

Den afklarende samtale

Forløbet i Livsstilscafe består af den afklarende samtale og gruppeforløbet:

• Den afklarende samtale er borgerens første møde med ankerpersonen. Samtalen har til formål at afklare, om Livsstilscafe er det rette tilbud. Det vigtigste er, at samtalen har til formål at støtte den enkelte i at finde troen på egne evner i forhold til at ændre vaner og livsstil (Meillier et al., 2013).
• Gruppeforløbet strækker sig over en periode på 1½ år. Forløbet er bygget op om et hovedforløb på ½ år og består af 14 mødegange á tre timer ugentligt. Der er faldende mødeintensitet i den samlede periode. Efterfølgende er der tre opfølgningsforløb cirka to, seks og tolv måneder efter at hovedforløbet er afsluttet (Meillier et al., 2013).

De første fem mødegange arbejder deltagerne individuelt med livsstil og definerer, hvilke vaner eller livsstilsændringer der skal arbejdes med. De efterfølgende ni mødegange arbejder deltagerne med egne forandringsmål i gruppeforløbet. Der arbejdes fast med kost og bevægelse. Der arbejdes praktisk, teoretisk, refleksivt og kreativt med kost og bevægelse (Meillier et al., 2013).

Der findes undervisningsmateriale med tilhørende øvelser, refleksioner og eksempler til de enkelte mødegange i gruppeforløbet i Livsstilscafe. Hver mødegang har en fast struktur, som gør mødegangene overskuelige og genkendelige for deltagerne (Meillier et al., 2013).

Gruppeproces som metode

Livsstilscafeens vigtigste element i forandringsprocessen er gruppeforløbet og den gruppeorienterede tilgang. Målgruppen har ofte ikke stærke sociale relationer eller et stærkt netværk. Gruppemetoder sammenholdt med individuel vejledning og rådgivning skal understøtte deltagernes evne til at fremme egen og gruppens læring. Samtidig giver det deltagerne mulighed for at øve sig og navigere socialt (Heap, 2005).

Gennem gruppeprocessen kan borgergruppen arbejde med livsstilsændringer og styrke deres sundhed i et inkluderende og åbent fællesskab med faglig støtte (Heap, 2005; Meillier et al., 2013).

Livsstilscafeens grundprincipper

Livsstilscafeens bærende element er at lade deltagerne skabe deres egen fortælling og lade den være drivkraften for forandring. Undervisningen tilrettelægges derfor også efter den enkelte deltagers behov (Stage of Change model, 2012).

Livsstilscafeens grundprincipper er:

• at det enkelte menneske er kompetent i sit eget liv
• at støtte og anerkende det enkelte menneske i egne definerede ønsker til forandringer
• at læring og forandring sker i et gensidigt samspil med andre
• at alle mennesker har ressourcer, muligheder og en drivkraft, der kan skabe forandring (Meillier et al., 2013).

Grundprincipperne tager afsæt i den anerkendende tilgang, som har fokus på menneskers ressourcer og muligheder, styrker og potentialer. I samtalen er det medarbejdernes opgave at tilsidesætte deres forforståelse til fordel for at arbejde med det enkeltes menneskes egne oplevelser og erfaringer (Borgman & Ørbech, 2010; Heap, 2005 & Meillier et al., 2013).  

Kilder

Borgman, L. & Ørbech, M., S. (2010). Livgivende samtaler og relationer: Håndbog i systemisk anerkendende samtaletræning. Kbh.: Hans Reitzels Forlag.

Heap, K. (2012). Gruppemetode inden for social- og sundhedsområdet. Kbh.: Hans Reitzels Forlag.

Meillier, L. et al. (2013). Livsstilscafe materialesamling: Gruppeforløb om ændring af livsstil for mennesker med multisygdom eller længerevarende psykisk sygdom. Aarhus: CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling.

Stages of Change model/Transtheoretical (2012, 1. januar). Nursing Theories. A companion to nursing theories and models. Tilgået via http://currentnursing.com/nursing_theory/transtheoretical_model.html [12-11-2019].

Livsstilscafeens metoder er udviklet og afprøvet gennem otte år ved Regionshospital Vest i Herning og Holstebro med i alt 250 deltagere. Indsatsen er udviklet af et tværfagligt team bestående af socialpsykiatri- og sundhedsmedarbejdere. Silkeborg Kommune har videreudviklet metoden til kortere forløb. Den er forankret i Psykiatriens Hus, som er et fælles kommunalt og psykiatrisk tilbud. Enkelte andre kommuner har forsøgt at implementere Livsstilscafe, mens Silkeborg Kommune i 2019 har sat Livsstilscafe i drift i en revideret udgave (Psykiatriens Hus, 2019). 

Organisering og medarbejdere

Livsstilscafe er et tværsektorielt og tværfagligt samarbejde mellem socialpsykiatri- og sundhedsområdet. Socialpsykiatrimedarbejderen er ankerperson og den person, som:

• er ansvarlig for at finde relevante sundhedsfaglige medarbejdere fra sundhedsområdet
• har ansvaret for planlæggelsen og gennemførelsen af mødegange
• har den faste kontakt til deltagerne og deres bagland (bosteder, væresteder, netværk mv.) (Meillier et al., 2013).

Livsstilscafeens fysiske placering og rammer kan både være i et sundhedscenter, i lokalområdet eller i socialpsykiatrien. Da undervisningen tager udgangspunkt i samtaler, bevægelse og kost, skal der være adgang til

• et lokale med plads til kropslige aktiviteter
• et køkken til madlavning
• et grupperum til gruppesamtalerne (Meillier et al., 2013).

Erfaringer fra projektet viser, at aktiviteter ude i det offentlige rum som parker, supermarkeder og lignende opleves som gode rammer til at øve nye vaner og rutiner (Meillier et al., 2013).

Ankerpersonens kompetencer

Da målgruppen kan være psykisk, social og somatisk sårbar er det væsentligt, at ankerpersonen har en specialviden om det socialpsykiatriske område. Medarbejdere fra særligt det somatiske sundhedsområde har ikke nødvendigvis indgående kendskab til de problemstillinger, som mennesker med psykiske vanskeligheder oplever (Meillier et al., 2013).

En ankerperson skal:

• være god til at samarbejde på tværs og være et stærkt bindeled til borgernes støttekontaktpersoner
• være interesseret i arbejdet med menneskelige forandringsprocesser
• være god til at formidle viden om psykiske vanskeligheder, arbejdsmetoder og erfaringer (Meillier et al., 2013).

Deltagerne har ofte mange fagpersoner, som de er i kontakt med i andre behandlingsforløb. Det er derfor vigtigt, at deltagerne i Livsstilscafe har én fast person, som kender dem godt (Meillier et al., 2013). 

Etablering af grupper og sammensætning

Erfaringer fra Livsstilscafeens udviklingsprojekt er, at mange af deltagerne har været isolerede og ensomme. Derudover har mange deltagere ikke erfaringer med at indgå i gruppesammenhænge. I en afklarende samtale inden forløbets opstart vurderer ankerpersonen, om borgeren er motiveret for at indgå i et gruppeforløb (Meillier et al., 2013).

Metodebogen peger på, at deltagerne ofte er usikre og angste i forhold til de forandringer, som de skal til at arbejde med. Fremmøde og mødet med nye mennesker kan være en stor forandring i sig selv, som kan være overvældende for deltagerne. Det er ankerpersonens rolle at skabe en tryg og varm atmosfære samt at hjælpe deltagerne med at se fordelene ved at være en del af et fællesskab i deres forandringsproces (Heap, 2005).

Da deltagerne ofte har andre forløb, som de følger eller kan have et ustabilt fremmøde, anbefales det, at grupperne har en størrelse, som kan bære den udfordring. Det anbefales af de to projektkommuner, at gruppen består af 12-15 deltagere (Meillier et al, 2013).

Ankerpersonen skal have øje for deltagernes interaktionsmønster, rollefordeling og konflikter, der kan modarbejde positive forandringsprocesser. Typiske temaer, der kan opstå for deltagerne, er deltagernes ambivalens i forhold til at ændre vaner og rutiner samt en følelsesmæssig udmattelse i forhold til gruppeprocessen. Ankerpersonens overordnede opgave er at styrke deltagernes handlekompetence samt støtte deltagere i at udtrykke og reflektere over egne følelser og handlinger (Meillier et al., 2013). 

Fastholdelse og netværksdannelse

I en bred forståelse af sundhed har det at skabe og vedligeholde et socialt netværk stor betydning for, hvordan man trives, og hvordan man ser sig selv. Udvikling af sociale kompetencer og netværksdannelse er centralt i forløbet i Livsstilscafe. Gruppeforløbet giver deltagerne mulighed for i fællesskab at reflektere og finde støtte ved at være sammen med andre i en lignende situation (Meillier et al., 2013).

Erfaringerne fra Livsstilscafeens udviklingsforløb er blandt andet, at rygestop eller vægttab kan være en uoverskuelig forandring, som er svær at gennemføre uden støtte fra pårørende eller andet netværk. Både gruppeprocessen og inddragelse af pårørende spiller en stor rolle i forløbet i forhold til at fastholde deltagerne i deres ændring af livsstil (Meillier et al., 2013).

Kilder

Heap, K. (2012). Gruppemetode inden for social- og sundhedsområdet. Kbh.: Hans Reitzels Forlag.

Meillier, L. et al. (2013). Livsstilscafe materialesamling: Gruppeforløb om ændring af livsstil for mennesker med multisygdom eller længerevarende psykisk sygdom. Aarhus: CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling.

Psykiatriens Hus Silkeborg (2019). Liv i Sundhed – En sundhedsfremmende indsatsfor psykisk sårbare borgere i Silkeborg Kommune. Tilgået via https://psykiatrienshus.silkeborg.dk/~/media/Subsites/Andre-institutioner/Psykiatrienshus/PDF-filer/Liv-i-sundhed/Liv-i-sundhed-en-sundhedsindsats-for-psykisk-s%C3%A5rbare.pdf?la=da.

På baggrund af den systematiske litteratursøgning, som er foretaget i foråret 2019, er der ikke fremkommet videnskabelige effektstudier af Livsstilscafe.

Defactum har foretaget en intern evaluering af Livsstilscafeen i Holstebro og Herning, hvor Livsstilscafeen er blevet udviklet (Defactum, 2013; Meillier et al., 2013).

Evalueringen er baseret på deltagernes selvvurdering og samtaler med deltagerne. Silkeborg Kommune har ligeledes foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne af deres videreudviklede indsats Liv i Sundhed (Silkeborg Kommune, 2015). Målene spænder over udvikling af sociale kompetencer, vægttab, rygestop mm. Det betyder, at deltagernes mål er forskellige, og at forløbene ikke kan evalueres samlet.

Evalueringerne indikerer, at størstedelen af deltagerne to måneder efter forløbets afslutning har:

• et bedre selvvurderet helbred
• øget energi
• øget fysisk aktivitet
• vægttab
• sundere kostvaner (Defactum, 2010; Silkeborg Kommune, 2015).

Evalueringerne indikerer desuden, at deltagerne har haft en positiv oplevelse af at deltage i Livsstilscafe. Blandt andet udtrykker de interviewede deltagere en oplevelse af, at

• det har gjort en forskel, at de har arbejdet med egne ønsker om forandring. Det har givet dem en følelse af anerkendelse og respekt
• de har fået bedre selvværd og selvtillid
• de føler sig motiveret til at arbejde med det, der før har været svært
• de føler sig set og mødt på en positiv måde
• de er blevet bedre til at være sammen med andre mennesker (Defactum, 2010).

De interne evalueringer viser overordnet, at målgruppen har profiteret af indsatsen. Deltagerne giver især udtryk for, at Livsstilscafeens anerkendende tilgang samt fokus på deltagernes egne ønsker til forandring øger deres motivation for en livsstilsændring (Meillier et. al., 2013).

Kilder

Defactum (2010). De gode historier. Internt dokument – ikke publiceret. Aarhus: Defactum & Region Midtjylland.

Defactum (2013). Analyser Multisygdom, marts 2013. Internt dokument – ikke publiceret. Aarhus: Defactum & Region Midtjylland.

Meillier, L. et al. (2013). Livsstilscafe materialesamling: Gruppeforløb om ændring af livsstil for mennesker med multisygdom eller længerevarende psykisk sygdom. Aarhus: CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling.

Silkeborg Kommune (2015). Afslutningsrapport: Liv i sundhed. Internt dokument – ikke publiceret. Silkeborg: Silkeborg Kommune.

Livsstilscafe er implementeret i en revideret udgave i Silkeborg kommune, og Socialstyrelsens omkostningsvurdering bygger på Silkeborgs erfaringer med Livsstilscafe. 

Omkostningsvurderingen viser, at de samlede omkostninger forbundet med opstart og drift af Livsstilscafe i fem år er ca. 0,4 mio. kr., mens de samlede omkostninger pr. gennemført deltager er ca. 12.000 kr. (Socialstyrelsen, 2019).

Størstedelen af de samlede omkostninger er i forbindelse med afholdelse af sessioner med Livsstilscafe. Endvidere viser omkostningsvurderingen, at resultatet er følsomt overfor antallet af deltagere pr. forløb. Omkostningerne pr. deltager kan variere fra ca. 10.000 kr. til 15.000 kr. (Socialstyrelsen, 2019).

Resultatet er også følsomt overfor ankerpersonens uddannelsesmæssige baggrund. Hvis ankerpersonen er uddannet som social- og sundhedspersonale eller psykolog frem for sygeplejerske, kan resultatet variere fra ca. 11.000 kr. til ca. 13.000 kr. pr. gennemført deltager (Socialstyrelsen, 2019).

Læs hele omkostningsvurderingen af Livsstilscafe på Socialstyrelsens hjemmeside

Kilder

Socialstyrelsen (2019). Omkostningsvurdering af Livsstilscafé. Odense: Socialstyrelsen.