Det er afgørende for implementeringen af metoden Livsstilscafe, at medarbejderne har specialviden om det socialpsykiatriske og sundhedsfaglige område, og at medarbejderne kan arbejde med forandringsprocesser.
Livsstilscafeens metoder er udviklet og afprøvet gennem otte år ved Regionshospital Vest i Herning og Holstebro med i alt 250 deltagere. Indsatsen er udviklet af et tværfagligt team bestående af socialpsykiatri- og sundhedsmedarbejdere. Silkeborg Kommune har videreudviklet metoden til kortere forløb. Den er forankret i Psykiatriens Hus, som er et fælles kommunalt og psykiatrisk tilbud. Enkelte andre kommuner har forsøgt at implementere Livsstilscafe, mens Silkeborg Kommune i 2019 har sat Livsstilscafe i drift i en revideret udgave (Psykiatriens Hus, 2019).
Organisering og medarbejdere
Livsstilscafe er et tværsektorielt og tværfagligt samarbejde mellem socialpsykiatri- og sundhedsområdet. Socialpsykiatrimedarbejderen er ankerperson og den person, som:
- er ansvarlig for at finde relevante sundhedsfaglige medarbejdere fra sundhedsområdet
- har ansvaret for planlæggelsen og gennemførelsen af mødegange
- har den faste kontakt til deltagerne og deres bagland (bosteder, væresteder, netværk mv.) (Meillier et al., 2013).
Livsstilscafeens fysiske placering og rammer kan både være i et sundhedscenter, i lokalområdet eller i socialpsykiatrien. Da undervisningen tager udgangspunkt i samtaler, bevægelse og kost, skal der være adgang til
- et lokale med plads til kropslige aktiviteter
- et køkken til madlavning
- et grupperum til gruppesamtalerne (Meillier et al., 2013).
Erfaringer fra projektet viser, at aktiviteter ude i det offentlige rum som parker, supermarkeder og lignende opleves som gode rammer til at øve nye vaner og rutiner (Meillier et al., 2013).
Ankerpersonens kompetencer
Da målgruppen kan være psykisk, social og somatisk sårbar er det væsentligt, at ankerpersonen har en specialviden om det socialpsykiatriske område. Medarbejdere fra særligt det somatiske sundhedsområde har ikke nødvendigvis indgående kendskab til de problemstillinger, som mennesker med psykiske vanskeligheder oplever (Meillier et al., 2013).
En ankerperson skal:
- være god til at samarbejde på tværs og være et stærkt bindeled til borgernes støttekontaktpersoner
- være interesseret i arbejdet med menneskelige forandringsprocesser
- være god til at formidle viden om psykiske vanskeligheder, arbejdsmetoder og erfaringer (Meillier et al., 2013).
Deltagerne har ofte mange fagpersoner, som de er i kontakt med i andre behandlingsforløb. Det er derfor vigtigt, at deltagerne i Livsstilscafe har én fast person, som kender dem godt (Meillier et al., 2013).
Etablering af grupper og sammensætning
Erfaringer fra Livsstilscafeens udviklingsprojekt er, at mange af deltagerne har været isolerede og ensomme. Derudover har mange deltagere ikke erfaringer med at indgå i gruppesammenhænge. I en afklarende samtale inden forløbets opstart vurderer ankerpersonen, om borgeren er motiveret for at indgå i et gruppeforløb (Meillier et al., 2013).
Metodebogen peger på, at deltagerne ofte er usikre og angste i forhold til de forandringer, som de skal til at arbejde med. Fremmøde og mødet med nye mennesker kan være en stor forandring i sig selv, som kan være overvældende for deltagerne. Det er ankerpersonens rolle at skabe en tryg og varm atmosfære samt at hjælpe deltagerne med at se fordelene ved at være en del af et fællesskab i deres forandringsproces (Heap, 2005).
Da deltagerne ofte har andre forløb, som de følger eller kan have et ustabilt fremmøde, anbefales det, at grupperne har en størrelse, som kan bære den udfordring. Det anbefales af de to projektkommuner, at gruppen består af 12-15 deltagere (Meillier et al, 2013).
Ankerpersonen skal have øje for deltagernes interaktionsmønster, rollefordeling og konflikter, der kan modarbejde positive forandringsprocesser. Typiske temaer, der kan opstå for deltagerne, er deltagernes ambivalens i forhold til at ændre vaner og rutiner samt en følelsesmæssig udmattelse i forhold til gruppeprocessen. Ankerpersonens overordnede opgave er at styrke deltagernes handlekompetence samt støtte deltagere i at udtrykke og reflektere over egne følelser og handlinger (Meillier et al., 2013).
Fastholdelse og netværksdannelse
I en bred forståelse af sundhed har det at skabe og vedligeholde et socialt netværk stor betydning for, hvordan man trives, og hvordan man ser sig selv. Udvikling af sociale kompetencer og netværksdannelse er centralt i forløbet i Livsstilscafe. Gruppeforløbet giver deltagerne mulighed for i fællesskab at reflektere og finde støtte ved at være sammen med andre i en lignende situation (Meillier et al., 2013).
Erfaringerne fra Livsstilscafeens udviklingsforløb er blandt andet, at rygestop eller vægttab kan være en uoverskuelig forandring, som er svær at gennemføre uden støtte fra pårørende eller andet netværk. Både gruppeprocessen og inddragelse af pårørende spiller en stor rolle i forløbet i forhold til at fastholde deltagerne i deres ændring af livsstil (Meillier et al., 2013).
Kilder
Heap, K. (2012). Gruppemetode inden for social- og sundhedsområdet. Kbh.: Hans Reitzels Forlag.
Meillier, L. et al. (2013). Livsstilscafe materialesamling: Gruppeforløb om ændring af livsstil for mennesker med multisygdom eller længerevarende psykisk sygdom. Aarhus: CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling.
Psykiatriens Hus Silkeborg (2019). Liv i Sundhed – En sundhedsfremmende indsatsfor psykisk sårbare borgere i Silkeborg Kommune. Tilgået via https://psykiatrienshus.silkeborg.dk/~/media/Subsites/Andre-institutioner/Psykiatrienshus/PDF-filer/Liv-i-sundhed/Liv-i-sundhed-en-sundhedsindsats-for-psykisk-s%C3%A5rbare.pdf?la=da.