Læs mere om måling af ensomhed her
Ensomheden er stigende i Danmark
Den Nationale Sundhedsprofil 2021 viser, at andelen, der ofte er ”uønsket alene”, er steget med 3,5 pct. fra 2010 til 2021. Stigningen har især fundet sted i perioden fra 2017 til 2021 (Sundhedsstyrelsen, 2022).
Det er vigtigt at være opmærksom på, at ensomhed og social isolation ikke kan sidestilles, da personer kan opleve ensomhed, selvom de er omgivet af andre mennesker. Undersøgelser peger dog på, at der er et signifikant overlap mellem ensomhed og social isolation. Det kan på den baggrund antages, at følelsen af ensomhed også er steget, i takt med at flere i befolkningen oplever at være ”uønsket alene” (Lauritzen et al., 2012, Lasgaard et al., 2020).
Data fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet viser, at der var et særligt højt niveau af ensomhed i befolkningen under coronapandemien i 2020, men med den mest markante stigning forekomst blandt de unge i alderen 16-29 år (Institut for Folkesundhedsvidenskab, 2020).
Det er endnu uklart, i hvilken grad den ensomhed, som er udløst under covid-19-pandemien, er midlertidig eller varig (Lasgaard et al., 2020).
Hvilke befolkningsgrupper rammes især af ensomhed?
Alle kan rammes af ensomhed uanset alder og samfundslag, men socioøkonomiske, psykologiske og demografiske faktorer har en betydning. Ensomhed er derfor særligt udbredt blandt bestemte grupper i befolkningen (Lasgaard et al., 2020; Røde Kors & Ældre Sagen, 2021).
De danske befolkningsundersøgelser viser, at forekomsten af ensomhed er større blandt kvinder end mænd uanset alder (Sundhedsstyrelsen, 2022; Lasgaard et al., 2016; Lasgaard et al., 2019; Lasgaard et al., 2020). Derudover peger undersøgelserne på, at ensomhed er mest udbredt hos
- personer i ungdommen (16-29 år) og i den sene alderdom (stigende fra 80-årsalderen)
- personer med en længerevarende psykisk lidelse, kronisk sygdom eller handicap og/eller funktionsnedsættelse
- personer, der hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse, eller som har lavt eller middelhøjt uddannelsesniveau
- personer, der sjældent har kontakt med familie og/eller venner
- personer med etnisk og seksuel minoritetsbaggrund
- personer, der sjældent deltager i fritidsaktiviteter
- personer, der bor alene eller lever uden en partner
- personer, der lever i hjemløshed eller på forskellige typer af botilbud, som er målrettet borgere med særlige behov og udfordringer (Lasgaard et al., 2016; Lasgaard et al. 2019, Lasgaard et al., 2020).
Læs mere om, hvilke risikofaktorer der er for ensomhed
Kilder
Dahlberg, L. et al. (2020). Ensamhet bland äldre personer i Norden. Kbh.: Nordisk Ministerråd.
Institut for Folkesundhedsvidenskab (2020). De unge føler sig ensomme under coronakrisen. Kbh: Københavns Universitet. Tilgængelig fra: https://coronaminds.ku.dk/resultater/de-unge-foeler-sig-ensomme-under-krisen/ [lokaliseret 18-02-2022].
Lauritzen, H. H. et al. (2012). Ældres ressourcer og behov: Status og udvikling på baggrund af Ældredatabasen. Kbh.: SFI.
Lasgaard, M. et al. (2016). "Where are all the lonely people?" A population-based study of high-risk groups across the life span. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology, Vol. 51(10):1373-1384.
Lasgaard, M. et al. (2019). Ensomhed blandt unge. Serie: Temaanalyse, Vol. 7, ”Hvordan har du det?”. Aarhus: DEFACTUM, Region Midtjylland.
Lasgaard, M. et al. (2020). Ensomhed i Danmark: Analyse af befolkningsdata fra 2017. Serie: Temaanalyse, Vol. 8, ”Hvordan har du det?”. Aarhus: DEFACTUM, Region Midtjylland.
Røde Kors & Ældre Sagen (2021). Sammen mod ensomhed: Inspirationsoplæg om en national politisk strategi mod ensomhed. Kbh: Røde Kors; Ældre Sagen.
Sundhedsstyrelsen (2022). Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021. Kbh.: Sundhedsstyrelsen.