Forside » Voksne » Ensomhed » Måling af ensomhed

Måling af ensomhed

Det er vanskeligt at estimere omfanget af mennesker, som oplever ensomhed. Det kan skyldes, at ensomhed opleves som tabubelagt, og at det derfor kan være svært at fortælle om ensomhed til andre.

| Socialstyrelsen

For at opnå en valid måling af ensomhed er det vigtigt at tage højde for en række metodiske opmærksomhedspunkter. Det indebærer bl.a. en opmærksomhed på, hvordan der spørges ind til ensomhed.

Ensomhed er vanskeligt at estimere

Ensomhed er et underrapporteret problem. Det bunder bl.a. i, at personer, der føler sig ensomme, kan være tilbøjelige til ikke at deltage i spørgeskemaundersøgelser. Desuden kan respondenter have en tendens til ikke at ville angive, at de føler sig ensomme, i spørgeskemaer, der direkte spørger til, om respondenten føler sig ensom (Lasgaard et al., 2019; Lasgaard et al., 2020).

Metodiske udfordringer i målingen af ensomhed

De metodiske udfordringer med at måle og estimere omfanget af ensomhed kan ses i sammenhæng med, at følelsen er omgivet af tabu og stigma, hvilket i særlig grad gælder blandt mænd (Lasgaard et al., 2019; Lasgaard et al., 2020). Flere studier peger på, at personer, der oplever ensomhed, bliver opfattet som svagere, mere passive og mindre attraktive og accepterede end personer, der ikke oplever ensomhed (Lasgaard et al., 2020; Lasgaard & Friis, 2015).

Selvom ensomhed er et strukturelt problem, opfattes det altså ofte som et individuelt anliggende, der vedrører den enkeltes manglende formåen til at skabe de relationer og venskaber, vedkommende ønsker sig (Lasgaard et al., 2020; Røde Kors & Ældre Sagen, 2021).

Ensomhed bør indkredses indirekte

Der findes forskellige redskaber til at måle ensomhed. For at imødekomme de metodiske udfordringer med at estimere ensomhed spørger de mest anvendte validerede måleredskaber ikke direkte til ensomhed. Derimod indkredser de forskellige følelser, som indirekte kan være relateret til følelsen (Lasgaard, 2007; Lasgaard et al., 2019; Lasgaard et al., 2020).

Validerede redskaber til at måle ensomhed: UCLA og T-ILS

Det internationale måleredskab UCLA Loneliness Scale (UCLA) udgør det mest anvendte validerede redskab, og redskabet vurderes i den internationale forskning at være det bedst egnede (Lasgaard et al., 2020). Redskabet findes også i en valideret og standardiseret udgave på dansk (Lasgaard, 2007).

Der findes flere forkortede versioner af UCLA. Den mest brugte version er måleredskabet The Three-Item Loneliness Scale (T-ILS), som indirekte måler borgeres oplevede følelse af ensomhed gennem spørgsmålene:

  1. Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre?
  2. Hvor ofte savner du nogen at være sammen med?
  3. Hvor ofte føler du dig udenfor? (Røde Kors & Ældre Sagen, 2021).

T-ILS anvendes typisk til at estimere ensomhed i befolkningsundersøgelser, hvor det ofte ikke er muligt at anvende længere måleredskaber (Lasgaard et al., 2020).

Ensomhed varierer i intensitet

De validerede måleredskabers svarmuligheder er struktureret på skalaer, som beskriver forskellige grader af følelser, som kan være relateret til ensomhed. Både UCLA og T-ILS tager dermed højde for, at ensomhed er en følelse, der varierer i intensitet, og som dermed har forskellige personlige og samfundsmæssige konsekvenser til følge (Lasgaard et al., 2020; Lasgaard, 2007).

Den ”moderate ensomhed” er underbelyst

I Danmark synes der at være konsensus om at fokusere på den ”svære ensomhed” defineret som en score på syv (fra 3-9) eller derover på T-ILS. Det kan bl.a. skyldes, at den svære ensomhed har de mest alvorlige følgevirkninger. Desuden kan den konservative tilgang til estimering af ensomhed ses som et udtryk for en manglende konsensus om, hvornår der er tale om ensomhed med negative helbredsmæssige konsekvenser til følge (Lasgaard et al., 2020; Birkjær & Kaats, 2021).

En dansk undersøgelse af livskvaliteten blandt 5700 danskere over 50 år viser, at oplevelsen af ”moderat ensomhed” målt på T-ILS også har store konsekvenser for livskvaliteten, og at den udgør den største trivselsbyrde for samfundet som helhed. Ved kun at fokusere på den svære ensomhed er der derfor en risiko for at underestimere ensomhedens omfang og følelsens vidtrækkende konsekvenser for den enkelte og samfundet (Birkjær & Kaats, 2021).

Kilder

Birkjær, M. & Kaats, M. (2021). Lange og lykkelige liv: Hvordan fremtidssikrer vi det gode liv i et aldrende samfund? Kbh.: The Happiness Research Institute.

Lasgaard, M. & Friis, K. (2015). Ensomhed i befolkningen: Forekomst og metodiske overvejelser. Serie: Temaanalyse, Vol. 3, ”Hvordan har du det?”. Aarhus: CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling.

Lasgaard, M. (2007). Reliability and validity of the Danish version of the UCLA Loneliness Scale. Personality and Individual Differences, Vol. 42(7):1359-1366.

Lasgaard, M. et al. (2019). Ensomhed blandt unge. Serie: Temaanalyse, Vol. 7, ”Hvordan har du det?”. Aarhus: DEFACTUM, Region Midtjylland.

Lasgaard, M. et al. (2020). Ensomhed i Danmark: Analyse af befolkningsdata fra 2017. Serie: Temaanalyse, Vol. 8, ”Hvordan har du det?”. Aarhus: DEFACTUM, Region Midtjylland.

Røde Kors & Ældre Sagen (2021). Sammen mod ensomhed: Inspirationsoplæg om en national politisk strategi mod ensomhed. Kbh: Røde Kors; Ældre Sagen.

Publiceret: 07.04.2022. Sidst opdateret: 07.04.2022