Forside » Voksne » Ensomhed » Ensomhedens risikofaktorer

Ensomhedens risikofaktorer

Ensomhed kan ramme alle, uanset alder og befolkningsgruppe. Der er dog nogle befolkningsgrupper, som er i større risiko for at opleve ensomhed end andre.

| Socialstyrelsen

Analyser af data fra danske sundhedsprofilundersøgelser (Lasgaard et al., 2016; Lasgaard et al., 2019; Lasgaard et al., 2020) og en international forskningsoversigt om ensomhed (Dahlberg et al., 2020) fremhæver en række risikofaktorer forbundet med ensomhed. 

Ensomhedens sammenhæng med alder

Studier viser, at der er sammenfald mellem nogle demografiske forhold og oplevelsen af ensomhed (Dahlberg et al., 2020; Lasgaard et al., 2016; Lasgaard et al., 2019; Lasgaard et al., 2020; Kristensen et al., 2019; Røde Kors & Ældre Sagen, 2021; Sundhedsstyrelsen, 2022).

Der er en øget risiko for at opleve ensomhed i ungdommen og alderdommen. Det kan ses i sammenhæng med:

  • at danske unges mentale helbred er forværret over de seneste 10-20 år, særligt blandt unge kvinder (Lasgaard et al., 2019; Sundhedsstyrelsen, 2022).
  • at ældre personer er mere disponeret for dårligt helbred, nedsat funktionsevne, at bo alene eller på plejehjem, at leve som enke eller enkemand og social isolation (Lasgaard et al., 2020; Kristensen et al., 2019).
  • at både unge og ældre kan opleve store overgange i livet. For unge kan det fx være, når de bevæger sig mellem skole og uddannelse, mellem uddannelser eller fra uddannelse til arbejdsmarkedet, hvor de evt. også flytter bopæl. Ældre kan bl.a. opleve skift, når de flytter på plejehjem, oplever alvorlig sygdom, dødsfald eller kommer til at bo alene efter at have mistet en partner (Røde Kors & Ældre Sagen, 2021).

Disse faktorer udgør alle centrale risikofaktorer for ensomhed (Dahlberg et al., 2020; Lasgaard et al., 2020; Kristensen et al., 2019).

Oplevelsen af ensomhed varierer med alderen

Oplevelsen af ensomhed varierer ofte med alderen, da den enkeltes præferencer og forventninger til det sociale liv udvikler sig med tiden (Munk et al., 2016). Dette kan understøttes af empiriske studier, der viser, at ældre borgere især oplever eksistentiel ensomhed (Sjöberg et al., 2018; Sjöberg, 2020; Olsson et al., 2018; Larsson et al., 2017).

Omvendt indikerer en analyse, at unge især oplever emotionel ensomhed, da følelsen for denne målgruppe særligt er relateret til kvaliteten snarere end kvantiteten af deres sociale relationer (Lasgaard et al., 2019).

Læs mere om forskellige typer af ensomhed her

Ensomhedens sammenhæng med sundhedsmæssige forhold

Flere studier peger på, at personer med psykiske lidelser og somatisk sygdom er i øget risiko for at opleve ensomhed. Det skyldes bl.a., at psykiske og fysiske udfordringer kan begrænse personers muligheder for at deltage i sociale sammenhænge. Psykiske og fysiske sygdomme kan bl.a. gøre det svært at bevare tilknytningen til fællesskaber, og mange oplever, at netværk og relationer til omverdenen gradvist svækkes (Lasgaard et al., 2016; Lasgaard et al., 2019; Lasgaard et al., 2020; Dahlberg et al., 2020; Røde Kors & Ældre Sagen, 2021).

Ensomhedens sammenhæng med socioøkonomiske forhold

En række studier viser, at der er en sammenhæng mellem socioøkonomiske faktorer og oplevelsen af ensomhed (Sundhedsstyrelsen, 2022; Ensamhetskomissionen, 2021; Lasgaard et al., 2016; Lasgaard et al., 2019; Lasgaard et al., 2020; Dahlberg et al., 2020; Røde Kors & Ældre Sagen, 2021; Hansen & Slagsvold, 2019; d’Hombres et al., 2021).

Studierne peger på, at social udsathed er en væsentlig risikofaktor for ensomhed (Lasgaard et al., 2016; Lasgaard et al., 2019; Lasgaard et al., 2020; Dahlberg et al., 2020; Røde Kors & Ældre Sagen, 2021). Det fremgår ved, at personer i arbejdsløshed, fattigdom, alkohol- og stofmisbrug, eller som er bosat i udsatte boligområder, i højere grad er disponeret for ensomhed end resten af befolkningen. Fælles for gruppen af borgere i udsathed er, at de ofte har en række komplekse sociale problemer som fx social marginalisering, sundhedsmæssige udfordringer samt socialt og psykisk belastende erfaringer. Deres udfordringer betyder ofte, at de har vanskeligheder ved at indgå i de eksisterende fællesskaber, og de kan derfor også være svære at rekruttere og fastholde i tilbud rettet mod at reducere oplevelsen af ensomhed (Benjaminsen et al., 2019).

Ensomhedens sammenhæng med barndomsoplevelser

Der er en sammenhæng mellem socialt og psykisk belastende barndomsoplevelser og risikoen for at opleve ensomhed senere i livet. Det fremgår bl.a. af en systematisk kortlægning af international forskning om ensomhed (Dahlberg et al., 2020) og en repræsentativ stikprøve blandt amerikanske voksne borgere (Hyland et al., 2018).

Resultaterne viser, at de børn og unge, som er i særlig risiko for at opleve ensomhed i voksenlivet, bl.a. har oplevet:

  • Ensomhed.
  • Traumer.
  • Konfliktfyldte forældrerelationer.
  • Mobning.
  • Økonomiske problemer i hjemmet.
  • Forældre i arbejdsløshed.
  • Skilsmisse.
  • Dødsfald eller alvorlig sygdom i familien (Røde Kors & Ældre Sagen, 2021; Dahlberg et al., 2020; Hyland et al., 2018).

Sammenhængen mellem traumer og ensomhed understøttes af studier, som bekræfter, at traumer i barndommen og voksenlivet forøger risikoen for social isolation og usunde tilknytningsrelationer senere i livet (Hyland et al., 2018).

En dansk undersøgelse baseret på data fra 5.700 personer på 50 år og derover i Danmark konkluderer,
at barndomsensomhed giver forringet livskvalitet helt frem i seniortilværelsen, uanset om ensomheden består eller ej. Undersøgelsen påviser, at personer fra 50-årsalderen har større risiko for bl.a. at udvikle depression og at blive skilt, hvis de har oplevet ensomhed i barndommen (Birkjær & Kaats, 2021).

Læs mere i artiklen Ensomhedens følgevirkninger

Kilder

Benjaminsen, L. et al. (2019). Bag om Fællesskabsmålingen: En kvalitativ undersøgelse af social eksklusion og social deltagelse. Kbh.: VIVE.

Birkjær, M. & Kaats, M. (2019). Er sociale medier faktisk en trussel for unges trivsel? #StyrPåSoMe. Kbh.: Nordisk Ministerråd.

Birkjær, M. & Kaats, M. (2021). Lange og lykkelige liv: Hvordan fremtidssikrer vi det gode liv i et aldrende samfund? Kbh.: The Happiness Research Institute.

d’Hombres, B. et al. (2021). Loneliness and social isolation: An unequally shared burden in Europe. Discussion Paper Series, IZA DP No. 14245. Bonn: IZA – Institute of Labor Economics.

Dahlberg, L. et al. (2020). Ensamhet bland äldre personer i Norden. Kbh.: Nordisk Ministerråd.

Eccles, A. M. & Qualter, P. (2021). Review: Alleviating loneliness in young people: A meta-analysis of interventions. Child and Adolescent Mental Health, Vol. 26 (1): 17-33.

Ensamhetskomissionen (2021). Ensamhetens karta: En sammanställning om ensamheten i Sverige. Stockholm: Ensamhetskommissionen.

Hansen, T. & Slagsvold, B. (2019). Et Øst-Vest skille for eldres livskvalitet i Europa? En sammenligning av ensomhet og depressive symptomer i 12 land. Nordisk Østforum, Vol. 33: 74-90.

Hyland, P. et al. (2018). Quality not quantity: Loneliness subtypes, psychological trauma, and mental health in the US adult population. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology, Vol. 54 (9): 1089-1099.

Kristensen, M. S. et al. (2019). Ensomhed og svage sociale relationer blandt ældre: Tal fra den Nationale Sundhedsprofil 2017. Kbh.: Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Larsson, H. et al. (2017). Older persons’ existential loneliness as interpreted by their significant others: An interview study. BMC Geriatrics, Vol. 17(Art. Nr. 138).

Lasgaard, M. et al. (2016). "Where are all the lonely people?" A population-based study of high-risk groups across the life span. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology, Vol. 51(10): 1373-1384.

Lasgaard, M. et al. (2019). Ensomhed blandt unge. Serie: Temaanalyse, Vol. 7, ”Hvordan har du det?”. Aarhus: DEFACTUM, Region Midtjylland.

Lasgaard, M. et al. (2020). Ensomhed i Danmark: Analyse af befolkningsdata fra 2017. Serie: Temaanalyse, Vol. 8, ”Hvordan har du det?”. Aarhus: DEFACTUM, Region Midtjylland.

Munk, K. Pallesgaard et al. (2016). Er ensomhed skæbne ved høj alder? I: Beck, Anne Marie (Red.) et al., At skabe gode dage: Hverdagsliv i et gerontologisk perspektiv. Kbh.: Dansk Gerontologisk Selskab.

Olsson, C. et al. (2018). Existentiell ensamhet bland äldre personer: Volontärers uppfattningar. Kristianstad: Kristianstad University Press.

Røde Kors & Ældre Sagen (2021). Sammen mod ensomhed: Inspirationsoplæg om en national politisk strategi mod ensomhed. Kbh: Røde Kors; Ældre Sagen.

Sjöberg, M. (2020). Existentiell ensamhet hos sköra äldre personer: Äldre personers upplevelser samt dokumentation i patientjournalen. Doktorsavhandling 2020:5. Malmö: Malmö Universitet, Fakulteten för hälsa och samhälle.

Sjöberg, M. et al. (2018). Being disconnected from life: Meanings of existential loneliness as narrated by frail older people. Aging & Mental Health, Vol. 22(10): 1357-1364.

Sundhedsstyrelsen (2022). Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021. Kbh.: Sundhedsstyrelsen

Publiceret: 07.04.2022. Sidst opdateret: 07.04.2022