Forside » Voksne » Civilsamfund og kommuner » Tendenser i det tværsektorielle samarbejde

Tendenser i det tværsektorielle samarbejde

Tværgående samarbejde mellem kommuner og civilsamfund bliver mere og mere udbredt. Samtidig sker der ændringer i måden, samarbejdet fungerer på, ligesom relationen mellem den frivillige, offentlige og private sektor udvikler sig.

 &  | Socialstyrelsen

I Danmark er der en lang tradition for tæt samarbejde mellem den offentlige og frivillige sektor (Benjaminsen et al., 2017 & Andersen & Espersen, 2017).

Samarbejdet kan se ud på mange forskellige måder og kan for eksempel bestå i, at foreninger låner lokaler og faciliteter af kommunen, eller at kommunen giver tilskud til deres aktiviteter. Samarbejdet kan også bestå i, at kommunen går i dialog med organisationen om deres interesser eller mærkesager, ligesom der kan samarbejdes om bestemte opgaver eller emner. Endelig varierer det, om samarbejdet er formaliseret og baseret på en skriftlig aftale (Ibsen & Levinsen, 2019). 

Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) gennemfører løbende undersøgelser af det frivillige engagement i Danmark og samarbejdet mellem frivillige foreninger og offentlige aktører. Undersøgelserne udgives blandt andet i Frivilligrapporten, der udkommer hvert andet år. I Frivilligrapporten for 2016-2018 fremgår det, at samarbejder mellem kommuner og civilsamfund er i vækst. Undersøgelsen viser, at alle de kommuner, der er med, samarbejder med lokale organisationer og foreninger (Hjære & Jørgensen, 2017).

Der sker en stigning i samarbejdet på tværs af den frivillige og den offentlige sektor, og relationen og samarbejdet mellem det offentlige og civilsamfundet forandrer sig løbende. Flere sideløbende tendenser gør sig gældende (Espersen et al., 2018), fx en tendens til markedsgørelse af velfærden og samarbejder med fokus på ligeværdighed og medborgerskab.

Markedsgørelse af velfærden

Det frivillige sociale arbejde har i de nordiske velfærdsstater været kendetegnet ved primært at varetage en oplysningsfunktion og være fortaler for sårbare eller marginaliserede grupper i samfundet. Mens dette stadig gør sig gældende, er der sket en udvikling mod, at civilsamfundet i Danmark i stigende grad også indtager en servicefunktion, hvor det leverer sociale servicer og velfærdsydelser for det offentlige (Espersen et al., 2018).

Det vil sige, at der i stigende grad er tale om en leverancelogik og markedsgørelse af velfærden, hvor adgangen til offentlig støtte i højere grad bliver på betingelse af, at civilsamfundet leverer bestemte servicer. Desuden kommer der øget fokus på kontrakter, performance, effekt, dokumentation og professionalisering. Denne tendens er særligt tydelig på det sociale område (Espersen et al., 2018).

Læs mere om civilsamfundets funktion som bl.a. serviceleverandør i temaets artikel Civilsamfundets roller på det sociale område

Fokus på ligeværdighed og medborgerskab

Samtidig med at der er sket en øget markedsgørelse på det frivillige sociale område, er der sideløbende en tendens til flere tværgående samarbejder og partnerskaber mellem offentlige og civile aktører (Levinsen & Ibsen, 2017 & Ibsen & Levinsen, 2017).

Disse samarbejder har i stigende grad fokus på ligeværdige relationer, netværk og horisontalt samarbejde. Dette medfører blandt andet, at civilsamfundet i højere grad anses som aktive medskabere af velfærden. Herigennem etableres der nye og anderledes rammer for borgernes demokratiske deltagelse i samfundet (Andersen & Espersen, 2017 & Ibsen & Espersen, 2016).

Samskabelse er et eksempel på en samarbejdsform, der tilstræber mere ligeværdighed og medborgerskab, ved at den offentlige sektor og civilsamfundet begge er aktive bidragsydere og partnere (Andersen & Espersen, 2017; Hjære & Jørgensen, 2017 & Ibsen & Espersen, 2016).

Casestudier har dog vist, at det i praksis er svært at etablere de ligeværdige samarbejder, som samskabelsesbegrebet lægger op til. Et studie af seks samskabelsesinitiativer i norske kommuner viser for eksempel, at det er vanskeligt for kommunerne at arbejde med ligeværdighed, afgivelse af magt og inddragelse af brugere (Andersen et al., 2018). 

Forskerne Ibsen og Levinsen har desuden argumenteret for, at interessen for samskabelse ikke alene handler om demokratisk deltagelse, men også er udtryk for en interesse hos offentlige institutioner og politikere for, hvordan civilsamfundet kan bidrage til at løse velfærdsopgaver (Ibsen & Levinsen, 2019).

Læs mere om samskabelse på Vidensportalen

Læs mere om partnerskaber på Vidensportalen

Nye hybride samarbejdsformer

Ifølge en række forskere har frivillige organisationer igennem de sidste årtier i stigende grad samarbejdet med kommunerne om offentlige velfærdsydelser. Dette medfører ifølge forskerne, at grænserne mellem stat, marked og civilsamfund udviskes, og at sektorerne knyttes tættere sammen. Det skaber nye hybride former for sociale organisationer, hvor elementer fra den offentlige, private og frivillige sektor kombineres (Espersen et al., 2018). Dette drejer sig bl.a. om nye former for aktører såsom socialøkonomiske virksomheder og professionelle frivillige (Ibsen & Espersen, 2016; Espersen et al., 2017).

Kilder

Andersen, Linda Lundgaard et al. (2018). Demokratisk innovasjon: Teorier og modeller for samskapende sosial innovasjon i norske kommuner. Skriftserien fra Høgskolen i Sørøst-Norge, vol. (24).

Andersen, Linda Lundgaard & Espersen, Helle Hygum (2017). Samskabelse, samproduktion og partnerskaber – teoretiske perspektiver. I: Socialstyrelsen (2017), Partnerskaber og samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet: Støtte til mennesker med psykiske vanskeligheder. Odense: Socialstyrelsen.

Benjaminsen, Lars et al. (2017). Fællesskabsmålingen – En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark. Kbh.: SFI.

Espersen, Helle Hygum et al. (2018). Understøttelse og udvikling af det frivillige sociale arbejde: En analyse af udviklingstendenser og behov for kontinuitet og forandring i nationale virkemidler. Udarbejdet af VIVE og Roskilde Universitet for Socialstyrelsen og Børne- og Socialministeriet. Kbh.: VIVE

Hjære, Mette & Jørgensen, Helene Elisabeth Dam (2017). Tal om kommuner og frivillighed: Analyse af kommunernes engagement og samarbejde på det frivillige velfærdsområde. En del af Frivilligrapporten 2016-2018. Odense: Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

Hjære, Mette, et al. (2018). Tal om foreninger og frivillighed: Analyse af frivillige sociale foreningers engagement, samarbejde og organisering. En del af Frivilligrapporten 2016-2018. Odense: Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

Ibsen, Bjarne & Espersen, Helle Hygum (2016). Kommunernes samarbejde med civile aktører: Forskelle og ligheder i forventninger, praksis, samarbejdspartnere og oplevet udbytte. Kbh.: KORA.

Ibsen, Bjarne & Levinsen, Klaus (2017). Kommunale institutioners samarbejde med foreninger og frivillige: Omfang, holdninger og udfordringer. Serie: Movement, 2017:1.Odense: Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet.

Levinsen, Klaus & Ibsen, Bjarne (2017). Foreningers samarbejde med kommunale institutioner. Serie: Movements, 2017:2. Odense: Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet.

Ibsen, Bjarne & Levinsen, Klaus (2019). Foreninger og frivillige i samspil med kommunale institutioner og forvaltninger 2018. Odense: Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet.

Publiceret: 20.09.2019. Sidst opdateret: 10.10.2019