Forside » Voksne » Civilsamfund og kommuner » Tendenser i det frivillige engagement

Tendenser i det frivillige engagement

Andelen af frivillige i Danmark har ligget stabilt på omkring 40 pct. af befolkningen over en længere årrække. Flere og flere af de frivillige engagerer sig i frivillighed på det sociale område. Samtidig er der kommet øget fokus på nye former for frivilligt engagement, såsom spontan og uformel frivillighed.

 &  | Socialstyrelsen

Danskernes frivillige indsats bliver med jævne mellemrum målt og vejet, blandt andet i Frivilligrapporten som bliver udgivet af Center for Frivilligt Socialt Arbejde og i Frivillighedsundersøgelsen af Rambøll på vegne af Børne- og Socialministeriet. Ifølge Frivillighedsundersøgelsen fra 2017 var omkring 40 pct. af danskerne frivillige, og det er en procentdel, som har ligget stabilt de seneste fem år (Rambøll, 2017).

Flere engagerer sig inden for det sociale område

De frivillige bidrager på en lang række områder. Ifølge Frivillighedsundersøgelsen er idrætsområdet mest populært, hvor 14 pct. af de frivillige gør en indsats, efterfulgt af bolig- og lokalsamfundsområdet samt socialområdet, som hver engagerer syv pct. af de frivillige (Rambøll, 2017).

Ifølge undersøgelsen er der særligt sket en udvikling inden for socialområdet, hvor andelen af frivillige er steget fra tre pct. i 2012 til syv pct. i 2017. Her engagerer de frivillige sig eksempelvis på væresteder som flygtningevenner og i pensionistforeninger (Rambøll, 2017). 

Social ulighed i det frivillige engagement

Ifølge Fællesskabsmålingen 2017 oplever socialt udsatte oftere end øvrige borgere at stå uden for samfundets fællesskaber. Mange føler, at de ikke bliver værdsat, og at andre ser ned på dem. Gruppen af socialt udsatte, som indgår i undersøgelsen, er karakteriseret ved at være dårligt økonomisk stillet og have helbredsproblemer samt psykiske lidelser (Benjaminsen et al., 2017).

Færre socialt udsatte borgere er frivillige

Fællesskabsmålingen viser, at 29 pct. af den gruppe, der er kategoriseret som socialt udsatte, går til faste fritidsaktiviteter. I den gruppe, der vurderes at være i risiko for at blive socialt udsat, er det 53 pct., der går til faste fritidsaktiviteter. For undersøgelsens majoritetsgruppe, som vurderes ikke at være socialt udsat, gælder det 71 pct. 18 pct. i gruppen af socialt udsatte angiver, at de deltager i frivilligt arbejde, mens dette tal er 41 pct. i majoritetsgruppen (Benjaminsen et al., 2017).

Størstedelen (59 pct.) af de borgere, der står uden for arbejdsfællesskabet, angiver sygdom eller handicap som årsag til, at de ikke er frivillige. Dette gælder kun for fem pct. af de øvrige adspurgte ikkefrivillige, som i stedet angiver manglende tid som den hyppigste årsag til ikke at være frivillig (Rambøll, 2017).

Selvom socialt udsatte borgere og borgere uden for arbejdsfællesskabet i mindre grad er frivillige end den øvrige befolkning, skal det ifølge seniorforsker Lars Benjaminsen ikke overses, at der er borgere uden for arbejdsfællesskabet, der er frivillige og deltager i civilsamfundet (Benjaminsen et al., 2017).

Desuden angiver omkring 40 pct. af de ikkefrivillige, der står uden for arbejdsfællesskabet, at de gerne ville være frivillige, hvis de blev opfordret til det (Rambøll, 2017).

Inklusion af udsatte borgere på det sociale område

Frivillighedsundersøgelsen viser, at frivillige uden for arbejdsfællesskabet hyppigst er aktive inden for det sociale område. Ifølge Rambøll kan dette skyldes, at de engagerer sig i sociale tilbud, som de allerede kender til, og hvor de bliver inviteret ind (Rambøll, 2017).

De frivillige organisationer på det sociale område kan ifølge Fællesskabsmålingen og Frivillighedsundersøgelsen have nemmere ved at inkludere borgere uden for arbejdsfællesskabet, som har forskellige sociale, fysiske eller psykiske udfordringer. Det skyldes, at organisationerne ofte har kendskab til de udfordringer, som borgerne kan have, og derfor potentielt er bedre i stand til at imødekomme og rumme eventuelle særlige behov hos de frivillige uden for arbejdsfællesskabet (Rambøll, 2017 & Benjaminsen et al., 2017). 

Opblomstring af spontan og uformel frivillighed

Ifølge undersøgelsen Understøttelse og udvikling af det frivillige sociale arbejde er der i de senere år sket en række forandringer i den måde, som borgere engagerer sig i civilsamfundet. Blandet andet er der i dag en tendens til, at frivillige er mere partikulært engagerede ved typisk at være frivillige i kortere perioder og i færre timer. Det partikulære engagement kan være en udfordring for foreningslivet, som kan have svært ved at rekruttere frivillige til poster, der kræver en stabil indsats (Espersen et al., 2018).

I Danmark har der været tradition for medlemsbaseret frivillighed, og selvom mange stadig er medlemmer af de organisationer, de er frivillige i, er der sket et betydeligt fald fra 81 pct. i 1993 til 70 pct. i 2012 (Qvist et al., 2019). Denne tendens ses også i Frivilligundersøgelsen fra 2017 (Rambøll, 2017). Samtidig har flere forskere gjort opmærksom på en opblomstring af den mere uformelle frivillighed, fx græsrodsfrivillighed og ad-hoc-organiserede former for frivillighed uden for de klassiske medlemsbaserede foreninger (Grubb, 2016; Boje, 2013; Eimhjellen, 2019). 

Digitalisering og frivillighed

I udgivelsen Rodskud (2017) peger forfatterne på, at den spontane, personlige og ubureaukratiske frivillighed er på fremmarch i Danmark. Eksempler på dette er Facebook-bårne netværk som Venligboerne og Stop Spild Af Mad, der er spontant mobiliseret om et givent emne. Sociale medier udgør effektive platforme for mobilisering af frivillige til denne form for netværk, som foregår uden for de traditionelle foreninger (Lundsfryd et al., 2017).

Den norske samfundsforsker Ivar Eimhjellen argumenterer tillige for, at digitalisering kan medvirke til, at det civile engagement og sociale netværk tager nye former, og at nye slags frivillige mobiliseres. Samtidig kan digitaliseringen betyde, at den traditionelle frivillighed får nye arenaer at udfolde sig på (Eimhjellen, 2019).

Kilder

Benjaminsen, Lars et al. (2017). Fællesskabsmålingen: En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark. Kbh.: SFI & Trygfonden.

Boje, Thomas P. (2013). Civilsamfund, medborgerskab og social kapital. I: Andersen, Heine & Kaspersen, Lars Bo (Red.), Klassisk og moderne samfundsteori (5. udgave), (s. 647-674). Kbh: Hans Reitzels Forlag.

Eimhjellen, Ivar (2019). New Forms of Civic Engagement: Implications of Social Media on Civic Engagement and Organization in Scandinavia. I: Henriksen, Lars Skov et al. (red.) (2019). Civic Engagement in Scandinavia: Volunteering, Informal Help and Giving in Denmark, Norway and Sweden (s. 135-152). Cham, Switzerland: Springer International Publishing.

Espersen, Helle Hygum et al. (2018). Inklusion og deltagelse af sårbare borgergrupper i samskabende arenaer: Evaluering af tre partnerskaber mellem civilsamfund og kommuner. Kbh.: VIVE.

Grubb, Ane (2016). Vi skal bare hjælpe og spise chokoladekiks”: En kvalitativ undersøgelse af unge frivilliges deltagelse i en ikke-medlemsbaseret, digitalt koordineret organiseringsform af frivilligt socialt arbejde. Ph.d.-serien for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.

Lundsfryd, Johannes, et al. (2017). Rodskud: Venligboere, nærvarme og trivselstanter: Hvordan lokale fællesskaber genskaber velfærden. Kbh.: Gyldendal Business.

Qvist, Hans-Peter Y. et al. (2019). Trends in volunteering in Scandinavia. I: Henriksen, Lars Skov et al. (Red.) (2019), Civic engagement in Scandinavia: Volunteering, Informal Help and Giving in Denmark, Norway and Sweden (s. 67-94). Cham, Switzerland: Springer International Publishing.

Rambøll (2017). Frivillighedsundersøgelsen 2017. Udarbejdet for Børne- og Socialministeriet. Rambøll.

Publiceret: 20.09.2019. Sidst opdateret: 10.10.2019