Definition

Civilsamfundet er en samlebetegnelse, der bl.a. dækker over en række foreninger, organisationer og initiativer. Civilsamfundsbegrebet rummer både den frivillige sektor og det frivillige sociale område.

&  | Socialstyrelsen

Civilsamfundet

Civilsamfundet har altid udgjort en vital del af velfærdssamfundet (Boje, 2013). Civilsamfundet dækker over det sociale og politiske liv uden for privatsfæren, hvor borgere aktivt mødes (fysisk eller virtuelt) om interesser og i fællesskaber og bidrager til forandring (Boje, 2013; Henriksen, 2014; Espersen et al., 2018 & Den danske ordbog, u.å.).

I praksis udgør civilsamfundsbegrebet en samlebetegnelse for en række aktører, organiseringer og initiativer. Det kan for eksempel være foreninger, fonde, socialøkonomiske virksomheder, selvejende institutioner, fodboldklubber, interesse- og brugerorganisationer samt mere uformelle netværk og sociale bevægelser. Fagforeninger, trosbaserede sammenslutninger og kirker, friskoler, onlineaktivister, forskningsinstitutioner, ngo’er og medieorganisationer m.fl. kan også medregnes i betegnelsen (Espersen et al., 2018; Regeringen, 2010 & Udenrigsministeriet, 2014).

Ofte laves en tredeling mellem civilsamfundet, markedet og staten. I praksis kan grænserne mellem de tre søjler dog være svære at drage. En række forskere har peget på, at grænserne bliver sværere at drage i takt med, at flere hybride organiseringer vinder frem. Hybride organisationer kombinerer elementer fra den frivillige, private og offentlige sektor og kan for eksempel være socialøkonomiske virksomheder, der arbejder for profit, samtidig med at de har et socialt formål (Espersen et al., 2018).

Den frivillige sektor

I Danmark bruges betegnelsen civilsamfund ofte synonymt med den frivillige sektor (Ibsen & Habermann, 2005 & Regeringen, 2017). Den frivillige sektor defineres dog mere snævert end civilsamfundet som helhed – nemlig som organisationer eller organiseringer, der er institutionaliserede (formelle eller uformelle), nonprofit, selvstyrende, ikkeobligatoriske og private. Den frivillige sektor kan således betragtes som en del af civilsamfundet, og den frivillige sektor bruges som samlebetegnelse for en række sammenslutninger og organiseringer, der ikke er entydigt defineret ved lov (Ibsen & Habermann, 2005 & Salamon & Sokolowski, 2016).

Definition af frivillighed

Frivillighed kan defineres på flere måder (International Labour Organization, 2011). En hyppigt brugt definition i den danske forskningslitteratur, som oprindeligt stammer fra det omfattende internationale forskningsprojekt The Johns Hopkins Comparative Nonprofit Sector Project lyder, at frivillighed er en aktivitet eller handling, der

  • er frivillig (uden tvang)
  • er ulønnet
  • er til gavn for andre end én selv og familien
  • udføres i en organisatorisk sammenhæng (offentlig eller privat)
  • er af formel karakter (til forskel fra almindelig hjælpsomhed)
  • er aktiv (dvs. medlemskab af en organisation er ikke nok) (Salamon & Anheier, 1997 & Boje et. al., 2006).

Det frivillige sociale område

Frivilligt socialt arbejde er frivilligt arbejde (ofte i den frivillige sektor), der har til formål at give enkeltpersoner eller grupper øget velfærd og omsorg samt afhjælpe sociale og sundhedsmæssige problemer. (Jørgensen et al., 2018).

Det frivillige sociale område dækker som regel over aktiviteter inden for socialområdet, fx aktiviteter målrettet udsatte børn, unge og voksne, og personer i sårbare positioner. Desuden dækker det frivillige sociale område visse aktiviteter inden for ældreområdet, sundhedsområdet og integrationsområdet (Jørgensen et al., 2018 & Rambøll, 2017).

Former for frivillige organisationer og foreninger

Frivillige foreninger er den hyppigste organiseringsform inden for det frivillige sociale område i Danmark og fremhæves sammen med de landsdækkende organisationer og de selvejende institutioner ofte som grundstenene i den frivillige sektor (Henriksen, 2014).

De frivillige organisationer og foreninger kan være

  • lokale med tilknytning til en landsforening
  • lokale uden tilknytning til en landsforening,
  • lokale med tilknytning til en offentlig institution
  • landsdækkende (Hjære et. al. 2018; Ibsen, 2014 & Espersen et al. 2018).

Ibsen (2014) skelner mellem fire former for frivillige foreninger inden for civilsamfundsområdet:

  • Interesseforeningen, der er medlemsorienteret og konfliktorienteret og arbejder for medlemmernes interesser inden for et givent område
  • Den idébestemte forening, der er samfundsorienteret og konfliktorienteret og fx arbejder for at fremme bestemte værdier for at præge og forbedre samfundet
  • Lokalforeningen, der er samfundsorienteret, ligesom den idébestemte forening, men snarere arbejder for konsensus og integration
  • Aktivitetsforeningen, der er medlemsorienteret og konsensusorienteret og drejer sig om foreningens interne aktiviteter mellem ligesindede (Ibsen, 2014).

Frivillige organisationer og foreninger kan også opdeles efter deres aktivitetsområder, eksempelvis idrætsforeninger, kultur- og fritidsforeninger, velfærdsforeninger, bolig- og lokalforeninger og interesseforeninger (Ibsen & Levinsen, 2019). 

Kilder

Boje, Thomas P. et al. (Red.) (2006). Den frivillige sektor i Danmark: Omfang og betydning. Kbh: Socialforskningsinstituttet.

Boje, Thomas P. (2013). Civilsamfund, medborgerskab og social kapital. I: Andersen, Heine & Kaspersen, Lars Bo (Red.), Klassisk og moderne samfundsteori (5. udgave), (s. 647-674). Kbh: Hans Reitzels Forlag.

Den danske ordbog (u.å). Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Tilgængelig fra https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=civilsamfund [lokaliseret 21-06-2019].

Espersen, Helle Hygum et al. (2018). Understøttelse og udvikling af det frivillige sociale arbejde – En analyse af udviklingstendenser og behov for kontinuitet og forandring i nationale virkemidler. Udarbejdet af VIVE og Roskilde Universitet for Socialstyrelsen og Børne- og Socialministeriet. Kbh.: VIVE.

Henriksen, Lars Skov (2014). Det civile samfund. I: Jørgensen, Anja et al. (Red.) (2014), Det danske samfund (s. 87-112). Kbh.: Hans Reitzels Forlag.

Hjære, Mette et al. (2018). Tal om Foreninger og Frivillighed: Analyse af frivillige sociale foreningers engagement, samarbejde og organisering. En del af Frivilligrapporten 2016-2018. Odense: Center for frivilligt socialt arbejde.

Ibsen, Bjarne & Habermann, Ulla (2005). Definition af den frivillige sektor i Danmark: Frivillighedsundersøgelsen: En kortlægning af den frivillige sektor i Danmark. Odense: Center for frivilligt socialt arbejde.

Ibsen, Bjarne (2014). Foreningerne i Danmark: I samspil med det offentlige. I: Böss, M. (Red.) (2014), Folkestyrets rugekasser: Frivillige foreninger og folkestyre (s. 150-165). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

Ibsen, Bjarne & Levinsen, Klaus. (2019). Foreninger og frivillige i samspil med kommunale institutioner og forvaltninger 2018. Serie: Movements; 6. Odense: Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet.

International Labour Organization (2011). Manual on the measurement of volunteer work. Geneve: International Labour Organization.

Jørgensen, Helene Elisabeth Dam et al. (2018). Tal om det frivillige sociale Danmark: Tendensrapport om personer, der udfører frivilligt socialt arbejde. En del af Frivilligrapporten 2016-2018. Odense: Center for frivilligt socialt arbejde.

Rambøll (2017). Frivillighedsundersøgelsen 2017. Udarbejdet for Børne- og Socialministeriet. Rambøll.

Regeringen, Børne- og Socialministeriet (2017). Strategi for et stærkere civilsamfund. Kbh.: Børne- og Socialministeriet.

Regeringen (2010). National civilsamfundsstrategi: En styrket inddragelse af civilsamfundet og frivillige organisationer i den sociale indsats. Kbh.: Socialministeriet.

Salamon, Lester M. & Anheier, Helmut K. (red.) (1997). Defining the non-profit sector: A cross-national Analysis. Manchester: Manchester University Press.

Salamon, Lester M. & Sokolowski, W. (2016). The Size and Scope of the European Third Sector (TSI Working Paper No. 12, Seventh Framework). Bruxelles: Third Sector Impact.

Udenrigsministeriet (2014). Politik for dansk støtte til civilsamfundet. Kbh.: Udenrigsministeriet.

Publiceret: 20.09.2019. Sidst opdateret: 10.10.2019