Forside » Voksne » Civilsamfund og kommuner » Civilsamfundets roller på det sociale område

Civilsamfundets roller på det sociale område

Civilsamfundet udfylder en række forskellige funktioner i velfærdssamfundet. Civilsamfundsaktører fungerer bl.a. som stemme for udsatte borgere, leverandør af sociale ydelser og arena for inklusion og deltagelse i samfundet.

 &  | Socialstyrelsen

Civilsamfundet spiller en vigtig rolle i samfundet, og civilsamfundsaktører tager del i det sociale arbejde og velfærdsområdet på meget forskellig vis. Inden for forskningslitteraturen fremhæves det, at civilsamfundet på socialområdet bl.a. fungerer som producent af sociale serviceydelser og som demokratisk fortaler og stemme for udsatte borgere og deres interesser (Boje, 2013).

Civilsamfundet har desuden en central funktion i at skabe inklusion, deltagelse og lighed på tværs af sociale grupper (Boje, 2013).

Disse tre funktioner er ikke udtømmende for, hvordan den frivillige sektor bidrager på det sociale område, men udgør nogle af de måder, som civilsamfundet supplerer det offentliges ydelser og bidrager til at skabe velfærd for borgerne.

Civilsamfundet som demokratisk fortaler og stemme for udsatte borgergrupper

Civilsamfundet har i Skandinavien gennem tiden haft en kernefunktion som demokratisk fortaler for svage grupper, bl.a. ved at fungere som talerør for minoriteter eller udsatte sociale grupper. Eksempler på denne form for civilsamfundsaktører er interesseorganisationer og brugerorganisationer, såsom de hjemløses landsorganisation, SAND, og landsforeningen for psykisk sundhed, SIND.

Når civilsamfundet indtager en demokratisk fortalerrolle, kan det både foregå i dialog med det etablerede politiske system og som ”vagthund” over for den politiske beslutningsproces (Boje, 2013 & Espersen et. al., 2018b).

Som den danske professor i sociologi Thomas P. Boje fremhæver, bliver civilsamfundsorganisationerne, når de varetager denne fortalerrolle, anset som en formidlende instans, der giver stemme til forskellige grupper i samfundet og vitaliserer den offentlige deltagelse i de demokratiske institutioner (Boje, 2013).

Civilsamfundsaktører som leverandør af sociale ydelser

En række forskellige civilsamfundsorganisationer varetager kernevelfærdsydelser. Civilsamfundet løser i disse sammenhænge konkrete og definerede velfærdsopgaver for staten, som i høj grad har karakter af serviceleverancer. Det kan for eksempel være opgaver, der reguleres ud fra serviceloven og er baseret på driftsoverenskomster mellem kommunen og et botilbud, herberg, behandlingssted for stofmisbrug eller et krisecenter. Organisationerne er ofte organiseret som selvejende institutioner med lønnede ansatte, som løfter en professionel opgave (Thøgersen, 2013 & Ibsen & Habermann, 2005).

I mange tilfælde er civilsamfundet ikke udelukkende leverandører men også samarbejdspartnere i at løse bestemte velfærdsopgaver (Espersen et al., 2018b).

Forskningen peger på, at rollen som samarbejdspartner har bragt de frivillige organisationer tættere på det offentlige og stillet større krav til professionalisering i organisering og opgaveløsning samt en formalisering af samarbejdsrelationerne. Desuden beskriver forskningen på området, at civilsamfundets leverandørfunktion har medført en øget markedsliggørelse af dele af den frivillige sektor, hvor der er fokus på civilsamfundets ”output” og bidrag til statens velfærdsydelser (Espersen et al., 2018b & Ibsen og Levinsen, 2019).

Civilsamfundet som arena for inklusion og deltagelse

Civilsamfundet og de frivillige organisationer har en unik rolle som arena for inklusion og deltagelse og bidrager i kraft af denne til at skabe social sammenhængskraft i samfundet (Boje, 2013).

Der er i stigende grad kommet fokus på denne inklusions- og deltagelsesorienterede frivillighed, hvor udsatte borgere inkluderes som ligeværdige deltagere i almene fællesskaber (Regeringen, 2017).

Inklusions- og deltagelsesorienteret frivillighed

Den inklusions- og deltagelsesorienterede frivillighed består bl.a. i, at der i mindre grad er fokus på bestemte målgrupper og specifikke sociale problemer. I stedet er der i højere grad fokus på at skabe aktiviteter med og ikke for sårbare borgergrupper, dvs. aktiviteter hvor alle kan deltage og bidrage på lige fod, og hvor sociale problemer, psykiske udfordringer, handicap m.v. ikke er i fokus. Antagelsen er, at deltagelse kan modarbejde stigmatisering og skabe øget trivsel (Espersen et al. 2018a & Espersen & Olsen, 2018).

Eksempler på denne form for frivillighed findes i en evaluering af tre projekter i organisationerne INSP!, Sager der Samler og Vimby, der på forskellig vis samarbejder med kommunen om at inkludere sårbare borgergrupper i aktiviteter og fællesskaber (Espersen et al., 2018a & Espersen & Olsen, 2018).

Der findes dog endnu kun enkelte evalueringer af projekter, og der er derfor begrænset viden om, i hvilken udstrækning foreninger lykkes med at skabe inklusion, og om sårbare borgergrupper oplever inklusionen som meningsfuld.

Samarbejde om inklusion

Inklusions- og deltagelsesorienterede former for frivillighed stiller særlige krav til frivillighedens organisering. En evaluering af to partnerskaber mellem kommuner, frivilligcentre og andre aktører om inklusion på handicapområdet viser, at der kan være ambivalens i mødet mellem det offentliges opgaveløsningslogik og civilsamfundets fællesskabs- og deltagelseslogik. Hvor de kommunale medarbejdere i det konkrete partnerskab havde fokus på opgaveløsningen og resultaterne, havde frivillige og de deltagende borgerne i højere grad fokus på fællesskabet, ligesom de fokuserede mere på processen end på målet (Espersen & Olsen, 2018).

Kilder

Boje, Thomas P. (2013). Civilsamfund, medborgerskab og social kapital. I: Andersen, Heine & Kaspersen, Lars Bo (Red.), Klassisk og moderne samfundsteori (5. udgave), (s. 647-674). Kbh: Hans Reitzels Forlag.

Espersen, Helle Hygum & Olsen, Leif (2018). At skabe deltagelse for borgere med handicap gennem frivillig faglighed: Evaluering af to partnerskaber mellem kommuner, frivilligcentre og andre aktører. Udarbejdet af VIVE for Socialstyrelsen. Kbh.: VIVE.

Espersen, Helle Hygum et al. (2018a). Inklusion og deltagelse af sårbare borgergrupper i samskabende arenaer: Evaluering af tre partnerskaber mellem civilsamfund og kommuner. Kbh.: VIVE.

Espersen, Helle Hygum et al. (2018b). Understøttelse og udvikling af det frivillige sociale arbejde: En analyse af udviklingstendenser og behov for kontinuitet og forandring i nationale virkemidler. Udarbejdet af VIVE og Roskilde Universitet for Socialstyrelsen og Børne- og Socialministeriet. Kbh.: VIVE.

Ibsen, Bjarne & Habermann, Ulla (2005). Definition af den frivillige sektor i Danmark: Frivillighedsundersøgelsen: En kortlægning af den frivillige sektor i Danmark. Odense: Center for frivilligt socialt arbejde.

Ibsen, Bjarne & Levinsen, Klaus (2019). Foreninger og frivillige i samspil med kommunale institutioner og forvaltninger 2018. Odense: Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet.

Regeringen, Børne- og Socialministeriet (2017). Strategi for et stærkere civilsamfund. Kbh.: Børne- og Socialministeriet.

Thøgersen, Malene (2013). Selvejende institutioner i Danmark: Institutionernes udvikling, udbredelse og karakter på udvalgte samfundsområder. Aalborg: Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed (CiFri), Aalborg Universitet.

Publiceret: 20.09.2019. Sidst opdateret: 20.09.2019