Forside » Børn & unge » Unge og voksne hjemløse » Unge hjemløse sofasovere

Unge hjemløse sofasovere

At være sofasover er en betegnelse for unge, som overnatter hos familie, venner eller tilfældige bekendtskaber. ’Skjult hjemløshed’, ’sofasover’ eller ’sofasurfere’ er tre begreber for samme fænomen.

Af Marie Luise Nørreløkke | Socialstyrelsen 

At være sofasover er en akut løsning, som opstår, og anvendes i en situation, hvor den unge er blevet socialt marginaliseret og følelsesmæssigt belastet fx i situationer, hvor hjemmet er blevet et usikkert sted at opholde sig for den unge. Begrebet ’sofasover’ eller ’sofasurfer’ er en del af hjemløsebegrebet. Begrebet sofasover anvendes om hjemløse borgere, der overnatter hos familie, venner eller tilfældige bekendtskaber. 

Læs også definitionen af hjemløshed på Socialstyrelsen hjemmeside.

Begrebet Sofasover refererer til unge hjemløse, men også voksne kan i perioder være sofasovere. Unge sofasovere vil ofte afvise at definere sig selv som ’hjemløse’, idet de oplever, at begrebet stigmatiserer deres identitet, og i sig selv belaster deres muligheder for at få et almindeligt ungdomsliv (Clarke et al., 2015; McLoughlin, 2013; Benjaminsen et al, 2015).

Hvad betyder det at være sofasover?

Antallet af hjemløse unge i Danmark har været stigende gennem de senere år, herunder også antallet af unge hjemløse, som i perioder tvinges til at overnatte på skift hos familie, venner eller tilfældige bekendtskaber. De vælger at overnatte som sofasovere bl.a. for at undgå overnatning på de akutte overnatningssteder fx som gadesover eller på herberger, idet der på de akutte steder ofte er et miljø mellem brugerne, som kan være truende og belastende for de unge. I Danmark overnatter en begrænset andel af de unge hjemløse som gadesovere, nemlig 7 % på landsplan, mens 2 % overnatter på natvarmestuer og 25 % på herberger. Blandt de unge hjemløse overnatter godt halvdelen hos familie, venner og tilfældige bekendte (Benjaminsen 2017).

På de akutte overnatningssteder møder de unge en ældre brugergruppe med høj forekomst af misbrug, psykiske problemer og truende adfærd, og stederne tilbyder derfor kun begrænset fysisk sikkerhed. Alle akutte overnatningsmuligheder, herunder også sofasurfing, udgør i sig selv en social, fysisk og/eller psykisk risiko, og kan belaste den unges tilstand yderligere, idet den unge her udsættes for kontakt med misbrugsmiljøer, risiko for trusler samt seksuelle og fysiske overgreb (Benjaminsen et al, 2015;  McLoughlin, 2013).

Det vil sige at sofasoverne samtidigt med, at de løser et akut problem, også udsættes for belastninger, der kan føre til øget selvmedicinering, forværrede psykiske lidelser, fysiske sygdomme og skader. Unge sofasovere vil ofte nægte at definere sig selv som ’hjemløse’, og fx fravælge tilbud målrettet hjemløse borgere, idet de oplever, at begrebet stigmatiser deres identitet og forværrer deres muligheder for af få et almindeligt ungdomsliv (Benjaminsen et al, 2015; Clarke et al., 2015;  McLoughlin, 2013).

En stor del af de unge sofasovere begynder hjemløsheden med et netværk af familie og venner, som de kan trække på. Netværket giver dem adgang til at være sofasover i perioder, men løsningen er ustabil, og belaster den unges relationer til nærmeste familie og venner. Muligheden for at overnatte midlertidigt hos familie og venner vil med tiden løbe ud, fordi relationerne slides op, og dørene til familie og venner derfor langsomt lukkes for den unge. At være sofasover i perioder vil dermed på sigt øge den unges isolation og tvinge de unge til at overnatte hos tilfældige bekendtskaber eller på andre akutte overnatningssteder. Det er væsentligt, at der også for sofasovere så hurtigt som muligt etableres en permanent boligløsning (Benjaminsen et al., 2015; McLoughlin, 2013). 

Hvorfor bliver unge sofasovere?

Et australsk studie om unge sofasovere peger på, at årsagen til den unges situation ofte kan findes i en traumatisk familiesituation. Forældrenes og familiens situation kan være belastet i en grad, så boligforholdene er destabiliserede, og har gjort det umuligt, farligt eller mentalt belastende for den unge at forblive, hvor han/hun rettelig hører hjemme. Nogle unge har dertil egne problematikker fx stofmisbrug eller psykiske vanskeligheder, som naturligvis spiller ind på den unges overskud i den akutte situation (McLoughlin, 2013).

Der har i de senere år været stigende fokus på, at der blandt hjemløse unge er en høj andel, som har været anbragt. En dansk registerundersøgelse viser, at der blandt unge hjemløse, som overnatter på forsorgshjem, findes en høj forekomst af unge, som har været anbragt uden for hjemmet, eller har modtaget foranstaltninger i hjemmet under opvæksten, nemlig 2 ud af 3 blandt de unge hjemløse, som overnatter på forsorgshjem (Benjaminsen, 2015).

Den danske registerundersøgelse viser også, at der blandt unge sofasovere findes en stor andel, som har det samme problemkompleks, som de unge der benytter herberger og forsorgshjem. Undersøgelsen peger på, at det som adskiller sofasovere fra herbergsbrugere ikke er de unges egne problematikker, men i høj grad deres forældres socioøkonomiske forhold, dvs. forældrenes uddannelsesprofil, tilknytning til arbejdsmarkedet, psykisk sygdom og misbrug. I gruppen af unge med mest belastede forældre ses en højere andel unge, som oftere overnatter på forsorgshjem, end blandt gruppen af unge hvis forældre har bedre socioøkonomiske forhold (Benjaminsen, 2015).

Som sofasover og gæst med problemer skal den traumatiserede unge manøvrere i en ustabil situation. De færreste sofasovere formår at fastholde kontakten til uddannelsessteder og arbejdspladser i den situation, og mange mister kontakter til hjælpesystemerne. Kortere eller længere perioder med sofasurfing kan dermed i sig selv være med til at marginalisere de udsatte unge (McLoughlin, 2013).

Unge sofasovere på vej ud af hjemløshed

Unge hvis første skridt ind i voksenlivet tages i en traumatiseret situation med længere hjemløshedsperioder og sofasurfing, indleder voksenlivet med andre forudsætninger end deres jævnaldrende. Dog kan unge sofasovere ved første øjekast fremstå upåfaldende, og en del hjemløse unge erfarer da også, at vejledere, lærere, socialrådgivere etc., stiller sig uforstående overfor den unge sofasovers behov for støtte. De unge oplever at blive afvist, idet frontpersonalets umiddelbare vurdering er, at hjemløsheden og sofasoveriet nok løser sig af sig selv. Men sofasoverne har brug for koordinering og fleksibel støtte for at fastholde socialt netværk, påbegyndt uddannelse, beskæftigelse og til at opnå og bibeholde egen bolig (McLoughlin, 2013).

Velfærdssystemerne opleves for nogle unge sofasovere som retraumatiserende, idet de unge skal stille deres historie til rådighed et ubegrænset antal gange, og tilpasse sig faglige rammer, uden nødvendigvis at få løst deres boligsituation og de medfølgende problematikker. Sofasovere fortæller, at de har fået kendskab til relevante støttemuligheder via andre unge på gaden eller fx i forbindelse med akutbehandling på hospitaler og ikke via frontpersonale (McLoughlin, 2013).

Særligt de sofasovere, som er under 18 år, volder besvær i hjælpesystemerne, alene af den grund at de ikke kan underskrive en selvstændig lejekontrakt eller få udbetalt individuelle ydelser. Men det er væsentligt, også for de yngste sofasovere, at der så hurtigt som muligt etableres relevant social støtte og en sikker permanent boligløsning (Benjaminsen, 2015; McLoughlin, 2013).

Kilder

Benjaminsen, Lars (2015): ‘The variation in familiy background amongst young homeless shelter users in Denmark’, Journal of Youth Studies, Routledge, 2015.

Benjaminsen, Hesselbjerg Lauritzen (2015): Hjemløshed i Danmark 2015, National Kortlægning (åbner som pdf). 15:35, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København 2015.

Benjaminsen, L (2017): Hjemløshed i Danmark 2017 – National Kortlægning, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Clarke et al.  (2015): Estimating the scale of youth homelessness in the UK.

Cambridge Centre for Housing and Planning Research (2015): Estimating the scale of youth homelessness in the UK, July 2015.

McLoughlin, P (2013): “Couch surfing on the margins: the reliance on temporary living arrangements as a form of homelessness amongst school-aged home leavers”, Journal of Youth Studies, 2013, Vol. 16, No. 4, 521-545.

Publiceret: 10.01.2017. Sidst opdateret: 10.10.2017