Forside » Børn & unge » Unge og voksne hjemløse » Risiko- og beskyttelsesfaktorer

Risiko- og beskyttelsesfaktorer

Hjemløshed forekommer især hos særligt udsatte grupper. Hjemløse mennesker har ofte flere problemstillinger udover mangel på bolig, som misbrug og psykiske problemer. Disse problemstillinger øger risikoen for hjemløshed. Hertil kommer, at hjemløse ofte har et lavt indkomstgrundlag og en ikke ubetydelig gæld.

Hjemløshed forekommer særligt hos mennesker, som også har andre problemstillinger. Det er netop tilstedeværelsen af og samspillet mellem flere former for problemstillinger, der øger risikoen for hjemløshed (Benjaminsen, 2014). Forskning og undersøgelser har peget på en række både strukturelle og individuelle/relationelle faktorer, som udgør risikofaktorer for hjemløshed. Faktorerne er sjældent enkeltstående (Benjaminsen, 2014; Edgar, 2006):

Strukturelle faktorer:

  • Højt niveau af arbejdsløshed, som gør det endnu sværere for mennesker uden eller med lavt uddannelsesniveau at få og fastholde et arbejde.
  • Adgang til færre billige boliger.  
  • Niveauet på sociale ydelser (Benjaminsen & Lauritzen, 2015; Edgar, 2006).

Individuelle/relationelle forhold er fx:

  • opvækst med svære betingelser, fx ustabilitet, utilstrækkelig støtte og vold
  • foranstaltning under opvæksten, enten forebyggende eller anbringelse uden for hjemmet
  • psykisk sygdom
  • misbrugsproblemer
  • manglende uddannelse/længerevarende udenfor arbejdsmarkedet
  • dårlig økonomi
  • udsættelse af bolig (Benjaminsen & Lauritzen, 2015; Edgar, 2006)

Disse risikofaktorer udtrykker en forhøjet sårbarhed i relation til hjemløshed, og de kan samtidigt virke gensidigt forstærkende. I det følgende rettes fokus på individuelle og relationelle risikofaktorer. 

Opvækst med svære betingelser og evt. foranstaltning

Dansk og international forskning peger på, at en opvækst med svære betingelser som fx ustabilitet, utilstrækkelig støtte, utryghed samt vold, udgør en risikofaktor for hjemløshed (Benjaminsen, 2014; Edgar, 2006; Tyler & Melander, 2010). En dansk undersøgelse af herbergsbrugere viser bl.a., at omkring halvdelen af de unge herbergsbrugere kommer fra hjem, hvor forældrene er registreret med psykisk sygdom, misbrug eller længerevarende udenfor arbejdsmarkedet, og at halvdelen af de unge herbergsbrugere har været anbragt udenfor hjemmet (Benjaminsen, 2014).

Psykisk sygdom og misbrug

Hjemløsetællingerne foretaget af VIVE – Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd, viser, at målgruppen har en række problemstillinger, som er præget af psykisk sygdom og misbrug. Andelen af hjemløse med psykisk sygdom har været stigende siden den første hjemløsetælling i 2007. Misbrug af både stoffer og alkohol udgør også en væsentlig problemstilling for hjemløse. Tællingen fra 2017 viser, at:

  • 53 pct. af alle hjemløse har psykisk sygdom. Den højeste andel ses hos kvinderne med 61 pct.,
  • den højeste andel af hjemløse med psykiske problemer er i aldersgruppen 25-49 år
  • 61 pct. af de hjemløse har et misbrug, flere mænd end kvinder
  • flere ældre har alkoholmisbrug og flere yngre et stof- og særligt hashmisbrug
  • 67 pct. af de mennesker der har været hjemløse over 2 år, har et misbrug
  • 31 pct. af de hjemløse er både belastet af psykisk sygdom og et misbrug (Benjaminsen, 2017)

Økonomi og udsættelse af bolig

Økonomien er en central faktor i forhold til mulighederne for at få og fastholde en bolig. 69 pct. af de hjemløse borgere og 77 pct. af de unge i alderen 18-24 år modtager kontanthjælp. Indkomst og gæld er 2 faktorer, der har stor indflydelse på, at lejere bliver sat ud af deres bolig, og undersøgelser fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - peger på, at:

  • op imod hver fjerde udsatte lejer ikke har en tilknytning til boligmarkedet året efter at være blevet sat ud af sin bolig, men er blevet hjemløs, og hovedparten lever under usikre boligforhold i form af midlertidige bo-ophold uden lejekontrakt hos venner og familie (Christensen & Nielsen, 2008).
  • lejere, der bliver sat ud af deres bolig, typisk er økonomisk trængte længe før, det ender med en udsættelse (Christensen et al., 2015).
  • næsten 40 pct. af lejere med en udsættelsessag er kontanthjælpsmodtagere, 30 pct. med en fogedsag er kontanthjælpsmodtagere, mens det blandt de øvrige lejere er ca. 7 pct.
  • unge lejere i alderen 18-24 år er overrepræsenteret blandt lejere med effektive udsættelser. Hver fjerde lejer med en effektiv udsættelse er mellem 18 og 24 år (Christensen et al., 2015).  

Årsager til hjemløshed blandt unge

Der peges i forskningen særligt på 3 årsager til hjemløshed blandt unge:

1) Strukturelle årsager, hvor der peges på et socioøkonomisk skifte, som bl.a. er forstærket af den økonomiske krise. Der bliver bl.a. peget på, at arbejdspladser på fuld tid er knappe, indtægten er mindre, boligpriserne og huslejen er steget, og tilgængeligheden af billige boliger er faldet betydeligt i de seneste årtier (FEANTSA Youth Network).

2) Systemfejl, hvor der peges på at en stor andel af unge hjemløse er tidligere anbragte, som ikke har fået den nødvendige støtte i overgangen fra foranstaltning til hjemgivelse eller overgang til eget ”voksenliv” i egen bolig. Der peges også på, at særligt i forhold til løsladelse eller udskrivning fra behandling mangler der at sikre den nødvendige støtte til de unge (FEANTSA Youth Network).

3) Individuelle/relationelle årsager, Der peges på, at der som udløsende faktorer udover de personlige så som stofmisbrug eller psykisk lidelse, er en særlig problemstilling i forhold til de unge, som omhandler familiære forhold som fx skilsmisser eller vold i familien (FEANTSA Youth Network).

En dansk undersøgelse foretaget af SFI i 2015 om familiebaggrund og marginalisering viser, at halvdelen af unge hjemløse har været kendt af systemet siden barndommen, mens ca. halvdelen først er kommet i kontakt med systemet i ungdomslivet. Det betyder, at det sociale og behandlingsmæssige system skal have øje for de forskellige veje ind i social marginalisering og være opmærksom på, at der er unge i risiko for marginalisering, som måske ikke umiddelbart er kendt i det sociale system, ikke mindst for at sikre en tilstrækkelig tidlig indsats(Benjaminsen et al., 2015).

Kilder

Benjaminsen, Lars (2014): The Effect of Family Background on the Risk of Homelessness in a Cohort of Danish Adolescents,

Benjaminsen, Lars et al. (2015): Familiebaggrund og social marginalisering i Danmark. En registerbaseret kortlægning, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 15:41

Benjaminsen, Lars et al. (2013): Hjemløse borgeres sygdom og brug af sundhedsydelser, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 13:33

Benjaminsen, L. og Lauritzen, H. H. (2015): Hjemløshed i Danmark 2015 – National kortlægning, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 15:35

Benjaminsen, L (2017): Hjemløshed i Danmark 2017 – National Kortlægning, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Christensen, Gunvor et al. (2015): Udsættelse af lejere – udvikling og benchmarking, lejere berørt af fogedsager og udsættelser i perioden 2007-2013 (åbner som pdf), SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 15:18

Christensen, Gunvor & Nielsen, Torben Heien (2008): Hvorfor lejere bliver sat ud af deres boliger og konsekvenserne af en udsættelse (åbner som pdf), SFI – det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 08:09

FEANTSA Youth Network

Edgar, Bill (2006): Presentation in Homelessness – Definition and Typology (åbner som pdf)Ilja Hradecký et al., Nadje.

Tyler, Johnson & Melander (2010): A Comparison of Homeless and High Risk Young Adults: Are They the Same?  (kan lånes gennem bibliotek.dk)Vulnerable Children and Youth Studies 

Publiceret: 28.11.2016. Sidst opdateret: 12.09.2017