Målgruppe

Antallet af borgere i hjemløshed i Danmark er stigende. Borgere i hjemløshed er en udsat gruppe, som ofte har flere problemstillinger end at mangle en fast bolig eksempelvis psykisk sygdom og misbrug. Unge mellem 18-29 år udgør 37 pct. af borgerne i hjemløshed i Danmark.

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har siden 2007 hvert andet år kortlagt hjemløsheden i Danmark. Tællingen fra 2017 viser bl.a., at:

  • 75 pct. af de registrerede borgere i hjemløshed er mænd, og 25 pct. er kvinder
  • blandt de borgere i hjemløshed der sover på gaden, er 87 pct. mænd og 13 pct. kvinder
  • andelen af kvinder der overnatter på varmestue, er steget fra 17 pct. i 2009 til 30 pct. i 2017, og antyder, at kvinderne er blevet mere udsatte (Benjaminsen, 2017).

Derudover viser hjemløsetællingen, at:

  • 9 pct. af de registrerede borgere i hjemløshed overnatter på gaden, og dette gør sig gældende for 7 pct. af de unge i alderen 18-24 år
  • 35 pct. af de registrerede borgere i hjemløshed overnatter på herberg og forsorgshjem, og dette gør sig gældende for 25 pct. af de unge i alderen 18-24 år
  • 35 pct. af de registrerede borgere i hjemløshed overnatter hos venner/familie, og dette gælder for 50 pct. af de unge i alderen 18-24 år (Benjaminsen, 2017).

Man kan således se, at det blandt de unge især er almindeligt at overnatte hos venner og familie, og at det er mindre udbredt blandt unge at overnatte på gaden eller på herberg sammenlignet med hjemløse over 25 år. Unge, der overnatter midlertidigt hos bekendte, venner og familie, betegnes i nogle sammenhænge som sofasovere eller sofasurfere.

Antallet af unge borgere i hjemløshed i alderen 18-24 år der for første gang indskrives på et forsorgshjem, har været nogenlunde konstant i perioden 2010-2014 med 500 brugere årligt. Længden af et typisk ophold for unge borgere i hjemløshed på forsorgshjem var på op til en måned (Ankestyrelsens statistik: Brugere af botilbud efter SEL § 110, 2014).

Aldersfordeling

I hjemløsetællingen fra 2017 er der samlet registreret 6.635 borgere i hjemløshed (Benjaminsen, 2017). Ifølge hjemløsetællingen er antallet af borgere i hjemløshed i alderen 18 – 24 år støt stigende fra 2009 – 2013, hvor antallet steg med 80 pct. fra 633 til 1.138. Den markante stigning er aftaget, da der i 2015 blev registreret en stigning på 3 pct. med 1.172 borgere i hjemløshed i alderen 18-24 år (Benjaminsen & Lauritzen, 2015). I hjemløsetællingen 2017 er der registreret en stigning på 9 pct. med 1278 borgere i hjemløshed i alderen 18-24 år (Benjaminsen, 2017). Hjemløsetællinger viser ligeledes, at:

  • de helt unge under 18 år udgør 0,6 pct. af det samlede antal borgere i hjemløshed
  • unge i alderen 18 – 24 år udgør 20 pct. af det samlede antal  borgere i hjemløshed
  • hjemløse i aldersgruppen 25-29 år udgør 16 pct. af det samlede antal  borgere i hjemløshed
  • hjemløse i alderen 50-60+ år udgør 22 pct. af det samlede antal  borgere i hjemløshed.

Varighed

Hjemløsetællingen fra 2017 (Benjaminsen, 2017) viser, at lidt over halvdelen (55 pct.) af borgere i hjemløshed har været i hjemløshed i under 1 år, og lidt under halvdelen (45 pct.) har været i hjemløshed i over 1 år, heraf en fjerdedel har været i hjemløshed i over 2 år. Blandt de unge i alderen 18-24 år var lidt over 67 pct. i hjemløshed i en periode på under et år, mens 1/3 (33 pct.) var i hjemløshed i et år eller mere. Blandt borgere i alderen 50-59 år var 57 pct. i hjemløshed i over 1 år (Benjaminsen, 2017).

Problemstillinger hos borgere i hjemløshed

Hjemløshed er oftest en sammensat problematik, der relaterer sig til, og falder sammen med en række andre problemstillinger. Hjemløsetællingen peger på, at halvdelen af borgerne i hjemløshed har psykiske problemstillinger, og 61 pct. har misbrugsproblemer. Knap en tredjedel har både en psykisk sygdom og misbrugsproblemer (Benjaminsen, 2017).

På landsplan har kun omkring hver tredje af borgerne i hjemløshed en handleplan. Knap en tredjedel af borgerne i hjemløshed har tilknyttet en bostøtte-medarbejder, kontaktperson eller lignende, og knap en tredjedel af borgerne i hjemløshed er skrevet op til en boligløsning ved tællingen i 2017 (Benjaminsen, 2017).

Fysiske sygdomme som følge af misbrug og et liv som socialt udsat

En undersøgelse fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd peger på, at borgere i hjemløshed eller tidligere personer i hjemløshed hyppigere rammes af en række sygdomme. Undersøgelsen tager højde for forekomsten af disse sygdomme hos ikke-hjemløse. Sygdommene og hyppigheden heraf kan i høj grad ses som følger af borgerne i hjemløsheds misbrug og et liv som socialt udsat. Undersøgelsen viser, at:

  • borgere i hjemløshed rammes hyppigere af hepatitis, hiv, KOL og tuberkulose end andre mennesker
  • borgere i hjemløshed rammes hyppigere af lungesygdomme og forgiftninger
  • borgere i hjemløshed eller tidligere kvinder i hjemløshed har 38 gange større risiko for at få hiv og fem gange højere risiko for KOL end kvinder, der aldrig har været i hjemløshed (Benjaminsen et al., 2015).

Indkomst og tilknytning til uddannelse og arbejde

Hjemløsetællingen fra 2017 (Benjaminsen, 2017) viser, at størsteparten af borgerne i hjemløshed står uden for uddannelsessystemet og uden arbejde. Indkomstgrundlaget for henholdsvis den samlede gruppe af borgere i hjemløshed og de unge i alderen 18-24 år, er:

  • kontanthjælp for hhv. 69 pct. af den samlede gruppe af borgere i hjemløshed og 77 pct. af de unge 
  • løn eller dagpenge for hhv. 8 pct. af den samlede gruppe af  borgere i hjemløshed og 6 pct. af de unge
  • SU for hhv. 3 pct. af den samlede gruppe af  borgere i hjemløshed og 9 pct. af de unge
  • førtidspension for hhv. 11 pct. af den samlede gruppe af  borgere i hjemløshed og 1 pct. af de unge (Benjaminsen, 2017).

Der har i de senere år været stigende fokus på, at der blandt unge i hjemløshed er en høj forekomst af unge, som tidligere har modtaget en foranstaltning eller været anbragt. SFI har i 2015 (Benjaminsen et al. 2015) udarbejdet en undersøgelse af sammenhængen mellem familiebaggrund og udsathed. Undersøgelsen viser bl.a., at en betydelig del af de unge i hjemløshed har været anbragt som barn. Omkring halvdelen af de unge, der kommer i hjemløshed, har en familiebaggrund, hvor forældrene er registreret med en af risikofaktorerne som psykisk sygdom, misbrug, hjemløshed eller fængselsophold. Den anden halvdel af de unge kommer fra familier med bredere baggrunde. Undersøgelsen viser, at blandt de unge fra udsatte familier, har 72 pct. været anbragt som barn, og 31 pct. af de unge, der kommer fra familier med bredere baggrund, har været anbragt (Benjaminsen et al., 2015).

LGBTQ-unge i hjemløshed

Et canadisk litteraturstudie om unge i hjemløshed fra 2012 viser, at LGBTQ (lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede samt queer-personer) er en særligt udsat gruppe af borgere i hjemløshed. Det vurderes på tværs af spørgeskemaundersøgelser, at mellem 25-40 pct. af de unge i hjemløshed identificerer sig som LGBTQ, sammenlignet med det anslåede mellem 5-10 pct. i befolkningen som helhed. En stor andel af gruppen kommer i hjemløshed i en meget ung alder af grunde som fx misbrug, krænkelser, ydmygelser, mistrivsel, homofobi (inkl. transphobia) udsmidning fra hjemmet, plejefamilien eller anbringelsesstedet som en direkte følge af, at de er sprunget ud som LGBTQ (Abramovich, 2012). Der foreligger endnu ikke lignede forskningsresultater fra en dansk kontekst.

Kilder

Abramovich, Ilona Alex (2012). "No Safe Place to Go - LGBTQ Youth Homelessness in Canada: Reviewing the Literature", Canadian Journal of Family and Youth, 4(1), 2012, pp 29-51.

Ankestyrelsen (2014). Ankestyrelsens statistik: Brugere af botilbud efter SEL § 110, 2014

Benjaminsen, L. et al. (2015). Familiebaggrund og social marginalisering i Danmark

Benjaminsen, L. (2017). Hjemløshed i Danmark 2017 – National Kortlægning,  VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter  for Velfærd

Benjaminsen, L. & Lauritzen, Heidi (2015). Hjemløshed i Danmark 2015 – National Kortlægning, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Publiceret: 28.11.2016. Sidst opdateret: 29.08.2018