Forside » Børn & unge » Unge og voksne i hjemløshed » Indsatser » Intensive Case Management (ICM)

Intensive Case Management (ICM)

Bostøttemetoden Intensive Case Management (ICM) er en manualbaseret metode, som i Danmark bl.a. anvendes til unge og voksne i hjemløshed. Metoden tilbyder et koordineret støtteforløb for borgere med komplekse problemstillinger, som vil kunne få udbytte af øget støtte og behandling fra det etablerede system.

& Christina Kaldahl | Socialstyrelsen

Borgere i hjemløshed har ofte komplekse støttebehov, men vanskeligheder ved at orientere sig og navigere i det sociale systems tilbud og behandlingsindsatser. ICM-bostøttemetoden kan medvirke til at forbedre koordineringen, tilgængeligheden og kvaliteten af tilbud om støtte og behandling, som tilbydes særligt udsatte borgere, fx borgere i hjemløshed.

Med afsæt i Housing First-tilgangen foregår arbejdet med ICM ud fra et recovery-perspektiv, hvor der fokuseres på at udvikle borgerens kompetencer ved at identificere og styrke borgerens ressourcer samt understøtte skabelsen af sociale og familiære netværk. ICM kan både tilbydes borgere, som ikke har en bolig, og borgere, som har en bolig. ICM-bostøtten følger borgeren i de processer, der skal til, for at borgeren finder tryghed i boligen og bibeholder boligen.      

ICM-metoden er i forbindelse med Hjemløsestrategien (2009-2013) afprøvet i 16 danske kommuner og i implementerings- og forankringsprojektet (2014-2016) afprøvet i yderligere 7 kommuner.

Evalueringen af Hjemløsestrategien viser, at 82 pct. af de borgere, der modtog ICM-bostøtte (og som havde egen bolig), hovedsageligt overnattede i egen bolig ved afslutningen af projektet.

Evalueringen af implementerings- og forankringsprojektet viser, at 89 pct. af den borgergruppe, der modtog ICM-bostøtte, var i egen bolig ved sidste måling (Rambøll & SFI, 2013) (Rambøll & SFI, 2017). 

Evalueringer af begge projekter viser derfor positive effekter for borgerne, hvor de formår at fastholde en bolig efter en periode med hjemløshed gennem ICM-støtten.

Flere kommuner arbejder med ICM-metoden, og den anses dermed som velforankret i Danmark.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Intensive Case Management (ICM) Bostøttemetoden Intensive Case Management (ICM) er en manualbaseret metode, som i Danmark bl.a. anvendes til unge og voksne i hjemløshed. Metoden tilbyder et koordineret støtteforløb for borgere med komplekse problemstillinger, som vil kunne få udbytte af øget støtte og behandling fra det etablerede system.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

Målgruppen for ICM-bostøtte er unge og voksne borgere med komplekse problemstillinger, der befinder sig i en hjemløsesituation, og som skønnes at have brug for en langsigtet støtte, omsorg og hjælp til koordinering af indsatser og behandlingstilbud.

Målgruppen for en ICM-bostøtte er unge og voksne i hjemløshed, som:

  • har komplekse problematikker og et langvarigt behov for støtte fra flere indsatser og behandlingstilbud samtidigt.
  • opholder sig på forsorgshjem, i behandlingsinstitutioner, på gaden eller i anden hjemløsesituation (det gælder også funktionelt hjemløse).
  • skal til at etablere sig i egen bolig eller have hjælp til at opholde sig i egen bolig (Rambøll, 2012).

Det er borgere, som er berettiget til bostøtte efter SEL § 85, men som samtidig har behov for støtte til at få skabt kontakt, overblik, koordinering og sammenhæng mellem de mange indsatser, som borgeren tilbydes på tværs af sektorer. ICM er tidsubegrænset og fortsætter så længe, borgeren har behov for støtten (Rambøll, 2012). Det er ICM-medarbejderen, en Case Manager, der har ansvaret for at opsøge borger og fastholde relationen til borgeren, uanset hvor han eller hun opholder sig (Rambøll, 2012).

Baggrundsoplysninger om målgruppen

Rambøll har i et samarbejde med det daværende SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – evalueret Hjemløsestrategien, der løb fra 2009 – 2013, og Implementerings- og forankringsprojektet, der løb fra 2014-2016, hvori ICM-indsatsen indgik. Rapporten viste, at 928 borgere blev visiteret til et ICM-forløb under Hjemløsestrategien, og 143 blev visiteret til et ICM-forløb i Implementerings- og forankringsprojektet.

En samlet opgørelse over baggrundsoplysninger af de borgere, der har modtaget ICM på tværs af de to projekter, ser således ud:

  • 74 pct. var mænd, mens 26 pct. var kvinder.
  • Aldersgruppen fordelte sig over borgere i alderen 18-60 år eller derover. 38 pct. var unge i alderen 18-24 år i Hjemløsestrategien, mens 34 pct. var unge i alderen 18-29 år i Implementerings- og forankringsprojektet.
  • 85 pct. var af dansk nationalitet.
  • Langt de fleste borgere (56 pct.) var på kontanthjælp, 25 pct. på førtidspension, mens kun 2 pct. havde en lønindtægt. De resterende var på andre typer af offentlige ydelser, fx sygedagpenge (Rambøll & SFI, 2013) (Rambøll & SFI, 2017).

Sociale problematikker i målgruppen

I evalueringerne fra Rambøll og SFI (2013 og 2017) blev der foretaget undersøgelser af forskellige sociale problematikker blandt de borgere, som modtog ICM-indsatsen. Data til undersøgelserne blev indsamlet via spørgeskemaer, som medarbejdere i kommunerne udfyldte og indberettede. Undersøgelserne viste, at:

  • 38 pct. af den samlede borgergruppe havde et alkoholmisbrug.
  • unge med stofmisbrug udgjorde 24 pct. af den samlede borgergruppe i Hjemløsestrategien.
  • 30 pct. af den samlede borgergruppe havde et stofmisbrug.
  • der var flere blandt de unge, der havde et hashmisbrug (52 pct.) sammenlignet med den samlede gruppe borgere (47 pct.) i Hjemløsestrategien
  • 79 pct. af de unge i Hjemløsestrategien vurderedes at have psykiske lidelser over for 85 pct. af de øvrige.
  • 79 pct. af de unge i Hjemløsestrategien havde problemer med både økonomi og socialt netværk, hvilket var på linje med de øvrige borgere.

Undersøgelsen af Hjemløsestrategien viste desuden, at en stor del af den borgergruppe, der tilbydes et ICM-forløb, havde sammensatte problemstillinger – ofte mellem 4 og 6 problematikker (Rambøll & SFI, 2013) (Rambøll & SFI, 2017).

Kilder

Rambøll (2012). Metodebeskrivelse: Individual Case Management

Rambøll & SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2013). Hjemløsestrategien – afsluttende rapport, Social og Indenrigsministeriet

Rambøll & SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2017). Housing First i Danmark – evaluering af implementerings- og forankringsprojektet i 24 kommuner 

Metode

ICM-metoden er en manualbaseret metode til bostøtte. I metoden ligger et kontinuerligt fokus på vurdering og revurdering af borgers behov for støtte.

Formålet med ICM-metoden er at øge muligheden for, at borgere i en hjemløsesituation kan etablere sig i og fastholde egen bolig, herunder at styrke borgernes kompetencer og ressourcer, sociale og familiære netværk samt arbejde for, at borgerne bliver integreret i lokalsamfundet. ICM-metoden tilbydes der, hvor borgeren opholder sig, det være sig i gaderummet, i fængsler, på institutioner, behandlingstilbud, i borgerens egen bolig m.v.

ICM-metoden er kendetegnet ved, at den:

  • er funderet på et empowerment- og recovery-perspektiv.
  • indeholder et individuelt tilpasset forløb.
  • tager udgangspunkt i borgerens ønsker og behov.
  • er tidsubegrænset og fortsætter så længe, borgeren har behov for støtten.
  • er evidensbaseret (Socialstyrelsen, 2015).

Case-manager

I ICM-metoden er der et intensivt og kontinuerligt fokus på vurdering og revurdering af borgerens behov for støtte. Dette arbejde foretages af en koordinerende ICM-bostøtte, en såkaldt case-manager. Borgeren bliver tilknyttet case-manageren, som ud over at have en koordinerende rolle i forhold til sammensætningen og udførelsen af borgerens ICM-forløb, også er en gennemgående støtteperson, som yder omsorg samt social og praktisk støtte (Socialstyrelsen, 2015).

Hver case-manager anbefales at være kontaktperson for 8 borgere, dvs. at case-managerens caseload er 8:1. Et lavt caseload pr. medarbejder skal bl.a. give case-manageren mulighed for spontane aftaler med borgerne og for at finde på kreative løsninger på borgernes problemer (Rambøll & SFI, 2013).

Det er case-managerens opgave, i tæt samarbejde med borgeren, at sikre koordineringen af borgerens §141-handleplan og de øvrige tilbud og planer, fx borgerens jobplan fra jobcentret. Case-manageren skal have et indgående kendskab til den organisatoriske forankring af sin egen indsats samt til de øvrige kommunale og regionale tilbud til målgruppen (Rambøll, 2012). Case-manageren skal skabe gensidig forståelse mellem borgeren og tilbuddene. Medarbejderen har ansvar for at følge borgeren til og fra behandling, deltage i møderne med borgeren og sørge for at aftalte støtte- og behandlingsplaner tilpasses borgerens behov og ønsker i forløbet (Rambøll, 2012).

Når relevante tilbud om støtte og behandling er iværksat, kan case-manageren hjælpe borgeren med at blive i stand til bl.a. at fastholde egen bolig, opbygge sunde sociale netværk, få styr på økonomien, reducere misbrug og psykiske lidelser samt søge information og relevant hjælp (Rambøll & SFI, 2013).

Hvis borgeren udebliver fra behandling, er det centralt at koordineringen foregår således, at tilbud om behandling og støtte vil forsætte uanset.  Case-manageren giver ikke slip på borgeren, selvom denne udebliver og misligholder aftaler, men anvender opsøgende og relationsskabende metoder i kontakten med borger (Rambøll, 2012).

Visitation

Forud for visitation til ICM-bostøtte skal borgerens problematikker være tilstrækkeligt kendt eller udredt til, at det står klart, at borgeren er i målgruppen for ICM-indsatsen.  Da målgruppen for ICM-bostøtte er borgere med komplekse problematikker, er det dog afgørende, at man ved opstart af ICM-forløbet ikke betragter borgeren som helt færdigudredt, men at der som et af flere elementer i ICM-metoden sker en løbende udredning og revurdering af borgerens støtte- og behandlingsbehov (Rambøll, 2012).

Der er udviklet en dansk manual til ICM, som kan downloades på Socialstyrelsens hjemmeside.

Kilder

Rambøll (2012). Metodebeskrivelse: Individual Case Management

Rambøll & SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2013). Hjemløsestrategien: Afsluttende rapport/Hovedrapport

Socialstyrelsen (2015). Intensive Case Management (ICM) – manual (åbner som pdf)

Implementering

ICM-metoden blev i forbindelse med Hjemløsestrategien afprøvet i 16 danske kommuner og i Implementerings- og forankringsprojektet i yderligere 7 kommuner. Implementeringserfaringerne peger på, at det bl.a. var afgørende for implementeringen, at der blev etableret en klar og tydelig visitationspraksis for tildelingen af ICM-indsatsen.

Det følgende afsnit er baseret på konkrete erfaringer fra 16 kommuners implementering af Housing First samt 3 bostøttemetoder, herunder ICM-metoden, i Hjemløsestrategien 2009 – 2013. I forbindelse med Hjemløsestrategien afprøvede kommunerne ICM-indsatsen som en af de indsatser, der tilbydes under servicelovens § 85-bostøtte. Metoden blev forankret i enten forvaltningsregi eller på boformer (servicelovens § 110).

Ifølge evalueringen af Hjemløsestrategien, som blev foretaget af Rambøll og SFI i 2013, viste det sig afgørende for implementeringen af ICM-metoden, at:

  • der blev etableret en klar og tydelig visitationspraksis for tildelingen af ICM-indsatsen.
  • ICM-metoden som indsats blev koblet sammen med myndighedsområdet, hvor udarbejdelsen af borgerens § 141-handleplan finder sted (Rambøll & SFI, 2013).
  • være tydelige omkring ICM-metodens formål og indhold, herunder ikke mindst at være tydelig på forskellen mellem ICM-indsatsen og anden bostøtte, som tilbydes borgere i kommunen.
  • ledelsen på de forskellige niveauer bakker op om arbejdet og formålet med metoden, og at de konkret samarbejder om denne afgrænsning og om at afklare eventuelle snitflader.

I evalueringen peges der på gode erfaringer med at have indsatsen forankret i forvaltningens tilbud (servicelovens § 85-bostøtte). Det betød, at ICM-bostøtten var organisatorisk og fysisk adskilt fra en boform og boformens tilbud til borgerne. Denne forankringsform har givet særligt gode muligheder for at få etableret et tæt samarbejde med borgerens myndighedssagsbehandler og øvrige afdelinger i kommunens forvaltninger, som borgeren var i kontakt med, herunder jobcentret og beskæftigelsesafdelingen. Et særligt opmærksomhedspunkt ved denne forankringsform viste sig at være at få etableret et samarbejde med de lokale tilbud og særligt § 110-boformerne i forhold til at få skabt en god og tillidsfuld relation til de borgere, som var flyttet ind på herbergerne (Rambøll & SFI, 2013).

Afgørende for succesfuld implementering er, at ICM-bostøtten har tid til at være vedholdende i kontakten med borgeren, også når borgeren er svær at få kontakt til og fx ikke vil åbne døren. Det er særligt tilgængeligheden og fleksibiliteten i indsatsen, der er afgørende for, at ICM-metoden er succesfuld. Det handler om at kunne levere netop den støtte, som borgeren har brug for. Det er det, der giver de gode effekter af ICM, blandt andet i form af fastholdelsen af borgere i egen bolig.

Kilder

Rambøll & SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2013). Hjemløsestrategien: Afsluttende rapport/Hovedrapport

Servicelovens § 110

Effekt

Evalueringerne af ICM-metoden påviser positiv effekt ift. forbedring af dagligdagsproblematikker, samt at flere borgere kommer i egen bolig. Den positive effekt gør sig også gældende for gruppen af unge hjemløse.

ICM-metoden blev afprøvet i 16 danske kommuner under Hjemløsestrategien og i yderligere 7 kommuner i Implementerings- og forankringsprojektet. Metoden blev efterfølgende evalueret af Rambøll og SFI i forbindelse med den samlede evaluering af Hjemløsestrategien. Pr. februar 2013 var antallet af afsluttede ICM-forløb i de 16 kommuner 530 svarende til 57 pct. af de samlede indberettede ICM-forløb (Rambøll & SFI, 2013). Evalueringen blev udarbejdet på baggrund af kvantitative spørgeskemaer og kvalitative interviews med medarbejdere, projektledere og indskrevne borgere.  

Evalueringen peger på, at ICM var den af de 3 bostøtte-metoder, som blev anvendt af flest kommuner til flest borgere i hjemløshed. For ICM viste det generelle billede i evalueringen af hjemløsestrategien, at:

  • 82 pct. af de borgere, der modtog ICM-bostøtte (og som havde egen bolig), hovedsageligt overnattede i egen bolig ved afslutningen af projektet.
  • der blandt de borgere, som kom i bolig med ICM-bostøtte, var forholdsvis få, der mistede boligen igen.
  • 16 pct. af de indskrevne hjemløse borgere, som modtog ICM-indsatsen, lykkedes det ikke at komme i egen bolig  (Rambøll & SFI, 2013).

I evalueringen af Implementerings- og forankringsprojektet fremgår det, at 89 pct. af de borgere, der har modtaget en ICM-indsats, fortsat er i bolig, når ICM-forløbet afsluttes. Det er dermed relativt få borgere, der mister deres bolig igen.

Udvikling i borgerens problematikker

I evalueringen af Hjemløsestrategien fra Rambøll og SFI blev borgerens problematikker målt inden for 9 domæner (alkohol, stoffer, hash, totalt misbrug eller i behandling, fysiske gener, psykiske lidelser, dagligdagsfunktioner, økonomi og socialt netværk). Analysen af udviklingen i borgerens problematikker blev baseret på medarbejdernes vurdering, hvor der skelnedes mellem positiv, uændret og negativ udvikling.

Det bør understreges, at besvarelserne er baseret på medarbejderens vurderinger af borgerens problemer, og at der derfor indgår et element af skøn i følgende oversigt (Rambøll & SFI, 2013):

  • 15 pct. vurderedes at have gennemgået en positiv udvikling ift. alkoholmisbrug, mens 16 pct. vurderedes at have gennemgået en negativ udvikling.
  • 16 pct. vurderedes at have en positiv udvikling ift. til deres stofmisbrug, mens 14 pct. vurderedes at have en negativ udvikling.
  • 17 pct. vurderedes at have en positiv udvikling ift. til deres hashmisbrug, mens 20 pct. vurderedes at have en negativ udvikling.
  • 7 pct. vurderedes at have en positiv udvikling ift. til deres totale misbrug, mens 4 pct. vurderedes at have en negativ udvikling.
  • 18 pct. vurderedes at have en positiv udvikling ift. deres fysiske gener, mens 22 pct. vurderedes at have en negativ udvikling.
  • 23 pct. vurderedes at have en positiv udvikling ift. deres psykiske lidelser, mens 23 pct. vurderedes at have en negativ udvikling.
  • 25 pct. vurderedes at have en positiv udvikling ift. deres dagligdagsfunktioner, mens 22 pct. vurderedes at have en negativ udvikling.
  • 30 pct. vurderedes at have en positiv udvikling ift. deres økonomi, mens 24 pct. vurderedes at have en negativ udvikling.
  • 26 pct. vurderedes at have en positiv udvikling ift. deres sociale netværk, mens 28 pct. vurderedes at have en negativ udvikling (Rambøll & SFI, 2013).

I evalueringen af Implementerings- og forankringsprojektet har bostøttemedarbejderne givet deres vurdering af udviklingen i borgernes helbredsproblemer, misbrugsproblemer, sociale netværk samt håndteringen af deres økonomi, deres evne til at varetage dagligdagsfunktioner og deres mulighed for at benytte øvrige eksisterende støtte- og behandlingstilbud. Evalueringen viser følgende:

  • En del borgere vurderes at opleve fremgang inden for økonomihåndtering, dagligdagsfunktioner og evnen til at benytte det eksisterende behandlingssystem.
  • En del borgere vurderes dog til ikke at opleve fremgang inden for misbrug af alkohol, stoffer, hash og medicin.

Det skal dog fremhæves, at man skal være varsom med at fortolke på udviklingen fra den første måling, da der i løbet af et støtteforløb ofte kommer problemer op til overfladen, som ikke viste sig lige så tydeligt i starten af forløbet. Derudover skal der tages forbehold for, at målingen er foretaget over en forholdsvis kort indsatsperiode. Dermed kan det ikke forventes, at der sker en markant forandring af borgerens misbrugssituation.

Internationale erfaringer

ICM-manualen, som er udviklet af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – for Socialstyrelsen (Benjaminsen, 2015) peger på, at amerikanske studier baseret på randomiserede forsøg viser, at en indsats med ICM-metoden mindsker borgerens risiko for tilbagefald til hjemløshed målt over en opfølgningsperiode, når der sammenlignes med en kontrolgruppe (Hulburt et al., 1996; Nelson et al., 2007; Rosenheck et al., 2003; Shern et al., 1997; Shern et al., 2000 i Benjaminsen, 2015).

Kilder

Rambøll & SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2013). Hjemløsestrategien: Afsluttende rapport/Hovedrapport

Benjaminsen (2015). Intensive Care Management (ICM) - Manual 

Rambøll & SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2017). Housing First i Danmark – evaluering af implementerings- og forankringsprojektet i 24 kommuner

Økonomi

En samfundsøkonomisk analyse viser, at et ICM-forløb koster ca. 52.000 kr. eller ca. 93.000 kr. pr. borger afhængigt af, hvor indsatsen forankres. Der er bruttogevinster at hente særligt i forhold til en reduktion i anvendelsen af boformer og psykiatrisk behandling.

Der bruges i dag væsentlige ressourcer på at støtte hjemløse borgere. Alene for året 2012 blev der registreret i alt 659.285 overnatninger på § 110-boformer for hjemløse borgere. Taksten på ca. kr. 500-1.500 for et døgnophold gør, at budgettet for midlertidige botilbud på herberger er på flere hundrede millioner kroner i 2012-tal. (Rambøll & SFI, 2013).

For denne gruppe borgere, der ikke i tilstrækkelig grad udredes eller modtager de rette indsatser tidligt, vil der udover udgifter til midlertidig overnatning på herberger også opstå sundhedsudgifter (Rambøll & SFI, 2013).

Samfundsøkonomisk analyse

Som en del af evalueringen af Hjemløsestrategien gennemførte Rambøll og SFI en samfundsøkonomisk analyse af bl.a. ICM. Den samfundsøkonomiske analyse viser, at den økonomiske udgift for kommunen, som tilbyder en borger ICM er beregnet til henholdsvis ca. kr. 52.000 eller kr. 93.000 pr. borger det første år efter indsatsen i 2012-tal (Rambøll & SFI, 2013).

Prisforskellen afgøres af, om ICM som indsats blev forankret under en § 110-boform/herberg eller under en indsats i forvaltningen sammen med fx § 85-bostøtte i kommunen. Udgiften til ICM for kommunen er størst, hvor metoden forankres som § 85-bostøtte, idet kommunen her afholder alle udgifter selv.

Hvis det antages, at effekterne det første år kan fastholdes også gennem det andet år af ICM-bostøtten, vil ICM i et samlet samfundsøkonomisk perspektiv have tjent sig selv ind i løbet af det andet år. Det vil sige, at ICM som indsats kan forventes at blive omkostningsneutral i løbet af det andet år efter indsatsen igangsættes (Rambøll & SFI, 2013). Der vil dog være bruttogevinster for kommunen allerede det første år, hvilket særligt skyldes reduceret brug af boformer og psykiatrisk behandling (Rambøll & SFI, 2013).  

I forhold til statens udgifter og gevinster viser undersøgelsesresultaterne desuden, at:

  • Gevinsten for staten er beregnet til ca. 8.000 kr. eller 48.000 kr. pr. indsatsborger det første år efter indsatsen, afhængigt af om indsatsen er forankret i forvaltningen sammen med § 85-bostøtte eller under en § 110-indsats.
  • For staten er det særligt reducerede udgifter til boformer og psykiatrisk behandling, der bidrager til det positive regnestykke (Rambøll & SFI, 2013). 

Metodedesign

Den samfundsøkonomiske analyse gjorde brug af et kvasi-eksperimentelt design for at sikre, at effekten af bostøtten blev isoleret fra andre faktorer, der kunne påvirke målingen, herunder fx socioøkonomiske karakteristika (Rambøll & SFI, 2013).   

I analysen indgik tal og beregninger foretaget på baggrund af data fra hhv. registre, standardpriser, gennemsnitspriser, regnskabstal samt medarbejdernes tidsmæssige skøn udregnet i medarbejdertimer (Rambøll & SFI, 2013).    

Kilder                                                                                  

Rambøll & SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2013). Samfundsøkonomisk analyse af metoder – Hjemløsestrategien (åbner som pdf), Social- og Indenrigsministeriet

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Intensive Case Management (ICM) Bostøttemetoden Intensive Case Management (ICM) er en manualbaseret metode, som i Danmark bl.a. anvendes til unge og voksne i hjemløshed. Metoden tilbyder et koordineret støtteforløb for borgere med komplekse problemstillinger, som vil kunne få udbytte af øget støtte og behandling fra det etablerede system.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Målgruppen for ICM-indsatsen er klart beskrevet og indeholder en tydelig beskrivelse af behov og problematikker hos de borgere, som indsatsen er målrettet. Der foreligger en klar beskrivelse af inklusions- og ekslusionskriterier samt beskrivelser af forhold og arbejdet med borgerens motivation og fastholdelse. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren A.
Metode
ICM-metoden er en manual- og evidensbaseret metode. Metoden bygger på anerkendte faglige tilgange som empowerment-tilgang, recovery-understøttende tilgang og rehabilitering. Det er tydeligt beskrevet, hvilke effekter og gevinster metoden tilstræber, og den danske metodemanual tilbyder redskaber og procedurer til at understøtte metodeintegritet i implementeringen. Der foreligger ingen beskrivelser eller standarder for løbende og systematisk opfølgning på metodens implementering på organisatorisk niveau. Derfor bør der være fokus på, hvordan der skal følges op på metodens implementering, så en ensartet anvendelse af metoden sikres, og så der kan monitoreres på metodens effekt. Metodens forløb og aktiviteter er velbeskrevet. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren A.
Implementering
ICM har været afprøvet og implementeret i Danmark siden 2009. I 2018 tilbyder 19 kommuner ICM-indsatsen til borgere som en del af hjemløseindsatsen. Der foreligger implementeringserfaringer fra disse kommuner. I forhold til implementering af ICM anbefales det, at der bliver etableret en klar og tydelig visitationspraksis for tildelingen af ICM-indsatsen, og at indsatsen bliver koblet sammen med myndighedsområdet, hvor udarbejdelsen af borgerens § 141-handleplan finder sted. ICM er 1 ud af 3 bostøttemetoder, som Socialstyrelsen udbreder på hjemløseområdet under Housing First-tilgangen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren B.
Effekt
Der foreligger danske og udenlandske effektstudier, der underbygger, at ICM-metoden har en positiv effekt. Danske evalueringer viser, at ICM-metoden har en positiv effekt, mens borgeren er i forløbet i forhold til forbedring af dagligdagsproblematikker, samt at flere borgere kommer i egen bolig. Evalueringerne er udarbejdet på baggrund af kvantitative spørgeskemaer og kvalitative interviews med medarbejdere, projektledere og indskrevne borgere. Der er evalueret på mere end 600 borgere. ICM-manualen (udviklet af VIVE) peger på, at amerikanske studier, baseret på randomiserede forsøg, viser, at en indsats med ICM-metoden mindsker borgerens risiko for tilbagefald til hjemløshed målt over en opfølgningsperiode, når der sammenlignes med en kontrolgruppe. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren B.
Økonomi
Der er i dansk kontekst gennemført en samfundsøkonomisk analyse af indsatsen, der er baseret på kvasi-eksperimentelt design for at sikre, at effekten af ICM-bostøtten er isoleret fra andre faktorer, der kan påvirke målingen (fx socioøkonomiske karakteristika). Datagrundlaget for den samfundsøkonomiske analyse muliggør at foretage en first year benefit-analyse. Det vil sige, at gevinster, der forventes at opstå og/eller fortsætter efter det første år, ikke er medtaget. Samtidig er der en række ydelser efter serviceloven, der ikke indgår, da der ikke sker en central registrering af disse ydelser (eksempelvis § 99-kontaktperson, § 107-boform mv.). Konsekvensen af dette er formentlig, at analysen giver et konservativt skøn, og at den samfundsøkonomiske analyse forventeligt undervurderer de samfundsøkonomiske resultater ved indsatsen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren C.