Forside » Børn & unge » Unge og voksne hjemløse » Indsatser » Critical Time Intervention (CTI)

Critical Time Intervention (CTI)

CTI er en case-management metode, der har til formål at sikre en god overgang for hjemløse borgere fra institutionsophold til egen bolig. Indsatsen varer 9 måneder og er inddelt i 3 faser.

Andrea Christensen, Line Buus Mohr &  | Socialstyrelsen

CTI er en case-management metode, som blev udviklet til borgere, der efter et institutionsophold stod i en kritisk overgang og skulle etablere sig i egen bolig. CTI-indsatsen er kendetegnet ved at være fokuseret og tidsbegrænset, idet forløbet afsluttes efter 9 måneder. Formålet med indsatsen er at gøre borgeren mere selvhjulpen, og det er CTI-medarbejderens opgave at sikre, at borgeren modtager de rette former for støtte, og at borgenes private og professionelle netværk aktiveres og kan fungere også efter CTI-forløbets afslutning.

CTI-metoden er baseret på Housing First-tilgangen. For at igangsætte CTI-forløbet skal borgeren have udsigt til en bolig, dvs. have en lejekontrakt eller være flyttet i egen bolig. Indsatsen kan ikke iværksættes uden boligen og indsatsen har boligen som udgangspunkt for støtten. CTI-bostøttemedarbejderen skal i forløbet sikre, at borgeren modtager den fornødne, individuelle støtte i forhold til de problematikker vedkommende måtte have, herunder støtte til at fastholde boligen på sigt også efter CTI-forløbets afslutning.

Som et led i Hjemløsestrategien, 2009-2013, blev blandt andet CTI-metoden afprøvet i 13 danske kommuner. Evalueringen af CTI-indsatsen i de 13 kommuner viste positiv effekt blandt de borgere, der gennemførte et 9 måneders CTI-forløb. Borgerne oplevede positiv fremgang inden for især dagligdagsfunktioner fx madlavning, rengøring og indkøb, økonomi og socialt netværk. Evalueringen viste, at 73 pct. af borgerne formåede at fastholde egen bolig gennem CTI-forløbet, 22 pct. fik en bolig og kun 3 pct. mistede en bolig. Dette betyder altså, at 88 pct. af den samlede gruppe borgere, som modtog CTI, stadig havde egen bolig ved CTI-forløbets ophør. De positive resultater gør sig også gældende for de unge hjemløse mellem 18-24 år. Dog var færre unge (77 pct.) i egen bolig ved forløbets ophør, og en større andel af de unge (10 pct.) mistede deres bolig undervejs i forløbet.  

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Critical Time Intervention (CTI)CTI er en case-management metode, der har til formål at sikre en god overgang for hjemløse borgere fra institutionsophold til egen bolig. Indsatsen varer 9 måneder og er inddelt i 3 faser. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

Målgruppen for CTI-metoden er bl.a. borgere i hjemløshed, som i overgangen fra et institutionsophold til egen bolig har brug for støtte til at fastholde boligen.

CTI er bl.a. målrettet borgere i overgang fra en institutionslignede bolig(herberg, hospital, fængsel eller lignende) til egen bolig, hvor det vurderes, at borgeren som følge af CTI-indsatsen vil blive i stand til at profitere af og gøre brug af eksisterende tilbud til målgruppen og/eller tilbud, som er forankret i lokalsamfundet (Rambøll, 2016).

Socialstyrelsen understøtter udbredelsen af metoden i projektet ’Implementering og forankring af Hjemløsestrategien’, som er målrettet hjemløse, der flytter fra et forsorgshjem (§ 110-tilbud) til egen bolig. Derudover understøtter Socialstyrelsen afprøvningen af metoden gennem projekter målrettet flg. målgrupper:

  • Unge hjemløse eller unge i risiko for hjemløshed, som flytter i egen bolig.
  • Borgere, der flytter hjem efter psykiatrisk indlæggelse, og som har behov for bostøtte.
  • Borgere med psykiske lidelser, der flytter fra botilbud til egen bolig.
  • Borgere i prostitution, der ønsker at forlade prostitution eller at opnå forbedrede livsvilkår, mens de er i prostitution (Socialstyrelsen, 2016).

Visitation af borgeren foregår på baggrund af en udredning, der klargør, om borgeren kan profitere af en CTI-indsats, afgrænset til 9 måneder (Rambøll, 2016).

Baggrundsoplysninger om målgruppen

Rambøll har i et samarbejde med SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd evalueret Hjemløsestrategien, et satspuljefinansieret program, der løb fra 2009 – 2013, hvori CTI indgår. Evalueringen viste, at 377 borgere blev visiteret til et CTI-forløb. I evalueringsrapporten blev der foretaget en opgørelse over baggrundsoplysninger om 377 borgere, der har modtaget CTI:

  • 83 pct. var mænd, mens 17 pct. var kvinder.
  • Aldersgruppen fordelte sig over borgere i alderen 18-60 år eller derover. 16 pct. var unge i alderen 18-24 år.
  • 82 pct. var af dansk nationalitet, 7 pct. en afrikansk nationalitet, 2 pct. mellemøstlig nationalitet, mens de resterende fordelte sig på øvrige nordiske lande og øvrige Europa.
  • Langt de fleste borgere (63 pct.) var på kontanthjælp, mens kun 7 pct. havde en lønindtægt. De resterende er på andre typer af offentlige ydelser, fx førtidspension eller dagpenge (Rambøll & SFI, 2013).

Sociale problematikker blandt målgruppen

I evalueringen fra Rambøll og SFI (2013) blev der foretaget en undersøgelse af forskellige sociale problematikker blandt hhv. 18 – 24 årige og personer på 25 år og derover, som modtog en af de 3 bostøtteindsatser, CTI, ICM og ACT. Undersøgelsen blev foretaget på baggrund af et spørgeskema, som medarbejdere i kommunen indberettede. Undersøgelsen viste bl.a., at:

  • 52 pct. af de unge havde et hashmisbrug, mens det var tilfældet for 40 pct. af borgerne over 25 år
  • 80 pct. af de unge vurderedes at have psykiske lidelser, mens det var tilfældet for 87 pct. af borgerne over 25 år
  • omkring 80 pct. af de unge havde problemer med både økonomi og socialt netværk, hvilket var det samme som borgerne over 25 år

Undersøgelsen viste desuden, at en stor del af den borgergruppe, der tilbydes et CTI-forløb, havde sammensatte problemstillinger, ofte mellem 3 og 6 problematikker (Rambøll & SFI, 2013).

Kilder

Rambøll (2016): Metodebeskrivelse: Critical Time Intervention 

Rambøll & SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2013): Hjemløsestrategien – afsluttende rapport, Social og Indenrigsministeriet, maj 2013

Socialstyrelsen (2016): Beskrivelse af CTI-metoden 

Metode

CTI er en case-management metode, der har til formål at sikre en vellykket overgang fra en institutionslignende bolig til egen bolig. Metoden er en tidsbegrænset indsats på 9 måneder fordelt på 3 faser og er baseret på Housing First-tilgangen.

CTI-metoden er en case-management metode målrettet borgere i en kritisk overgang – fx når en borger forlader behandlingsinstitution, fængsel, hospital, herberg og skal i egen bolig.  Det overordnede formål er, at:

  • sikre en vellykket overgang til et nyt liv for borgeren,
  • styrke borgerens samlede livssituation,
  • understøtte borgeren i at blive mere selvhjulpen (Socialstyrelsen, 2016a).

 Metoden er kendetegnet ved at være en tidsbegrænset og fokuseret indsats på 9 måneder (Rambøll & SFI, 2013). 

Der er udviklet en dansk manual til CTI, som kan downloades på Socialstyrelsens hjemmeside.

CTI-forløb rettet mod hjemløse

CTI har til formål at skabe kontinuitet i overgangen fra et ophold på herberg, hospital, fængsel eller lignende til egen bolig. Diskontinuitet i indsatsen anses som en væsentlig risiko for, at borgeren falder tilbage i hjemløshed. CTI-forløbet skal dog først starte, når borgeren har udsigt til egen bolig, dvs. har en lejekontrakt (Rambøll, 2016). 

Formålet med CTI indsatsen er at øge borgerens muligheder for at fastholde egen bolig ved at:

  • styrke borgerens sociale kompetencer og ressourcer
  • styrke borgerens sociale og familiære netværk
  • styrke borgerens integration i lokalsamfundet
  • sikre koordination og sammenhæng i borgerens øvrige indsatser og arbejde ved at give borgeren kompetencer til selv at tage ansvare for kontakten til relevante indsatser og aktører (Rambøll & SFI, 2013).

Det overordnede princip i CTI er Housing First. Med afsæt i Housing First-tilgangen er empowerment et vigtigt element i CTI. Borgeren skal selv være en del af forandringsprocessen og skal således inddrages i planlægningen af forløbet og i udarbejdelsen af den langsigtede udviklingsplan efter forløbets ophør (Rambøll, 2016).

Læs Vidensportalens artikel om Housing First her

De 3 faser

CTI-metoden forløber over en periode på 9 måneder, fordelt på 3 faser:

  1. fase: overgang til egen bolig. Måned 1-3. Formålet med denne fase er at få overblik over borgerens individuelle behov, yde individualiseret støtte og implementere en overgangsplan
  2. fase: afprøvning i egen bolig. Måned 4-6. Formålet med denne fase er at styrke og afprøve borgerens kompetencer til at løse problemer
  3. fase: overdragelse af støtte. Måned 7-9. Formålet med denne fase er at afslutte CTI forløbet med et stabilt støttenetværk til at tage over

CTI-medarbejderens rolle

Kontinuiteten i indsatsen sikres ved at borgeren tilknyttes en CTI-medarbejder allerede inden borgeren flytter i egen bolig (Rambøll, 2016). CTI-medarbejderen skal bruge tid sammen med borgeren og skabe bro til støttenetværk, behandlingstilbud, lokalmiljø og myndigheder. CTI-medarbejderen har 2 roller:

  1. Støtteperson: CTI-medarbejderen skal yde borgeren en midlertidig, intensiv støtte med afsæt i borgerens ønsker og behov med det formål at stabilisere borgerens situation.
  2. Koordinator: CTI-medarbejderen skal samarbejde med borgeren om at etablere kontakt til behandlingstilbud og sociale tilbud, netværk efter borgerens ønske samt skabe sammenhæng i indsatsen på tværs af sektorer og forvaltninger (Socialstyrelsen, 2016a).

Socialstyrelsen anbefaler et caseload på ca. 10 borgere pr. CTI-medarbejder (Socialstyrelsen, 2016a).

Kilder

Rambøll (2016): Metodebeskrivelse: Critical Time Intervention   

Rambøll & SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2013): Hjemløsestrategien – afsluttende rapport, Social og Indenrigsministeriet, maj 2013

Socialstyrelsen (2016a): Beskrivelse af CTI-metoden 

Socialstyrelsen.dk (2016b): Housing First, Aug. 2016 

Implementering

CTI-metoden er afprøvet i 13 danske kommuner, som deltog i Hjemløsestrategien. CTI-indsatsen blev enten forankret i SEL § 110 boformer eller i forvaltningen og som en del af kommunernes øvrige tilbud.

CTI-metoden indeholder ikke en implementeringsvejledning, hvorfor det følgende afsnit er baseret på konkrete erfaringer fra 13 kommuners implementering af Housing First samt 3 bostøttemetoder, herunder CTI, i Hjemløsestrategien 2009-2013.

Rambøll har i et samarbejde med SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd evalueret Hjemløsestrategien, et satspuljefinansieret program løb fra 2009 – 2013. Evalueringen blev foretaget på baggrund af et kvantitativt spørgeskema samt kvalitative interviews med medarbejdere og borgere i de 13 kommuner, som deltog i Hjemløsestrategien. CTI blev i kommunerne forankret dels på hjemløseherberger dels i den kommunale forvaltning:

  • 9 kommuner valgte at forankre CTI-indsatsen på § 110-boformer: forsorgshjem, herberger og beskyttede pensionater
  • 4 kommuner valgte at forankre CTI-indsatsen udelukkende i kommunens forvaltninger, sammen med de øvrige tilbud til målgruppen (Rambøll & SFI, 2013).

Ifølge evalueringen fra Rambøll og SFI i 2013 var andelen af unge (18-24 år), der indgik i evalueringen af CTI-forløb, 16 pct. af de samlede indskrivninger (Rambøll & SFI, 2013).

I evalueringen giver kommunerne udtryk for, at de oplever positive erfaringer med at benytte CTI-metoden som forebyggende indsats i arbejdet med unge hjemløse. De oplever dog, at indsatsen kan være udfordrende ved kaotiske unge eller unge med kaotiske netværk, da den gruppe unge kan være svære at arbejde med inden for CTI-metodens rammer. Som forebyggende indsats kan CTI bl.a. være medvirkende til at forhindre vedvarende støtte (fx § 85-bostøtte), da man grundet den intensive indsats, kan nå at ”vende mange ting” i den unges liv (Rambøll & SFI, 2013).

Grundig udredning er vigtig forud for visitationen til CTI

Evalueringen fra Rambøll og SFI (2013) oplistede nogle udfordringer i implementeringen af CTI, som kommunerne erfarede i afprøvningsperioden 2009-2013. Det viste sig indledningsvist at være svært i forbindelse med visitationen til bostøtte at vurdere om borgerens problematikker var for tunge til CTI-indsatsen, idet nogle af borgerens problematikker først kom op til overfladen og blev tydelige for CTI-medarbejderen undervejs i CTI-forløbet. Dette forklares ved, at hjemløse borgere kan være forholdsvis velfungerende i forsorgshjemmets rammer, men at det kan være vanskeligt for borgerne at skulle klare sig alene i egen bolig. Anbefalingen fra Hjemløsestrategien var derfor, at der skal foretages en grundig udredning indledningsvist, så borgeren visiteres til rette bostøttemetode (Rambøll & SFI, 2013).

Udfordringer i de enkelte faser af CTI

Ifølge evalueringen fra Rambøll og SFI var det generelt kommunernes vurdering, at CTI-indsatsen havde været et vigtigt redskab til at støtte en stor gruppe borgeres overgang til egen bolig (Rambøll & SFI, 2013).  Kommunerne nævnte dog enkelte udfordringer i forbindelse med de 3 faser. Her er det væsentligt at nævne, at erfaringer i rapporten bygger på første afprøvning af CTI-metoden i danske kommuner. Udfordringer var som følger:

Fase 1:

  • Udfordringer i forhold til samarbejde med boform forud for CTI-forløb, herunder opskrivning til bolig, opsparing mv. Denne del kan opleves som tidskrævende og risikerer at forskubbe faserne, hvorfor det kan være vanskeligt at overholde faseinddelingen og nå at afslutte inden for 9 måneder.
  • Svært at tilknytte borgeren forløbet på det ideelle tidspunkt.
  • Svært at finde ledige boliger der passer til borgeren.
  • Borgeren viser sig at være dårligere end forventet, hvilket forsinker processen.
  • For lidt tid til kontakt, tillid og netværksdannelse (Rambøll og SFI, 2013).

Fase 2:

  • Denne del af forløbet kommer ofte senere i gang, grundet forsinkelser i fase 1.
  • Svært at motivere borgeren til at skabe netværk.
  • Flere borgere falder tilbage i misbrug, når de kommer i egen bolig (Rambøll & SFI, 2013).

Fase 3:

  • Det kan være svært at afslutte et forløb i tilfælde, hvor borgeren er i tilbagefald eller har fået det værre psykisk.
  • Det kan være vanskeligt at nedtrappe længden og antallet af besøg, da CTI-medarbejderen ofte er borgerens eneste kontakt.
  • En del borgere forbliver i det tidligere netværk fra boformerne.
  • Udfordringer i forhold til at overlevere borgeren, fx at få aftalt handleplansmøder.
  • I tilfælde hvor borgeren får tilbagefald, kan det være nødvendigt at sætte ind med intensiv støtte i forløbets sidste fase.
  • Nogle medarbejdere oplever udfordringer i forhold til at slippe borgerne efter de 9 måneder (Rambøll & SFI, 2013).

Derudover nævnte kommunerne, at opstarten af CTI-indsatsen tog lang tid. Denne udfordring skyldes bl.a., at borgerne kunne have alvorlige økonomiske problemer, som kunne påvirke muligheden for at fastholde egen bolig. Kommunerne erfarede, at udfordringerne mindskedes, jo mere § 110-boformerne sikrede en vis grad af udredning af borgeren, inden vedkommende flyttede i egen bolig (Rambøll & SFI, 2013).

Primo 2017 udkommer rapporter, der præsenterer de nyeste erfaringer med CTI i danske kommuner. Artiklen opdateres efterfølgende.

Kilder

Rambøll & SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2013): Hjemløsestrategien – afsluttende rapport, Social og Indenrigsministeriet

 

Effekt

En evaluering af CTI-metoden påviser positiv effekt især inden for dagligdagsproblematikker samt at flere borgere kommer i egen bolig og opretholder stabile boligforhold efter forløbets afslutning. Den positive effekt gør sig også gældende for gruppen af unge hjemløse.

CTI metoden er implementeret i 13 danske kommuner under Hjemløsestrategien, et satspuljefinansieret program, der blev gennemført i årene 2009-2013. Metoden er efterfølgende evalueret af Rambøll og SFI i forbindelse med den samlede evaluering af Hjemløsestrategien. I februar 2013 var antallet af CTI-forløb i kommunerne samlet set 377, hvoraf 284 var afsluttet (Rambøll & SFI, 2013a). Tallene viser, at 93 CTI-forløb endnu ikke var afsluttet på tidspunktet for udarbejdelse af den afsluttende evaluering. Evalueringen blev udarbejdet på baggrund af kvantitative spørgeskemaer og kvalitative interviews med medarbejdere, projektledere og borgere.

Evalueringen viser, at trods metodens hensigt om, at borgeren skal have egen bolig, havde 23 pct. af borgerne ikke havde egen bolig ved CTI-forløbets start. Evalueringen viser følgende ift. udviklingen i borgernes boligsituation fra opstarten af metodeforløbet og til det sidste tidspunkt, der er dokumenteret om borgeren:

  • 88 pct. af den samlede målgruppe havde egen bolig i slutningen af forløbet, hvilket er en stigning på 19 procentpoint fra indsatsens start (Rambøll & SFI, 2013).
    • 77 pct. af de unge mellem 18-24 år havde egen bolig ved indsatsens start
    • 10 pct. af de unge mistede deres bolig i løbet af et forløb, hvilket er lidt flere end andelen for målgruppen som helhed (3 pct.) (Rambøll & SFI 2013).

Udvikling i borgens problematikker

I evalueringen fra Rambøll og SFI blev borgerens problematikker blev målt inden for 9 domæner (alkohol, stoffer, hash, totalt misbrug eller i behandling, fysiske gener, psykiske lidelser, dagligdagsfunktioner, økonomi og socialt netværk). Udviklingen i borgerens problematikker var baseret på medarbejdernes vurdering, hvor der skelnedes mellem positiv, uændret og negativ udvikling. Evalueringen viser følgende:

Udvikling i borgerens problematikker:

  • En del borgere oplevede positiv fremgang, inden for især dagligdagsproblematikkerne (dagligdagsfunktioner, økonomi og socialt netværk), hvor 31-35 pct. oplevede positiv udvikling.
  • Den negative udvikling inden for dagligdagsproblematikker gjorde sig gældende for 18-22 pct. af borgerne.
  • I forhold til alkoholproblematikker oplevede 19 pct. af borgerne positiv udvikling, mens 19 pct. samtidig oplevede en negativ udvikling.
  • I forhold til misbrugsproblematikker oplevede 7-12 pct. af borgerne positiv udvikling, mens 5-12 pct. oplevede negativ udvikling.
  • Kun inden for problematikkerne fysiske gener og psykiske lidelser, oplevede flere borgere en negativ udvikling end borgere der oplevede en positiv udvikling. 27 pct. af borgerne oplevede en negativ udvikling i forhold til psykiske lidelser, mens 26 pct. oplevede en positiv udvikling. Ligeledes oplevede 23 pct. negativ udvikling i forhold til fysiske gener, mens kun 18 pct. oplevede positiv udvikling (Rambøll & SFI, 2013a).

Uændret situation:

  • Ved alle problematikker gjorde det sig gældende for en stor gruppe borgere, at der hverken skete positiv eller negativ udvikling.
  • Inden for misbrugsproblematikkerne vurderedes det for 63-88 pct. af borgerne, at deres situation ved seneste indberetning var uændret.
  • For borgere med dagligdagsproblematikker, oplever 46-47 pct. af borgerne at situationen ved seneste indberetning var uændret. De resterende problematikker befandt sig i intervallet mellem de to nævnte problematikker (Rambøll & SFI, 2013a).

Ovenstående gennemgang af borgernes udvikling skal ses i lyset af, at borgerne udelukkende blev fulgt i den periode, hvor de modtog bostøtte gennem individdokumentation (baseret på medarbejderes vurderinger). Det betyder derfor også, at der ikke blev analyseret og målt på de mere langsigtede konsekvenser i forhold til borgerens generelle situation. Den samfundsøkonomiske analyse, udarbejdet af Rambøll & SFI (2013b) påpeger en række positive tendenser i borgerens situation i året efter bostøtte-indsatsen, bl.a. inden for psykiatrien. 

Internationale erfaringer viser positiv effekt

Et amerikansk RCT-studie (Susser, 1997) har målt effekten af CTI-metoden, som forebyggelse af tilbagevendende hjemløshed. Studiet tager udgangspunkt i 96 mænd med psykiske lidelser (bl.a. skizofreni, bipolarlidelse mv.), og er gennemført over en 18 måneders periode (Susser, 1997).

Studiet består af en indsatsgruppe, der følger et 9 måneders CTI-forløb samt ’standardydelser’ (usual service only) i 9 måneder, og en kontrolgruppe, der udelukkende modtager ’standardydelser’ under hele undersøgelsesperioden (18 måneder). De 2 gruppers baggrund er lidt forskellig, da kokainafhængighed og langvarig hjemløshed er mere udbredt i CTI-gruppen end i kontrolgruppen, hvilket kan have den betydning, at CTI-gruppen er i højere risiko.

Studiet påviser positiv effekt ved brug af CTI-metoden til forebyggelse af tilbagevendende hjemløshed:

  • Ved opfølgning efter 18 måneder var det gennemsnitslige antal hjemløse nætter opgjort til 30 hjemløse nætter for CTI-gruppen, mens kontrolgruppens antal hjemløse nætter blev opgjort til 91 hjemløse nætter.
  • I forløbets sidste måned var 8 pct. af CTI-gruppen hjemløse, mens det gjorde sig gældende for 23 pct. i kontrolgruppen (Susser, 1997).  
Primo 2017 udkommer rapporter, der præsenterer de nyeste erfaringer med CTI i danske kommuner. Artiklen opdateres efterfølgende.

Kilder

Rambøll (2016): Rambølls hjemmeside - De årlige statusrapporter

Rambøll & SFI (2013a): Hjemløsestrategien – afsluttende rapport, Social- og Indenrigsministeriet, Maj 2013

Rambøll & SFI (2013b): Samfundsøkonomisk analyse af metoder – Hjemløsestrategien (åbner som pdf), Social- og Indenrigsministeriet, Maj 2013

Susser et al. (1997): Preventing Recurrent Homelessness among Mentally Ill Men: A ”Critical Time” Intervention after Discharge from a shelter (kan lånes gennem bibliotek.dk), American Journal of Public Health, 87(2), 256-62

Økonomi

Socialstyrelsen har foretaget en omkostningsvurdering af Critical Time Intervention (CTI) og regnet på, hvad et forløb koster pr. deltagerforløb.

Socialstyrelsen har estimeret omkostningerne til CTI til ca. 49.000 kr. per deltagerforløb.

Omkostningsvurderingen er regnet ud fra et scenarie, hvor en kommune ansætter tre CTI-medarbejdere i et team. CTI-medarbejderne arbejder fuldtid med metoden og har et case-load på gennemsnitligt 10 borgere. Et CTI-forløb varer 9 måneder. Herudover skal der lægges ca. en måned til kontaktskabelse til borgeren. Det forventes, at alle borgere gennemfører forløbet. Det antages derfor, at teamet samlet set kan gennemføre 33 forløb per år, herunder medregnet tid til ferie etc. Det forventes, at kommunen drifter indsatsen i 5 år.

Tabellen nedenfor viser omkostningsvurderingens hovedresultater. Tabellen viser de kommunale omkostninger. Det ses, at drift af indsatsen (især lønudgifter) udgør størstedelen af omkostningerne.

Tabel: Omkostninger ved FIT på botilbud, kr. pr. deltagerforløb, 2016

Omkostningskategori

Kr. pr. gennemført deltagerforløb

Ikke-kvantificerede omkostninger

Forberedelse

0 kr.

Uddannelse

294 kr.

Drift af indsatsen

48.326 kr.

Investeringer

0 kr.

Øvrige omkostninger

247 kr.

Tilskud

0 kr.

I alt

48.867 kr.

 

Læs hele den samlede omkostningsvurdering af CTI 

I rapporten findes en uddybende beskrivelse af de bagvedliggende antagelser og de anvendte beregningsprincipper.

Omkostningerne til CTI per deltagerforløb er højere i Socialstyrelsens omkostningsvurdering end i evalueringen af Hjemløsestrategien (Rambøll & SFI, 2014). Det skyldes et andet scenarie, som ikke nødvendigvis inkluderer de samme omkostningskategorier (f.eks. uddannelse). Yderligere bygger omkostningerne i evalueringen på henholdsvis regnskabstal og oplysninger om medarbejdernes timeforbrug i de deltagende kommuner, hvilket også kan forklare forskellen.

Gevinster og samlede økonomiske konsekvenser af CTI

Som en del af evalueringen af Hjemløsestrategien har Social- og Indenrigsministeriet igangsat en samfundsøkonomisk analyse af 3 bostøttemetoder, herunder Critical Time Intervention (CTI-metoden). Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt indsatserne økonomisk set er fordelagtige, i forhold til om udgifterne til metoden opvejes af de samfundsøkonomiske gevinster som følge af bostøtteindsatsen. Beregninger fra evalueringsrapporten foretaget af Rambøll og SFI (2013) viser, at:

  • et 9-måneders CTI forløb koster 31.000 kr. per borger
  • CTI metoden allerede det første år forventes at give samfundsøkonomisk overskud i form af en nettogevinst på knap 106.000 kr. per borger.

Den samfundsøkonomiske analyse viser den samlede førsteårs gevinst, hvorfor gevinster, der forventes at træde i kraft herefter ikke er medtaget. Analysen er baseret på borgernes faktiske udvikling, fulgt gennem registerdata (Danmarks Statistiks registre, Sundhedsstyrelsens registre og Ankestyrelsen § 110-boform statistik) (Rambøll & SFI 2013).

Følgende tabel præsenterer fordelingen af kommunale udgifter og gevinster:

Forankring

§ 110-boform (forsorgshjem)

§ 85-bostøtte (kommunalt)

 

Kontrol-gruppe      

Indsats-borgere                  

Den samlede førsteårsgevinst                     

Kontrol-gruppe      

Indsats-borgere    

 Den samlede førsteårsgevinst 

Kriminalitet

-

-

-

-

-

-

Beskæftigelse (skatteindtægt)

1.979

2.073

94

1.979

2.073

94

Overførsler (skatteindtægt – overførsler)

-33.513

-32.213

1.301

-33.513

-32.213

1.301

Sundhed

-4.971

-4.125

847

-4.971

-4.125

847

Misbrug

-12.047

-3.735

8.312

-12.047

-3.735

8.312

Psykiske lidelser

-21.428

-2.748

18.679

-21.428

-2.748

18.679

Boformer

-45.990

-28.100

17.889

-45.990

-28.100

17.889

Udgifter til

-3.080

-15.500

-12.420

-3.080

-31.000

-27.920

Samlet

-

119.050

-84.347

34.702

-119.050

-99.847

19.202

(Tabel inspireret af: Rambøll og SFI 2013, 2012 priser)

Rambøll & SFI har defineret 3 tidspunkter, der er vigtige i matchingen og analysen; matchåret, startåret og måleåret. Grundet det valgte undersøgelsesdesign er datamaterialet for indsatsborgere og kontrolgruppe indsamlet fra forskellige år. Kontrolgruppens data er indsamlet for perioden 2006 til 2008, mens data for indsatsgruppen er indsamlet for perioden 2009 til 2011 (Rambøll & SFI 2013). Undersøgelsesresultaterne påviser, at:

  • Hovedparten af den samlede gevinst tilfalder staten (60-75 pct.) i form af reducerede udgifter til kriminalitet, psykiatri/sundhed og lavere refusion til kommunernes indsatser.
  • De samfundsøkonomiske gevinster knytter sig hovedsageligt til reducerede udgifter til kriminalitet, psykiatri/sundhed og lavere refusion til kommunernes indsatser.
  • Kommunerne har et positivt afkast på mellem 19.000 og 35.000 kr., afhængigt af om metoden er implementeret som § 110-boform eller er forankret som § 85-bostøtte i kommunen. Forskellen heri skyldes, at reglerne for refusion er forskellige alt efter, hvor indsatsen er forankret (Rambøll & SFI, 2013). 

Metodedesign

Den samfundsøkonomiske analyse gør brug af et kvasieksperimentelt design for at sikre, at effekten af bostøtteformerne bliver isoleret fra andre faktorer, der kan påvirke målingen, herunder fx socioøkonomiske karakteristika.

Analysen er baseret på tal, der er udregnet på baggrund af hhv. registre, standardpriser, gennemsnitspriser, regnskabstal og medarbejdernes tidsmæssige skøn udregnet i medarbejdertimer (Rambøll & SFI, 2013).  

Primo 2017 udkommer en samfundsøkonomisk analyse, der præsenterer de nyeste erfaringer med CTI i danske kommuner. Artiklen opdateres efterfølgende.  

Kilder

Rambøll & SFI (2013): Samfundsøkonomisk analyse af metoder – Hjemløsestrategien (åbner som pdf), Social- og Indenrigsministeriet, Maj 2013

Socialstyrelsen (2017): Omkostningsvurdering af CTI

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Critical Time Intervention (CTI)CTI er en case-management metode, der har til formål at sikre en god overgang for hjemløse borgere fra institutionsophold til egen bolig. Indsatsen varer 9 måneder og er inddelt i 3 faser. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Målgruppen for CTI-indsatsen er klart beskrevet og indeholder en tydelig beskrivelse af behov og problematikker hos de borgere, som indsatsen er målrettet. Der foreligger derudover en klar beskrivelse af inklusions- og ekslusionskriterier samt beskrivelser af forhold og omkring arbejdet med borgerens motivation og fastholdelse. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren A.
Metode
Der eksisterer en dansk manual om CTI-metoden, som implicit indeholder en forandringsteori for indsatsen. Metoden er baseret på ankerkendte tilgange som empowerment og recovery. Indsatsens fremgangsmåde og aktiviteter er deltaljeret beskrevet. Metodemanualen indeholder endvidere tjeklister til understøttelse af metodeintegritet. Metoden er tidsafgrænset og inddelt i tre faser, der er klart beskrevet med fokus på indhold og CTI-medarbejderens arbejde. Den danske metodemanual indeholder ikke beskrivelser eller standarder for monitorering og dokumentation af indsatsen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren A.
Implementering
CTI metoden har været anvendt i danske kommuner siden 2009. Metoden indeholder ikke en egentlig implementeringsguide. Metoden er afprøvet i dansk kontekst i 13 danske kommuner. Der foreligger dokumenterede implementeringserfaringer på baggrund af en dansk evaluering af Hjemløsestrategien. Implementeringserfaringerne tager udgangspunkt i de erfaringer, kommunerne har gjort sig i afprøvningsperioden 2009-2013. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren C.
Effekt
Der er i forbindelse med evalueringen af Hjemløsestrategien foretaget en evaluering af CTI-metoden på baggrund af kvantitative spørgeskemaer og kvalitative interviews. Volumen og rækkevidden på evalueringen er relativt begrænset, både i forhold til antal borgere og tidsperspektivet. De dokumentere effektmålinger er foretaget efter forløbets afslutning, hvorfor det ikke er muligt at inddrage mere langsigtede effekter. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren C.
Økonomi
Der foreligger en dansk samfundsøkonomisk analyse af CTI, der er udarbejdet som en del af Hjemløsestrategien. Den samfundsøkonomiske analyse viser den samlede førsteårsgevinst, hvorfor gevinster der forventes at træde i kræft herefter ikke er medtaget. Den samfundsøkonomiske analyse er baseret på borgernes faktiske udvikling og præsenterer fordelingen af udgifter og gevinster. Det er en kortsigtet analyse og er baseret på et relativt begrænset antal borgere. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren C.

Publiceret: 28.11.2016. Sidst opdateret: 10.07.2017