Forside » Børn & unge » Unge og voksne i hjemløshed » Indsatser » Assertive Community Treatment (ACT)

Assertive Community Treatment (ACT)

ACT er en fleksibel og tværfaglig bostøttemetode, der støtter de mest udsatte borgere i hjemløshed, der ikke kan benytte det eksisterende hjælpesystem. Formålet med metoden er at sikre, at de mest udsatte borgere får relevant social- og behandlingsmæssig støtte.

& | Socialstyrelsen

ACT-metoden er en fleksibel bostøttemetode, som fokuserer på at give meget udsatte borgere i hjemløshed en helhedsorienteret støtte. Støtten gives i borgerens hjem eller der, hvor borgeren opholder sig. ACT-metoden bygger på en recovery- og empowerment-tilgang.

Målgruppen er borgere i hjemløshed med meget komplekse problemstillinger, der ikke kan benytte de eksisterende, somatiske og psykosociale tilbud såvel som den kommunale misbrugsbehandling, og som ikke kan håndtere at møde hos en sagsbehandler. ACT-indsatsen er organiseret om et tværfagligt team, og støtten er fleksibel og indrettet efter borgerens behov med mulighed for kontakt, når der er behov for det. ACT-indsatsen er i udgangspunktet tidsubegrænset.

ACT har med succes været afprøvet under den danske Hjemløsestrategi og i Implementerings- og forankringsprojektet samt været en del af Housing First Europe-samarbejdet. Et forsøg med ACT i kombination med boligløsning foretaget i Københavns Kommune viser, at 90 pct. af borgerne fastholder boligen.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Assertive Community Treatment (ACT)ACT er en fleksibel og tværfaglig bostøttemetode, der støtter de mest udsatte borgere i hjemløshed, der ikke kan benytte det eksisterende hjælpesystem. Formålet med metoden er at sikre, at de mest udsatte borgere får relevant social- og behandlingsmæssig støtte.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

Målgruppen for ACT-metoden er borgere med massive psykiske, sociale og/eller misbrugsproblemer, som er i hjemløshed, og som står overfor at skulle flytte i egen bolig eller har en bolig, men er i risiko for at komme i  hjemløshed.

Målgruppen for ACT er borgere, som har været i hjemløshed i lang tid og som har svære psykosociale- og/eller misbrugsproblemer. Borgerne kan have levet lang tid på gaden, opholdt sig på forskellige boformstilbud eller haft længerevarende ophold på hospital eller behandlingstilbud. Af den grund kan borgeren have behov for intensiv støtte til at etablere og fastholde boligen. ACT-metoden er også anvendelig i den situation, hvor borgeren allerede har en bolig, men skal have hjælp til at blive der og dermed forebygge hjemløshed (Benjaminsen, 2015).

Målgruppen er kendetegnet ved at have multiple problemstillinger. Ofte er borgeren ikke udredt, når ACT-indsatsen påbegyndes, fordi borgeren ikke har formået at holde kontakt til et behandlingssted, boform eller andet indtil en udredning var udarbejdet. Borgerne har ofte følgende karakteristika:

  • Behov for indsatser og behandling fra flere systemer
  • Massive misbrugsproblemer og/eller psykiske vanskeligheder
  • Besværligheder ved at benytte og fastholde kontakt til de ordinære kommunale/regionale hjælpemuligheder og behandlingstilbud
  • Vanskeligheder ved at fastholde relationer til andre mennesker, herunder familie, og ved at indgå i samfundet som helhed
  • Ofte mange negative erfaringer med hjælp fra offentlige hjælpe- og behandlingstilbud (Benjaminsen, 2015).

I en evaluering af Hjemløsestrategien foretaget af Rambøll og SFI i 2013 er der opstillet en række eksklusionskriterier for målgruppen:

  • Borgere, der er i et fungerende forløb hos psykiatrien
  • Borgere med et konstant plejebehov
  • Borgere, der ikke ønsker støtte (Rambøll & SFI, 2013).

Metoden kan også anvendes til ikke-hjemløse borgere med komplekse psykosociale problemer, som heller ikke er i stand til at benytte de eksisterende støtte- og behandlingssystemer, og som har behov for en mere intensiv indsats, end den almindelige bostøtteindsats sædvanligvis kan tilbyde (Benjaminsen, 2015).

Baggrundsoplysninger om målgruppen

Rambøll og SFI har foretaget opgørelser af baggrundsoplysninger om de borgere, der har indgået i ACT-forløb som led i Hjemløsestrategien 2009-2013. Det samlede antal borgere er 63. Evalueringen viser, at:

  • 72 pct. er mænd og 28 pct. er kvinder.
  • 41 pct. er i aldersgruppen 40 – 49 år. Der er ingen borgere i aldersgruppen 18 – 24 år.
  • 76 pct. har en dansk nationalitet, 13 pct. har angivet ”andet”, hvilket hovedsageligt dækker over grønlændere. Resten fordeler sig på afrikansk nationalitet (5 pct.), øvrige nordiske lande (2 pct.), mellemøstlig nationalitet (2 pct.) og ”ved ikke” (3 pct.).
  • 90 pct. er på kontanthjælp, mens resten fordeler sig på førtidspension, arbejdsløshedsdagpenge og andet. Ingen af borgerne har en lønindkomst (Rambøll & SFI, 2013). 

Sociale problematikker hos målgruppen

I forbindelse med evalueringen foretaget af Rambøll og SFI blev der foretaget en undersøgelse af forskellige sociale problematikker blandt 63 borgere, som deltog i et ACT-forløb. Undersøgelsen blev foretaget på baggrund af et spørgeskema, som medarbejdere i Københavns Kommune indberettede. Undersøgelsen viste bl.a., at:

  • 81 pct. havde et alkoholmisbrug
  • 71 pct. havde et hashmisbrug
  • 86 pct. havde psykiske lidelser
  • 78 pct. havde problemer med økonomien
  • 87 pct. havde problemer med deres sociale netværk (Rambøll & SFI, 2013).

Sammenholdt med de to øvrige bostøttemetoder Intensive Case Management (ICM) og Critical Time Intervention (CTI) er der en større andel af borgerne under ACT, som er belastet af ovennævnte problemer, hvilket understreger, at målgruppen for ACT-indsatsen er de mest udsatte og mest belastede borgere (Rambøll & SFI, 2013).

Læs mere om Critical Time Intervention (CTI) på Vidensportalen her

Læs mere om Intensive Case Management (ICM) på Vidensportalen her

Undersøgelsen viste desuden, at en stor del af den borgergruppe, der tilbydes et ACT-forløb, havde sammensatte problemstillinger, ofte mellem seks og otte problematikker (Rambøll & SFI, 2013).

Evalueringen af Implementerings- og forankringsprojektet (2014-2016), hvor 25 borgere blev visiteret til ACT, viser samme tendenser som ovenstående (Rambøll & SFI, 2017).

Kilder

Benjaminsen, Lars (2015). Assertive Community Treatment (ACT) - manual (åbner som pdf)

Rambøll & SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2013). Hjemløsestrategien – afsluttende rapport, Social og Indenrigsministeriet 

Rambøll & SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2017). Housing First i Danmark – evaluering af implementerings- og forankringsprojektet i 24 kommuner

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2013). Rehousing homeless citizens with assertive community treatment. Experiences from an act-programme in Copenhagen

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd & Rambøll (2017). Evaluering af ACT-metode til borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug

Metode

ACT anvendes indenfor hjemløseområdet som en metode til at reducere og forebygge hjemløshed, herunder mindske psykiske og sociale problemer. ACT–metoden bygger på et tværfagligt, ambulant team af forskellige fagpersoner.

ACT tager udgangspunkt i borgerens behov og gives i en tæt dialog med borgeren. Metoden gives som en udgående støtte primært i borgerens eget hjem, eller hvor borgeren ønsker det.

ACT-metoden er udviklet i 1970’erne i USA til psykiatriområdet for at støtte psykiatriske patienter med at fungere i hverdagen efter det psykiatriske behandlingssystem. Metoden blev videreudviklet til at støtte psykisk syge hjemløse med at komme i bolig og er afprøvet i en dansk kontekst (Socialstyrelsen, 2016).

ACT i Danmark bygger på Housing First-tilgangen. Der er udviklet en dansk manual til ACT, som kan downloades på Socialstyrelsens hjemmeside.

Læs mere om Housing First-tilgangen på Vidensportalen her

Hent den danske manual til ACT fra Socialstyrelsens hjemmeside her

Tværfagligt indsatsteam

ACT består af et tværfagligt indsatsteam af bostøttemedarbejdere, sundhedsfaglige medarbejdere og medarbejdere med myndighedskompetence. Teamets specialiserede fagfunktioner giver mulighed for at yde en specialiseret støtte til borgeren. De specialiserede fagfunktioner i teamet giver ligeledes støtte til borgeren efter behov, og denne indsats er ligeledes udgående og foregår primært i borgerens eget hjem (Benjaminsen, 2015).

Der er tre dimensioner i ACT:

  • En socialpædagogisk bostøtte indsats
  • En specialiseret helbredsmæssig indsats
  • En administrativ støtte/myndighedsfunktion (Benjaminsen, 2015).

Den socialpædagogiske dimension varetages af socialpædagogiske bostøttemedarbejdere. Den helbredsmæssige dimension varetages fx af en sygeplejerske, misbrugsbehandler, psykiater eller misbrugslæge. Den administrative funktion varetages af henholdsvis en sagsbehandler med myndighedskompetence fra socialcenteret og af en jobkonsulent med myndighedskompetence fra jobcenteret (Benjaminsen, 2015).

Alle medarbejderne indgår direkte i teamet som udgående medarbejdere. Støtten er teambaseret, og et team på 10-12 medarbejdere kan maksimalt have ca. 70-80 borgere tilknyttet. Borgerens behov for støtte kan variere og vil typisk være særlig højt ved indflytning i egen bolig. Der kan skrues op og ned for indsatsen i perioder, alt efter hvordan borgerens støttebehov varierer over tid (Benjaminsen, 2015).

Relationen mellem borgeren og ACT-medarbejderen

ACT-metoden bygger på recovery- og empowerment-tilgange, der understøtter borgerens selvstændighed og tager udgangspunkt i borgerens egen oplevelse af behovet for støtte. ACT-medarbejderen er en sparringspartner, der kvalificerer borgerens beslutninger og støtter borgeren. En ACT-medarbejder skal:

  • løbende arbejde med at skabe bånd til familie og venner, i det omfang borgeren ønsker en kontakt og en relation
  • ikke optræde som ekspert, men som sparringspartner
  • være mobil i forhold til møder med borgeren, der som udgangspunkt foregår enten hjemme hos borgeren eller der, hvor borgeren ønsker det (Benjaminsen, 2015).

Det er vigtigt, at målet for samarbejdet med borgeren er empowerment, for at sikre at borgeren ikke passiveres (yderligere) og gøres afhængig af sin ACT-medarbejder. Samtidig tages der hensyn til, at målgruppen for ACT-indsatsen typisk har brug for en omfattende og langvarig social og praktisk støtte i hverdagen (Benjaminsen, 2015).

Kilder

Benjaminsen, Lars (2015). Assertive Community Treatment (ACT) - manual (åbner som pdf) 

Socialstyrelsen (2016). Socialstyrelsens hjemmeside - Metoden ACT

Implementering

ACT er afprøvet i Københavns og Aarhus Kommune som en del af Hjemløsestrategien i perioden fra 2009-2013 og i modificeret form i Holstebro Kommune i Implementerings- og forankringsprojektet. Implementeringserfaringer fra Københavns Kommune viser, at det er vigtigt, at medarbejderne er bevidste om støttemuligheden i servicelovens § 110 og kravene til visitation.

Det følgende afsnit er baseret på konkrete erfaringer fra København, Aarhus og Holstebro kommunes implementering af ACT i Hjemløsestrategien 2009-2013 og Implementerings- og forankringsprojektet 2014-2016.

Der var i København registreret 92 forløb under metoden i projektperioden, mens der i Aarhus var registreret 15 forløb. I København var ACT-indsatsen organiseret i et tværfagligt udgående støtteteam, mens indsatsen i Aarhus ikke var forankret i et team, men udgjorde et ad hoc-samarbejde mellem relevante aktører. Medarbejderne i Aarhus havde andre opgaver og var således ikke kun tilknyttet et ACT-team (Rambøll & SFI, 2013).

Erfaringer i København og Holstebro Kommune

I evalueringen, der blev foretaget af Rambøll og SFI i forbindelse med Hjemløsestrategien, er der indsamlet resultater fra 63 ACT-forløb, som var indberettet i Københavns Kommune i januar 2013 (Rambøll & SFI, 2013).

Evalueringen viser, at:

  • det er vigtigt at være i dialog med § 110-bofomer om ACT-metoden og Housing First, således at medarbejderne er bevidste om denne støttemulighed og kravene til visitation
  • kommunen har gode erfaringer med at have en samlet visitationsenhed for ACT og CTI, 
    hvor man opbygger et fagligt kendskab til metoderne og et fælles omdrejningspunkt i forhold til målgrupperne
  • en del borgere undervejs bliver mere plejekrævende end ved opstart i ACT-teamet, hvilket forklares ved, at borgerne har levet et hårdt liv, og at de somatiske problemstillinger bliver mere fremtrædende, når der er taget hånd om andre problemstillinger som bolig og forsørgelse
  • der løbende har været negative erfaringer med at placere borgere i særboliger eller andre kategoriboliger (boliger, hvor alle beboere er tidligere hjemløse eller tilhører andre grupper af socialt udsatte borgere), da borgerne oplever det som en institution og dermed ofte får den samme adfærd som på et herberg med uro og konflikter med andre beboere
  • ACT-teamet ikke har oplevet, at det hverken af borgere eller medarbejdere er blevet rejst som et problem, at der ikke er adgang til støtte hele døgnet
  • samarbejde og koordinering af borgernes indsatser er vigtigt for arbejdet med metoden
  • det har været en udfordring i forhold til at skabe team-ånd og ejerskab, at man er startet med få medarbejdere, og flere er kommet til (Rambøll & SFI, 2013).

Læs Vidensportalens artikel om CTI her

I Københavns Kommune er der sammensat et tværfagligt indsatsteam bestående af syv-otte bostøttemedarbejdere, en leder, social- og sundhedsassistenter, en psykiater og en misbrugslæge, misbrugsbehandler, sagsbehandler fra et socialcenter og en beskæftigelseskonsulent fra et jobcenter. De to sidstnævnte har myndighedskompetence i forhold til fx ydelser og indsatser. Gennem projektperioden har der været tilknyttet mellem seks og otte borgere til hver kontaktperson ad gangen (Rambøll & SFI, 2013).

I Implementerings- og forankringsprojektet har ACT-metoden været implementeret i København og Holstebro Kommune. I København vurderer lederen, at der godt kunne være behov for endnu et ACT-team i kommunen, da målgruppen af borgere med meget komplekse støttebehov er ret stor i kommunen.

I Holstebro, der er en væsentligt mindre kommune, er der et begrænset antal borgere med særligt komplekse støttebehov. Derfor er der, til forskel fra Københavns Kommune, en anden forankring. Her er medarbejderne i teamet dagligt forankret i deres respektive enheder. Med andre ord er ingen af medarbejderne frikøbt til at arbejde fuld tid med ACT-indsatsen. Det betyder, at medarbejderne kun varetager ACT-funktioner i en mindre del af deres almindelige arbejdsuge. En todelt forankring har givet udfordringer, eftersom det kan være svært at skulle fordele sin arbejdstid mellem ACT-indsatsen og øvrige arbejdsområder.

Alligevel er der generelt gode erfaringer, og teamet i Holstebro beskriver indsatsen som velfungerende og til stor gavn for borgerne. Indsatsen i Holstebro Kommune er dermed et eksempel på, hvordan der kan skabes en tæt, koordineret ACT-inspireret indsats for den enkelte borger i en mindre kommune, hvor der ikke er et tilstrækkeligt stort antal borgere med meget komplekse støttebehov til, at der er basis for at implementere et fuldt ACT-team (Rambøll & SFI, 2017).

I forbindelse med afprøvningen af ACT til borgere, der både har psykiske vanskeligheder og et misbrug, er der lavet en implementeringsguide. Det er en implementeringsguide til det kommunale arbejde med ACT-metoden overfor borgere, der både har psykiske vanskeligheder og et misbrug af rusmidler (Socialstyrelsen, 2017).

Kilder

Rambøll & SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2013). Hjemløsestrategien – afsluttende rapport, Social og Indenrigsministeriet

Rambøll & SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2017). Housing First i Danmark – evaluering af implementerings- og forankringsprojektet i 24 kommuner

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd & Rambøll (2017). Implementeringsguide til ACT-metoden til borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug

Effekt

En evaluering af ACT-metoden viser, at 98 pct. af de borgere, der har modtaget ACT-bostøtte, er kommet i bolig.

ACT-metoden er afprøvet i Aarhus og Københavns Kommune i forbindelse med Hjemløsestrategien (2009-2013). Metoden er efterfølgende evalueret af Rambøll og SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (Rambøll & SFI, 2013).

På baggrund af 59 borgere i ACT-forløb, konkluderer evalueringen, at:

  • hovedparten (98 pct.) af de borgere, der har modtaget ACT-bostøtte, er kommet i bolig
  • der er forholdsvis få (2 pct.), der har mistet en bolig i forløbet (Rambøll & SFI, 2013).

I evalueringen af Implementerings- og forankringsprojektet har 78 pct. ved afslutningen af forløbet en bolig. De resterende 22 pct. opholder sig i en midlertidig udslusningsbolig under servicelovens § 110. Datagrundlaget tæller dog kun 9 borgere i alt (Rambøll & SFI, 2017).

Udvikling i borgernes problematikker

I evalueringen fra Rambøll og SFI blev borgerens problematikker målt inden for ni domæner (alkohol, stoffer, hash, totalt misbrug eller i behandling, fysiske gener, psykiske lidelser, dagligdagsfunktioner, økonomi og socialt netværk). Udviklingen i borgerens problematikker er baseret på medarbejdernes vurdering, hvor der skelnedes mellem positiv, uændret og negativ udvikling (Rambøll & SFI, 2013).

Evalueringen viser følgende:

  • Alkoholmisbrug: 30 pct. vurderes til at have en positiv udvikling, mens 25 pct. vurderes til at have en negativ udvikling
  • Stofmisbrug: 7 pct. vurderes til at have en positiv udvikling, mens 7 pct. vurderes til at have en negativ udvikling
  • Hashmisbrug: 26 pct. vurderes til at have en positiv udvikling, mens 17 pct. vurderes til at have en negativ udvikling
  • Totalt misbrug: 5 pct. vurderes til at have en positiv udvikling, mens ingen vurderes til at have en negativ udvikling
  • Fysiske gener: 23 pct. vurderes til at have en positiv udvikling, mens 23 pct. vurderes til at have en negativ udvikling
  • Psykiske lidelser: 25 pct. vurderes til at have en positiv udvikling, mens 42 pct. vurderes til at have en negativ udvikling
  • Dagligdagsfunktioner: 23 pct. vurderes til at have en positiv udvikling, mens 36 pct. vurderes til at have en negativ udvikling
  • Økonomi: 24 pct. vurderes til at have en positiv udvikling, mens 29 pct. vurderes til at have en negativ udvikling
  • Socialt netværk: 30 pct. vurderes til at have en positiv udvikling, mens 35 pct. vurderes til at have en negativ udvikling (Rambøll & SFI, 2013).

Den største positive udvikling blandt borgerne ses for sociale netværk og alkoholmisbrug, hvor 30 pct. vurderes at have en positiv udvikling. På den anden side er der for alle problematikkerne en gruppe borgere, som vurderes at have større problemer ved deres seneste indberetning end ved deres første indberetning. Andelen af borgere med en negativ udvikling er størst i forhold til problemer med socialt netværk og psykiske lidelser. Den negative udvikling kan skyldes, at borgerens problematikker først står klart for medarbejderne lidt inde i ACT-forløbet (Rambøll & SFI, 2013).

Som nævnt er ACT-metoden også afprøvet for borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug, men som ikke nødvendigvis er i hjemløshed. Her viser en evaluering foretaget af Rambøll og VIVE, at metoden især har en positiv virkning for de borgere i målgruppen, som ved opstart af indsatsen har den største belastningsgrad i deres psykiske mistrivsel og misbrug. Virkningen ses i form af reduceret misbrug og øget trivsel ved progressionsmåling via spørgeskema (VIVE & Rambøll 2017).

Internationale erfaringer

Ifølge ACT-manualen, som er udviklet af SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd for Socialstyrelsen (Benjaminsen 2015), peger flere amerikanske studier (Korr & Joseph, 1995; Lehman et al., 1997; Morse et al. 1992, 1997; Tsemberis et al., 2004; Coldwell & Bendner, 2007; Nelson et al., 2007) på, at en indsats med ACT-metoden mindsker borgerens risiko for tilbagefald til hjemløshed, når der sammenlignes med en kontrolgruppe. Et randomiseret forsøg foretaget i New York City blandt 225 hjemløse borgere med diagnosticeret alvorlige psykiske lidelser (Tsemberis et al., 2004) viser eksempelvis, at ca. 80 pct. i en indsatsgruppe, der fik ACT-støtte, kom ud af hjemløsheden målt over en toårig periode, mens det kun gjorde sig gældende for ca. 30 pct. i en kontrolgruppe, der ikke modtog ACT. Studiet kunne dog ikke pege på forskelle i de to gruppers misbrug eller psykiske symptomer (Tsemberis et al., 2004, Benjaminsen, 2015).

Kilder

Benjaminsen, Lars (2015). Assertive Community Treatment (ACT) - manual (åbner som pdf) 

Coldwell, C. & W. Bendner (2007). The Effectiveness of Assertive Community Treatment for Homeless Populations with Severe Mental Illness: A Meta-Analysis. American Journal of Psychiatry, Vol. 164(3): 393 - 399

Korr, W. S., & Joseph, A. (1995). Housing the homeless mentally ill: Findings from Chicago. Journal of Social Service Research, Vol. 21(1): 53 – 68

Lehman, A. F. et al. (1997). A randomized trial of assertive community treatment for homeless persons with severe mental illness. Archives of General Psychiatry, Vol. 54(11): 1038 – 1043

Morse, G. A. et al. (1992). Experimental comparison of the effects of three treatment programs for homeless mentally ill people. Hospital and Community Psychiatry, Vol. 43(10): 1005 – 1010.

Morse, G. A., et al. (1997). An experimental comparison of three types of case management for homeless mentally ill persons. Psychiatric Services, Vol. 48(4): 497 – 503.

Nelson et al. (2007). A Review of the Literature on the Effectiveness of Housing and Support, Assertive Community Treatment, and Intensive Case Management for Persons with Mental Illness Who Have Been Homeless. American Journal of Orthopsychiatry, Vol. 77(3): 350 - 361

Rambøll & SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2013). Hjemløsestrategien – Afsluttende Rapport

Tsemberis, S. et al.(2004). Housing First, Consumer Choice, and Harm Reduction for Homeless Individuals with a Dual Diagnosis. American Journal of Public Health, Vol. 94(4): 651 - 656.

Økonomi

Socialstyrelsen har ikke kendskab til studier, der dokumenterer cost-benefit eller cost-effectiveness af ACT specifikt på hjemløseområdet. Da borgere i målgruppen for ACT har en særlig kompleksitet og typisk er i langvarig hjemløshed, knytter der sig dog særlige omkostninger til målgruppen.

Der er udarbejdet en evaluering af ACT-metodens afprøvning til borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug. Den udregner, hvordan pri­sen på et gennemsnitligt ACT-forløb ser ud sammenholdt med udgifter ved den eller de indsat­ser, som borgerne ellers ville have modtaget.

Evalueringen viser, at de samlede omkostninger forbundet med psykiatriske indlæggelser og ambulante kontakter i de to grupper hverken er substantielt eller statistisk signifikant forskellige fra hinanden. Samlet set har ACT-indsatsen dermed på kort sigt ikke resulteret i økonomiske gevinster eller besparelser grundet øget beskæfti­gelse eller reduktion i omkostninger for psykiatriske kontakter for borgerne i indsatsen.

Dog knytter der sig nogle væsentlige usikkerheder til data for undersøgelsen, da opfølgningsperioden for borgerne er relativt kort. Det betyder, at der kun er mulighed for at beregne effekterne på kort sigt og ikke på langt sigt. Det giver samtidig usikkerhed, der knytter sig til beregningen af omkostningerne (VIVE & Rambøll, 2017).

Kilder:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd & Rambøll (2017). Evaluering af ACT-metode til borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Assertive Community Treatment (ACT)ACT er en fleksibel og tværfaglig bostøttemetode, der støtter de mest udsatte borgere i hjemløshed, der ikke kan benytte det eksisterende hjælpesystem. Formålet med metoden er at sikre, at de mest udsatte borgere får relevant social- og behandlingsmæssig støtte.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
ACT-indsatsen er organiseret som et tværfagligt team, og støtten er fleksibel og indrettet efter borgerens behov med mulighed for kontakt, når der er behov for det. ACT-indsatsen er en visiteret ydelse og i udgangspunktet tidsubegrænset. På hjemløseområdet i Danmark er ACT-metoden en del af udbredelsesprogrammet og den faste rådgivningsfunktion, og målgruppen for indsatsen er velbeskrevet. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren A.
Metode
ACT-metoden er en manual- og evidensbaseret metode. Metoden bygger på anerkendte faglige tilgange som empowerment-tilgang, recovery-understøttende tilgang og rehabilitering. Det er tydeligt beskrevet, hvilke effekter og gevinster metoden tilstræber. Den danske metodemanual tilbyder redskaber og procedurer til at understøtte metodeintegritet i implementeringen (tjekliste, kriterier for metodefidelitet, krav om supervision mv.). Der foreligger ingen beskrivelser eller standarder for løbende og systematisk opfølgning på metodens implementering på organisatorisk niveau. Man bør derfor have fokus på, hvordan der skal følges op på metodens implementering, så en ensartet anvendelse af metoden sikres, og så der kan monitoreres på metodens effekt. Metodens forløb og aktiviteter er velbeskrevet. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren A.
Implementering
ACT er afprøvet i København, Aarhus og Holstebro Kommune som en del af hjemløsestrategien (2009-2013) samt implementerings- og Forankringsprojektet (2014-2016). Der foreligger dokumenterede implementeringserfaringer fra disse kommuner. ACT-metoden er én ud af tre bostøttemetoder, Socialstyrelsen udbreder på hjemløseområdet under Housing First-tilgangen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsen implementering scoren B.
Effekt
Der foreligger danske og udenlandske effektstudier, der underbygger, at ACT-metoden har en positiv effekt. Der er lavet evalueringer af indsatsen i dansk kontekst med 50 borgere. Evalueringerne er udarbejdet på baggrund af kvantitative spørgeskemaer og kvalitative interviews med medarbejdere, projektledere og indskrevne borgere. Studierne viser, at ACT-metoden har en positiv effekt, mens borgeren er i forløbet i forhold til forbedring af dagligdagsproblematikker, samt at flere borgere kommer i egen bolig. Amerikanske RCT-studier viser bl.a., at ACT-metoden mindsker borgerens risiko for tilbagefald til hjemløshed, når der sammenlignes med en kontrolgruppe. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren B.
Økonomi
Der foreligger ingen økonomiske analyser, der belyser ACT’s omkostninger eller cost-effectiveness. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren D.