Forside » Børn & unge » Unge og voksne hjemløse » Indsatser » Assertive Community Treatment (ACT)

Assertive Community Treatment (ACT)

ACT er en fleksibel og tværfaglig bo-støttemetode, der støtter de mest udsatte hjemløse borgere, der ikke kan benytte det eksisterende hjælpesystem. Formålet med metoden er at sikre, at de mest udsatte borgere får relevant social og behandlingsmæssig støtte.

& | Socialstyrelsen

ACT-metoden er en fleksibel bo-støttemetode, som fokuserer på at give meget udsatte hjemløse borgere en helhedsorienteret støtte. Støtten gives i borgerens hjem, eller dér, hvor borgeren opholder sig.

Målgruppen er hjemløse borgere med meget komplekse problemstillinger, der ikke kan benytte de eksisterende, somatiske og psykosociale tilbud såvel som den kommunale misbrugsbehandling, og som ikke kan håndtere at møde hos en sagsbehandler. ACT-indsatsen er organiseret om et tværfagligt team og støtten er fleksibel og indrettet efter borgerens behov med mulighed for kontakt, når der er behov for det. ACT-indsatsen er i udgangspunktet tidsubegrænset.

ACT har med succes været afprøvet under den danske Hjemløsestrategi og været en del af Housing First Europe-samarbejdet. Et forsøg med ACT i kombination med boligløsning foretaget i Københavns Kommune viser, at 90 pct. af borgerne fastholder boligen. 

Læs hele artiklen

Målgruppe

Målgruppen for ACT-metoden er borgere med massive psykiske, sociale og/eller misbrugsproblemer, som er hjemløse og som står overfor at skulle flytte i egen bolig eller har en bolig, men er i risiko for at blive hjemløse.

Målgruppen for ACT er borgere, som har været hjemløse i lang tid og som har svære psykosociale- og/eller misbrugsproblemer. Borgerne kan have levet lang tid på gaden, opholdt sig på forskellige boformstilbud eller haft længerevarende ophold på hospital eller behandlingstilbud. Af den grund kan borgeren have behov for intensiv støtte til at etablere og fastholde boligen. ACT-metoden er også anvendelig i den situation, hvor borgeren allerede har en bolig, men skal have hjælp til at blive der og dermed forebygge hjemløshed (Benjaminsen, 2015).

Målgruppen er kendetegnet ved at have multiple problemstillinger. Ofte er borgerne ikke udredte, når ACT-indsatsen påbegyndes, fordi borgeren ikke har formået at holde kontakt til et behandlingssted, boform eller andet, indtil en udredning var udarbejdet. Borgerne har ofte følgende karakteristika:

  • Behov for indsatser og behandling fra flere systemer
  • Massive misbrugsproblemer og/eller psykiske vanskeligheder
  • Besværligheder ved at benytte og fastholde kontakt til de ordinære kommunale/regionale hjælpemuligheder og behandlingstilbud
  • Vanskeligheder ved at fastholde relationer til andre mennesker, herunder familie, og at indgå i samfundet som helhed
  • Ofte mange negative erfaringer med hjælp fra offentlige hjælpe- og behandlingstilbud (Benjaminsen, 2015).

I en evaluering af Hjemløsestrategien foretaget af Rambøll og SFI i 2013 er der opstillet en række  eksklusionskriterier for målgruppen:

  • Borgere, der er i et fungerende forløb hos psykiatrien.
  • Borgere med et konstant plejebehov.
  • Borgere, der ikke ønsker støtte (Rambøll & SFI, 2013).

Metoden kan også anvendes til ikke-hjemløse borgere med komplekse psykosociale problemer, som heller ikke er i stand til at benytte de eksisterende støtte- og behandlingssystemer, og som har behov for en mere intensiv indsats, end den almindelige bo-støtteindsats sædvanligvis kan tilbyde (Benjaminsen, 2015).

Baggrundsoplysninger om målgruppen

Rambøll og SFI har foretaget opgørelser af baggrundsoplysninger om de borgere, der har indgået i ACT-forløb som led i Hjemløsestrategien 2009-2013. Det samlede antal borgere er 63. Evalueringen viser, at:

  • 72 pct. er mænd og 28 pct. er kvinder
  • 41 pct. er i aldersgruppen 40–49 år. Der er ingen borgere i aldersgruppen 18 – 24 år.
  • 76 pct. har en dansk nationalitet, 13 pct. har angivet ”andet”, hvilket hovedsageligt dækker over grønlændere. Resten fordeler sig på afrikansk nationalitet (5 pct.), øvrige nordiske lande (2 pct.), mellemøstlig nationalitet (2 pct.) og ”ved ikke” (3 pct.).
  • 90 pct. er på kontanthjælp, mens resten fordeler sig på førtidspension, arbejdsløshedsdagpenge og andet. Ingen af borgerne har en lønindkomst. 

Sociale problematikker hos målgruppen

I forbindelse med evalueringen foretaget af Rambøll og SFI blev der foretaget en undersøgelse af forskellige sociale problematikker blandt 63 borgere, som deltog i et ACT-forløb. Undersøgelsen blev foretaget på baggrund af et spørgeskema, som medarbejdere i Københavns Kommune indberettede. Undersøgelsen viste bl.a., at:

  • 81 pct. havde et alkoholmisbrug
  • 71 pct. havde et hashmisbrug
  • 86 pct. havde psykiske lidelser
  • 78 pct. havde problemer med økonomien
  • 87 pct. havde problemer med deres sociale netværk (Rambøll & SFI, 2013).

Sammenholdt med de 2 øvrige bostøttemetoder ICM og CTI, er der en større andel af borgerne under ACT, som er belastet af ovennævnte problemer, hvilket understreger, at målgruppen for ACT-indsatsen er de mest udsatte og mest belastede borgere (Rambøll & SFI, 2013).

Undersøgelsen viste desuden, at en stor del af den borgergruppe, der tilbydes et ACT-forløb, havde sammensatte problemstillinger, ofte mellem 6 og 8 problematikker (Rambøll & SFI, 2013).

Kilder

Benjaminsen, Lars (2015): Assertive Community Treatment (ACT) - manual (åbner som pdf)

Rambøll & SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2013): Hjemløsestrategien – afsluttende rapport, Social og Indenrigsministeriet 

Metode

ACT anvendes indenfor hjemløseområdet som en metode til at reducere og forebygge hjemløshed, herunder mindske psykiske og sociale problemer. ACT–metoden bygger på et tværfagligt, ambulant team af forskellige fagpersoner.

ACT tager udgangspunkt i borgerens behov og gives i en tæt dialog med borgeren. Metoden gives som en udgående støtte primært i borgerens eget hjem eller hvor borgeren ønsker det.

ACT-metoden er udviklet i 1970erne i USA til psykiatriområdet for at støtte psykiatriske patienter med at fungere i hverdagen efter det psykiatriske behandlingssystem. Metoden blev videreudviklet til at støtte psykisk syge hjemløse med at komme i bolig, og er afprøvet i en dansk kontekst (Socialstyrelsen, 2016).

ACT i Danmark bygger på Housing First-tilgangen. Der er udviklet en dansk manual til ACT, som kan downloades på Socialstyrelsens hjemmeside.

Tværfagligt indsatsteam

ACT består af et tværfagligt indsatsteam af bostøttemedarbejdere, sundhedsfaglige medarbejdere og medarbejdere med myndighedskompetence. Teamets specialiserede fagfunktioner giver mulighed for at yde en specialiseret støtte til borgeren. De specialiserede fagfunktioner i teamet giver ligeledes støtte til borgeren efter behov, og denne indsats er ligeledes udgående og foregår primært i borgerens eget hjem (Benjaminsen, 2015).

Der er 3 dimensioner i ACT:

  • En socialpædagogisk bostøtteindsats. 
  • En specialiseret helbredsmæssig indsats.
  • En administrativ støtte/myndighedsfunktion (Benjaminsen, 2015).

Den socialpædagogiske dimension varetages af socialpædagogiske bo-støttemedarbejdere. Den helbredsmæssige dimension varetages fx af en sygeplejerske, misbrugsbehandler, psykiater eller misbrugslæge. Den administrative funktion varetages af henholdsvis en sagsbehandler med myndighedskompetence fra socialcenteret og af en jobkonsulent med myndighedskompetence fra jobcenteret (Benjaminsen, 2015).

Alle medarbejderne indgår direkte i teamet som udgående medarbejdere. Støtten er teambaseret, og et team på 10-12 medarbejdere kan maksimalt have ca. 70-80 borgere tilknyttet. Borgerens behov for støtte kan variere og vil typisk være særlig højt ved indflytning i egen bolig. Der kan skrues op og ned for indsatsen i perioder, alt efter hvordan borgerens støttebehov varierer over tid (Benjaminsen, 2015).

Relationen mellem borgeren og ACT-medarbejderen

ACT-metoden bygger på recovery- og empowerment-tilgange, der understøtter borgerens selvstændighed og tager udgangspunkt i borgerens egen oplevelse af behovet for støtte. ACT-medarbejderen er en sparringspartner, der kvalificerer borgerens beslutninger og støtter borgeren. En ACT-medarbejder skal:

  • løbende arbejde med at skabe bånd til familie og venner, i det omfang borgeren ønsker en kontakt og en relation
  • ikke optræde som ekspert, men som sparringspartner
  • være mobil i forhold til møder med borgeren, der som udgangspunkt foregår enten hjemme hos borgeren eller der, hvor borgeren ønsker det (Benjaminsen, 2015).

Det er vigtigt, at målet for samarbejdet med borgeren er empowerment, for at sikre at borgeren ikke passiveres (yderligere) og gøres afhængig af sin ACT-medarbejder, men samtidig tages der hensyn til, at målgruppen for ACT-indsatsen typisk har brug for en omfattende og langvarig social og praktisk støtte i hverdagen (Benjaminsen, 2015).

Kilder

Benjaminsen, Lars (2015): Assertive Community Treatment (ACT) - manual (åbner som pdf) 

Socialstyrelsen (2016): Socialstyrelsens hjemmeside - Metoden ACT: Baggrund og værdigrundlag 

Implementering

ACT er afprøvet i Københavns og Aarhus Kommune som en del af Hjemløsestrategien i perioden fra 2009-2013. Implementeringserfaringer fra Københavns Kommune viser, at det er vigtigt, at medarbejderne er bevidste om støttemuligheden i servicelovens §110 og kravene til visitation

Det følgende afsnit er baseret på konkrete erfaringer fra Københavns og Aarhus kommunes implementering af ACT, som led i Hjemløsestrategien 2009-2013. Erfaringerne er indsamlet i forbindelse med evalueringen af Hjemløsestrategien, som blev foretaget af Rambøll og SFI i 2013.

Der var i København registreret 92 forløb under metoden i projektperioden, mens der i Aarhus var registreret 15 forløb. I København var ACT-indsatsen organiseret i et tværfagligt udgående støtteteam, mens indsatsen i Aarhus ikke var forankret i et team, men udgjorde et ad hoc-samarbejde mellem relevante aktører. Medarbejderne i Aarhus havde andre opgaver og var således ikke kun tilknyttet et ACT-team (Rambøll & SFI, 2013).

Erfaringer i Københavns Kommune

I evalueringen, der blev foretaget af Rambøll og SFI i forbindelse med Hjemløsestrategien, er der indsamlet resultater fra 63 ACT-forløb, som var indberettet i Københavns Kommune i januar 2013 (Rambøll & SFI, 2013).

Evalueringen viser, at:

  • det er vigtigt at være i dialog med § 110-bofomer om ACT-metoden og Housing First, således at medarbejderne er bevidste om denne støttemulighed og kravene til visitation
  • kommunen har gode erfaringer med at have en samlet visitationsenhed for ACT og CTI
    (læs Vidensportalens artikel om CTI her),
    hvor man opbygger et fagligt kendskab til metoderne og et fælles omdrejningspunkt i forhold til målgrupperne
  • en del borgere undervejs bliver mere plejekrævende end ved opstart i ACT-teamet, hvilket forklares ved, at borgerne har levet et hårdt liv, og at de somatiske problemstillinger bliver mere fremtrædende, når der er taget hånd om andre problemstillinger som bolig og forsørgelse.
  • der løbende har været negative erfaringer med at placere borgere i særboliger eller andre kategoriboliger (boliger, hvor alle beboere er tidligere hjemløse eller tilhører andre grupper af socialt udsatte borgere), da borgerne oplever det som en institution, og dermed ofte får den samme adfærd som på et herberg med uro og konflikter med andre beboere
  • ACT-teamet ikke har oplevet, at det er blevet rejst som et problem, at der ikke er adgang til støtte hele døgnet, hverken af borgere eller medarbejdere
  • samarbejde og koordinering af borgernes indsatser er vigtigt for arbejdet med metoden
  • det har været en udfordring i forhold til at skabe teamånd og ejerskab, at man er startet med få medarbejdere, og flere er kommet til (Rambøll & SFI, 2013).

I Københavns Kommune er der sammensat et tværfagligt indsatsteam bestående af 7-8 bostøttemedarbejdere, en leder, social- og sundhedsassistenter, en psykiater og en misbrugslæge, misbrugsbehandler, sagsbehandler fra et socialcenter og en beskæftigelseskonsulent fra et jobcenter. De 2 sidstnævnte har myndighedskompetence i forhold til f.eks. ydelser og indsatser. Gennem projektperioden har der været tilknyttet mellem 6 og 8 borgere til hver kontaktperson ad gangen (Rambøll & SFI, 2013).

Kilder

Rambøll & SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2013): Hjemløsestrategien – afsluttende rapport, Social og Indenrigsministeriet

 

Effekt

En evaluering af ACT-metoden viser, at 98 pct. af de borgere, der har modtaget ACT-bostøtte, er kommet i bolig.

ACT-metoden er afprøvet i Aarhus og Københavns Kommune i forbindelse med Hjemløsestrategien (2009-2013). Metoden er efterfølgende evalueret af Rambøll og SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (Rambøll & SFI, 2013).

På baggrund af 59 borgere i ACT-forløb, konkluderer evalueringen, at:

  • hovedparten (98 pct.) af de borgere, der har modtaget ACT-bostøtte, er kommet i bolig
  • der er forholdsvis få (2 pct.), der har mistet en bolig i forløbet (Rambøll & SFI, 2013).

Udvikling i borgernes problematikker

I evalueringen fra Rambøll og SFI blev borgerens problematikker målt inden for 9 domæner (alkohol, stoffer, hash, totalt misbrug eller i behandling, fysiske gener, psykiske lidelser, dagligdagsfunktioner, økonomi og socialt netværk). Udviklingen i borgerens problematikker er baseret på medarbejdernes vurdering, hvor der skelnedes mellem positiv, uændret og negativ udvikling (Rambøll & SFI, 2013).

Evalueringen viser følgende:

  • Alkoholmisbrug: 30 pct. vurderes til at have en positiv udvikling, mens 25 pct. vurderes til at have en negativ udvikling
  • Stofmisbrug: 7 pct. vurderes til at have en positiv udvikling, mens 7 pct. vurderes til at have en negativ udvikling
  • Hashmisbrug: 26 pct. vurderes til at have en positiv udvikling, mens 17 pct. vurderes til at have en negativ udvikling
  • Totalt misbrug: 5 pct. vurderes til at have en positiv udvikling, mens ingen vurderes til at have en negativ udvikling
  • Fysiske gener: 23 pct. vurderes til at have en positiv udvikling, mens 23 pct. vurderes til at have en negativ udvikling
  • Psykiske lidelser: 25 pct. vurderes til at have en positiv udvikling, mens 42 pct. vurderes til at have en negativ udvikling
  • Dagligdagsfunktioner: 23 pct. vurderes til at have en positiv udvikling, mens 36 pct. vurderes til at have en negativ udvikling
  • Økonomi: 24 pct. vurderes til at have en positiv udvikling, mens 29 pct. vurderes til at have en negativ udvikling
  • Socialt netværk: 30 pct. vurderes til at have en positiv udvikling, mens 35 pct. vurderes til at have en negativ udvikling (Rambøll & SFI, 2013).

Den største positive udvikling blandt borgerne ses for sociale netværk og alkoholmisbrug, hvor 30 pct. vurderes at have en positiv udvikling. På den anden side er der for alle problematikkerne en gruppe borgere, som vurderes at have større problemer ved deres seneste indberetning end ved deres første indberetning. Andelen af borgere med en negativ udvikling er størst i forhold til problemer med socialt netværk og psykiske lidelser. Den negative udvikling kan skyldes, at borgerens problematikker først står klart for medarbejderne lidt inde i ACT-forløbet (Rambøll & SFI, 2013).

Internationale erfaringer

Ifølge ACT-manualen, som er udviklet af SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd for Socialstyrelsen (Benjaminsen 2015), peger flere amerikanske studier (Korr & Joseph, 1995; Lehman et al., 1997; Morse et al. 1992, 1997; Tsemberis et al., 2004; Coldwell & Bendner, 2007; Nelson et al., 2007) på, at en indsats med ACT-metoden mindsker borgerens risiko for tilbagefald til hjemløshed, når der sammenlignes med en kontrolgruppe. Et randomiseret forsøg foretaget i New York City blandt 225 hjemløse borgere med diagnosticeret alvorlige psykiske lidelser (Tsemberis et al., 2004) viser eksempelvis, at ca. 80 pct. i en indsatsgruppe, der fik ACT-støtte, kom ud af hjemløsheden målt over en 2 årig periode, mens det kun gjorde sig gældende for ca. 30 pct. i en kontrolgruppe, der ikke modtog ACT. Studiet kunne dog ikke pege på forskelle i de 2 gruppers misbrug eller psykiske symptomer (Tsemberis et al., 2004, Benjaminsen, 2015).

Kilder

Benjaminsen, Lars (2015): Assertive Community Treatment (ACT) - manual (åbner som pdf) 

Coldwell, C. & W. Bendner (2007): “The Effectiveness of Assertive Community Treatment for Homeless Populations with Severe Mental Illness: A Meta-Analysis” (kan lånes gennem bibliotek.dk). American Journal of Psychiatry, 164(3)

Korr, W. S., & Joseph, A. (1995). ”Housing the homeless mentally ill: Findings from Chicago.” Journal of Social Service Research, 21, 53–68.

Lehman, A. F. et al. (1997). ”A randomized trial of assertive community treatment for homeless persons with severe mental illness” (kan lånes gennem bibliotek.dk). Archives of General Psychiatry, 54, 1038–1043

Morse, G. A. et al. (1992). “Experimental comparison of the effects of three treatment programs for homeless mentally ill people” (kan lånes gennem bibliotek.dk). Hospital and Community Psychiatry, 43, 1005–1010.

Morse, G. A., et al. (1997). “An experimental comparison of three types of case management for homeless mentally ill persons” (kan lånes gennem bibliotek.dk). Psychiatric Services, 48, 497–503.

Nelson et al. (2007): “A Review of the Literature on the Effectiveness of Housing and Support, Assertive Community Treatment, and Intensive Case Management for Persons with Mental Illness Who Have Been Homeless” (kan lånes gennem bibliotek.dk). American Journal of Orthopsychiatry, 77, s. 350-361)

Rambøll & SFI (2013): Hjemløsestrategien – Afsluttende Rapport. Rambøll og SFI- Det Nationale Forskningscenter For Velfærd, 2013.

Tsemberis, S.  et al.(2004): “Housing First, Consumer Choice, and Harm Reduction for Homeless Individuals with a Dual Diagnosis” (kan lånes gennem bibliotek.dk). American Journal of Public Health, 94, 4, s. 651-656.

Økonomi

Socialstyrelsen har ikke kendskab til studier, der dokumenterer cost-benefit eller cost-effectiveness af ACT.

Publiceret: 28.11.2016. Sidst opdateret: 07.11.2017