Housing First

Den amerikanske tilgang Housing First tager udgangspunkt i, at borgeren som det første i den sociale indsats tilbydes en bolig med en fast, tidsubegrænset lejekontrakt. Grundtanken er, at en stabil boligsituation er forudsætning for at forbedre fx psykisk sygdom, misbrug og det sociale netværk.

& | Socialstyrelsen

Tilgangen i Housing First

Housing First er en tilgang, der har til formål at reducere hjemløshed blandt borgere med højt støttebehov. Tilgangen er udviklet i USA, men benyttes også i mange europæiske lande, herunder Danmark (Pleace, 2016).  I Housing First opfattes det, at borgeren har en stabil boligsituation, som en forudsætning for at stabilisere og forbedre fx psykisk sygdom og det sociale netværk. Tilgangen arbejder derfor ud fra, at borgeren kommer i egen bolig som et startpunkt frem form som indsatsens mål. Det handler derfor om at støtte borgeren i at kunne bo på egen hånd og blive inkluderet i samfundet, samtidig med at man arbejder på at forbedre borgerens sundhedsmæssige trivsel og sociale netværk (Pleace, 2016). 

Den sociale støtte tager udgangspunkt i borgerens behov, og gives i tæt dialog med borgeren. Støtten gives som støtte primært i borgerens eget hjem, eller der hvor borgeren opholder sig. Den sociale støtte og boligen er uafhængige, hvilket vil sige, at den sociale støtte opretholdes, selvom borger mister boligen eller i en periode opholder sig på en institution (Benjaminsen, 2015).

Målgruppen for Housing First er hjemløse borgere med komplekse problematikker udover hjemløshed, fx alkohol-, stofmisbrug eller psykiske lidelser. Tilgangen har vist sig effektiv for borgere med langsigtet eller gentagen hjemløshed. I USA og Canada er tilgangen udbredt til også at inkludere hjemløse familier og unge (Pleace, 2016).    

Grundopfattelser i Housing First  

Housing First tilgangen består af følgende grundopfattelser:

  • Boligen som en basal menneskeret
  • Respekt, empati og medmenneskelighed over for alle borgere
  • En forpligtelse til at arbejde med brugerne, så længe de har behov
  • Selvstændige boliger i almindeligt byggeri
  • Støttetilbuddet er ikke afhængigt af at borger har en bolig
  • Udgangspunkt i borgerens behov og selvbestemmelse
  • Recovery-orientering
  • Skadesreduktion (Socialstyrelsen, 2016a; Pleace, 2016; Benjaminsen, 2015).

Housing First i dansk kontekst

Housing First er i Danmark implementeret som det overordnede princip i Hjemløsestrategien, som blev afprøvet i en række danske kommuner i perioden 2009-2013. Hjemløsestrategien havde som formål hurtigst muligt at tilbyde borgeren over 18 år en permanent bolig, og undgå midlertidige boligløsninger og den medfølgende ustabile boligsituation for borgeren (Rambøll & SFI, 2013). 

Bostøttemetoderne

Som en del af Hjemløsestrategien indgik de 3 bostøttemetoder ACT – Assertive Community Treatment, ICM – Intensive Case Management og CTI – Critical Time Intervention. Metoderne blev, i forbindelse med Hjemløsestrategien, tilpasset en dansk kontekst og afprøvet og udviklet i de kommuner, der deltog i projektet. Evalueringen af Hjemløsestrategien viste, at bostøttemetoderne med succes kan oversættes til danske forhold (Rambøll og SFI, 2013). Evalueringen viste endvidere, at de hjemløse i stort omfang fastholdte boligen, når der blev givet den rette støtte efter Housing First-princippet herunder en af de 3 bostøttemetoder CTI, ICM eller ACT (Rambøll og SFI, 2013).

Bostøttemetoderne henvender sig hver i sær til forskellige målgrupper:

  • ACT henvender sig til de borgere, der har de mest intensive og langvarige støttebehov og kun i meget begrænset omfang kan benytte støtteindsatser fra det sociale system. Læs mere om ACT på Vidensportalen her.
  • ICM er til en mellemgruppe med langvarige støttebehov, men som i nogen grad kan benytte eksisterende tilbud. Læs mere om ICM på Vidensportalen her.
  • CTI henvender sig til de borgere, hvis problematikker tillader, at de i betydelig grad kan benytte det eksisterende støttesystem, og som primært har brug for intensiv støtte i en kortere overgangsperiode, herunder til at få opbygget et støttenetværk i det eksisterende system. Læs mere om CTI på Vidensportalen her.

Unge hjemløse i en dansk kontekst 

I forbindelse med den danske Hjemløsestrategi har man i nogle kommuner oprettet skærmede § 110-pladser til unge hjemløse. Hovedparten af de unge, der benytter de pladser, har enten en psykisk sygdom og/eller misbrugsproblematikker. Erfaringerne med de kommunale skærmede § 110-pladser er blandede. Flere unge påpeger, at de oplever vanskeligheder ved at bo mange udsatte borgere samlet, fx grundet problemer med stofmisbrug, handel med stoffer, larm og konflikter. Der er dog unge, der oplever positive erfaringer med de skærmede pladser og at tilbuddet medfører en forbedring af deres situation (Rambøll & SFI, 2013).

De overordnede erfaringer med tilbuddene til de unge hjemløse, i forbindelse med Hjemløsestrategien, var bl.a., at de unge udtrykte generel tilfredshed ved at have en case manager. De unge udtrykte derudover, at de ofte havde lange ophold på herberger, som ikke altid anses som hensigtsmæssigt for unge, da tilbuddet også kan fungere som barriere for at få de unge videre. Men opsummerende ses de skærmede ungepladser generelt som en nødvendighed, da en stor del af de unge akut befinder sig i en hjemløsesituation og alternativet er ophold på gaden eller på sofaen hos venner og bekendte, ofte i udsatte miljøer (Rambøll & SFI, 2013).

Housing First og unge hjemløse

Forskningen peger på, at Housing First-tilgangen virker, når den danner grundlag for det sociale arbejde med hjemløse voksne (Gaetz, 2014). Derimod opstår der ofte tvivl, når Housing First skal implementeres i nye indsatser og i det sociale arbejde med andre grupper, fx unge hjemløse. Årsagerne til dette er fx, at de unge på grund af deres alder og udvikling har andre behov end voksne hjemløse, hvorfor Housing First skal tilpasses de unge hjemløse, herunder social støtte samt de lovgivningsmæssige krav og muligheder (Gaetz, 2014).

Et canadisk litteraturstudie fra 2014 (Gaetz, 2014) opsamler en række overordnede perspektiver, der knytter sig til indsatser for unge hjemløse. Kendetegnet for en stor del af de unge hjemløse er, at de har psykiske vanskeligheder og er stofmisbrugende. Studiet viser, at jo længere de unge opholder sig på gaden, jo mere fremmedgjorte føler de sig fra hjælpesystemets tilbud og jo sværere er det for dem at tage imod hjælp. Det kan bl.a. være med til at forværre deres mentale helbred, øge et evt. misbrug og belaste deres fysiske helbred.  Da de unge hjemløse har andre behov end de voksne hjemløse, er der ifølge studiet derfor grund til at lave tilpassede Housing First-tilbud til de unge hjemløse (Gaetz, 2014).

En måde at imødekomme de unges særlige udfordringer i hjemløsheden er at oprette midlertidige boliger og boliger, som er tilknyttet andre boenheder, også selvom midlertidige boliger strider mod den gængse opfattelse af de grundlæggende principper i Housing First.  Et stramt fokus på elementerne i Housing First har bevirket, at særligt de yngste hjemløse oplevede nederlag og tilbagefald, fx i form af ensomhed og isolation fra kendte miljøer, efter de flyttede i selvstændige boliger (Gaetz, 2014). En midlertidig bolig med tilpasset støtte og udviklingsmuligheder kan være optimal for de unge, som pga. omstændighederne, alder eller sygdom ikke har opnået de nødvendige kompetencer til at varetage en selvstændig bolig, indkomst og integration i et givent lokalområde (Gaetz, 2014).

Kilder

Benjaminsen, L. (2015): Assertive Community Treatment (ACT) – Manual. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, for Socialstyrelsen. September 2015. 

Gaetz, Stephen (2014): "Can Housing First Work for Youth?" (PDF), European Journal of Homelessness, Volume 8, No. York University, Toronto, Canada Canadian Observatory on Homelessness, 2, December 2014

Pleace, N. (2016): Housing First Guide Europe. LOGOS 

Rambøll og SFI (2013): Hjemløsestrategien – afsluttende rapport, SFI – det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Rambøll

Socialstyrelsen (2016a): Hjemløshed: Housing First. 15.11.16 

Socialstyrelsen (2016b): Udbredelse af Hjemløsestrategien. 15.11.16 

 

Publiceret: 28.11.2016. Sidst opdateret: 11.07.2017