Definition

Hjemløshed dækker over flere forskellige situationer. Fælles for hjemløshedssituationerne er, at borgeren ikke har sit eget frit tilgængelige sted at overnatte og råde over.

I definitionen af hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boligalternativer, eller som bor midlertidigt eller uden kontrakt hos familie, venner og bekendte. Definitionen inkluderer også personer uden opholdssted den kommende nat (Benjaminsen, 2017).

Definitionen tager udgangspunkt i den definition, der ligger til grund for de nationale kortlægninger af hjemløshed, som foretages hvert andet år af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Kortlægningerne af hjemløsheden i Danmark har fundet sted siden 2007. I kortlægningerne defineres følgende situationer som hjemløshed:

  • Overnatter på gaden, i trappeopgang, i et skur eller lignende.
  • Overnatter på værested eller varmestue med nødovernatning eller lignende.
  • Overnatter på akut eller midlertidigt botilbud som herberger og forsorgshjem.
  • Opholder sig på hotel, vandrerhjem eller lignende på grund af hjemløshed.
  • Bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte – som såkaldt ’sofasurfer’.
  • Bor i midlertidig udslusningsbolig uden permanent lejekontrakt.
  • Afsoner under Kriminalforsorgen, skal løslades indenfor 1 måned, og mangler boligløsning.
  • Opholder sig på hospital eller behandlingstilbud, skal udskrives indenfor 1 måned, og mangler boligløsning.
  • Andet – kan være overnatning i kolonihavehuse, campingvogne eller lignende (Benjaminsen, 2017).

I kortlægningen fra 2017 bliver der defineret en række konkrete afgrænsninger af personer, der ikke regnes som hjemløse. Det drejer sig om:

  • Personer, der bor i fremlejet bolig, eller som bor varigt hos familie, venner eller bekendte.
  • Personer i botilbud, der er beregnet til længerevarende ophold (fx alternative plejehjem og bofællesskaber), herunder beboere på visiterede boformer under servicelovens § 107 og § 108.
  • Studerende, der søger tilflytning til anden by ved studiestart.
  • Unge, der ønsker at flytte hjemmefra.
  • Personer, der midlertidigt er uden bolig på grund af brand eller lignende. 
  • Personer, der opholder sig på et krisecenter på grund af vold i familien.

Definitionen af hjemløshed er baseret på boligsituationen. Dette indebærer dog ikke, at hjemløshed blot handler om den manglende rådighed over egen bolig. Hjemløshed relaterer sig til, og optræder ofte i sammenhæng med andre problemstillinger (Vejledning nr. 4 til serviceloven, punkt 171). Problemstillinger, der kan gøre det svært at skaffe sig en bolig, bo i den og fastholde den.

Læs mere om temaets målgruppe.

I Danmark anvender man også begrebet ”funktionel hjemløs” om personer, som har en bolig, men ikke kan benytte den. Det understreger, at nogle mennesker pga. sociale eller psykiske problemstillinger, som fx svær angst, ikke kan benytte deres bolig. Funktionelt hjemløs dækker også over mennesker, der reelt ikke har adgang til deres bolig, fordi den bliver benyttet af andre, for eksempel bekendte fra misbrugsmiljøet, der har overtaget boligen (Benjaminsen, 2017). Serviceloven definerer målgruppen for midlertidige botilbud efter servicelovens § 110-boformer, som borgere, der står helt uden bolig eller borgere med bolig, som ikke kan fungere i egen bolig, og eventuelt er i risiko for at miste boligen (Vejledning nr. 4 til serviceloven, punkt 171).

Kilder

Benjaminsen, Lars (2017): Hjemløshed i Danmark 2017 – National Kortlægning, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, 15:35

Vejledning nr. 4 til serviceloven (2016): Vejledning om botilbud mv. til voksne efter reglerne i almenboligloven, serviceloven og friplejeloven. VEJ nr. 14 af 15/02/2011. Retsinformation.dk 

Publiceret: 28.11.2016. Sidst opdateret: 13.09.2017