Forside » Børn & unge » Børn af unge forældre » Risikofaktorer

Risikofaktorer

Børn af unge forældre er statistisk set i øget risiko for at få helbredsmæssige og psykosociale vanskeligheder sammenlignet med børn af ældre forældre. En række risikofaktorer knyttet til familiens vilkår og situation kan forøge barnets risiko yderligere.

 | Socialstyrelsen

Børn af unge forældre er statistisk set dårligere stillet end børn af ældre forældre. Særligt børn af teenageforældre er i øget risiko for bl.a. diagnosticering med ADHD, anbringelse udenfor hjemmet og lav skoleparathed (Mikkelsen et al., 2016; McGrath et al., 2014; Jacobsen, 2010).

Danske og internationale studier viser, at en række faktorer knyttet til familiens situation og vilkår har indflydelse på trivslen hos børn af unge forældre (Mikkelsen et al., 2016, McGrath et al., 2014; Fagan et al., 2013; Jacobsen, 2010). Forskningen anbefaler derfor et skærpet sundheds- og trivselsmæssigt fokus på unge forældre og deres børn (Mikkelsen et al., 2016; McGrath et al., 2014). Derudover påpeger forskning på området, at der er behov for individuel og helhedsorienteret støtte til unge familier, som har komplekse udfordringer (Mikkelsen et al., 2016; McGrath et al., 2014).

Sammenfatning af risikofaktorer

Dansk og international forskning identificerer nogle faktorer, som kan øge risikoen for forskellige vanskeligheder hos børn af unge forældre. På tværs af forskningen kan faktorerne sammenfattes som:

  • psykosociale og helbredsmæssige udfordringer hos forældrene
  • konflikter mellem forældrene og manglende samarbejdsevne i forhold til barnet, samt at moderen er enlig
  • uhensigtsmæssig livsstil hos forældrene og manglende forældreevne
  • fysiske og adfærdsmæssige udfordringer hos barnet (Mikkelsen et al., 2016, McGrath et al., 2014, Fagan et al., 2013, Jacobsen, 2010).

Risikofaktorer i forhold til diagnosticering med ADHD

Børn af forældre som er under 20 år ved fødselstidspunktet, har mere end dobbelt så stor risiko for at blive diagnosticeret med ADHD end børn af forældre på mellem 26 og 30 år ved fødselstidspunktet. Det viser et omfattende dansk kohortestudie (Mikkelsen et al., 2016).

Studiet viser, at sammenhængen mellem forældrenes alder og forekomst af ADHD hos barnet blev svagere ved sammenligning med målgruppens halvsøskende og endnu svagere ved sammenligning med målgruppens helsøskende. Forskerne bag studiet konkluderer på den baggrund, at den forøgede risiko for ADHD hos barnet hovedsageligt kan tilskrives genetiske og socioøkonomiske faktorer. Studiet indikerer desuden, at forhold, under graviditeten eller helt tidligt i barnets liv knyttet til moderens miljø, livssituation, livsstil og forældreevne, kan have betydning (Mikkelsen et al., 2016).

Risikofaktorer i forhold til lav skoleparathed

Et amerikansk kohortestudie viser, at børn af forældre som var under 25 år ved fødselstidspunktet, scorer lavere på skoleparathed i 4-års alderen end børn af ældre forældre. Det gælder særligt i forhold til børn af teenageforældre (Fagan et al., 2013). Forskerne bag studiet peger på, at den statistiske sammenhæng mellem en ung alder hos forældrene og lavere skoleparathed hos barnet er signifikant påvirket af en række forhold. Barnets skoleparathed påvirkes negativt af udfordringer i relation til bl.a. forældrenes helbredsmæssige og psykosociale forudsætninger, forældrenes samlivsstatus samt forældrenes evne til at samarbejde og imødekomme barnets udviklingsbehov. Studiet viser, at mødre og fædre under 20 år har signifikant større udfordringer i relation til disse forhold end ældre forældre (Fagan et al., 2013).

Faktorerne kan påvirke barnets skoleparathed forskelligt på forskellige tidspunkter i barnets opvækst (Fagan et al., 2013).

Risikofaktorer i forhold til sociale foranstaltninger og risikoadfærd

Kenneth Reinicke, dansk mandeforsker, har udført et internationalt litteraturstudie, som viser, at unge forældre ofte går fra hinanden. Det kan have den konsekvens, at moderen bliver enlig forsørger, hvilket øger risikoen for, at barnet får vanskeligheder (Reinicke, 2016; Center for Børneliv, 2016; Jacobsen 2010). Dette underbygges af en dansk undersøgelse baseret på registerdata og foretaget af Centre for Economic and Business Research. Undersøgelsen peger på, at børn af enlige unge mødre er i større risiko for at få en social foranstaltning som følge af mistrivsel, sammenlignet med børn af unge mødre, som bor sammen med barnets far (Jacobsen, 2010). Undersøgelsen ser blandt andet på 10-14 årige børn af enlige mødre, som var under 22 år ved fødselstidspunktet. 7 pct. af disse var anbragt uden for hjemmet i 2007. Det tilsvarende tal er 3 pct. for børn af mødre i samme aldersgruppe, der 3 år efter barnets fødsel boede sammen med barnets far. Et lignende mønster gør sig gældende i forhold til forebyggende foranstaltninger.

Undersøgelsen konkluderer desuden, at børn af unge mødre, som ikke bor sammen med barnets far, i højere grad modtager domme vedrørende tyveri, narkotika og grov vold som teenagere, end børn af unge mødre, som bor sammen med barnets far (Jacobsen, 2010).

Kilder:

Center for Børneliv (2016): Sårbare far-barn-relationer.

Fagan, Jay et al. (2013): Explaining the association between adolescent parenting and preschool readiness: A risk perspective, Journal of Community Psychology, Vol. 6, 692-708 (2013).

Jacobsen, Rasmus H. (2010): Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats over for unge mødre, Centre for Economic and Business Research, Copenhagen Business School.

McGrath, John J. et al. (2014): A comprehencive Assesment of Parental Age and Psychiatric Disorders, Jama Psychiatry 2014;71(3):301-209.

Mikkelsen, Susanne Hvolgaard et al. (2016): Parental age and attention deficit/ hyperactivity disorder (ADHD). International Journal of Epidemiology, 1-2.

Reinicke, Kenneth (2016): De unge fædre (kan lånes på bibliotek.dk). Aarhus Universitetsforlag.

Publiceret: 21.12.2017. Sidst opdateret: 21.12.2017