Familiens Hus

Familiens Hus er en helhedsorienteret indsats målrettet alle gravide og mødre under 26 år. Indsatsen har bl.a. til formål at styrke kvindernes forældreevne og mulighed for at komme i uddannelse eller beskæftigelse. Indsatsen er udviklet i Danmark, og afprøvet og evalueret i 2 danske kommuner med positive resultater.

& Sissel Garval | Socialstyrelsen

Familiens Hus er en ambulant indsats målrettet alle gravide og alle mødre under 26 år. Formålet med indsatsen er at styrke kvindernes mulighed for at komme i uddannelse eller beskæftigelse, samt at øge deres forældrekompetencer og styrke deres netværk. Indsatsen er baseret på manualer, som retter sig mod samtlige medarbejdere og aktiviteter i Familiens Hus.

Familiens Hus organiseres og drives som partnerskab mellem en kommune og en frivillig organisation, og samler kommunale og frivillige tilbud til målgruppen ét sted.

Indsatsen er individuel og helhedsorienteret, og den tilpasses den enkelte kvindes livssituation og behov.

Modellen for Familiens Hus er udviklet af Mødrehjælpen, Høje Taastrup Kommune og Esbjerg Kommune i samarbejde med Socialstyrelsen. Afsættet for indsatsen er forskning og praksiserfaringer fra familiecentraler, som findes i de øvrige nordiske lande, samt Mødrehjælpens ”Projekt I gang” og andre ambulante tilbud til sårbare unge mødre. Familiens Hus er afprøvet i Høje-Taastrup Kommune og Esbjerg Kommune med gode resultater. 

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Familiens HusFamiliens Hus er en helhedsorienteret indsats målrettet alle gravide og mødre under 26 år. Indsatsen har bl.a. til formål at styrke kvindernes forældreevne og mulighed for at komme i uddannelse eller beskæftigelse. Indsatsen er udviklet i Danmark, og afprøvet og evalueret i 2 danske kommuner med positive resultater.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

Den primære målgruppe for Familiens Hus er gravide og mødre under 26 år. Indsatsen tilpasses mødrenes støttebehov, og sammensættes af forskellige tilbud.

Den primære målgruppe for indsatsen i Familiens Hus er gravide og mødre under 26 år, mens den sekundære målgruppe er mødrenes børn, fædrene til børnene samt den unge moders nærmeste familie og netværk. Formålet med indsatsen er at styrke kvindernes mulighed for at komme i uddannelse eller beskæftigelse, samt at øge deres forældrekompetencer og styrke deres netværk (Socialstyrelsen, 2016).

Tilbuddene i Familiens Hus kan overordnet opdeles i almene åbne tilbud, frivillige aktiviteter og specialiserede gruppeforløb. Alle mødre kan deltage i de frivillige aktiviteter.  De specialiserede gruppeforløb samt den åbne støtte og rådgivning er målrettet unge gravide og mødre under 22 år. Gravide og mødre mellem 22 og 26 år som kan have gavn af støtte og rådgivning, kan også benytte tilbuddet. Den åbne støtte og rådgivning foregår via sundhedsplejen, uddannelses- og erhvervsvejledningen og socialrådgivningen. Deltagelse i de specialiserede gruppeforløb kræver en forudgående afklaringssamtale og en screening (Socialstyrelsen, 2016).

Kilder:

Socialstyrelsen (2016): Implementeringsguide. Erfaringer med implementering af Familiens Hus i Esbjerg og Høje-Taastrup, Socialstyrelsen.

Metoder

Familiens Hus samler kommunale og frivillige tilbud til målgruppen på sundhedsområdet, socialområdet, beskæftigelsesområdet og uddannelsesområdet under ét tag. Indsatsen overfor den enkelte kvinde er helhedsorienteret og individuel, og har bl.a. til formål at styrke kvindens forældreevne og netværk, samt mulighed for at komme i uddannelse eller beskæftigelse.

Familiens Hus organiseres og drives som partnerskab mellem en kommune og en frivillig organisation. Formålet med partnerskabsmodellen er at forene viden og erfaringer for dermed at skabe en bedre indsats og opnå bedre resultater for målgruppen.

Familiens Hus samler kommunale og frivillige tilbud til målgruppen på sundhedsområdet, socialområdet, beskæftigelsesområdet og uddannelsesområdet under ét tag.

Indsatsen overfor den enkelte kvinde er individuel og helhedsorienteret, da den sammensættes af husets forskellige tilbud, så den tilpasses kvindens livssituation og specifikke behov (Socialstyrelsen, 2016).

Vidensgrundlaget for Familiens Hus

Modellen for Familiens Hus er udviklet med afsæt i forskning, som har peget på positive resultater af tværfaglige, forebyggende og intensive indsatser overfor gravide og småbørnsfamilier (Sivertsen, 2007). Indsatsen er desuden baseret på praksiserfaringer fra bl.a. familiecentraler, som findes i de øvrige nordiske lande og i Holland. Der er også hentet inspiration fra praksiserfaringer fra Alexandrakollegiet for sårbare unge mødre, Mødrehjælpens ”Projekt I gang” og andre ambulante tilbud til sårbare unge mødre i både Danmark og Sverige, herunder den såkaldte Leksand-model (Johansson, 2002). Modellen for Familiens Hus er dermed baseret på den aktuelt bedste viden om, hvordan et initiativ over for sårbare unge mødre skal gennemføres for at nå målene om uddannelse, beskæftigelse, forældrekompetencer og netværk (Socialstyrelsen, 2016).

Kerneprincipper for indhold, organisering og implementering af Familiens Hus

Indsatsen i Familiens Hus er manualbaseret. Der findes i alt 22 manualer målrettet alle medarbejdere i Familiens Hus. Manualerne er opdelt i 3 blokke:

  1. Manualer vedrørende organisering, kultur og værdier, samarbejde og husets generelle virke.
  2. Manualer vedrørende stillingsprofiler og monitorering.
  3. Manualer vedrørende screening, afklaringssamtale og de konkrete tilbud til gravide/mødre i Familiens Hus (Socialstyrelsen, 2016).

Manualerne er udarbejdet med afsæt i aktuelt bedste viden i et tæt samarbejde med Esbjerg Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Mødrehjælpen og Socialstyrelsen (daværende Servicestyrelsen).

Indsatsens indhold, organiseringen og implementering er baseret på 5 kerneprincipper:

  1. Princippet om helhedsorienteret indsats indebærer, at mødrene får én samlet indgang til relevant støtte og rådgivning. Indsatsen målrettes den enkelte gravide/moderen og hendes børn, børnenes far og hendes nære netværk.
  2. Princippet om ikke-stigmatiserende indsats betyder, at indsatsen i Familiens Hus er åben og tilgængelig for alle mødre under 26 år, uanset om de er sårbare eller ej.
  3. Princippet om adskilt fra myndighedsafgørelser handler om, at der i Familiens Hus ikke kan træffes forvaltningsretslige afgørelser over for den enkelte unge mor og/eller hendes barn/børn. Dette er afgørende for, at medarbejderne i huset kan etablere det nødvendige tillidsforhold til de unge mødre.
  4. Princippet om inddragelse af det lokale civilsamfund indebærer, at aktiviteter varetaget af lokale frivillige foreninger og borgere skal indgå i huset som et supplement til den fag-professionelle indsats. Formålet er bl.a. at styrke målgruppens netværk, tilknytning til lokalsamfundet, hverdagskompetencer samt at forebygge eksklusion og ensomhed.
  5. Princippet om resultatbaseret arbejde indebærer, at virkningen af indsatsen på borgerniveau monitoreres, og anvendes som grundlag for tilpasning og implementering af indsatsen (Socialstyrelsen, 2016).

Aktiviteter i Familiens Hus

Tilbuddene i Familiens Hus kan overordnet set opdeles i

  • Almene åbne tilbud, herunder den almindelige kommunale sundhedspleje, som alle gravide og mødre modtager i kommunen, anden åben støtte og rådgivning via sundhedsplejen, socialrådgivning og uddannelses- og jobvejledning
  • Frivillige aktiviteter, som dels er åbne for alle (fx sociale arrangementer, højtidsfester, foredrag, babysvømning), dels er målrettet gravide og mødre, der har glæde af støtte via fx hverdagsskole og mentorordning..
  • En række specialiserede forløb: Familiegruppe (45-ugers forløb), familie- og fødselsforberedelse, mødre-cafe, karriere-cafe og opfølgningsforløb. I modsætning til de åbne tilbud og frivillige aktiviteter skal gravide/mødre gennemgå en screening og en afklaringssamtale for at deltage i et af de specialiserede forløb (Socialstyrelsen, 2016).

Organisering og kompetencer

Familiens Hus organiseres og drives som et partnerskab mellem en kommune og en frivillig organisation. Lederen for indsatsen rekrutterer og ansætter personale, samt har ansvar for den daglige ledelse, herunder bl.a. monitorering af effekter, faglighed, tværfaglig organisering, koordinering og arbejdsform. Lederen har også ansvaret for, at indsatsen lever op til kerneprincipperne og manualerne for Familiens Hus (Socialstyrelsen, 2016).

Lederen refererer til bestyrelsen, som sammensættes af parter fra både kommunen, regionen og den frivillige organisation. Bestyrelsen er ansvarlig for at påpege problemstillinger og rejse forslag om eventuelle væsentlige tilpasninger af indsatsen overfor styregruppen. Derudover har bestyrelsen pligt til at følge udviklingen i Familiens Hus og sikre, at det etableres og drives i overensstemmelse med metodebeskrivelsen og manualerne (Socialstyrelsen, 2016).

De professionelle medarbejdere i Familiens Hus kan være sundhedsplejersker, socialrådgivere, uddannelses- og erhvervsvejledere, jordemødre, psykologer og pædagoger. Derudover skal der være en frivillighedskoordinator, som koordinerer inddragelsen af civilsamfundet og de frivilligt organiserede indsatser i huset. En metodekonsulent skal desuden sikre, at indsatsen i husene lever op til modelkravene (Socialstyrelsen, 2016).

Antallet af årsværk der indgår i Familiens Hus, er afhængig af målgruppens størrelse og karakteristika samt af den endelige sammensætning af indsatsen (Socialstyrelsen, 2016).

Fysiske rammer for Familiens Hus

Socialstyrelsens implementeringsguide anbefaler, at Familiens Hus placeres tæt på offentlig transport, så det er nemt at komme til og fra huset.

Det er desuden vigtigt at overveje, hvilke faciliteter som fx toiletter, håndvaske, spiseplads, pusleborde, legetøj, der skal være i bygningen, og hvordan lokalerne kan gøres hyggelige, så de ikke får et institutionsagtigt præg. Endelig er det vigtigt at gøre sig overvejelser om sikkerhedsprocedurer og sikkerhedsudstyr (Socialstyrelsen, 2016).

Læs en nærmere beskrivelse af indretning og sikkerhedsprocedurer i Familiens Hus i manualerne hertil (særligt bilag 2). 

Kilder:

Familiens Hus: Manualer (pdf)

Johansson, T. & I. Jons (2002): Föräldragrupper i praktiken (kan lånes gennem bibliotek.dk) Förlagshuset Gothia

Sivertsen, Morten B. (2007): Hvordan virker indsatsen mod negativ social arv (kan lånes gennem bibliotek.dk) SFI: 07.03.

Socialstyrelsen (2016): Implementeringsguide. Erfaringer med implementering af Familiens Hus i Esbjerg og Høje-Taastrup, Socialstyrelsen.

Implementering

Familiens Hus er afprøvet som pilotprojekt i et partnerskab mellem Mødrehjælpen, Esbjerg Kommune og Høje Taastrup Kommune. Begge kommuner har forankret indsatsen fast efter projektperioden. Socialstyrelsen har udgivet en implementeringsguide, som formidler erfaringer og anbefalinger fra pilotprojektet.

Familiens Hus er afprøvet som pilotprojekt i Esbjerg og Høje-Taastrup Kommuner i perioden januar 2012 til maj 2015. I både Esbjerg og Høje-Taastrup organiseres og drives Familiens Hus i et partnerskab mellem kommunen og Mødrehjælpen.

Begge kommuner har forankret indsatsen fast efter projektperioden (Hansen, 2017).

Erfaringer og anbefalinger fra Socialstyrelsens implementeringsguide

Socialstyrelsen udgav i forbindelse med pilotprojektet en implementeringsguide, hvor erfaringer og viden fra projektet formidles (Socialstyrelsen, 2016). Guiden er baseret på kvalitative interviews med ledere, medarbejdere og brugere fra de to familiehuse. Derudover indgår diverse skriftlige dokumenter og statusrapporter om projektets gennemførelse, som løbende er blevet udarbejdet af lederne i de 2 huse i projektperioden (Socialstyrelsen, 2016).  Udgivelsen formidler erfaringer og anbefalinger vedrørende bl.a.:

Grundig forberedelsesfase
Det anbefales, at der forud for etablering af tilbuddet foretages en kortlægning af kommunens tilbud til målgruppen samt en målgruppeanalyse, en interessentanalyse, en parathedsanalyse og en implementeringsplan (Socialstyrelsen, 2016).

Valg og indretning af lokation

Husets beliggenhed har afgørende betydning for antallet af mødre, der vælger at deltage i indsatsen. Det er også vigtigt at overveje pladsforholdene, da det er tanken med nogle af tilbuddene i Familiens Hus, at alle mødrene skal kunne deltage sammen med deres børn og eventuelt børnenes fædre. Desuden har det i pilotprojektet vist sig afgørende for brugernes motivation for at komme i huset, at det emmer af hjemlig hygge (Socialstyrelsen, 2016).

Sammensætningen af mødre i grupperne

Det er afgørende for mødrenes motivation for at deltage, at de er sammen med nogenlunde jævnaldrende og ligesindede, som er det samme sted i livet som dem selv. Det er desuden vigtigt at være opmærksom på årsagerne til frafald, da frafald kan hænge sammen med sammensætningen af mødre i grupperne (Socialstyrelsen, 2016).

Formidling af indsatsen

Det anbefales, at der laves en plan for, hvordan der etableres en fast, løbende og systematisk kontakt til relevante fagpersoner, samt hvilke formidlings- og opsøgende aktiviteter, der skal iværksættes for at nå målgruppen og sikre synlighed. Derudover er det vigtigt, at præsentationen og italesættelsen af tilbuddet ikke er stigmatiserende, og fx undgår at betegne målgruppen som ”sårbare unge mødre” (Socialstyrelsen, 2016).

Afdækning af borgernes motivation

Erfaringen fra Esbjerg og Høje-Taastrup viser, at brugernes motivation er afgørende for deres udbytte af indsatsen. Det er derfor vigtigt, at afdække borgerens motivation for at deltage i de tilbudte aktiviteter inden opstart. Det er desuden erfaringen, at nogle af brugerne med meget tunge sociale problemer ikke har kunnet profitere af tilbuddene, og at de derfor er stoppet med at komme i huset (Socialstyrelsen, 2016).

Tydelighed omkring rolle-, opgave- og ansvarsfordelingen

Det anbefales, at der allerede i forberedelsesfasen skabes tydelighed blandt alle ledere og medarbejdere omkring rolle-, opgave- og ansvarsfordelinger, samt omkring hvem der har ledelsesretten over hvilke medarbejdere. Det er yderligere vigtigt, at ledelsen er opmærksom på at sikre lige vilkår og rammer i arbejdet for alle medarbejdere, uanset om de repræsenterer kommunen eller den frivillige organisation. Dette sikres bl.a. med en tydelig og detaljeret samarbejdsaftale, som løbende evalueres (Socialstyrelsen, 2016).

Afprøvet it-system

Det anbefales, at it-systemet til registrering og monitorering er grundigt afprøvet og fungerer inden opstarten af indsatsen i Familiens Hus, samt at medarbejderne er oplært i at bruge det (Socialstyrelsen, 2016).

Løbende revitalisering af manualerne

Erfaringen viser, at det ikke er tilstrækkeligt at formidle manualerne skriftligt og i introduktionsforløbet i forberedelsesfasen. Arbejdet med manualerne skal i driftsfasen løbende følges og tilpasses, så det sikres, at medarbejderne har en fælles forståelse og praksis i forhold til at arbejde med de enkelte manualer. Det er desuden vigtigt, at medarbejderne forstår, hvorfor de skal arbejde manualbaseret og oplever, at manualerne hjælper dem i deres arbejde med brugerne (Socialstyrelsen, 2016).

Vejledning i brugen af data

I forhold til at arbejde resultatbaseret, er det vigtigt, at såvel lederen af Familien Hus som medarbejderne ved, hvordan de data, der løbende indsamles om brugerne, kan tolkes og bruges i det daglige arbejde. For at sikre dette, skal der løbende afholdes trænings- og vejledningsforløb i brugen af data (Socialstyrelsen, 2016).

Der er mere vejledning at hente i de manualer for indsatsen, som blev udarbejdet i et samarbejde mellem Høje-Taastrup Kommune, Esbjerg Kommune, Mødrehjælpen og Socialstyrelsen forud for opstarten af Familiens Hus.

Læs mere om vejledning i brugen af data i manualerne til Familiens Hus

Erfaringer og anbefalinger fra Familiens Hus i Esbjerg Kommune

Familiens Hus i Esbjerg har gjort sig supplerende erfaringer i relation til deres lokale tilpasning af Familiens Hus under og efter pilotprojektet. Familiens Hus i Esbjerg, peger på følgende overordnede tilpasninger:

  • Målgruppe: I forbindelse med bl.a. kontanthjælpsreformen ændrede Familiens Hus i Esbjerg målgruppen til at være mødre op til 30 år for at følge lovgivningens aldersopdeling (Hansen 2017).
  • IT-system: Familiens Hus i Esbjerg har haft godt udbytte af at supplere det kommunale IT-system med Mødrehjælpens målesystem CRM. CRM understøtter det resultatbaserede arbejde ved bl.a. at afrapportere resultater på månedsbasis (Hansen, 2017)
  • Samarbejde med regionen: Familiens Hus i Esbjerg har haft tæt samarbejde med regionen, idet jordemoderkonsultationen er flyttet ud af sygehuset og ind i Familiens Hus for alle kvinder under 22 år (Hansen, 2017).
  • Samarbejde med civilsamfund: Familiens Hus i Esbjerg har ansat en frivilligkoordinator til at varetage koordineringen af husets frivillige. Derudover har Familiens Hus i Esbjerg samarbejde med andre frivillige organisationer (Hansen, 2017).

Kilder:

Hansen, Anja (2017): Korrespondance mellem Socialstyrelsen og Anja Hansen, fagkoordinator i Familiens Hus i Esbjerg, november-december 2017.

Socialstyrelsen (2016): Implementeringsguide. Erfaringer med implementering af Familiens Hus i Esbjerg og Høje-Taastrup, Socialstyrelsen.

Effekt

Rockwoll Fondens Forskningsenhed har gennemført en effektmåling af Familiens Hus. Målingen indikerer en positiv effekt i relation til mødrenes sandsynlighed for at komme i uddannelse eller beskæftigelse.

Rockwoll Fondens Forskningsenhed har gennemført en effektmåling af Familiens Hus i forbindelse med afprøvningen af indsatsen i Esbjerg og Høje-Taastrup Kommuner i perioden januar 2012 til maj 2015 (Rockwoll Fondens Forskningsenhed, 2017).

Målingen peger på, at Familiens Hus har størst effekt for den andel af mødre i målgruppen, som står uden for arbejdsstyrken og hverken er i aktivering eller under uddannelse. Sandsynligheden for at være i denne gruppe faldt med 6 procentpoint blandt mødre, der var registrerede brugere af Familiens Hus, sammenlignet med en kontrolgruppe (Rockwoll Fondens Forskningsenhed 2017).

Registrerede brugere af Familiens hus i Høje-Taastrup og i Esbjerg Kommuner forøgede i stedet deres sandsynlighed for at være under uddannelse med 3 procentpoint. Mødrenes sandsynlighed for at være i aktivering steg med 2 procentpoint (Rockwoll Fondens Forskningsenhed, 2017).

Målingen påviser ikke signifikant ændring i forhold til sandsynligheden for anbringelse uden for hjemmet og forebyggende foranstaltninger rettet mod mødrenes børn. Effekten af indsatsen i forhold til mødrenes forældreevne er ikke målt (Rockwoll Fondens Forskningsenhed, 2017).

Undersøgelsens datagrundlag og design

Undersøgelsen er baseret på registerdata for i alt 7611 mødre i målgruppen. Heraf deltog 362 mødre i indsatsen (Rockwoll Fondens Forskningsenhed, 2017).

Analyserne er foretaget på baggrund af et difference-in-differences-design, hvor en relevant kontrolgruppe indgår. Denne analysetilgang er standard inden for evalueringer af interventioner og reformer (Rockwoll Fondens Forskningsenhed, 2017).

Kilder:

Rockwoll Fondens Forskningsenhed (2017): Opfølgende evaluering af indsatser rettet mod udsatte unge mødres beskæftigelse og uddannelsesaktivitet i fire danske kommuner. Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Økonomi

Socialstyrelsen har lavet en vurdering af omkostningerne forbundet med at implementere og drifte Familiens Hus. I en kommune, som ligner Esbjerg kommune, vil det samlet set koste ca. 16.000.000 kr. at drifte Familiens Hus i 3 år med 110 gennemførte borgerforløb pr. år.

Socialstyrelsen har lavet en vurdering af omkostningerne forbundet med at implementere og drifte Familiens Hus. Omkostningsvurderingen tager udgangspunkt i erfaringerne fra Esbjerg Kommune, og i at Familiens Hus implementeres som beskrevet i Socialstyrelsen implementeringsguide (Socialstyrelsen, 2016). For at sikre at beregningen kan generaliseres til andre kommuner, benyttes standardiserede gennemsnitssatser for lønninger og husleje mm. Beregningen afspejler derfor ikke de faktiske udgifter, som Familiens Hus i Esbjerg har haft.

Omkostningerne beregnes som de gennemsnitlige omkostninger pr. deltagerforløb i en kommune, som følger det scenarie, der er beskrevet i implementeringsguiden. Resultatet af omkostningsvurderingen vil således være et andet, hvis en kommune vælger et andet scenarie, og fx ansætter færre medarbejdere eller ansætter akademikere i stedet for socialrådgivere i stillingerne som henholdsvis frivillighedskoordinator og uddannelsesvejleder.

Resultatet af omkostningsvurderingen tager ikke højde for eventuelle besparelser på ”treatment as usual”, dvs. udgifter til tilbud, som de unge mødre ville have modtaget, hvis de ikke deltog i Familiens Hus. Det kunne fx være tilbud om deltagelse i en mødregruppe for unge mødre (Socialstyrelsen, 2016).

Tabellen nedenfor viser, hvad det vil koste at gennemføre et specialiseret forløb pr. borger, og hvad det samlet set vil koste at drifte Familiens Hus i en 3-årig periode med 110 gennemførte borgerforløb pr. år. I en kommune med samme sammensætning af årsværk, samme antal gennemførte specialiserede borgerforløb pr. år, og nogenlunde de samme udgifter til inventar og efteruddannelse som i Esbjerg Kommune, vil det således koste ca. 50.600 kr. at gennemføre et specialiseret forløb for en ung mor. Samlet set vil det koste ca. 16.000.000 kr. at drifte Familiens Hus i 3 år.

I Bilag 4 gives en detaljeret beskrivelse af de udgifter, som er medtaget i beregningen. En tilsvarende beregning af omkostningerne i Høje Taastrup Kommune viser nogenlunde samme resultat, idet det koster i alt ca. 50.689 kr. at gennemføre et borgerforløb i Høje Taastrup (Socialstyrelsen, 2016).

Estimat af omkostninger pr. gennemført borgerforløb og nettonutidsværdien (NNV) over hele perioden

Omkostning

I alt kr.

Omkostninger pr. gennemført borgerforløb

50.599 kr.

NNV over hele driftsperioden

16.063.568 kr.

Erfaringer fra Familiens Hus i Esbjerg Kommune

Ifølge Familiens Hus i Esbjerg, kan driften af Familiens Hus finansieres for færre midler, end Socialstyrelsens omkostningsvurdering estimerer (Hansen, 2017).

Familiens Hus i Esbjerg finansieres for 3,4 mio. kr. i 2017 (Hansen, 2017).

Kilder:

Hansen, Anja (2017): Korrespondance mellem Socialstyrelsen og Anja Hansen, fagkoordinator i Familiens Hus i Esbjerg, november-december 2017.

Socialstyrelsen (2016): Implementeringsguide. Erfaringer med implementering af Familiens Hus i Esbjerg og Høje-Taastrup, Socialstyrelsen.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Familiens HusFamiliens Hus er en helhedsorienteret indsats målrettet alle gravide og mødre under 26 år. Indsatsen har bl.a. til formål at styrke kvindernes forældreevne og mulighed for at komme i uddannelse eller beskæftigelse. Indsatsen er udviklet i Danmark, og afprøvet og evalueret i 2 danske kommuner med positive resultater.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Målgruppen for Familiens Hus er overordnet set bred, men målgruppen for de enkelte aktiviteter er velbeskrevet og klart defineret i manualerne. Eftersom indsatsen er udviklet i Danmark, er målgruppen tilpasset dansk kontekst. Der anvendes et screeningsredskab i visiteringen til de specialiserede forløb. Manualerne indeholder desuden anvisninger vedrørende at skabe motivation hos borgeren i forbindelse med bl.a. introsamtalen. Implementeringsguiden for Familiens Hus indeholder erfaringer vedrørende fastholdelse, der er relateret til det fysiske miljø. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren A.
Metode
Familiens Hus er udviklet på baggrund af aktuelt bedste faglige viden i Norden om målgruppen og målgruppens behov. Indsatsen bygger på en eksplicit forandringsteori. Indsatsens principper, aktiviteter, samarbejde mellem kommune og NGO samt krav til medarbejderes uddannelse m.m. er velbeskrevet i 22 manualer. Der findes desuden redskaber til understøttelse af metodefidelitet og en manual for løbende monitorering af indsatsen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren A.
Implementering
Indsatsen er afprøvet i 2 danske kommuner. På baggrund af erfaringerne herfra er der udviklet en fyldestgørende implementeringsguide. Manualerne for indsatsen understøtter metodefidelitet. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for implementering af indsatsen scoren A.
Effekt
Der foreligger et solidt dansk effektstudie af afprøvningen af Familiens Hus. Studiet er difference-in-difference design med kontrolgrupper, og er baseret på data fra2 danske kommuner i forbindelse med afprøvningen af Familiens Hus. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren B.
Økonomi
Socialstyrelsen har foretaget en omkostningsvurdering af indsatsen, som er baseret på afprøvningen af Familiens Hus i en dansk kommune. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsen scoren C.

Publiceret: 21.12.2017. Sidst opdateret: 21.12.2017